I sidste uge var Maggie i ugebladet Søndag, Danmarks største kvindeblad. Efter det modtog Maggie en masse breve ogstøtteerklæringer. Her følger – efter mange forespørgsler – min klumme om Maggie i onlineversion. Sidste nyt er at Maggie har fået en fanside på Facebook. Se under Burhønsenes Befrielsesfront.

For fire uger siden fik jeg en mærkelig sms: ”Må vi komme forbi i morgen kl.9.00 med en lastbilchauffør, der hedder Kurt og en burhøne?”. Beskeden kom fra DR2. Der fremover sætter tiltrængt fokus på madkvalitet i dokumentarudsendelser. DR2-redaktøren kendte jeg, fordi vi havde haft en masse sjov, da vi lavede et program om døden. Men det her er underligere.

”I kommer bare!”. Skrev jeg tilbage, uden at vide, hvad det skulle komme til at betyde. ”Jeg laver kaffe!”. Tilføjede jeg. Og troede, der var tale om, at de ville lave et lille indslag i min have og smutte igen med lastbilchaufføren Kurt, der ikke tror på økologi, og med burhønen, der hed Maggie. De kom. De filmede. Og de gik igen. Uden Maggie.

Planen havde vist været, at Kurt skulle tage Maggie til sig. Men Kurt havde ikke lyst til at få Maggie med hjem i baghaven og derfor var hun pludselig endt her. Alene og fuldkommen befippet.

Her følger alle tre afsnit fra serien om Burhønen Maggie. Historierne har ligget som blogs på www.stemsigne.dk. Bringes her samlet.

#AFSNIT 1. Burhønen Maggie lever stadig

To dage før der blev udskrevet valg til Folketinget 2011 (som jeg stillede op til) fik jeg en sms:  -”Må vi komme forbi i morgen kl.9.00 med en lastbilchauffør, der hedder Kurt og en burhøne?”. Beskeden kom fra DR2. Der fremover sætter et tiltrængt fokus på Madkvalitet. Og dokumenterer den forfærdelige udvikling, der er på dette område, hvor dyr lider, mad smides ud og mennesker spiser billigt bras, der gør dem syge, fejlernærede og ulykkeligvis også alt for fede.

”I kommer bare!”. Skrev jeg naturligvis tilbage, uden helt at vide, hvad det skulle komme til at betyde. ”Jeg laver kaffe!”, tilføjede jeg, og troede, der var tale om, at DR2 ville lave et lille indslag i min have og smutte igen med lastbilchaufføren Kurt, der ikke tror på økologi, og med burhønen, der hed Maggie.De kom. De filmede. Og de gik igen. Uden Maggie.

Kære venner – jeg har lige været tre uger væk fra denne side, fordi jeg har været i valgkamp henne på www.stemsigne.dk. Jeg forsøgte at komme i Folketinget for at ændre verden i en mere grøn retning derfra. Jeg fik mange personlige stemmer – tak for dem – men blev ikke valgt ind. Nu skal vi videre her på siden, som altid har været fri for partipolitik. Her handler det om haven. Om mine bøger. Om mine foredrag. Om mine rejser i tredje verden som velgørenhedsambassadør (det kommer du til at høre mere til). Om mad. Om dyr. Om urban farming og guerrilla gardening. Om grønt forbrug – som jeg arbejder med til daglig. Og oplevelser fra mit arbejdsliv som kommunikationsrådgiver. Om familieliv – ikke mit, men manges – når jeg skriver om familieformer og skilsmisser, som jeg gjorde i min seneste bog. Vi ses og skrives ved. Her. Tak for tålmodigheden!

PS. Alle foredrag bookes her hos Plan4U. Tal med Thomas og Maybritt, de har styr på kalenderen. Tryk på dette link!

I disse dage er jeg i Skagen. Jeg skriver på den næste bog. Den handler måske ikke så overraskende om haven. Men denne gang møder haven klimaforandringerne, guerrilla gardeners, miljøaktivisterne og de urbane farmere. Bogen handler om at vi skal… Spise fra haven! Spise grønt. Spise lokalt.

