Welcome! This is my blog in Danish. I’m an urban farmer, foodie and author from Copenhagen. Working as a speaker, journalist and communication strategist

Velkommen til min side. Her kan du sige ja tak til mit nyhedsbrev om kommunikation og grønne tendenser. Du kan få fat i mig som foredragsholder, tekstforfatter eller kommunikationsrådgiver. Du kan følge med i min blog, mine rejsebreve og i mine bøger (som du kan købe via mig). Kontakt mig endelig, hvis der er noget du ikke får svar på her.

Urban Gardening

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat, foredrag, fællesskaber, guerrilla gardening

(Dette er en artikel jeg skrev til MS / Berlingske Tidende d. 4.4.2010. Den er ikke lagt på nettet – så efter mange forespørgsler bringer jeg den nu her på min blog. Copyright Signe Wenneberg).

Urban Gardening – haven er kommet til byen

Torsdag inden påske landede H&M’s nyeste satsning ”The Garden Collection” i butikkerne. Lørdag meldte afdelingerne i København K. ”næsten alt udsolgt” af denne blomstrede have-kollektion af øko-certificerede materialer. Og det er ikke tilfældigt. Snarere er det en del af en global trend, ja, nogle taler ligefrem om et paradigmeskift, hvor vi ser os selv som en del af en stor helhed, vi kan påvirke i det små. Vi forsøger at påvirke byerne i en mere grøn retning. Blomster og grønsager dyrkes, hvor det lader sig gøre og dyrkes nu også af politiske årsager af mennesker, der strengt taget ikke behøver tage det hårde slid i køkkenhaven. Vi spiser rå mad og grove grødblandinger som om vi var ”hjemme på landet”. Intet er mere oppe i tiden end ”urban farming”, urban gardening”. De hippe forældre i storbyerne kalder nu deres natur-børn for Storm, Bjørn, August eller Liv, Viola, Rosa, Anemone, Flora.

BOOK ET FOREDRAG HER

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat, dyrevelfærd, foredrag, fællesskaber, guerrilla gardening, hjælpearbejde, retorik

For tiden laver jeg næsten ikke andet end at holde foredrag. Det handler især om Positiv Kommunikation - og hvorfor det kan ses på bundlinjen, når virksomheden får gang i de positive kommunikations-processer. Det handler om Grønt Forbrug – fra klidmoster til klimabevidst fashionista. Det handler om Netværk – sådan skaber og vedligeholdes professionelle netværk. Det handler om diabetes og sundhed - og om den pandemi vi står overfor. Det handler om retorik – og om at kommunikere hensigtsmæssigt. Det handler om STORYTELLING og den gode historie, der sælger varen, sagen, politikken… Det handler om stragegisk brug af  Sociale Medier.

Og endelig handler rigtig mange foredrag til foråret det også om HAVEN – drømmehaven derhjemme. Men også hvordan man skaber haver og grønne miljøer også i de offenlige byrum, om guerrilla gardening og urban gardening. (Ny bog fra Gyldendal ude til marts 2012). Og der er også foredrag om mine vilde rejser som velgørenhedsambassadør - og om hvorfor det er vigtigt med Empowement of Women, hvis vi vil redde verden…

REFERENCER OM FOREDRAG – om foredraget Positiv Kommunikation – afholdt hos Statoil oktober 2011:

Signe Wenneberg gav mig og mine medarbejdere en solid positiv indsprøjtning der fuldkommen levede op til både mine og mine medarbejderes forventninger.

Signe er en medlevende og inspirerende foredragsholder, der kan få det mest positive ud af alle hændelser og kan få deltagerne til hendes foredrag til at få samme opfattelse.

Det er en fantastisk egenskab på den korte tid der er til rådighed.

Jeg kan varmt anbefale Signes foredrag til konferencer, teambuilding dage eller bare som et godt indlæg efter en lang mødedag.

