Dem, der intet har, takker meget – og os, der har meget, takker ikke særligt meget.

Det, jeg har tænkt mest på siden jeg kom hjem fra Afrika og Bangladesh er nok taknemmelighed.

Jeg tænker med taknemmelighed på smukke Runa Leila, der inviterede mig indenfor i sin hytte i landsbyen sammen med de andre kvinder og deres småbørn, da vi blev fanget af troperegnen, som trommede på hendes sivtag. Hun havde en mand hun var glad for, to børn hun var stolt af, en hytte på størrelse med mit redskabsskur og en seng, hvor alle sov sammen under farvestrålende lagner. Hun fortalte at det var meget meningsfuldt for hende, at hun arbejdede ulønnet som frivillig sundhedshjælper og vi blev hurtigt enige om, at det er smart at anbefale andre kvinder alle mulige former for prævention, så man ikke bliver gravid