Jeg fik engang en rose opkaldt efter mig og var meget flatteret. Men jeg var ikke helt tilfreds, da jeg læste det med småt i kataloget, hvor der stod: ”No good in a bed. But fine up against a wall”.

Roser fra haven fotograferet i dag. November 2017.

Citatet tilhører selvfølgelig Eleanor Roosevelt. Den tidligere præsidentfrue (og grundlægger af Victory Garden bevægelsen under 2.verdenskrig) havde stor gennemslagskraft og en virkelig fin humor.

Mange smukke roser er opkaldt efter stærke kvindelige personligheder. Forfatteren Gertrude Jeckyll er ingen undtagelse – også hun har fået opkaldt en rose efter sig (den kan fx købes her ). Hun var sin tids store havedame og havde 11.000 roser i sin have. Altså sin tids Claus Dalby.

Mindre kan måske gøre det. Gertrude Jeckyll (1843-1932) kommer da også med disse beroligende ord, til uerfarnge haveejere: ”Let no one be discouraged by how much there is to learn. Looking back upon nearly thirty years of gardening … each step becomes a little surer, and each new grasp a little firmer, till, little by little, comes the power of intelligent combination, the nearest thing we can know to the mighty force of creation”.

I haven har rosen ry for at være svær. Men det passer ikke. Der findes roser overalt i naturen – på de koldeste, goldeste og mest skyggefulde steder. Rynket rose (Rosa rugosa) er endda invasiv og bekæmpes med hårde midler.

I norden har vores gamle roser tilpasset sig både hårde vintre, strid blæst fra havet og dage uden sol. I haverne trives visse roser op ad nordvægge.

Man skal gøre sig klart, hvad man kan lide, hvor meget tid man har til at nusse, og hvordan jord- og lysforholdene er der, hvor man vil plante sin rose. Så skal man slå op i et rosenleksikon eller spørge sig for på planteskolen. Husk: Tag på planteskolen en hverdag, hvis du vil have god hjælp, alle andre kommer i weekender, så der har personalet travlt.

Køb altid sunde, danske eller engelske planter. Det gælder såvel barrodede roser, sendt med posten, og dem, der impulskøbes. Gå langt uden om de polske og bulgarske roser, de er fra discountproduktioner, har fået voks, er for billige og bliver sjældent til noget, selv om de sælges i kasser med flotte billeder på.

Barrodsroser ligner ved første blik en død gren. Jeg har fået grå gnallinger sendt med posten fra Rosenposten i Jylland. Pakket i papir. Jeg troede aldrig, at der ville komme liv i sådan en klump rødder. Men planterne fra disse ’døde grene’ blev flere meter høje og har bredt og giver hundredvis af duftende roser hver sommer.

Du må finde dine egne yndlingsroser. Spørg eventuelt din mor eller bedstemor. Vælg om ikke andet de sikre navne til en start. Det kan være Astrid Lindgren, Ingrid Bergman, Dronning Margrethe, Kronprinsesse Mary, Clair Renaissance, Ghita Renaissance (opkaldt efter verdens sødeste rosendyrker Ghita Nørby) eller den tusind år gamle, meget populære Rose de Rescht. Den er dejlig, blomstrer stadig nu hvor det er november, med sine pink farveklatter i haven. Den er ikke god i buketter og den har frygtelig mange torne, men jeg bruger den ofte til mad, til salater, desserter og til drinks, især egner bladene sig fortrinligt til gin og tonic. Bladene er sødt parfumerede, uden at have en kvalm rosensmag.

Den flotteste og bedste rose, jeg nogensinde har plantet, hedder Blush Damask. Den blev til en kæmpe busk med hundredvis af lyserøde roser til buketter i løbet af bare to år.

En rose, der tåler alt, også skygge, er Gloire de Dijon. Den har en sød, rund, cremefarvet blomst med en gullig kant, deraf navnet. Det er den, jeg har haft så gode erfaringer med op ad nordvægge.

Og så er jeg ret vild med en mørklilla, næsten blå rose, som hedder Rhapsody in Blue. Den blomstrer flere gange helt frem til november. Jeg har haft den før og har den i mit nye rosenbed og ved, at den ender med at blive en meget stor busk.

De engelske Austin-roser, opkaldt efter skaberen David Austin, er en krydsning af gamle roser og moderne roser. Resultatet, en rose med gammeldags charme, kombineret med evnen til at remontere, kan anbefales.