Vi skal droppe de ”meningsløse” planter som græs – der kræver klimanedbrydende græsslåning og ikke giver noget igen – og i stedet dyrke de meningsfulde afgrøder, der ikke kræver benzindrevet omsorg og som giver meget igen. Dyrke noget grønt, der kan spises nede i gården, oppe på taget, henne på den nærmeste byggetomt, ude på altanen, henne i nyttehaven, ovre i kolonihaven, oppe i sommerhushaven eller hjemme i villahaven – eller i din nabos have som I måske kan deles om. Vi bor jo i et land hvor alle har mulighed for at dyrke noget de kan spise. Og det er vigtigt.  Det er billigt. Det er smart. Det er sundt. Det er klimavenligt. Det kan redde verden.

I forbindelse med arbejdet med bogen har jeg i dag lavet en Facebook-side kaldet “Grow what you eat”. Den fik 100 fans på den første time den var i luften… Du kan gå ind og være med. Det er fuldkommen non-profit og bare ment som et diskussionsforum, hvor vi kan dele fif, opskrifter, frø, planter – men også viden og måske endda jord via denne side. Måske har nogen jord, der gerne vil have dyrket, af jordløse grønsagsdyrkere. Jeg tænker denne side kan være opslagstavlen, hvor de finder frem til hinanden…

Hvordan ser det ud i din have? I min have står det helt galt til. Der er mere ukrudt end nogensinde før. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg har haft travlt, har holdt mange foredrag, været væk fra haven, men det er som det plejer. Imidlertid er det som om skvalderkålen er meget hurtigere end stauderne i væksten i år. Mælkebøtterne fylder. Ahornskud kommer alle vegne. Der er kvikgræs, hvor det ikke må være. Og mit jordbærbed er slet ikke bed mere… Det har været en kold vinter, derfor var der mange blade under sneen, som ikke var blæst væk. Fire fyldte trailere i min have. Når vi fik jorden fri for blade, fik vi åbenbart også frigjort den til ukrudt. Så selv om jeg har et meget, meget afslappet forhold til ukrudt – altså planter, der egentlig ikke må være der – så er det for meget i år. Jeg må gøre en indsats i weekenden.

Når man bekæmper ukrudt, kan man efter min mening gøre fem ting. Jeg ønsker IKKE at bruge gift til ukrudt, så vigtigt er det altså heller ikke, om der er de rigtige planter i bedene.

1. Opgiv dit bed – skift jorden helt ud og start forfra.

2. Opgiv dit bed – læg sort plast over. Det ser grimt ud og det kvæler også de planter vi gerne vil have.

3. Kør græslåmaskinen hen over dit ukrudt – skvalderkål – til det til sidst ikke orker at komme frem mere. Du kan også udtrætte ukrudtet ved at blive ved med at hive det grønne af, hver gang der kommer blade.

4. Lug meget, brug spade, lille skovl, cirkelhakke. Brug weekend efter weekend på knæ. Det er et værre pillearbejde.

5. Forsøg at tilplante bedene sådan, at der er noget som fylder mere og som er stærkere end ukrudt i bedene. Jeg har tidligere haft stor glæde af stauden storkenæb – god blandt roser – der har store blade og som fylder godt som “pude” i bunden af et bed. Der er mange andre gode bunddækkeplanter - spørg dig for på Planteskolen. Se hvad de har. Sæt også gerne krydderurter i bunden af bedet.

Nu vi taler om ukrudt – planter, der ikke må være der - så vil jeg lige minde om, at det er på lørdag den 1.maj, at der er International Guerrilla Gardening Annual SunFlower Day. Her skal alle os, der er ulydige med blomster, så solsikker på steder hvor de ikke må være. Jeg foreslår, at vi tager tilbage senere på sæsonen og fotograferer blomsterne og sender dem til hinanden… Jeg har tænkt mig at så i nogle parker, jeg siger ikke hvor, og på en byggetomt, og i et meget kedeligt bed foran en kontorbygning. Hvis du vil være med til denne happening, kan du få frø af mig (morgenfruer og solsikker). Jeg deler blomsterfrø ud i butikken torsdag og lørdag. Albertines Frø har været så venlige at donere gode frø til formålet.

