Er du på vej på ferie? Rejser du alene? Eller med børn som den eneste voksne? Tager du på tur med dine venner? Står du for første gang i mange år alene om sommerferiebeslutningen? Hvad du end gør, lad være med at tro på, at den eneste sande ægte, gode, rigtige måde, at holde sommerferie på, er, at rejse med Den Perfekte Familie (sådan som sommerferie-reklamedrømmen ser ud). Der findes 38 familieformer i Danmark – ifølge Danmarks Statistik – og lad os endelig ikke have nedtur over, at vi ikke er med kernefamilien på tur. Vi fra de 37 andre familieformer har det (nogle gange) sjovere på rejser. Jeg ved det. Jeg har oplevet det.

Nåmen, hvordan jeg end vender og drejer det, så er jeg nødt til at indlede denne lille blog om at rejse, med at takke min eks-mand (og gode ven) for at han forlod mig. Ellers var ting ikke sket. Det er vigtigt at huske taknemmeligheden.

Det blev symbolsk for mig, at det var i juni måned, den store sommerferiemåned fyldt med (ikke mindst egne) forventninger til ferien og det gode liv, at jeg blev alene med mine små børn.

Jeg besluttede hurtigt – selvklart efter at have overvejet mord, selvmord, forsvindingsnumre, enkeltbilletter og eksil – at de år, som nu lå foran mig, skulle være de bedste: ”Let the past make you better – not bitter”.

Positiv tilgang til sommerferie og alt muligt andet er et valg man tager. At rejse, kan også være, at rejse sig… Så da jeg efter cirka 467 dage holdt op med at tude, dengang for længe siden, var jeg egentlig lidt lettet… Fra nu af var jeg blandt “The Odd Ones”. Fra nu af ville jeg have et liv fyldt med rejser, venner, oplevelser, gode dage, god mad, gode indfald… Og med en rodet have, en hest på verandaen (eller nå ja, en hund, en kat og nogle høns) og to sjove børn, at lege med. Ligesom Pippi, min barndoms heltinde, der nu kunne hives frem fra reolen igen. Hun er ikke bange for en skid og da slet ikke for at være alene. Hun rejser i luftballoner, flyvende biler og sørøverskibe og ikke på ingen måde hæmmet af at bo alene i et skramlet hus eller at være sat udenfor kernefamiliekonventionerne. Se det er et godt forbillede. Også fordi hun er så modig.

Modig. Det var jeg ikke i begyndelsen. Jeg var hunderæd. Også for ferier og rejser. Kunne jeg finde ud af det?

Hvis jeg ikke var blevet skubbet ud over kanten, dengang i juni måned, ville jeg

“Således har Signe Wenneberg begået en ny bog i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum, som er fyldt med viden og de gode historier. Lige fra historien om Flora Danica, til hvordan man laver frøbomber samt gode ideer til kreativitet med blomster. Bogen er, som Signe Wennebergs øvrige bøger, en æstetisk nydelse, fyldt med de gode fortællinger og masser af viden. Jeg vil på det varmeste anbefale bogen til alle blomsterelskere i alle aldre”. Anmeldelse fra bloggen http://guldoggroent.blogspot.dk/

VIL DU BESTILLE BOGEN – SÅDAN GØR DU

Bogen har fået sin egen side: www.facebook.com/florasblomsterbog - her kan du følge med i opdateringer og links… Læs også mere her: http://snm.ku.dk/SNMnyheder/floras_blomsterbog/

PS. Næste bogsignering foregår i Frederiksberg Have på Mit Hjem er Mit Slot-udstillingen… Det foregår grundlovsdag kl.13-17.

LIDT MERE OM BOGEN

Her er min nye bog. Floras Blomsterbog.

Floras Blomsterbog er blevet til i samarbejde mellem Signe Wenneberg og Statens Naturhistoriske Museum i anledning af udstillingerne om Flora Danica. Der er netop nu blomsterudstillinger på alle parkmuseerne i København (og de er fine!). Floras Blomsterbog sælges via butikkerne i Botanisk Have, på Statens Museum for Kunst og hos Arnold Busck og hos andre udvalgte boghandlere (i skrivende stund Lyngby og Jærgersborg alle)… Den kan også købes signeret direkte af mig. Se overfor.

Floras Blomsterbog handler om alt fra Flora Danica til Frøbomber. Floras Blomsterbog er en hyldest til blomster!

