Klumme fra Ugebladet Søndag 25.juli 2011. Som lovet online-version her på min blog
Min mor, der er født i 1943, og jeg, der er født i 1968, har lige haft en timelang vigtig snak ved køkkenbordet. Vi gik til den. Vi tegnede. Vi lavede lister. Vi kom til at grine. Og til sidst lavede vi den hårde test: ”Hvad ville Faster Kirsten have gjort?”. Faster K var født i 1905. Og var rigtig smart til mange ting. Herunder mænd og mad og livet som sådan. Så vi endte med
Debatindlæg fra Politiken – onsdag den 30.marts 2011. Skrevet til serien Den Der Familie. Her bringes den uforkortede 
udgave.
Signe Wenneberg har skrevet om ”den der familie” gennem mange år – således også i sin første bog, en antologi om voksne skilsmissebørn fra 1997 med bidrag fra bl.a. Martin Kongstad, Katrine Wiedemann og Uffe Buchard (Aschehoug). I sin seneste bog fokuserer hun på positiv skilsmissekommunikation. Lev Livet Selv, Gyldendal, 2010. KAN KØBES I BUTIKKEN eller i Gyldendals webshop.
DEN RUMMELIGE FAMILIE
Bedsteforældre er en kæmpe ressource – også i den fraskilte familie
I andre dele af verden dumper børn naturligt ned i storfamilier, der også består af ældre medlemmer, som der lyttes til. Herhjemme opererer Danmarks Statistik med 37 forskellige familieformer. Men alligevel er opfattelsen af en rigtig familie synonymt med et snorlige par med et par børn: Et perfekt par-selv-projekt. Men også par, kan vi læse, der formår at koste så meget rundt med hinanden, at der tales om aftalefamilier, stressede børn, sure bestemmemaskine-koner og cafelatte-mænd med boller af spelt. Hvor trist.
Her bringer jeg online-version af det debatindlæg der er at finde på s.9 i Politiken Debat i dag, onsdag den 23.2.2011.
Man straffer folk, der gør sig umage
I en række artikler i Politiken i oktober kunne vi måbende læse om Joy-Maria Frederiksen, som har begået den synd, at invitere sin eksmand til aftensmad. Det skal straffes. Nu er der faldet dom i sagen – og den enlige mor skal betale 100.000 kr til Høje-Tåstrup kommune. Det er de ydelser hun har modtaget til sine børn siden far og mor blev skilt for to år
Jeg tror på, at man bliver klogere af at rejse ud i verden og møde de mennesker, man kun kender fra medier. Jeg tror, det er en rigtig god ide at lære mennesker i alle lande at kende, for så bliver verden faktisk mindre, når vi finder ud af, hvor ens vi i grunden er. Jeg tror også på, at det er en god ide at kvinder i Danmark og i andre lande – i Mellemøsten for eksempel – går sammen og danner netværk, så vi kan udviske fordomme sammen. Jeg har skrevet lidt om Albrightgruppens besøg i Syrien her. TRYK PÅ LINKET.
Jeg holder naturligvis fortsat foredrag om værdien af netværk på tværs af køn, grænser og netværk via nettet og de sociale medier. “Networking is a business – start investing now” – som Madeleine Albright har formuleret det.
Dem, der intet har, takker meget – og os, der har meget, takker ikke særligt meget.
Det, jeg har tænkt mest på siden jeg kom hjem fra Afrika og Bangladesh er nok taknemmelighed.
