This is my blog in Danish. I'm an urban farmer, foodie and author. I work as a speaker, journalist & communication strategist

blog

Vi ses på Bogmessen fredag!

Spis din have og kom på Bogmesse. Jeg bliver interviewet om min nye bog SPIS DIN HAVE på Gyldendals stand (Tranescenen 2) kl.14.15. Det er Annette Nyvang fra Politiken, der stiller spørgsmål om urban farming, hvorfor det er et politisk projekt at Obama familien er selvforsynende med deres køkkenhave midt i Washington DC og hvad det er med drivhuse, guerrilla gardening og kassekøkkenhaver…

NEDENFOR kan I se udsnit af den positive omtale (tak for helt overvældnede omtale i øvrigt) af bogen, da den udkom tidligere i år. […]

Ex-burhønen Maggie fejrer et års frihed med et støvbad og en spegepølsemad – og så er hun på vej til at blive en børnebog

Jubel. Flag. Spegepølsemadder. Sandkage. Støvbad. Spagetti. Puttekorn og hurra. Det er gået op for mig, at det er et år siden, der flyttede en lille forhutlet burhøne ind i min baghave i forbindelse med et tv-program. Hønen hed Maggie. Og resten er historie.
Hønen er nu højt elsket. Hun er formand for “Burhønsenes Befrielsesfront” – der har over 7000 fans, hun lever et dejligt liv som fri (og småkræsen) havehøne og er en bestemt mellemleder i hønsegården. Hun er grunden til, at jeg ikke kan spise flødeboller mere (alle flødeboller i Danmark indeholder æg fra mishandlede burhøns). Og hun er grunden til, at jeg tager fat i Fødevareministeren, Fødevareproducenterne, EU, forbrugerbevægelserne og hele pivtøjet. For der er noget, vi må have ændret: Ingen dyr skal nogensinde leve et så kummerligt liv, som Maggie og hendes kolleger gjorde og gør henne i burægge-industrien. De lever
[…]

Hjemve

DETTE ER EN BLOG OM HJEMVE FRA UGEBLADET SØNDAG

Kender du det? Nogle gange er det ikke til at holde ud, at det, at tiden går, og man bliver ældre, også betyder, at man må finde sig i at miste. Miste mennesker, miste dyr og miste steder.

Jeg har for eksempel sådan lyst til at tage hjem i dag. Men det er fem år siden, min mor flyttede fra huset og haven, som var blevet alt for stort for hende at passe alene… Siden har jeg ikke været rigtig hjemme. Hendes nye lejlighed er nydelig. Men den er ikke hjem. Så jeg tager tit turen hjem i tankerne.

Jeg ville kunne køre turen hjem i søvne. Tage alle svingene på den bakkede, smalle landevej med lukkede øjne. Jeg ville gå hen ad gårdspladsen og vide præcis, hvordan gruset føltes. Jeg ville kende de tre trin op ad stentrappen, jeg ville åbne døren og kende den særlige lyd af den store grønne dør, der bandt lidt. Jeg ville gå ind og råbe hej, og vide, at min mor sikkert rumsterede med et eller andet og næppe ville høre mig.

Jeg ville gå de ni trin op fra hoveddøren til hallen (hvor jeg ofte i min iver er skvattet og har forstuvet foden) og videre ud i […]

Skilsmissekommunikation

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at DR og Egmontfonden i denne uge har sat fokus på skilsmisser og børn med skilte forældre. Det sker under den, synes jeg, meget uheldige overskrift “Når hele børn deles”.

Grunden til, at jeg er blevet vred over DR’s dækning (se Facebook), er, at jeg synes, DR stigmatiserer det, de vedblivende kalder skilsmissebørn. For mig er skilsmissebørn et stigmatiserende skældsord og jeg anvender det ikke selv. Børn er bare børn.

Vi må lære vores børn, at slemme ting sker. Men at man kan komme videre. Skilsmisser er ofte slemme. Ikke altid. Men det kan lade sig gøre at komme godt videre. Som det hedder i buddismen: “Pain is inevitable, suffering is optional”.

Først i det nye år holder Mette Haulund og jeg et seminar, både i Århus og København, for alle der arbejder professionelt med børn og unge og gerne vil have gode værktøjer omkring sorg og skilsmisse. Send en mail, hvis du vil med allerede nu – jeg samler navnene.