Blomster er måske jordens måde at grine på, er det engang sagt. Blomster er overskud, frugtbarhed, flora danica-plancher og porcelæn, guerrilla gardening, stauder, buketter, blomstertryk, blomstermaleri og blomster på Pinterest og Instagram…

Blomster er magiske. Blomster er tiltrækkende. De dufter. De kan spises. De er smukke for øjet. De kan plantes, sås, plukkes, arrangeres, presses og tegnes. Blomster er symboler på liv. Vi siger noget til hinanden med blomster. Vi siger tillykke. Vi udtrykker kærlighed, lykke, glæde, medfølelse, jubel og omsorg for syge med blomster. Vi indleder og afslutter endda livet med blomsterbuketter.

Blomster kan beundres i parker, haver, skove, grøfter, byggetomter og ikke mindst, når de forvilder sig op gennem asfalt eller fliser i byen. De findes på de bedste træer og buske. I bede, i altankasser, i krukker. Og vi kan selv sørge for flere blomster og mere blomstring. Det er det sjove ved det.

Mange børn oplever ikke længere natur hver dag. De kender måske heller ikke til blomsternes verden eller til blomsternes navne eller ved, hvad man kan med blomster. Måske ved de slet ikke hvor sjove blomster er eller hvorfor det er godt med bier og sommerfugle og det der svære ord “bio-diversitet”.

Alle mennesker – børn og voksne – har brug for jordforbindelse. Vi har brug for at være i kontakt med jorden, lytte til fuglene, se mirakler, når frø bliver til planter, mærke årstiderne og få lys. Det er engang sagt, at hvor der er blomster, er der også håb.

Floras Blomsterbog er tiltænkt ”Blomsten af Danmarks ungdom”. Den kan læses af store børn og gerne sammen med blomsterinteresserede bedstemødre og forklarende forældre.

På opfordring: Min klumme fra Ugebladet Søndag hermed online…

Hvordan bærer du dig ad med at fokusere på det positive? Hvorfor har du altid et eller andet godt at fortælle? Hvordan kan det være, du altid føler dig heldig?

Det korte svar på de spørgsmål, som jeg får rigtig tit fra læserne af denne klumme, af mine bøger og af mine digitale opdateringer, er, at det er et valg. Og en vane. Jeg har simpelthen en gang for længe siden besluttet mig for at gøre som Pippi Langstrømpe: Fokusere på det sjove og positive. Være taknemmelig for små ting. Og lade være med hele tiden at finde fejlene og det, der ikke virker. Men kigge på det, der er godt og det, der virker.

Nu er det blevet til en vane. En vane, som jeg gør brug af lige nu, hvor jeg ligger i sengen med den onde mandeinfluenza (nyt ord!). Jeg er taknemmelig for solen, der skinner og dyrene (hun og kat), der ligger her på dynen. For at eksmand, der har været forbi med croissanter. For naboer og venner, der er kommet med mad til mig. Ja, jeg er endda virkelig taknemmelig for, at jeg i sidste uge satte fugle-foderbrættet der, hvor jeg kan se det fra soveværelset og for at jeg nu kan følge de smukke tyrkerduer. Der er altid noget at være glad for.

Jeg er ikke sådan ubetinget født Pippi-glad og ubekymret. Jeg har lært værdien af at være det hen ad vejen. Jeg har haft perioder i mit liv, hvor jeg ikke forstod at værdsætte hver dag, som om det var den sidste. Hvor jeg ikke var klar over, at man altid må minde sig selv om at bidrage med noget positivt, til verden (til et selskab, til de sociale medier, til fællesskaberne). Man ved aldrig, hvornår det er for sent.

Mit liv har ikke altid været let. Så positivt anskuet bliver det ikke en kedelig selvbiografi, jeg kan skrive engang. Jeg har oplevet store sorger, trafikulykke, uhelbredelig sygdom, død, tab, svigt, skilsmisser og alt muligt. Og jeg har da også været helt nede. Når man har været der og når man har været tæt på døden, så ved man med sikkerhed, at livet er en gave og at verden er vidunderlig. Og glemmer jeg da, ja, så virker det for mig, at rette blikket mod nogen, der har det værre. Så pakker jeg sammen.

Men man kan ikke være lallende positiv hele tiden. Det er klart. Men man kan godt sætte en positiv grundstemning for sig selv og dem, man kommunikerer med. Her har jeg altid haft en 90/10-regel. Den handler om, at jeg maksimalt må komme med noget negativt/brok/øv 10 procent af tiden. Jeg vil anbefale alle der opdrager børn, kommunikerer med eksmænd eller bruger sociale medier, at agere på den måde. Den positive kommunikation breder sig nemlig som ringe i vandet.