Et par adresser (det er ikke reklame, derfor ikke aktive links)

www.rosenposten.dk – Knud Petersens Planteskole vest for Århus. Sender til hele landet. Meget fin side og rigtig god betjening. Petersen ved alt, hvad der er værd at vide om roser, og brænder så meget for sine rosenmarker, at man bliver helt varm

www.rosertilhaven.dk – rosenplanteskole på det smukke Fyn. Leverer barrodsroser af høj kvalitet i oktober-november

www.roses.dk – landskabsarkitekten Torben Thim kalder sig rosoman, skriver rosenbøger og driver rosenplanteskolen i Løve på Vestsjælland. Han overtog for mange år siden stedet efter den verdensberømte rosenforædler Valdemar Petersen. Thim har åbnet rosenmuseet og han driver bl.a. postordresalg af roser på nettet. Der er 2000 forskellige slags roser på stedet.

Praktisk

  • Man kan købe roser pakket på tre måder. Den dyreste type Austin-roser, der kommer med jord i potten. Det billigste er at købe ‘barrodsroser’, og den tredje mulighed er supermarkedsmodellen
  • Mange tror, at det er bedst at købe roser i potte med jord og det hele. Men der er stor risiko for, at planten har fået for meget gift, er blevet klemt og stødt og er tørret ud i tiden, mens den ventede på at blive købt
  • Når du køber roser i potter, så kig ikke blot på, om der er fine blomster, men også om der er fin forgrening. Der skal være tre kraftige grene på en god rose. Kig også på bladene: Er de saftige og mørkegrønne og uden rust, stråleplet eller andet, du ikke vil have med hjem?
  • Barrodsroser sælges ofte i meget midlertidig emballage – pose eller potte – og skal hurtigt plantes ud. Roserne er i dvale, så længe de er ude af jorden, og opbevares i køleskab hos producenten. Barroden kan holde 14 dage (mørkt og koldt), efter du har hentet den på posthuset, kortere tid, hvis du har glemt at hente den med det samme
  • Når du planter roser, skal du grave dybt (med drænspade), vande længe, og der må ikke have stået roser på voksestedet før, medmindre du skifter jorden. Lav en lille jordvold rundt om planten. Podestedet skal være ca. 7 cm under jordoverfladen. Slyngroser gerne 10 cm nede
  • Beskæringen skal du ikke tænke på foreløbig. Om nogensinde. Mange rosenelskere beskærer næsten ikke. Andre klipper ned om foråret, i april. Hvis du beskærer, kan du forme din rose, som du vil
  • Når rosen har fået blade er det forbudt at vande med spreder på haveslangen, da det giver svamp på bladene
  • Når du er så langt, så der er roser, så skal visne hoveder altid nippes af
  • De roser, der plantes nu, klarer sig meget bedre end dem, der plantes om foråret
  • Barrodsroser kan købes fra oktober til april
  • Bland roserne i dit rosenbed, så der er lang blomstring (Sneewitchen er et eksempel på en hvid rose, der blomstrer frem til jul)
  • Plant mange remonterende roser, altså dem, der kommer igen og igen
  • Sæt gerne tre ens roser sammen i partier
  • Sæt roser sammen med stauder og husk, at de skal passe sammen i højden
  • Når du planter roser så husk, at lægge en masse tulipanløg i hullerne, så der er dobbelt glæde til foråret
  • Vidste du, at roser er meget glade for bananskræller? De skal dog være økologiske, for ellers formulder de ikke, hvilket er en lille smule ulækkert, når man tænker over det
  • Du skal først gøde igen til foråret. Mange bruger kunstgødning (NPK), når det er roser, selv om resten af haven er økologisk. Mens andre klarer sig med heste- og hønsemøg. Man kommer ikke udenom, at roser har godt af gødning, flere gange i sæsonen. Fra marts til august. Rosers rødder arbejder langt nede og har brug for næring. Det bedste er, at anlægge rosenbedet godt fra start. I frisk jord. Store huller. Og holde øje med om jorden dybt nede ser sund og næringsrig ud (sort jord)
  • Helt frem til frosten for alvor sætter ind, kan der plantes barrodede roser. Bestil dem straks, så du kan få dem hjem og i jorden. Jeg anbefaler www.rosenposten.dk
  • Plant aldrig roser i gammel rosenjord: Et bed, hvor der inden for de sidste fem år har stået roser
  • Hvis du udskifter jord, skal det gøres i 1-2 spadestiks dybde. Eller mere!! Tilsæt gerne sand. Sæt ikke rosen i kompost eller spagnum. Almindelig havejord er fin, hvis den er mørk. Brug gerne lidt champost, som er dejligt fri for ukrudtsfrø
  • Sørg for, at det sted, der er mest ømt på en rose – der, hvor den er podet på roden – er 5-10 cm under jorden. Stedet ses som en knoklet fortykning på roden
  • En barrodssrose er totalt tør, når du modtager den fra rosengartneren. Er den våd, vil den have sat gang i væksten (håb det bedste, plant alligevel). Men nu skal den vandes. Barrodsroserne skal stå med rødderne i vand, mens du planter
  • Husk det nu, gød ikke roserne – de skal sove vintersøvn nu. Vand blot
  • Læg gerne en dyne i form af granris ved nye og gamle rosenbuske. Og smid aldrig nogensinde gran fra juletiden ud, når der er roser i haven. Gran genbruges som dyner til planterne. Gran genbruges altid i haven på den måde

Her ses afstand mellem nye roser.