Søren Liltorp, Laboratory manager, STATOIL

Sommerhaven – uge 28

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog

I denne uge plejer jeg, som så mange andre danskere, at tage i sommerhus… Men ikke i år. I år har jeg så meget at gøre hjemme i vores eget hus og i vores egen have, at det giver mere mening at blive her… Jeg har vand, hvor der ikke må være vand. Det er tilbygninger, der skal males og der er planter, der skal plantes, fordi jeg stadig omrokerer haven efter orkanskaderne i februar… Jeg er i fuld gang med alle de praktiske ting. Og det generer mig ikke, at bruge sommeren på det.

Måske husker du, at jeg engang i tv besøgte Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i hans have.

Haven midt i juni

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, hyldeblomstsaft

PÆONERNE BLOMSTER!!! Der er ingen bedre tid i haven end her i juni. Jeg kan sidde derude og bare nedstirre roser og pæoner – og kan slet ikke forstå, at det var vinter engang. At det var så koldt. Og så trist. Når der nu er al denne frodighed. Det er et mirakel.

Der er travlt i haven. Græsset vokser, hylden blomster og bliver til saft, roser skal bindes op, kæmpevalmuer og ja, pæonerne skal have støtte… Og så er her kommet en ny lille hundehvalp – efter lang tids overvejelse. Emil har fået en lillesøster, som selvfølgelig hedder Ida. Hun er et halvt år og har været et sted, hvor de alligevel ikke kunne have hende, og derfor blev vi de heldige nye ejere af hende… Begge hunde er Jack-Russell-.terriere og det er en stor, stor fornøjelse. Undtagen for katten Alfred og hønsene, som slet ikke kan se ideen med arrangementet.

Vi tilbringer megen tid i haven med dyrene lige nu… Og jeg er mere hjemme end jeg plejer, fordi der er dette projekt hundehvalp. Og så fordi, jeg er nødt til at sidde og stirre på pæonerne.

Spis rabarberne nu!

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, opskrift

Hvis du endnu ikke har været ude i din have og trække rabarber, så er det nu, nu, nu! Hvis du ikke har rabarber selv, så find en have, hvor du må få dem fra. Eller køb dem hos din grønthandler. Der er gode, danske, økologiske rabarber lige nu.

Sidste nyt fra spinatbedet

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, bog, debat

Der sker så meget i haven lige nu. Og havebøgerne vælter frem, som rabarber på en maj-morgen. Kille Enna skriver om kartofler. Anette Eckmann fortæller om heksemad. Min ti år gamle bog Den Første Have er genudkommet med ny forside og nyt forord (og er snart at få i Bogklubben Bolig&Livsstil – og fås selvfølgelig med rabat i min lille havebutik). Mette Melchior skriver om havefesterne. Ghita Nørby er på roserne. Karina Demuth er i sommerhushaven. Og så skriver en eller anden, vi ved ikke hvem, om Isabellas køkkenhave.

Nogle gange er en spade ikke en spade. Og derfor kører der en meget sjov ballade inde på Politikens bogtillægs sider. Søren Ryge anmeldte for nylig ”Isabellas Store Bog Om Køkkenhaven” i den tro, at Isabella Smith, som bogens titel antyder, stod bag udgivelsen. Det står fast at Søren Ryge ikke er vild med Isabella Smith. Han er heller ikke glad for den bog, som Smith intet har haft med at gøre. Derfor er de to havemennesker trådt ud af havegangen for at toppes inde i Politikens spinatbed.

Og det er da også en underlig udgivelse, Ryge tager afstand fra i sin anmeldelse. Og hele det her bogprojekt er rigtig synd for en, der hedder Pernille. Mere om det om lidt.

Glad var jeg, da jeg fik den flotte ”Isabellas store bog om køkkenhaven” i hånden. Jeg kan jo lide den slags. Og har elsket mange af Politikens forlags tidligere udgivelser i denne genre

Ny bog på vej…

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, bog, debat, guerrilla gardening

I disse dage er jeg i Skagen. Jeg skriver på den næste bog. Den handler måske ikke så overraskende om haven. Men denne gang møder haven klimaforandringerne, guerrilla gardeners, miljøaktivisterne og de urbane farmere. Bogen handler om at vi skal… Spise fra haven! Spise grønt. Spise lokalt.