Du kan se mig tale om ukrudt og blomster-happening i Go Morgen Danmark, onsdag morgen kl.ca.8.36. Vi ses!

Her er et link om Signes Spirer fra TV2 Go Morgen… - og her link fra Dansk Flygtningehjælp – en lille film fra Uganda  og her er et link fra TV2-Lorry

Du kan købe fire frøbreve for en flad 50er. Nemme blomster eller nemme grøntsager. Alt overskud går til Afrikas kvinder og Farmer Field Schools (læs mere nedenfor). Du kan købe frøbrevene i min havebutik i Kongens Have – Kronprinsessegade 15.

SAMT (FORELØBIG) I DISSE FINE HAVEBUTIKKER (pr.15-april) – TAK TIL DEM:

Grøn Fritid Blomster- og havecenter, Industrivej 18, 6760  Ribe

Brdr. Jensens Planteskole, Kildegaardsvej 43, 5792  Årslev

Haven’s Planteskole, Statenevej 112, 2600  Glostrup

Havecentret Staurbyskov, Staurbyskovvej 23, 5500  Middelfart

Havecenter Hobbyland, Navervej 11. 4000 Roskilde

Så er jeg tilbage fra langt, langt ude i bushen – jeg har været i det nordlige Uganda. Helt oppe ved grænsen til Sudan. Derude hvor børnene kan finde på at råbe “mono, mono” (hvid, hvid), fordi de aldrig har set sådan en som mig før. Jeg har besøgt op til syv projekter om dagen. Jeg har besøgt marker, hytter, køkkenhaver, frøstationer, stalde 0g nyetablerede brønde. Jeg har mødt mennesker, der har fået sprængt benet af af landminer. Jeg har mødt “child-headed-households” – hvor der ingen forældre er tilbage til at tage vare på børnene. Jeg har set en skole, der blev tømt for elever, da alle børnene blev kidnappet og rekrutteret som børnesoldater, og hvad de ellers kunne bruges til ved fronten. Jeg har været i flygtningelejre / transition camps. Jeg besøgt Farmer Field Schools – og det er fremtiden (fantastisk at uddanne børn og voksne i Life Skills; at passe dyr, at dyrke jorden, at tage vare på og være solidariske som i vores Andelsbevægelse). 15-årige Jason fortalte mig, at han egentlig var droppet ud af skolen, men nu var kommet tilbage via dette projekt, han har nu lært, hvordan han kan være med til at bidrage derhjemme, han lærer sine søskende om at dyrke køkkenhaven, han bliver sundere fordi han spiser grønsagerne og han er stolt, fordi andre grønsager indbringer penge på markedet, så en mindre søster kan komme i skole. Nu drømmer Jason om at blive ingeniør. Jeg har besøgt Women-of-Africa-projekter for kvinder, der er driver “single-headed-households” fordi deres mænd er væk (døde af aids, ikke vendt hjem fra fronten, forsvundet, syge af TB eller andet). Jeg har besøgt skoler, børnehjem og spædbørnehjem (hvor jeg var med til at bede for lille tre måneder gammel dreng, David, der netop var død af aids – og hvor jeg forelskede mig i tvillingepigerne Paula & Pricilla på 9 måneder, hvis mor var død i barselsseng og far ikke havde meldt sig). Jeg har fået kæmpe stor respekt for Dansk Flygtningehjælps arbejde.