Netop dette skrev jeg om i en bog, der udkom for et par år siden (NB. Lev livet selv – sådan bliver du lykkelig efter din skilsmisse – kan købes her på siden for 200 kr). Den er ubetinget den tekst, jeg nogensinde har fået flest læserhenvendelser på. Bogen handlede om at kommunikere positivt efter en skilsmisse. I mit arbejde som kommunikationsrådgiver har jeg brugt positiv kommunikation og det var derfor oplagt, at tage fat her. For at arbejde med en forandringssituation i en virksomhed er det samme som i en familie: Vi er bare meget mere tilbøjelige til at forstå vigtigheden af, at kommunikere positivt i det professionelle liv – i forhold til i det private liv. Men det er vigtigst og mest livsforandrende, at kommunikere positivt (eller i hvert fald i 90/10) i det private liv. Alt for mange har vænnet sig til at tale grimt i det private liv (og på de sociale medier). Man behøver blot tilbringe et øjeblik i IKEA for at høre, hvordan folk taler til hinanden i parforhold og familier.

Man kan gøre noget andet. Man kan beslutte sig at tale pænt. Derefter kan man ændre samtalen oppe i hovedet: Sige ”hvor er jeg bare heldig” til sig selv et par gange om dagen. Det virker! Jeg har mødt inspirerende mennesker, der har mistet alt i KZ-lejre og mennesker, der har mistet børn til aids i Afrika, som formåede at sige ”hvor er jeg bare heldig!”. Når de kan, så kan vi også. Man kan skrive fem ting ned hver aften, som kun må handle om noget, man er glad for og taknemmelig over. Man kan hver eneste gang, man oplever et eller andet, beslutte sig for at se på det sjove/gode/interessante ved situationen. Så bliver det en vane. Taknemmelighed er en vane, der kan læres. 

Min seneste bog hedder Spis Din Have – klimakrisen set fra køkkenhaven. Den er en glad og lettilgængelig bog om at dyrke i byer og på lidt plads. Men den er også en bog, der tager praktisk fat på, at vi stå overfor nogle meget store kriser i verden. Fødevarekrise. Klimakrise. Sundhedskrise (fedme, fejlernæring). Finanskrise. 

Bogen tager fat på det faktum, at vi er ved at gå rabundus. Fordi vi ikke tager livet og jorden alvorligt. Fordi vi spiser helt forkert – så vi bliver usunde, ikke sunde. 80 procent af vores sundhedsudgifter går allerede nu til livsstilssygdomme.

Vi spiser og drikker forkert. Og vi passer ikke på vores jord, som er den, der skal brødføde os.

Vi dyrker ikke jorden – mulden – på en måde, så den bliver bedre for vores efterkommere at dyrke og leve af. Det kan vi ændre på! Vi kan dyrke mere selv og kræve mere økologi i alle landbrugsproduktioner i hele verden.

Vi tager heller ikke vandet alvorligt. Så ville vi ikke sidde roligt på stolen mens 40 procent af alle danske vandboringer er blevet lukket af vandværkerne for bestandigt, fordi de er forurenede af roundup og andet skrammel, som vi alle sagde, ikke ville gøre nogen skade. Vi kan kræve, at der bruges mindre gift i landbruget – og vi kan selv undlade brug af roundup i haverne… Vi kan dyrke jorden rent og økologisk. Sådan at den bliver bedre for vores børn at dyrke end den var for os.

Min bog handler om, at vi selv kan gøre noget. Sammen med de millioner af andre mennesker verden over, der gør noget. Vi står foran den største fødevarekrise verden endnu har set. Vi er på vej mod de 9.milliarder mennesker i verden. Vi skal alle sammen have mad. Den mad skal komme fra jorden. Fra frø. Selv kød kommer helt grundlæggende fra frø – fra at noget mad til et dyr er groet ud af et frø.Vi må bruge jorden fornuftligt. Overalt. Vi kan gå med i den verdensomspændende bevægelse, som allerede er meget stor i Amerika, Asien, Afrika og ja, på Cuba, og dyrke mad i byerne. Indrette byerne på at alt mad ikke skal bringes ind i lastbiler og fly – men at noget kan dyrkes og skabes inden for bygrænserne. Det handler om Urban Farming.

Vi kan skabe køkkenhaver i parkerne og hjemme hos os selv i baghaverne. Vi kan lave små lommeparker med høns og højbede, som kan vise børn, at mad faktisk ikke gror henne i supermarkeder. Vi kan lave suppekøkkener med mad dyrket inde i byerne. Vi kan dyrke en lille smule selv og være med i community gardens – fælles haver – ligesom de ses i USA, hvor selv præsidentparret går foran og er selvforsynende med en have i byen – foran det hvide hus i Washington DC.