Her er billeder fra november 2016, da min nabo Carsten, havde taget sin gravko med hjem fra arbejde, så vi kunne lave nogle ordentlige huller til roserne. Det var barrodsroser sendt fra rosenposten.dk. Den jord vi bor på er en gammel frugtplantage, hvor der i årtier var kørt med møg og kompost, man kan se lagene, når man graver her. Det giver en meget fin jord. Og her har jeg lige et sidste tip: Tjek meget gerne jordbundsforhold, når du overvejer at købe en ny have.

 

Frost på roser i november 2016.

Kan du lide at læse med her? Her fungerer det sådan, at jeg beder jer alle sammen om at støtte det videre arbejde via crowdfunding på mobilepay. Mange tak siger jeg på forhånd. Hvis du er fattig, studerende eller pensionist, så læs med uden at betale! Nyd, at der er et sted, hvor du kan læse med uden betalingsmur. Du er velkommen. Omvendt, hvis du har råd til en buket og et medieforbrug, så må du gerne betale. Du kan sende opbakning og skulderklap på MOBILE PAY: 21 43 54 63. 

Niels Kongshaug er manden bag den smukke rosenvæg i Store Kongensgade, der viser os, at man ikke behøver at have en have for at dyrke roser til glæde for mange.

Denne uge i haven – uge 45 UGE I HAVEN

Fjern rosenblade, der er syge (gule pletter, huller, knopper og hvidt pulver). De må ikke ligge og rode i bedet, fordi meldugsvamp og stråleplet kan overføres. Af samme grund må de syge blade heller ikke komme i komposten

November er den bedste måned til at plante æble- og pæretræer

Du kan også godt beskære gamle frugttræer nu

Husk Mortens aften den 10. november

Nu hvor bladene er ved at være faldet af træerne, kan du få savet og beskåret lidt, det er godt at gøre nu, i stedet for til foråret, hvor træet har sat nye skud. Og rart, at undgå rod med blade, fra det træ, man saver af

Selvom november på mange måder er en slem måned, så er der også lyspunkter. Se for eksempel her

Der er stadig blomster, selvom det er november. Her ses mit havebord denne weekend

Husk, at der er Bogforum næste weekend. Kom ud til Bella Centeret og mød forfatterne. Jeg går live med haveklummen lørdag kl.13.00 derude. Du kan komme og spørge mig om alt. Og jeg fortæller om alle mine havebøger – også den nyeste om høns. Men jeg går helt tilbage til min klassiker, som er kommet i tre udgaver, og som mange unge og nye haveejere, stadig har glæde af og de låner den måske på biblioteket.  Det ved jeg, fordi de skriver til mig. Her er således ugens havebog.

Rulletekster

Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!

Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg

Og en NYHED – jeg har fået en ny Facebook-side, åben for alle, hvor al kommunikation bliver samlet fremover: www.facebook.com/signewenneberg – følg med der!

Og en lille ting efter rulleteksterne

 

Eller som det er sagt så smukt, for 2000 år siden, af en anden stor tænker:

 

MARCUS AURELIUS (år 121-180): ”Læg også mærke til, at bi-omstændigheder ved naturens frembringelser har noget charmerende og fængslende ved sig. Fx revner brødets skorpe under bagningen her og der. Disse sprækker, der på en måde strider mod bagekunstens regler, pynter mærkeligt nok og skærper på sin egen manér lysten til at spise. Et andet eksempel: når figner er mest modne, revner også de. Og i de oliven, der er lige ved at falde af, ser man, at selve det, der varsler forrådnelsen, giver frugten dens særlige skønhed. Aks der hælder mod jorden. Løvens rynkede pandehud der trækkes ned over øjnene. Skummet der flyder ud af vildsvinenes gab, og mange andre ting. Betragtet isoleret er de langtfra skønne, men idet de ledsager naturens frembringelser, forhøjer de deres skønhed og fængsler betragteren. (III,2)”.

 

SLUT