Haven uge 40. Det er to uger siden, vi sidst har været i haven sammen. Og så alligevel ikke. Lørdag kunne du se to impulsive live-sendinger fra min have – en om natten og en om dagen. Optagelsen handlede godt nok om at lave kager og trifli ud af gratis mad vi havde ”skraldet” fra skraldespande, men jeg blev af jer seere bedt om at vise lidt rundt i haven. Du kan stadig se klippet inde på min Facebookside. Der var både rodet kompost, rodet drivhus, rodet have og der var høns og uartige hunde. Men jeg havde jo heller ikke planlagt, at nogen skulle se haven. Det var skægt at sende live. Det var især sjovt, at få spørgsmål undervejs. Det må vi gøre igen snart.

Alt dette mad er gratis. Det er spild. Det er taget fra de øverste lag i åbne skraldespande ved supermarkeder som Fakta, Netto, Rema og Irma. Det er ikke ulovligt at tage noget, der ligger i en åben skraldespand. Grunden til, at vi gør det, er for at sætte fokus på madspild og bæredygtighed. Jeg bruger denne indsamlede viden, når jeg holder foredrag.

Blåbær, der intet fejlede, fundet i skraldespand. De er vasket og ordnet. Der var sørme mange.

Vi kan lære meget af 1930ernes husmødre i haven og i skraldespanden

Men det var egentlig ikke det, jeg ville fortælle. Det var noget om 1930errne og tiden før forbrugssamfundet gik amok. Noget jeg har tænkt på. Jeg har kørt rundt i hele landet og holdt foredrag siden sidst. I Midtjylland hørte jeg mig selv sige – godt nok i sjov – at jeg var jo var vokset op ”i en skov ved Terslev på Sydsjælland engang i 1930erne”. Jeg ved ikke lige hvorfor det kom ud af munden på mig, men det gav mening i situationen, og tilhørerne forstod pointen og vi grinede.

Min have anno efterår 2017. Det er spisekastanjer i forgrunden.

Det handler om, at vi er nogle, der har levet i en fjern fjern fortid, hvor vi havde mange husholdningstimer i skolen, skiftede til arbejdstøj når vi kom fra skole, havde køkkenhave, havde nyttehave hos 4H (min have-lærer hed Rosa Vang – er det ikke poetisk?), lærte at sylte, lærte at bage, lærte at kompostere, lærte ikke at smide noget ud, lærte at opbevare fødevarer, lærte at lave madplaner, lærte at genbruge grød i boller, lærte at lave pandekager ved lækkersult, lærte at lave mad for ingen penge, lærte at plukke skoldede kyllinger, lærte at putte kartofler i kartoffelkælder og hælde bær på glas efter pund-til-pund-metoden. Som sagt. Jeg er fra mellemkrigstiden eller noget der ligner selv om jeg er født i 1968. Jeg snød lidt, fordi jeg boede så langt ude på landet.

Spidelvæv i efterårslandskab. Spottet et sted i Jylland.

Et par dage efter Midtjylland (Favrskov) var jeg i Nordjylland. Her mødte jeg Kaj. Han hentede mig i sin knaldblå Skoda i Aalborg og vi havde en time hver vej til Frederikshavn. God tid til at snakke. Kaj er pensionist og har med sin kone en kolonihave og er lige kommet på Instagram (læs min nye guide til Instagram her), hvor han liker løs, så jeg bliver helt glad, nu her i tiden efter, hver gang jeg ser hans navn.

Vi kom til at tale om hans have og især om hans forældres have. Forældrene blev gift i 1937. Moderen hed Ida. Hun arvede 12.500 kroner fra en bedstefar, der var kunsthistoriker ovre i København (Karl Madsen). Der var tyve som arvede, så der var mange penge at dele ud af. De byggede deres eget hus. Huset kostede 18.500 kr at bygge alt i alt og det gik med Ida’s arv, og der var varmt vand i både køkken og badeværelse og fliser, hvad man ikke så dengang ellers, ja, der var endda en af fliserne, der var udformet som en sæbeskål, hvad var meget moderne. Og der var badekar. Kompostbunken lå lige udenfor køkkenvinduet, så husmoderen kunne kaste alt madaffald/kompost direkte ud af vinduet fra køkkenet, når hun lavede mad. Intet gik til spilde og kaniner og høns kunne spise alt, hvad der var spiseligt. Der var intet affald. Køkkenet var et spisekøkken. Hvor hele familien spiste klokken 18.45-19.00 hver aften, når faderen kom hjem fra banken. Der var ikke noget med at spise madder hele eftermiddagen, man måtte pænt vente, til det blev spisetid. Man fik to retter. Altid noget med en frugtgrød til dessert eller kærnemælkskoldskål eller noget andet, der kunne mætte lidt ekstra uden at koste noget særligt. Mor og far fik hurtigt ni børn i alt. Fem drenge og fire piger. Den sidste kom, da moderen var 40 år, og det havde ikke behøvet at være den sidste, men sådan ville Vorherre det, sagde hun.