Kvinderne og børnene er Afrikas fremtid. Det siger alle, der ved noget om sagen – især de kloge, veluddannede ugandiske mænd, jeg mødte og som tolkede for mig eller var regeringsrepræsentanter. Som Mbonge Isa, regeringsgrepræsentant for West Nile provinsen, der sagde: “Men are men, they at busy being men! The women are the breadwinners here. There would be no households in Uganda, in Africa, if it were’nt for the women. Look at the women! They are doing all the work!”. Han og mange andre forklarede mig, at når en mand dyrker et stykke jord, så opfatter han det sådan, at udkommet skal gå til ham selv. Dyrker en kvinde et stykke jord går udkommet til mad til familien, salg på markedet, så der kan blive købt tøj, fornødenheder og måske blive betalt skolepenge. Projekterne gør det muligt, at kvinderne kan gå sammen 10 og 10. De låner så 500 $ tilsammen og hæfter solidarisk. Det giver meget stor ansvarlighed. Og det har betydet, at kvinder, har fået nye muligheder. En kvinde, Ester, som er enke, fortalte, at hun slet ikke ville have kunnet træffe mig for et halvt år siden, hun ville ikke have optrådt offentligt “jeg havde ikke ordentlig tøj på”, sagde hun. En anden, Rebecca, der er enke, forklarede, hvor ydmygende det havde været, at hun end ikke havde haft råd til sengetøj, så hun havde bare sovet helt bar. Nu havde hun købt lagner. En tredje, Agnes, som er enke, havde fået råd til TB-medicin til et af hendes børn (hun havde fem børn og havde taget tre andre forældreløse børn til sig). En fjerde, Paula, hvis mand er død af aids, forklarede hvordan hun før havde følt sig stigmatiseret i lokalsamfundet, flov over sin situation, men nu havde hun fået et tilhørsforhold i gruppen og ny selvtillid. Nu kunne hun klare sig sammen med de andre kvinder, som alle er enlige med børn.

Der har været krige i bl.a. Uganda i 20 år – det hele har handlet om overlevelse, ikke så meget om at dyrke og blive klogere. Der har været kæmpemæssige tætbefolkede flygtningelejre, hvor man nu er ved at fjerne hytter, for at afværge “gender based violence” (voldtægt idømmes der nu hårde straffe for, dvs 7 år bag lås og slå – og fængslerne er proppede). Og når hyttene fjernes, så bliver jorden igen ledig til at dyrke. Og så kommer der mad! Og der kommer økonomi til at forbedre livet og drømme nye drømme. Men at dyrke jorden kræver viden – og det kræver såsæd. Det sidste kan vi hjælpe med at fremskaffe. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Albertines Frø har jeg lavet “Signe Spirer”. Frøpakker som sælges i fri handel fra den 30.marts. Du kan købe fire pakker gode frø for 50 kr og al overskuddet går til de mest trængende af de kvinder og børn, som jeg netop har besøgt i Afrika. Hvis jeg får solgt alle frøene i Danmark – kommer der næsten 250.00o kr til Uganda. For 20 kroner kan en kvinde eller et barn købe frø til at tilplante et areal på størrelse med en fodboldbane (1 acre). De frø du køber på denne måde spirer således, kan man sige, to steder i verden på een gang – i din køkkenhave og i de nødlidendes køkkenhaver. Du kan få en blomsterpakke og en grønsagspakke. Gode frø. Gode intentioner.

Tak til Albertines Frø fra Fyn – de har været en helt fantastisk samarbejdspartner. Tak også til DRC (Danish Refugee Counsil). Du kan støtte projektet ved at købe frø. Men også ved at sende en sms til “flygt100″. Så giver du 100 kr. Du kan også støtte på andre måder via www.flygtning.dk

Er på opgave i Uganda… http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/signes-spirer Sidder og nyder at varmen så småt forsvinder og at cikaderne begynder på deres koncert. Har udsigt over Victoria-søen i Kampala som er hovedstaden i Uganda. Her befinder jeg mig på en terrasse til det guest-house, hvor jeg skal sove i nat inden jeg kl.6 i morgen tidlig flyver med et lille propelfly til Nord-Vest-Uganda – tæt ved Nilen.

