Om ti år er alting anderledes! Tag med til en mere bæredygtig verden anno 2025

SÅDAN KØBER DU IND OM TI ÅR

Af Signe Wenneberg

Du køber selvfølgelig ikke vand på flaske. Du kan ved gud grød ikke forstå, du engang var dum

img_2471

nok til at betale mere for en halv liter vand end for en hel liter mælk. Hvad fanden tænkte du på? I hvert fald ikke på koen og på klimaet. Du synes det er så fedt, at der nu er indført en enorm pant på plastflasker til vand i lande, hvor man kan drikke postevand, hvad har fået vandsalget til at være næsten ikke-eksisterende. Du er også glad for, at verdens statsledere nu har ”reclaimet” verdens vand. Vand tilhører mennesker og dyr. Det tilhører ikke firmaer. Derfor kan multinationale selskaber som eksempelvis Nestle ikke længere eje vandboringerne i en tørkeramt stat, for derefter at sælge vandet dyrt til statens indbyggere, som det engang skete i Californien.

Desuden synes du, at det er skønt, at det blev indført, at alle mennesker i Europa, børn, gamle, voksne, flygtninge, hjemmefødninge, skal tage en uges samfundstjeneste i naturen om året, for at få ryddet op i alt det plast og affald, der blev efterladt af forrige generationer. Du har mødt så mange sjove mennesker, mens du har fjernet flasker nede i Middelhavet og når du har ryddet op i danske skove. Men alt godt har en ende og der er næsten ikke mere affald at fjerne nu, da alt genbruges her i 2025. Der findes heller ikke genbrugspladser og lossepladser mere. Det er næsten blevet en absurd tanke, at man smed knappe ressourcer ud. Der findes indsamlingsordninger til alt fra træ, glas, plast, jern, kobber, tøj, elektronik osv. Alt mad, der kan spises, bliver spist af mennesker, høns og grise. Alt husholdningsaffald bliver til kompost og upcycles til kål-, salat og tomatdyrkning på tage, i haver og i gårde. Selv indhold fra toiletter genbruges til jordforbedring, sådan som man så det på ”lorteøen” Amager i gamle dage. Genanvendelse af alle ressourcer er sat i system nu.

Skærmbillede 2015-06-24 kl. 20.47.15

Du tænker enormt meget over tilblivelseskæden for ethvert produkt. Hvem har lavet det? Hvordan har deres arbejdsforhold været? Hvordan er det transporteret? Har det været brugt flere gange? Kan det skilles ad og bruges igen uden at gå et trin ned i værdikæden? Du overvejer nøje, om du har brug for noget. Nogle måneder bruger du slet ikke penge. Der er ikke længere prestige i at bruge penge, det er næsten pinligt, at iføre sig noget nyt. Det er ”so last century”. Det var dengang en undersøgelse viste, at unge mennesker hellere ville købe nyt tøj end de ville vaske det gamle tøj. I 2025 slides alt op. Og man afleverer selvfølgelig gammelt tøj, når man køber noget andet (og ikke nødvendigvis nyt) tøj.

Om ti år laver ganske sikkert mindre mad selv og køber mere mad ude. Du fastholder dog, at lave mad til din familie og dine venner mange dage, du mener, at madkundskab, er vigtige ”life-skills” at holde ved lige.

Der vil være mange single-husstande og fire-familie-sampak-tyranniet er heldigvis overstået. Så nu her i 2020erne køber du mere mad, som er portionsanrettet til én person: Smart, når du er imod madspild.

Du ved, at du har en stor sandsynlighed for at blive over 100 år, hvis du passer på din krop. Du spiser lidt, men godt. Du køber meget mere færdiglavet mad og det er af langt bedre kvalitet. Du køber maden i deli’er – madboder, som ofte er ladcykler – hvor du har et forhold til de mennesker, der tilbereder din mad. Du køber ikke færdigmad i papæsker fra frostbokse i kæmpesupermarkeder. Du ved, at fødeemnet ikke kan kaldes mad, for det er i virkeligheden flere år gammelt skrammel, som består af e-numre og hestekødsnuller fra mange forskellige kontinenters overskudslagre.

Mærkningsordninger har kronede dage (FSC, Svanen, Blomsten, Fairtrade osv) – ligesom levnedsmiddelkontrollen efter store skandaler er blevet en lille hip hær af helte i kitler, der rejser rundt for at sikre vores sundhed.

Du dyrker meget mere mad selv. I byer, i villakvarterer og på landet. Om ti år er vi lige så selvforsynende som vi var under anden verdenskrig, da de allierede lande var firs procent selvforsynende fra køkkenhaver. Dengang viste man samfundssind ved at producere mad i forhaverne.