Haven var meget stor. Der er nu udstykket to grunde fra selve haven, så den må vel have været på et godt stykke over 2400 kvadratmeter, tænker jeg. I haven var der et meget stort drivhus med både en varm afdeling til agurker og chili og en lidt mere udluftet til tomater. Masser af tomater. Så mange, at familien kunne sælge af dem og tjene lidt ekstra. Tomaterne blev solgt sammen med bakker med æg. 30 æg i hver bakke. Hønsene blev altid købt som små daggamle kyllinger – 150 stk – og efterhånden, som man kunne se hanekyllingerne, så blev de taget fra. Fem ad gangen. Så var der mad til et par dage til familien på 11 personer. Der blev lavet suppe og høns i asparges og den slags retter, der strækker kødet. Andre dage fik man en af kaninerne fra baghaven som kaninsteg. Der var en fast dag med æggekage med piskede hvider for sig, så den var meget høj og luftig. Familien var fuldkommen afhængig af køkkenhaven, som fyldte hele haven, og man var selvforsynende. Der var ingen kunstgødning dengang, der noget bedre, der var kompost og husdyrgødning fra høns og kaniner og der var balance og biodiversitet. Der var kun en løn til at betale for 11 mennesker. Moderen passede hus, børn og have. Ja, de store børn passede de mindre børn og alle måtte hjælpe til. Kaj fik sit første job som bud, da han var 11 år og hans første løn gik til at købe et par nye cowboybukser, han havde aldrig før haft nyt tøj eller et par nye bukser, så dem havde han drømt om længe. Som 15-årig kom han ud at sejle og så verden på et skibsdæk. Men tilbage til haven. Der var alt i haven. Man kunne hente asparges, bær, frugt, kål, bønner, kartofler, alle rodfrugter, alle drivhusgrøntsager, alle krydderurter, kaniner, høns, æg og man kunne bytte sig til resten ved hjælp af tomater, blomster og æg.

Jeg elskede, at høre alt om Kajs historie, mens vi kørte gennem det Nordjyske landskab. Mine olde- og bedste-forældres landskab. Min oldemor, min morfars mor, havde en stor kolonihave i Aalborg. Hun var skrædder og hendes mand var snedker. De havde tre børn allerede da hun blev gravid med nummer fire. Det var mange munde at mætte og især, da nummer fire viste sig at være tvillinger. Hans og Grethe. Fem børn lige pludselig. Min oldemor havde høns og kaniner og køkkenhave og fik pengene til at slå til ved hjælp af haven. Der var en enorm nøjsomhed, masser af sund fornuft og haven var en uundværlig ven, der hjalp med at få mad på bordet i trange tider.

Mine bedsteforældre flyttede, som så mange andre på deres tid, til storbyen for at finde i arbejde. Vi er fremme ved 1940erne nu. Urbanisering. Industrialisering. Oppe omkring 1960erne begyndte husmor og husfar over det ganske land, at betragte haverne (husholdningen og garderobeskabene) anderledes. Man havde nu råd til at købe sig til alt og behøvede ikke at dyrke og genbruge. Haven mistede sin betydning i den daglige kamp for at mætte børnene som i tidligere generationer. Og hvad skete? Man satte ikke længere pris på maden på samme måde. Man begyndte at smide mad ud. Det havde man ikke gjort før. Man havde ikke længere selv lagt, hyppet og gravet kartofler – som man derfor værdsatte, hver og en. Nej, vi er nu endt der, hvor et internationalt studie viser, at ud af 100 kartofler, der dyrkes i verden, ender de 75 som affald (kilde: Wolrd Food Summit). Det ville ikke være sket hos min oldemor i Aalborg. Eller hos Kajs mor i Frederikshavn.

Min oldemor og Kajs mor og andre formødre (og fædre) er en del af vores fælles arv. Vi kunne godt engang. Holde hus med ressourcerne og minimere affald og dyrke haverne fornuftigt. I fremtiden bliver vi nødt til at vende tilbage til vores forfædres sunde fornuft. Det handler om bæredygtighed. Og om omlægge til cirkulær økonomi.

Ud af alle de blommer vi fandt i skraldespanden, var der kun tre, som var dårlige.

Så når Jesper og jeg tager ud for at skralde mad op af (uaflåste – det er lovligt) skraldespande, så er det jo ment som en protest, mod at noget går til spilde. Det er ikke bæredygtigt, at lade mad, der er sået, dyrket, vandet, høstet, pakket, transporteret, kølet, fløjet, kørt og sat til salg… gå til spilde. Det er spild af jordens ressourcer og en hån mod Moder Natur.

Intet gik til spilde i vores formødres køkkener. Det er bare det. Og derfor er vores formødres ”lave mad på slump metode” med, når jeg – dagen efter vi har skaldet om natten – prøver at lave nogle retter ud af det, vi har ”skaldet”. Denne gang mente Jesper, at vi skulle filme det. Og denne gang lavede jeg banankage og blommetrifli (”plum fool”).