Jeg sender ofte min bog om skilsmissekommunikation (LEV LIVET SELV), til nogen, der skriver efter den. Og i dag har jeg fået denne meget overskudagtige respons fra en læser, jeg ikke kender:

“Mange tak fordi, du sendte bogen. Jeg blev meget rørt over den, din hilsen indeni den samt frøene, der allerede er sået af min mindste pige og spiret og smagt på. Bogen er faldet lige der, hvor jeg havde brug for den, og jeg henter rigtig mange gode tanker og handlingsideer fra den. Jeg er sådan én, der tror, at jeg har set lyset og ved og har set og hørt det meste, men der var SÅ mange ting i din bog, der nærmest kom bag på mig, og som har ændret mit syn på mange ting omkring skilsmisser. Især er jeg glad for afsnittene omkring positive tanker/psykologi samt hvordan man skal opbygge sig selv. Dit afsnit om utroskab gav mig også indsigt i en side af sagen, som jeg ikke selv har set – men derimod været skyld i. Det var meget sundt at vende perspektivet også der. Ligeså synes jeg, du skriver rigtig godt om børnene, de er vigtige – det vidste jeg – men dine strategier i forhold til at gøre det godt for dem er meget brugbare og inspirerende. Så mange tak for alle dine kloge ord og empatiske indsigter. Jeg har straks anbefalet den til mine venner og veninder og håber, at de vil bruge den. Mange kærlige hilsner XX”.

Her følger en anmeldelse af min bog LEV LIVET SELV. Den er skrevet af Signe Hegelund og er fra Bogmagasinet. Du kan købe […]

Rejsebrev fra Sydfrankrig – måske skulle man få sig et lille hotel på en bjergskråning?

”Har du hørt, at det er sidste sæson?” – spurgte en af de andre hotelgæster mig ved morgenmaden. – ”Hotellet er sat til salg. Ingen ved hvad der sker med det nu. Og vi prøvede ellers at leje villaen, der hører til hotellet til sommer”. Fortsatte hun; en dansker, der var her med sin store familie.

Og vi talte om, hvor frygteligt det vil være, hvis der kommer en eller anden tosse og køber denne lille perle. En, der sætter coca-cola-lysreklame-skilte op over det hele. Propper den lille fine have, hvor der nu dufter af salvie og citrusfrugter, med plastic-møber. Sender muzak ud gennem højtalere. Installerer fjernsyn på værelserne. Og begynder at servere skodmad. – ”Jeg tror, jeg skriver et blogindlæg om det”. Sluttede jeg samtalen af med at sige.

Vi befinder os på en bjergskråning i Sydfrankrig. I Tourrettes sur Loup. I Provence. Lidt udenfor Vence. Tæt på St. Paul du Vence. […]

Spis og Bo – Politiken 14.10.12

Rejsebrev fra London

Tak for alle de gode råd om London jeg fik inden turen via min nye side: www.facebook.com/rejsebreve

KEEP CALM AND CARRY ON. Det var, da jeg stod i endnu en kø, at jeg lagde mærke til det: Der lugter af prut i London. Fordi folk fiser. Og man kan lugte det, fordi der er utrolig mange mennesker i London. Hver eneste uge flytter flere og flere mennesker ind i London. Det er et urbaniseringsfænomen vi ser over hele verden. De store byer bliver større og større. Folk bor på mindre og mindre plads. Her er proppet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er at være turist i højsæsonen. Vi kom off-season. Vi var her fra 26-30 september. Efter OL. Og før juleindkøb.

Alligevel er her rigtig, rigtig mange mennesker. Overalt. Alle butikker har indrettet store områder foran kasserne til at køer kan sno sig. Der er tætpakket i undergrunden (og der lugter). Busserne er overfyldte. Og de mest kendte gader har fyldte fortove. Man bliver lidt stresset af det.

Det er der heldigvis råd for. For London består – takket være fredninger – stadig af 10 procent rolige, grønne åndehuller, hvor man lige kan komme sig over byens larm. Museerne er stille og guddommelige (intet mindre) og der er gratis adgang mange steder. Og når man først finder den lille rolige frokostrestaurant i en sidegade, så er der nok ikke noget bedre sted at tilbringe en lørdag end i London. Men man skal lede og man skal gøre en indsats for at komme væk fra alt det, der er frygteligt stressende og frygteligt modsætningsfyldt.

I London er der på trods af 11 års Labour-styre – et styre, som med Tony Blair i spidsen satte alt ind på at mindske de […]

Rode & Rejse

Der er sket to sjove ting. I aftes lavede jeg en rejseside på Facebook. 

Jeg havde udlængsel. Og jeg lagde mærke […]

Sådan laver man en up-date, der får 2660 likes

I går skrev jeg en update på Facebook, der fik 400 likes på en time. 500 på to timer. 700 […]

Copenhagen Cooking – nu med urban farming ved Brorsons Kirke. Kom og vær med!

- “Når Mangfoldighedsfesten Smag Verden inviterer til mad og mangfoldighed, bliver det med grønne fingre” – skriver der på Copenhagen Cooking. […]