Vi skal droppe de ”meningsløse” planter som græs – der kræver klimanedbrydende græsslåning og ikke giver noget igen – og i stedet dyrke de meningsfulde afgrøder, der ikke kræver benzindrevet omsorg og som giver meget igen. Dyrke noget grønt, der kan spises nede i gården, oppe på taget, henne på den nærmeste byggetomt, ude på altanen, henne i nyttehaven, ovre i kolonihaven, oppe i sommerhushaven eller hjemme i villahaven – eller i din nabos have som I måske kan deles om. Vi bor jo i et land hvor alle har mulighed for at dyrke noget de kan spise. Og det er vigtigt.  Det er billigt. Det er smart. Det er sundt. Det er klimavenligt. Det kan redde verden.

I forbindelse med arbejdet med bogen har jeg i dag lavet en Facebook-side kaldet “Grow what you eat”. Den fik 100 fans på den første time den var i luften… Du kan gå ind og være med. Det er fuldkommen non-profit og bare ment som et diskussionsforum, hvor vi kan dele fif, opskrifter, frø, planter – men også viden og måske endda jord via denne side. Måske har nogen jord, der gerne vil have dyrket, af jordløse grønsagsdyrkere. Jeg tænker denne side kan være opslagstavlen, hvor de finder frem til hinanden…

Vandambassadør

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat, vand

Danmarks Naturfredningsforening og MATAS samarbejder om at sætte fokus på rent drikkevand. Og jeg er rigtig glad for, at de har spurgt mig om jeg vil være med til at henlede opmærksomheden på vores vand.

Vand er liv. Vand har været

Nu er det forår! Jo det er!

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, drivhus

Jeg ved godt at det rusker og er koldt udenfor. Men jeg er ligeglad. Det er marts og dermed forår. Solen skinner omme bag de tunge skyer. I mine vindueskarme er der gang i forspiringskasserne. Ærteblomsterne er kommet op – og de er til stor opmuntring. Hvert forår begynder det hele forfra. Det er liv! Ud af små bitte frø kommer hvert år de samme mirakler: Spirer. Man kan ikke lade være med at smile.

Det er som om, at jo længere og hårdere vinteren har været, jo flere frø kommer jeg til at købe. I år er det helt galt. Jeg køber  blomsterfrø, det er klart, men også frø til grønsager og krydderurter. I år har jeg tænkt mig at høste mere til køkkenet i haven end nogensinde før. Det er planen. Nu må vi se hvordan det går. Man når jo kun hvad man når…

Jeg skal fylde drivhuset med tomaterchilibasilikum og agurker – plus ferskner og vin. Der skal være grønsager og krydderurter i de otte store køkkenhave-højbede af træ og nogle af de nye, jeg er i gang med at bygge foran et nyt raftehegn. Der sker altid noget i en have – og der er altid planer, hos os, der er havetossede. Det er svært at vente på at komme i gang med det hele. Men heldigvis er det nu det er forår.

TAK

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, foredrag, fællesskaber, hjælpearbejde

Dem, der intet har, takker meget – og os, der har meget, takker ikke særligt meget. Det, jeg har tænkt mest på siden jeg kom hjem fra Afrika og Bangladesh er nok taknemmelighed.

Jeg tænker med taknemmelighed på smukke Runa Leila, der inviterede mig indenfor i sin hytte i landsbyen sammen med de andre kvinder og deres småbørn, da vi blev fanget af troperegnen, som trommede på hendes sivtag. Hun havde en mand hun var glad for, to børn hun var stolt af, en hytte på størrelse med mit redskabsskur og en seng, hvor alle sov sammen under farvestrålende lagner. Hun fortalte at det var meget meningsfuldt for hende, at hun arbejdede ulønnet som frivillig sundhedshjælper og vi blev hurtigt enige om, at det er smart at anbefale andre kvinder alle mulige former for prævention, så man ikke bliver gravid