Ingredienser til banankage. Denne gang er sukker, mel, bananer og bær er fundet gratis. Æg er gratis fra egne høns.

Opskrift på banankage

8 æg piskes hvidt med 4 dl økorørsukker og en stang vanilje. 250 g. økohvedemel blandes med 2 ts. bagepulver, en dl blå birkes eller chaiafrø (hvad man nu har) og lidt kokosflager. Vendes forsigtigt i æggemassen. 150 g smør lunes. En kvart liter kaffefløde hældes sammen med det flydende smør og tilsættes. Til sidst vendes 5-6 mosede (grimme) bananer i dejen. Formen smøres. Ovn på 180 grader. Kage i ovn i cirka 25 minutter, men man skal stikke den med strikkepind forsigtigt, for at se om den er bagt. Den her opskrift er helt hjemmelavet og impulsiv. Kagen blev meget fin og luftig.

Opskrift på blommetrifli

Der var en hel affaldscontainer fyldt med friske mørke blommer fra Italien. Vi tog hvad vi kunne bære. Derfor skulle jeg finde på noget at lave ud af blommer. Måske har du mange blommer i en have?

Beregn tre-fire blommer pr person. Skær dem op. Hvis de kan halveres så stik dem med gaffel. Tag sten fra. Kog dem op (eller sæt dem i ovn, hvis du alligevel har en varm ovn) med lidt solbærsaft, skiver af økologisk appelsin, rørsukker efter behag, vanilje efter behag og Contreux eller anden alkohol efter behag. Gem i skoldet boks, der også er vasket i atamon. På køl. Er bedst at servere efter nogle dage, så det rigtig har fået dyb smag af blommer. Læg i lag med knuste makroner og flødeskum øverst. Englænderne blander det hele sammen i en “fool” (hedder det, når bær er rørt sammen med flødeskum).

Ugens bog

Helt ny bog om havebyer. Dejligt at læse om historien bag vores byudvikling. Anbefales!

Denne uge i haven – uge 40

Hvis du nu er på standen, og der er rigtig meget tang og ålegræs, så kan du nok godt tillade dig at tage en pose med hjem til bedene, så der bliver ryddet lidt op på stranden. Det er bedst at bruge til asparges, der gerne vil have frisk tang. Andre steder i haven kan du bruge tang og ålegræs, der har ligget lidt på stranden og fået lidt regn, så er saltet skyllet mere af. Du lægger det bare som afdækning på dine bede, så ukrudt ikke får et ben til jorden og så tangen formulder og bliver til næring næste forår.

 

Del ud af æbler, hvis du har for mange. Få fat i æbler fra andres haver, hvis du mangler. Det er dejlig æbledeleøkonomi.

Pelargonier skal snart ind. Hvis man har et kælderrum eller et koldt gæsteværelse. Ellers må de gives væk. De klarer ikke frosten.

Få fingre i de flotteste forårsløg. Saml dem hjemme i haven. Og planlæg hvor de skal graves ned hen over de næste måneder.

 

 

Altankasser skal måske udskiftes – det skal de på min franske altan i lejligheden – og der plantes vinterhårdføre krydderurter som salvie, rosmarin og timian

Geoginer kan købes virkelig billigt nu. Det er jo mesterværker på stilk! Pluk en masse eller køb en masse – man bliver så glad af at kigge på dem.

 

 

Ryd ikke for meget op i bunker og kvas – der kan være pindsvin og tudser, som er vores venner. De hjælper med at bekæmpe snegle.

Hvis du alligevel rydder op, så læg mærke til, hvordan livet er under overfladen i din have. Jeg så 30 små dyrearter på under en kvadratmeter i min have, da jeg fjernede en våd papkasse forleden. Det spændende var, at der ikke var dræbersnegleæg. Hvorfor? Fordi der lå en leopardsnegl på lur. Den er også vores ven – den spiser dræbersnegle æg.

Hortensierne er tunge og knækker måske, hvis de ikke bindes op.

Tag græskar og squash ind, når det regner, de kan nemt rådne nu.

Pas på at klatreplanter ikke har overtaget tagrender. Der skal klippes.

Der er nøgne jomfruer i græsset. Vist er der så.

Græsset gror stadig vildt og skal slås så længe det er over 10 grader.

Tag valnødder ind – men glem ikke, at egernene også skal have deres andel

Jordskokker er høje som cykelskure nu og kan tages op hele vinteren

Kartofler skal snart op – vi kan godt vente til kartoffelferie/efterårsferie.

Tak for støtte til det videre arbejde. Intet medieforbrug er gratis

Du kan sende opbakning til mit fortsatte arbejde på MOBILE PAY: 21 43 54 63. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad.

Mine blogindlæg læses på www.pov.internationalForedrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!

Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg

Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.

Sådan! Citatet er hapset fra det nye nummer af Marie Claire UK. Det er sagt af skuespilleren Shailene Woodley, der også er klimaaktivist.