Welcome! This is my blog and page in Danish. I’m an urban farmer, foodie and author from Copenhagen. Working as a speaker, journalist and communication strategist

Velkommen til min side. Her kan du sige ja tak til mit nyhedsbrev om kommunikation og grønne tendenser. Du kan få fat i mig som foredragsholder, tekstforfatter eller kommunikationsrådgiver. Du kan følge med i min blog, mine rejsebreve og i mine bøger (som du kan købe via mig). Kontakt mig endelig, hvis der er noget du ikke får svar på her.

Urban Gardening

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, bog, City Farming, debat, drivhus, guerrilla gardening, hyldeblomstsaft, Høns, tomater, vand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BØRSEN SKRIVER: “Bogen er appetitligt og moderne layoutet og garneret med slagord og banneragtige overskrifter som “Velbekomme – danskerne er verdens største kødædere” og “Det er meget, meget punkt-rock-agtigt at være ude i en baghave og dyrke sin egen mad” (Citat rock-ikonet Pink). Derudover er den fuld af historisk materiale, referencer fra nær og fjern og oplevelser fra Wennebergs egen verden. Alt i alt en inspirerende bog, der må gøre det svært for læserne ikke at få lyst til bare at så et lille bitte frø eller spise de grønne rester fra i går”. 

BOGKLUBBEN BOLIG&LIVSSTIL: “Spis din have er en meget sympatisk, jordnær og inspirerende bog med en masse gode tanker, der viser, at vi alle kan passe bedre på jorden ved at spise grønnere og mere lokalt. Mine varmeste anbefalinger til denne bog der i bund og grund er en kærlighedserklæring til livet – til glæden ved det uperfekte, jorden, dyrene og det at få noget til at gro. Rigtig god fornøjelse”. Anna Johansen. Bogklubredaktør (har valgt bogen som månedens bog).

Hurra! Min bog om Urban Farming, Urban Gardening, City farmere, klimatosser, klidmostre, køkkenhaveaktivister, guerrilla gartnere, børn, høns og gulerødder udkom den 30.marts. 

Er du journalist? Vil du skrive noget om bogen? Så kontakt Gyldendal Marketing – spørg efter Vicki. Så sender hun bogen til dig hurtigt… Vicki_Meinertz@gyldendal.dk

Jeg vil fortsætte med at skrive om nyheder, projekter og events indenfor Urban Farming. Læs med her på min blog og i mit nye nyhedsbrev, der snart udkommer igen…

I april og maj holder jeg workshops i min have (køkken og drivhus hvis det regner). 1. BYBØRN I HAVEN (stadig ledige pladser). 2. URBANE GARTNERE – NU OGSÅ MED HØNS I BROKVARTERER (stadig ledige pladser). 3. GUERRILLA GARDENING OG FRØBOMBEPRODUKTION (det sidste er udsolgt).

Vær også med inde på Grow What You Eat på Facebook under mottoet: ”I don’t know if we we’ll solve the big international challenges, but I do know one thing: If we can get more people growing more of their own food, it will be part of the solution”.

Den 26.april og 9.maj (Kbh og Århus) holder jeg foredrag om Urban Farming i forhold til Fødevarebranchen. Det foregår til analysefirmaet Wilke’s seminar om fremtidens fødevaretendenser. Ring 21435463 hvis du vil høre mere eller booke mig til noget lignende…

FOREDRAG. De nye tendenser: Urban Farming og fremtidens grønne forbruger

“Forfatteren Signe Wenneberg er aktuel med en bog om Urban Gardening og hun holder ofte foredrag om fremtidens grønne forbruger, som også er med i den nye bog. Hun kommer og fortæller om hvad der sker i undergrunden og overgrunden. Om

Blog: Lettere at blive skilt?

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat

SKILSMISSEKOMMUNIKATION: I dag er det “talk of the town” at Socialminister Karen Hækkerup ”vil gøre det lettere at blive skilt“. Dette link postes overalt på Facebook og det diskuteres i hver eneste radioavis. I virkeligheden siger Socialministeren, at vi kan diskutere, om det skal være lettere at blive skilt, om der skal mere dialog og kommunikation til. Og at vi skal se på om skilsmisselovgivningen er forældet. Og det er den. Man kan blive skilt på to uger, hvis man har været utro, fordi utroskab sidestilles med grov vold og bigami og andre

Tabermænd kan lære af taberkvinder

Written by Signe Wenneberg on . Posted in debat, foredrag, hjælpearbejde, klumme

DER sidder en mand inde i min radio og taler om noget meget alvorligt lyder det til. Han taler om danske tabermænd.Tabermænd, der har tabt terræn, set i forhold til dengang, hvor de havde hele riget og magten og æren. Nu er det ikke fordi, det ikke er alvorligt, at nogle danske mænd føler sig ensomme, fattige og marginaliserede. Men lad mig minde om fakta. Mænd er statistisk set vindere. I Danmark og i resten af verden. Og det har de været i tusindvis af år. På så mange måder.