Vi kan alle sammen gøre noget. At vi ikke kan gøre alt og blive totalt selvforsynende året rundt betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Alle kan dyrke en lille smule. Om ikke andet bare krydderurter i altankassen. Det handler min bog om…

Bogen kan købes i alle boghandler, lånes på biblioteket eller købes signeret af mig. Den er vistnok billigst hos netboghandlerne. 

Har du lyst til at få en af de meget få ledige pladser på workshoppen hjemme i min egen have dette forår (2013)? Så skriv en mail.

Det koster 695 kr ex moms for en eftermiddag i haven.

Der er blomsterfrø, kaffe, te, saft og kage – og min allernyeste bog Floras Blomsterbog – med i prisen. Du får selvfølgelig også min lille hønsebog med i goodie-bag’en…

Mine andre bøger kan tilkøbes, signeres og skrives med på fakturaen.

Jeg holder to workshops. Den med børn bliver efter  sommerferien pga travlhed. Den for voksne bliver den 28.maj.

En for voksne – der er nybegyndere i haven. Her kommer vi omkring altaner (som min næste bog handler om), urban farming, drivhus, egne erfaringer, kompost, højbede, stop-spild-af-mad, høns (alt om pasning og pleje), blomster, frø, forspiring, krukker, kasser og så videre. Spørg om alt. Ingen spørgsmål er dumme!!!

En for børn – der gerne vil vide alt om at så, om at passe høns og blive fortrolige med at dyrke. Både på altaner, i højbede, i drivhus og med kompost fra egen kompostkasse.

Send en mail hvis du vil med i haven. Nu eller senere…

TILBUD. Jeg har så meget pænt gavepapir tilbage fra dengang jeg havde butik. Vildt mange flotte bånd. Og fine kort. Det skal da bruges og ud under træerne…! Jeg sælger derfor alle mine bøger med julerabat, signering og fint pakket ind i flot papir.

1. Du kan hente bogen, når jeg laver pop-up butik i Torvehallerne – kun denne ene dag - nu på lørdag den 8.december fra 12.30-17.00. Jeg står sammen med de gode folk hos 360grader Nord i den bagerste hal. (Den med kød og fisk).

2. Du kan sende en mail til mig og få mig til at sende bog/pakke til dig eller til en, der skal have glæde af min bog. Betaling klarer vi via bankoverførsel.

3. Du kan komme forbi i mit køkken og hente bog/pakke en dag inden jul, hvis det passer dig bedre (jeg bor i Ordrup, 10 km nord for Kbh). Måske er der også gløgg i gryden…

Jeg slår 50, 100 eller 200 kr af prisen på bøgerne i forhold til Boghandlerne. Og du får en personlig indpakning og hilsen med i købet. Skriv hvis nogen skal have en bog. Jeg er stolt af alle bøgerne og vi kan sammen finde ud af, hvilken bog der passer til hvem.

KH Signe

PS. Jeg er i Aftenshowet på DR1 i aften – torsdag d. 30 nov – det handler om Adventskranse… KAN SES HER: http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip+fra+Aftenshowet/20101217143204.htm#/63254

Mød mig i Torvehallerne den 8.december mellem kl.12.30-17.00.

Her medbringer jeg alle mine bogtitler (undtagen dem der er udsolgt) – og en masse smukt gavepapir og bånd. Der vil også være mulighed for at købe de berømte kompostspande og andre gode julegaver og julepynt. Alle bøgerne sælges med julerabat.

Der er mange som har skrevet til mig – og fortalt, at de savner den lille havebutik, jeg engang havde i Kongens Have. Jeg savner den også tit! Den var ekstra fin, når det var jul – og jeg elskede at pakke gaver ind og gøre det hele julet. Tit var der også hjemmebagte kager i det lille pandekagehus i Kronprinsessegade.

Nu har jeg besluttet at lade butikken genopstå for en eftermiddag. Det betyder, at vi laver en Pop-Up-Signe-Butik hos mine gode venner i 360 grader nord i Torvehallerne. Det er også her du kan købe skønne danske specialiteter og gode kyllinger (som sælges via vores indkøbsfællesskab på Facebook). 

Det er klart, at det især bliver store bunker af min nye bog, jeg medbringer i Torvehallerne. Det er den, der er størst efterspørgsel på. SPIS DIN HAVE er den første bog om “urban farming” på dansk og den har givet mig et meget travlt år med foredrag og grønne projekter, siden den udkom i foråret 2012. Du kan købe bogen med rabat og en kærlig hilsen den 8.december. Og jeg pakker med glæde ind!