Du har høns. Om du bor i byen eller på landet eller er med i en community garden i Nordhavn. Du har

rp_MG_4489-1018x1024.jpg
høns, for at få æg, for få gødning og for at have et godt sted, at gøre af dine madrester. Du synes at høns er de smarteste affaldskværne, der findes. Du elsker, at de er ambassadører for den cirkulære økonomi, ved hver eneste dag at vise, hvordan de kan ”upcycle” afgnaskede tallerkenmadrester til fantastiske æg.

Du køber lokal mad og du køber mad efter årstiderne. Men det nordiske hysteri er drevet over. Du er nu også klar over, at du er nødt til at støtte nogle indianere i Brasilien, nogle samer i Lapland og nogle stammer i Afrika med dit forbrug af træ, kaffe og chokolade.

Du køber ikke længere særlig mange ting. Du fik spat af ting engang omkring 2014-2015. Fra da begyndte du at købe ganske få ting, som kunne holde længere. Du køber meget få, men virkelig dyre sko. De ligner din morfars håndsyede sko og holder lige så længe.

Dine yndlings-apps på telefonen handler om genbrug, recycling, upcycling, gratis og

rp_425737_10150596979602909_117609792908_9116672_47971173_n-300x2831.jpg

auktioner
. Du gider ikke tage i et varehus, hvis du har brug for en ny sofa. Du finder en genanvendt sofa og elsker, at den har en historie.

Engang omkring 2014-15 var den hastigt voksende industri den, hvor man lejer plads ud til folks habengut. ”Storage” var ret stort. Indtil alle pulterrum gik fra at være off-line passive rum med passive ting, til at være online og åbne rum, hvor brugerne kunne dele, låne, bytte og købe, det, de havde brug for af hinanden. Forbruget gik ned. Man scanner alle de ting, man ikke lige har brug for, og nogle andre kan bruge dem i mellemtiden.

Du tager frivillige vagter henne i det lokale forsamlingshus. Der er fællesspisning med gamle bragt i bus fra det lokale plejecenter og fra huse rundt i området, hvor de før sad alene og spiste. Du deltager i det hele taget i mange flere fællesskaber, end du gjorde før. Den unge generation er vokset op med sociale fællesskaber på nettet og det har gjort, at de tænker i vi og os, fremfor i jeg og mig.

Unge drømmer ikke længere om at eje en stor gård helt alene, men er sammen om at købe ti eller tyve andele i gårde, sådan som vi engang købte andele i et fåre- eller kvæglaug. Nu er der ægte økologiske (giftfri) kooperativer, hvor folk finder sammen om at drive fødevareproducerende fællesskaber og alle betaler med deres arbejdsindsats.

Når vi køber ind om ti år, er det i høj grad i et pengeløst samfund. Vi deltager med vores indsats. Vi bytter og deler. Vi genbruger og genanvender.

I 2025 er økonomien er gået fra at være lineær til at være cirkulær. Efter årtier med en hovedløs fokusering på mere vækst, mere forbrug, flere biler, flere fly, flere bøffer, flere betonbygninger, flere fabrikker, mere af det samme, forstod verden ledere og befolkninger pludselig, at der kun er én jordklode, og at overtrækket på naturens ressourcer var kommet så vidt, at man var begyndt at kunne se en ende på civilisationen, som vi kendte den. Det førte til markante samfundsomvæltninger, et ægte paradigmeskifte. Forbruget blev langsomt, men sikkert mere bæredygtigt. Folk i vores del af verden holdt op med at tale om friværdier, f1-lån og forbrug. Det blev en spændende tid, hvor man igen begyndte at fokusere på at efterlade ”den fædrene gård” – jordkloden – i en bedre forfatning til efterkommerne, end den var, da man selv overtog den fra forbrugsgenerationerne. Hurra!

Vi ses om 10 år – jeg glæder mig!

Signe Wenneberg byggede sidste år verdens første FSC-certificerede træhus på pæle, fordi hun ville vise ”cirkulær økonomi” og bæredygtighed i en praktisk case. Det blev der en del larm ud af i form af blog, bog, tv og foredragsrække.

Signe Wenneberg er kommunikationsrådgiver, medlem af Det Etiske Råd – herunder udvalget for Etisk forbrug, samt grundlægger af flere bevægelser – fx Burhønsenes Befrielsesfront. Www.signewenneberg.dk / www.sommerhusbyggeri.dk

 

Denne tekst udkom første gang her på bloggen i juni 2015. Den blev bragt på tryk i Fairtrade-magasinet – tillæg sammen med Politiken. Jeg havde fået til opgave at beskrive, hvordan forbrugerne køber ind om ti år og jeg tillod mig en lidt kreativ fortolkning. Lad os se forbrugerne som røde og blå – men først og fremmest som grønne… for om ti år er de gået sammen på tværs om at redde jordkloden.

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...