Mænd ejer hovedparten af jorden i verden og i Danmark. De ejer ordene – ”mankind” er også kvinder. De ejer hovedparten af den faste ejendom. De har gaflet broderparten (tjek lige det ord) af pengene til sig selv og andre mænd. De har 94 procent af lederposterne i erhvervslivet her i vores smukke demokrati. Her, hvor alle er lige meget værd, hvor kvinder nu er veluddannede og hvor der burde være rigeligt med rekrutteringsgrundlag. Det med de 94 procent er vigtigt. Ikke fordi vi skal tale om at kvinder er tabere. Men fordi hele samfundet taber, når der ikke rekrutteres blandt de kloge kvinder, men kun blandt mere eller mindre velbegavede mænd. Køn er vigtigt også blandt ledere. Fordi ledere leder andre mennesker – både mænd og kvinder – og de bestemmer over værdier og hvad mænds og kvinders penge skal bruges til. Hvis vi ser på finanskrisen og på diverse bankkrak ville vi kvinder, der har tabt penge, måske gerne have haft, at der havde været et par kvinder med til at bestemme. Kvinder er typisk mere forsigtige og holistiske i finansforretninger. Der ville have været rart, for alle os tabermænd og taberkvinder, der har tabt på mænd.

Jeg er lige kommet hjem fra Afrika. Det er tredje gang, jeg har rejst ud i den tredje verden, for at skrive om det, der med et dejligt mundret dansk ord hedder ”empowerment” af kvinder. Kvinder i verden – i hele verden – har et problem. Et virkeligt problem. Ikke et selvskabt problem, som det, ham i radioen sidder og mukker over.

Bare for at give et par overskrifter, så mangler der 100 millioner kvinder og pigebørn i verden. De burde være her. Men de er væk. Forsvundet fra jordens overflade. Hvor er de henne? Pigefostre aborteres med vilje (efter scanning). Grufuldt. Men endnu mere grufuldt er det, at en ustyrlig masse små pigebørn forsvinder i løbet af deres første leveår. Har de fået puden over hovedet? Vi ved det ikke.

Senere ved vi med sikkerhed, at et drengebarn og en mand har fem gange så stor chance for at modtage lægehjælp, hvis han er syg – end hvis piger og kvinder bliver syge. Til gengæld har drenge, der når skolealderen meget større chance for at modtage undervisning og de skal ikke tage sig af husarbejde og vandhentning. Ligesom der er mange flere små piger, der arbejder, end der er drenge. Fremme ved 10-12 års alderen, så har pigerne i Afrika, Indien, Pakistan, Indonesien, Kina og Østeuropa en gigantisk stor risiko for at blive kidnappet til slaveri og prostitution. ”Trafficing” er et større problem end slaveriet var i det 19.århundrede: Der er flere piger, som er forsvundet, solgt og eksporteret end der var slaver i hele slaveriets historie. I Afrika, har jeg set havne, hvorfra der blev skippet slaver af sted, men jeg har også set hvordan nutidens slaver lever og hvordan nutidens slaver undertrykkes. Jeg har set piger, der er blevet overhældt med syre, kvinder der er blevet gennembanket til ukendelighed, kvinder, der pukler, kvinder, der er uden rettigheder, kvinder, der må findes sig i dovne, tyranniske mænd og i mænd, der gifter sig med mange kvinder på en gang og mishandler hele familien og tager livet af pigebørnene.

Hjemme i Danmark, skal man høre meget før ørerne falder af. Tabermænd. De danske mænd, som føler sig som tabere, kan med fordel lære lidt af de stærke kvinder, jeg har mødt i udviklingslandene. Kvinder, som virkelig har tabt i livets store lotteri, men som rejser sig og kæmper sig frem ud af ingenting. De kvinder sidder ikke og vræler inde i en radio. De kvinder er mine forbilleder. De kæmper. De arbejder. De letter rumpen. De dyrker mad. De prøver at tage et lille bitte mikrolån. De prøver at lave en lille bitte forretning. De prøver at sende deres børn i skole, for at de kan lære det, de ikke selv fik lært. De forsøger, at mætte mange munde og tage sig af gamle og af børn, der ikke er deres egne. De er noget for nogen. Et sted så jeg en plakat, der siger det meget godt: Get Exited And Make Things! Kære tabermand. Rejs dig op, gør noget. Vær noget for nogen. Måske nogle af dem, der virkelig har brug for opmærksomhed.

***

NB. Jeg rejste med Danmission og Danida til Tanzania, hvor jeg besøgte Aids-projekter, kvinde-projekter, landbrugs-projekter og ikke mindst fantastiske dialog projekter for voldsramte kvinder i det meget voldelige vestlige Tanzania. 