Bestillinger modtages med kyshånd, så jeg kan få en ide om, hvor mange jeg skal medbringe. Jeg sender selvfølglig også – og det gør jeg altid – bøger med posten. Signeret og fint pakket ind, hvis det ønskes.

Jeg håber vi ses i Torvehallerne! 

Kh Signe

Spis din have og kom på Bogmesse. Jeg bliver interviewet om min nye bog SPIS DIN HAVE på Gyldendals stand (Tranescenen 2) kl.14.15. Det er Annette Nyvang fra Politiken, der stiller spørgsmål om urban farming, hvorfor det er et politisk projekt at Obama familien er selvforsynende med deres køkkenhave midt i Washington DC og hvad det er med drivhuse, guerrilla gardening og kassekøkkenhaver…

NEDENFOR kan I se udsnit af den positive omtale (tak for helt overvældnede omtale i øvrigt) af bogen, da den udkom tidligere i år.

Jubel. Flag. Spegepølsemadder. Sandkage. Støvbad. Spagetti. Puttekorn og hurra. Det er gået op for mig, at det er et år siden, der flyttede en lille forhutlet burhøne ind i min baghave i forbindelse med et tv-program. Hønen hed Maggie. Og resten er historie.

Hønen er nu højt elsket. Hun er formand for “Burhønsenes Befrielsesfront” - der har over 7000 fans, hun lever et dejligt liv som fri (og småkræsen) havehøne og er en bestemt mellemleder i hønsegården. Hun er grunden til, at jeg ikke kan spise flødeboller mere (alle flødeboller i Danmark indeholder æg fra mishandlede burhøns). Og hun er grunden til, at jeg tager fat i Fødevareministeren, Fødevareproducenterne, EU, forbrugerbevægelserne og hele pivtøjet. For der er noget, vi må have ændret: Ingen dyr skal nogensinde leve et så kummerligt liv, som Maggie og hendes kolleger gjorde og gør henne i burægge-industrien. De lever

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at DR og Egmontfonden i denne uge har sat fokus på skilsmisser og børn med skilte forældre. Det sker under den, synes jeg, meget uheldige overskrift “Når hele børn deles”.

Grunden til, at jeg er blevet vred over DR’s dækning (se Facebook), er, at jeg synes, DR stigmatiserer det, de vedblivende kalder skilsmissebørn. For mig er skilsmissebørn et stigmatiserende skældsord og jeg anvender det ikke selv. Børn er bare børn.

Vi må lære vores børn, at slemme ting sker. Men at man kan komme videre. Skilsmisser er ofte slemme. Ikke altid. Men det kan lade sig gøre at komme godt videre. Som det hedder i buddismen: “Pain is inevitable, suffering is optional”.

Først i det nye år holder Mette Haulund og jeg et seminar, både i Århus og København, for alle der arbejder professionelt med børn og unge og gerne vil have gode værktøjer omkring sorg og skilsmisse. Send en mail, hvis du vil med allerede nu – jeg samler navnene.

Jeg sender ofte min bog om skilsmissekommunikation (LEV LIVET SELV), til nogen, der skriver efter den. Og i dag har jeg fået denne meget overskudagtige respons fra en læser, jeg ikke kender:

“Mange tak fordi, du sendte bogen. Jeg blev meget rørt over den, din hilsen indeni den samt frøene, der allerede er sået af min mindste pige og spiret og smagt på. Bogen er faldet lige der, hvor jeg havde brug for den, og jeg henter rigtig mange gode tanker og handlingsideer fra den. Jeg er sådan én, der tror, at jeg har set lyset og ved og har set og hørt det meste, men der var SÅ mange ting i din bog, der nærmest kom bag på mig, og som har ændret mit syn på mange ting omkring skilsmisser. Især er jeg glad for afsnittene omkring positive tanker/psykologi samt hvordan man skal opbygge sig selv. Dit afsnit om utroskab gav mig også indsigt i en side af sagen, som jeg ikke selv har set – men derimod været skyld i. Det var meget sundt at vende perspektivet også der. Ligeså synes jeg, du skriver rigtig godt om børnene, de er vigtige – det vidste jeg – men dine strategier i forhold til at gøre det godt for dem er meget brugbare og inspirerende. Så mange tak for alle dine kloge ord og empatiske indsigter. Jeg har straks anbefalet den til mine venner og veninder og håber, at de vil bruge den. Mange kærlige hilsner XX”.

Her følger en anmeldelse af min bog LEV LIVET SELV. Den er skrevet af Signe Hegelund og er fra Bogmagasinet. Du kan købe