Uge 8 i haven – drømmer om en altan

UGE 8 i haven… Der er fuglefløjt. Der har været dage med sol. Marts nærmer sig…

Vi skal vente lidt… Men man får lyst til at plante i krukker og altankasser. Bor man i lejlighed uden altan, så vil der lige om lidt ske noget. Det er lige så sikkert som Amen i kirken: Man får helt sikkert lyst til altan.

Hvert eneste forår sker det samme på denne tid. Altan-menneskene begynder at dele billeder på sociale medier af udsigter fra altaner. Sommeraltaner. Altaner lige nu. Altaner og altankasser, der tilplantes med frostsikre blomster som anemoner, perlehyacinter og hornvioler. Det er en stor glæde at følge med i, så send endelig flere altanbilleder. Altanglæden smitter.

Jeg vil også have en altan! En altan til den nye lejlighed. Hellere i dag end i morgen.

Altan? Har du ikke en have? Jeg må lige spole tilbage. 2016 var et meget tumultarisk år i mit liv. For at sige det mildt.

Jeg flyttede uplanlagt mange gange. Men jeg flyttede faktisk oprindeligt fra vores gamle hus på grund af haven. Derfor er det værd at nævne her i haveklummen.

Efter jeg erhvervede mig en temmelig stor sommerhusgrund stod jeg pludselig med to haver at passe. To store drivhuse. To store drenge, der nok er søde, men som ærlig talt har vist mest interesse for havearbejdet (fraset dyrene, trampolinen, hulerne, hullerne, gyngerne, trætoppene og skydelegene, da de var mindre) den sommer, da den store plantede hamp, sammen med de andre rødder fra gymnasiet nede i baghaven. Eller de aftener, hvor drivhuset – som lå en spytklat fra gymnasiet – blev brugt som smugkro og kortklub. Det med hampen, det måtte i øvrigt skærmes godt og grundigt af, dengang Kender Du Typen-programmet var på besøg. Nuvel.

Det var en fest med den gamle have. Men det var også meget arbejde. Derfor besluttede jeg (og ja, jeg var i mindretal, men hey, der har aldrig være demokrati hjemme i vores husstand, fordi der altid kun har været en voksen), at huset og haven skulle sælges.

Vi fandt en fantastisk lejlighed med to altaner og udsigt over søer i København. Men noget gik galt. Og vi endte med ikke at have nogen lejlighed på hånden, da vi skulle flytte ud. Så fandt vi heldigvis en herlig gammel lejlighed – der havde udsigt over træer i Kongens Have – men ingen altan. Det sidste var svært. Overraskende svært for en udendørstype som mig.

Så vi flyttede igen og overlod den smukke udsigt til en god ven, der heldigvis kunne overtage lejekontrakten efter let overtalelse af udlejer. “Hvorfor I a

lverden vil du flytte?”. Ville han vide. Og jeg svarede, som sandt var: “Jeg bliver vanvittig uden en altan”.

Så jeg proppede alle vores ting ind i en blå container. Den røg ud til Bryde & sønner. Og så flyttede vi i sommerhuset. Op til vores eneste have. Eller det vil sige: Den store søn var da lige flyttet sammen med en af vennerne. Den anden skulle på sådan noget Outdoor-Efterskole tæt på sommerhuset. Og der kom lidt ro på. Endelig kun en have. Endelig tid til rigtigt at lære denne have at kende. Lære fuglene at kende. Få bygget en ordentlig hønseindhegning. Ikke piske frem og tilbage mellem græsplæner, der skal slås og hække, der skal klippes og drivhuse, der skal vandes. Ro på. Endelig.

I efteråret fandt jeg så en tredje lejlighed via en Facebook-ven og kunne dermed modtage årets fjerde sygesikringsbevis. Lejligheden har to store fordele: Den ligger tæt på gymnasium + far + farmor + mormor + gamle venner. Og den har et altanprojekt på vej.

Og nu når jeg frem til pointen. I denne uge var jeg så til møde med altanudvalget i den nye ejendom, hvor jeg netop er ved at være færdig med et istandsættelsesprojekt, der gik lidt i fisk. (Se billeder på Instagram, hvor vi er tossede med at dele billeder af istandsættelser, vandskader, køkkenrod og badeværelsesudfordringer).

Vi drømmer, gør vi. Om store altaner. Som alle andre. Vi havde møde med en meget sympatisk mand fra Altan.dk. Vi har også været til møde på Gentofte Rådhus. Vi fornemmer, at det bliver svært, at få tilladelse til at bygge altaner, der er tre meter dybe og syv meter lange. Men vi forsøger. For vi vil så gerne have haver i højden.

Vi er ikke alene. Over hele verden ser man nu, at urban farming og hængende haver er en megatrend. Byhaver og taghaver og terrassehaver og altaner plantes til. Så byerne bliver grønnere og befolkningen får mere ilt. I Italien og Kina har man lige nu gang i strategier, hvor altanhaver skal nedkøle bygninger og være med til at nedbringe luftforurening. (Se links på min Facebook-væg). Det er det, vi også gerne vil, ude i vores altanudvalg. Vi skal bare lige finde ud af hvordan.

Jeg har før skrevet om – i min bog om altaner – at man skal passe på lysindfald ved dybe altaner. Men her, tror jeg det går. For stuelejlighederne er ikke beboelse. Og der er så højt til loftet, at vi bilder os ind, at det ikke bliver noget problem. Desuden er der ikke nogen, vi kan genere med vores færden på altaner mod gården: Der er ingen genboer.

Og nu et spørgsmål: Denne gang tillader jeg mig at stille det til dig. Har du mon en dyb altan? Eller kender du nogen, der har fået tilladelse til tre meter dyb altan? Så hører vores andelsboligforenings altanudvalg meget gerne om det. På forhånd tak for hjælpen!

UGENS BOG

UGENS TRE MEST POPULÆRE HAVEBILLEDER PÅ MIN INSTAGRAM-PROFIL

 Hvis du har ideer, forbedringer, forslag til bloggen – eller tanker om samarbejder eller ønsker om at få et foredrag om have eller bæredygtighed ud til din kreds af mennesker, så send endelig en e-mail.

FOTO: Alle billeder er taget af mig. På nær det smukke billede fra Ørestaden. Det er taget – og venligst udlånt – af min kollega Mette Nexmand.

Kan du lide hvad du læste? Vil du gerne have flere haveklummer? Vi får ikke løn her på POV og ikke anden mediestøtte end den læserne giver os. Jeg er glad for støtte – nogle donerer bare 10 eller 20 kr og det er toppen – på Mobilepay: 21435423. Jeg ser det!

OG EN LILLE TING EFTER RULLETEKSTERNE