Jeg tænker med taknemmelighed på smukke Runa Leila, der inviterede mig indenfor i sin hytte i landsbyen sammen med de andre kvinder og deres småbørn, da vi blev fanget af troperegnen, som trommede på hendes sivtag. Hun havde en mand hun var glad for, to børn hun var stolt af, en hytte på størrelse med mit redskabsskur og en seng, hvor alle sov sammen under farvestrålende lagner. Hun fortalte at det var meget meningsfuldt for hende, at hun arbejdede ulønnet som frivillig sundhedshjælper og vi blev hurtigt enige om, at det er smart at anbefale andre kvinder alle mulige former for prævention, så man ikke bliver gravid
Blog # 4 ud af 4. Rejsebrev fra Bangladesh om KLIMA. Baggrund: Signe Wenneberg og Karen Rosenberg er ambassadører for den humanitære og folkekirkelige organisation Danmission og har til opgave at rejse rundt i verden og sætte fokus på kvinde-projekter og “empowerment of women” i udviklingslande under overskriften ”Verdens Døtre”. De har netop afsluttet en rejse til Bangladesh, verdens 3.fattigste land.
9960 nye økologiske køkkenhaver i Nilphamari – eller hvordan de fattige dealer med klimaforandringerne
Mens jeg har været i Bangladesh, har jeg været ude at besøge de små landbrug i de fjerneste egne. Jeg har gået rundt i rismarker, i Dardjeling-temarker og i køkkenhaver. Ærindet med min rejse var at sætte fokus på “empowerment of women”. Men det er
Blog # 3 ud af 4. Rejsebrev fra Bangladesh, verdens 3.fattigste land – nabo til Indien, Nepal og Burma. Signe Wenneberg og Karen Rosenberg er blevet udpeget som ambassadører for den humanitære og folkekirkelige organisation Danmission og har til opgave at rejse rundt i verden og sætte fokus på kvinde-projekter og “empowerment of women” i udviklingslande under overskriften ”Verdens Døtre”.
Blog # 3 fra det nordlige Bangladesh / At rejse er at leve – og at aflive myter
Hvordan er det derude? Bliver jeg spurgt, hvis der slipper en sms eller en mail igennem det usikre mobilnet langt ude på landet, hvor jeg rejser rundt. Får du noget at spise?
Vi spiser ris og dal, ris og dal, ris og dal (dal er en slags karry-kikærte-blanding som binder risen sammen). Det smager slet ikke dårligt. Tit får vi grønsager fra de lokale køkkenhaver til. Tomater, blomkål, agurk. Plus måske lidt ged eller kyllingekød tilberedt i en rundbundet gryde over ild med olie, chili og karry. Der er ti slags ris, her i området, får vi forklaret og jeg kan ærligt sige, at jeg har fået nok af ris. På heldige dage finder vi banan og papaya. Man kan kun få hvad der dyrkes lokalt og er i sæson.
Blog # 2 ud af 4. Rejsebrev fra Bangladesh, verdens 3.fattigste land – nabo til Indien, Nepal og Burma. Signe Wenneberg og Karen Rosenberg er blevet udpeget som ambassadører for den humanitære og folkekirkelige organisation Danmission og har til opgave at rejse rundt i verden og sætte fokus på kvinde-projekter og “empowerment of women” i udviklingslande under overskriften ”Verdens Døtre”.
Vi kører helt derud hvor der ikke er veje. Vi kører på stier gennem rismarker. Vi går. Og så er vi igen i en “remote village in a rural area”. Men denne gang synes det, som om vi er kommet længere væk end nogensinde før.
Dette er den første blog ud af fire. Det er et rejsebrev fra Bangladesh, verdens 3.fattigste land – nabo til Indien og Nepal og Burma. Baggrund: Signe Wenneberg og Karen Rosenberg er blevet udpeget som ambassadører for den humanitære og folkekirkelige organisation Danmission og har til opgave at rejse rundt i verden og sætte fokus på kvinde-projekter og “empowerment of women” i udviklingslande under overskriften ”Verdens Døtre”.
Nu spiser de p-piller i Panchagor
Netop nu viser nye tal fra Landbrug og Fødevarer (tryk på link), at vi smider mad ud for 16. mia. kroner om året. Hvorfor i alverden smider vi mad i skraldespanden? Der er jo børn som sulter. Ja, her er svaret det samme, som Clinton gav sin kone, da han havde rodet lidt rundt med praktikanten: Fordi vi kan.