Denne tekst er en klumme fra Ugebladet Søndag, der udkom mandag 2.januar 2012. Hermed online.

 

Urban Gardening

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat, foredrag, fællesskaber, guerrilla gardening

(Dette er en artikel jeg skrev til MS / Berlingske Tidende d. 4.4.2010. Den er ikke lagt på nettet – så efter mange forespørgsler bringer jeg den nu her på min blog. Copyright Signe Wenneberg).

Urban Gardening – haven er kommet til byen

Torsdag inden påske landede H&M’s nyeste satsning ”The Garden Collection” i butikkerne. Lørdag meldte afdelingerne i København K. ”næsten alt udsolgt” af denne blomstrede have-kollektion af øko-certificerede materialer. Og det er ikke tilfældigt. Snarere er det en del af en global trend, ja, nogle taler ligefrem om et paradigmeskift, hvor vi ser os selv som en del af en stor helhed, vi kan påvirke i det små. Vi forsøger at påvirke byerne i en mere grøn retning. Blomster og grønsager dyrkes, hvor det lader sig gøre og dyrkes nu også af politiske årsager af mennesker, der strengt taget ikke behøver tage det hårde slid i køkkenhaven. Vi spiser rå mad og grove grødblandinger som om vi var ”hjemme på landet”. Intet er mere oppe i tiden end ”urban farming”, urban gardening”. De hippe forældre i storbyerne kalder nu deres natur-børn for Storm, Bjørn, August eller Liv, Viola, Rosa, Anemone, Flora.

BOOK ET FOREDRAG HER

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, debat, dyrevelfærd, foredrag, fællesskaber, guerrilla gardening, hjælpearbejde, retorik

For tiden laver jeg næsten ikke andet end at holde foredrag. Det handler især om Positiv Kommunikation - og hvorfor det kan ses på bundlinjen, når virksomheden får gang i de positive kommunikations-processer. Det handler om Grønt Forbrug – fra klidmoster til klimabevidst fashionista. Det handler om Netværk – sådan skaber og vedligeholdes professionelle netværk. Det handler om diabetes og sundhed - og om den pandemi vi står overfor. Det handler om retorik – og om at kommunikere hensigtsmæssigt. Det handler om STORYTELLING og den gode historie, der sælger varen, sagen, politikken… Det handler om stragegisk brug af  Sociale Medier.

Og endelig handler rigtig mange foredrag til foråret det også om HAVEN – drømmehaven derhjemme. Men også hvordan man skaber haver og grønne miljøer også i de offenlige byrum, om guerrilla gardening og urban gardening. (Ny bog fra Gyldendal ude til marts 2012). Og der er også foredrag om mine vilde rejser som velgørenhedsambassadør - og om hvorfor det er vigtigt med Empowement of Women, hvis vi vil redde verden…

REFERENCER OM FOREDRAG – om foredraget Positiv Kommunikation – afholdt hos Statoil oktober 2011:

Signe Wenneberg gav mig og mine medarbejdere en solid positiv indsprøjtning der fuldkommen levede op til både mine og mine medarbejderes forventninger.

Signe er en medlevende og inspirerende foredragsholder, der kan få det mest positive ud af alle hændelser og kan få deltagerne til hendes foredrag til at få samme opfattelse.

Det er en fantastisk egenskab på den korte tid der er til rådighed.

Jeg kan varmt anbefale Signes foredrag til konferencer, teambuilding dage eller bare som et godt indlæg efter en lang mødedag.

Søren Liltorp, Laboratory manager, STATOIL

Maggie i Ugebladet Søndag

Written by Signe Wenneberg on . Posted in debat, dyrevelfærd, guerrilla gardening, klumme

I sidste uge var Maggie i ugebladet Søndag, Danmarks største kvindeblad. Efter det modtog Maggie en masse breve ogstøtteerklæringer. Her følger – efter mange forespørgsler – min klumme om Maggie i onlineversion. Sidste nyt er at Maggie har fået en fanside på Facebook. Se under Burhønsenes Befrielsesfront.

For fire uger siden fik jeg en mærkelig sms: ”Må vi komme forbi i morgen kl.9.00 med en lastbilchauffør, der hedder Kurt og en burhøne?”. Beskeden kom fra DR2. Der fremover sætter tiltrængt fokus på madkvalitet i dokumentarudsendelser. DR2-redaktøren kendte jeg, fordi vi havde haft en masse sjov, da vi lavede et program om døden. Men det her er underligere.

”I kommer bare!”. Skrev jeg tilbage, uden at vide, hvad det skulle komme til at betyde. ”Jeg laver kaffe!”. Tilføjede jeg. Og troede, der var tale om, at de ville lave et lille indslag i min have og smutte igen med lastbilchaufføren Kurt, der ikke tror på økologi, og med burhønen, der hed Maggie. De kom. De filmede. Og de gik igen. Uden Maggie.

Planen havde vist været, at Kurt skulle tage Maggie til sig. Men Kurt havde ikke lyst til at få Maggie med hjem i baghaven og derfor var hun pludselig endt her. Alene og fuldkommen befippet.

Burhønen Maggie, der kom, overlevede, blev maskot, strejkede, blev mønsterbryder og fri fugl

Written by Signe Wenneberg on . Posted in debat, guerrilla gardening

Her følger alle tre afsnit fra serien om Burhønen Maggie. Historierne har ligget som blogs på www.stemsigne.dk. Bringes her samlet.

#AFSNIT 1. Burhønen Maggie lever stadig

To dage før der blev udskrevet valg til Folketinget 2011 (som jeg stillede op til) fik jeg en sms:  -”Må vi komme forbi i morgen kl.9.00 med en lastbilchauffør, der hedder Kurt og en burhøne?”. Beskeden kom fra DR2. Der fremover sætter et tiltrængt fokus på Madkvalitet. Og dokumenterer den forfærdelige udvikling, der er på dette område, hvor dyr lider, mad smides ud og mennesker spiser billigt bras, der gør dem syge, fejlernærede og ulykkeligvis også alt for fede.

”I kommer bare!”. Skrev jeg naturligvis tilbage, uden helt at vide, hvad det skulle komme til at betyde. ”Jeg laver kaffe!”, tilføjede jeg, og troede, der var tale om, at DR2 ville lave et lille indslag i min have og smutte igen med lastbilchaufføren Kurt, der ikke tror på økologi, og med burhønen, der hed Maggie.De kom. De filmede. Og de gik igen. Uden Maggie.

Så er jeg tilbage på denne side!

Written by Signe Wenneberg on . Posted in bog, debat, foredrag, fællesskaber, guerrilla gardening, hjælpearbejde, vand

Kære venner – jeg har lige været tre uger væk fra denne side, fordi jeg har været i valgkamp henne på www.stemsigne.dk. Jeg forsøgte at komme i Folketinget for at ændre verden i en mere grøn retning derfra. Jeg fik mange personlige stemmer – tak for dem – men blev ikke valgt ind. Nu skal vi videre her på siden, som altid har været fri for partipolitik. Her handler det om haven. Om mine bøger. Om mine foredrag. Om mine rejser i tredje verden som velgørenhedsambassadør (det kommer du til at høre mere til). Om mad. Om dyr. Om urban farming og guerrilla gardening. Om grønt forbrug – som jeg arbejder med til daglig. Og oplevelser fra mit arbejdsliv som kommunikationsrådgiver. Om familieliv – ikke mit, men manges – når jeg skriver om familieformer og skilsmisser, som jeg gjorde i min seneste bog. Vi ses og skrives ved. Her. Tak for tålmodigheden!

PS. Alle foredrag bookes her hos Plan4U. Tal med Thomas og Maybritt, de har styr på kalenderen. Tryk på dette link!

Sidste nyt fra spinatbedet

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, bog, debat

Der sker så meget i haven lige nu. Og havebøgerne vælter frem, som rabarber på en maj-morgen. Kille Enna skriver om kartofler. Anette Eckmann fortæller om heksemad. Min ti år gamle bog Den Første Have er genudkommet med ny forside og nyt forord (og er snart at få i Bogklubben Bolig&Livsstil – og fås selvfølgelig med rabat i min lille havebutik). Mette Melchior skriver om havefesterne. Ghita Nørby er på roserne. Karina Demuth er i sommerhushaven. Og så skriver en eller anden, vi ved ikke hvem, om Isabellas køkkenhave.

Nogle gange er en spade ikke en spade. Og derfor kører der en meget sjov ballade inde på Politikens bogtillægs sider. Søren Ryge anmeldte for nylig ”Isabellas Store Bog Om Køkkenhaven” i den tro, at Isabella Smith, som bogens titel antyder, stod bag udgivelsen. Det står fast at Søren Ryge ikke er vild med Isabella Smith. Han er heller ikke glad for den bog, som Smith intet har haft med at gøre. Derfor er de to havemennesker trådt ud af havegangen for at toppes inde i Politikens spinatbed.

Og det er da også en underlig udgivelse, Ryge tager afstand fra i sin anmeldelse. Og hele det her bogprojekt er rigtig synd for en, der hedder Pernille. Mere om det om lidt.

Glad var jeg, da jeg fik den flotte ”Isabellas store bog om køkkenhaven” i hånden. Jeg kan jo lide den slags. Og har elsket mange af Politikens forlags tidligere udgivelser i denne genre