I dag har jeg haft møder, man bliver klogere af: Fantastiske Maud fra DRC (Danish refugee council) har fortalt om situationen her i det centrale Afrika og på ambassaden mødte jeg en ekspert i landbrug (seeds, storing, agriculture etc). Han forklarede, at der ud over det store buzz-word “organic” (som der er arbejdet meget med) også arbejdes med “menneskerettigheder” i relation til landbrug. Det betyder, at det nu er muligt for donorer af fx penge til kaffeproduktion/vanilieproduktion at gå ind og kræve, at deres samarbejdspartnere arbejder aktivt mod omskæring af piger. Spændende perspektiver. Han fortalte også om, at det er vigtigt, at købe frø lokalt (så de lokale frøfirmaer ikke dør af at der kommer sponsorer et enkelt år), ikke ødelægge balancen, at frøene skal testes, så de kan give masser af afgrøder og at det er et problem, at 20 procent af høsten går tabt her, fordi der ikke er ordentlige lagringsmuligheder. Men der er masser af muligheder for at dyrke og få held med det og der er velfungerende farmer schools. Og så er mobiltelefoner blevet en vigtig del af landbruget. 60 pct har dem. Og via sms kan landmænd (som ofte er kvinder) får besked om sygdomme, vejr, køremuligheder, gødning…

Det er en grøn udsigt her. Troperegnen er kommet tidligt i år – det regnede helt vildt i det Nairobi jeg ankom fra i går. Og her er frodigt. Denne frodighed gør det jo til et paradoks, at disse smukke lande har haft så mange problemer med at brødføde deres befolkninger. De har kastet sig ud i krige, i industrialisering, i rivalisering, i larm og ballade, i stedet for at kaste sig over landbruget og forfine det. Det lader til at de udefrakommende kræfter også har gjort megen skade. Blandt andet ved at indføre afgrøder, som ikke er oprindelige her og som ikke giver nok proteiner og som har for lang modningstid. Nu arbejder man på at dyrke hirse osv osv. Men problemerne er mange – der er fuglene og ja, så er der også problemer med klimaforandringer, der gør, at man ikke kan regne med sin høst på helt samme måde mere… Jeg skriver om det når jeg kommer hjem.

PS. Butikken er lukket i denne uge – men åben i næste uge.

Lets fight the filth with forks and flowers - Richard Reynolds

Jeg har lige delt en masse stokrosefrø med en overlæge, der ligesom jeg, er guerrilla gartner. Vi sår frø der hvor vi synes der skal være blomster. Men ikke nødvendigvis der hvor der gerne må være blomster.

Det med Guerrilla Gardening taler jeg (om det går som planlagt) lidt om i TV-avisen fredag aften (09.10.09) kl.21.00.

Guerrilla Gardening er en bevægelse for havemennesker uden have. For gartnere i byer. For mennesker, der har en grøn holdning til urbanitet og æstetik. Guerrilla gartnere gør oprør mod en byggestil i byerne, der giver for lidt rum for det grønne. Og så planter de! Som et oprør mod at ingen andre gør det. Du kan sige, at Guerrilla Gardening er en form for civil ulydighed. Det er selvfølgelig strengt taget ulovligt at plante træer, hvor der ikke må være træer, at drysse rundt med frø i jord, der ikke er din jord, og at plante tulipanløg i rabatten. Men nogle gange må man jo give sin mening til kende. Med blomster.

Som jeg ser det, er Guerrilla Gardening er et udtryk for en megatrend. Der handler om, at der er sket i paradigmeskift i måden vi anskuer alt fra kommunikation til have. Nu handler det om “sharing”. Om fællesskaber. Om at dele med andre. Haven, blomsterne, træerne – alt det grønne vi elsker – er til deling.

Når Michelle Obama anlægger en biodynamisk køkkenhave ved Det Hvide Hus, handler det om, at hun anerkender, at hun og hendes familie er rollemodeller for en nation, der spiser for lidt grønt, laver for lidt grøn mad selv og spiser for meget importeret/ transporteret mad. Hun tænker haven ind i en kontekst. Ligesom i øvrigt Eleanor Roosewelt gjorde under 2.verdenskrig hvor hun gik foran med sin “Victory Garden”. Det endte med at 42 procent af Amerikas fødevarer blev produceret i baghaverne – og det var det, der var meningen, for at sikre nationens overlevelse.

Der er mange andre store damer, der har være vilde guerrilla gartnere før der var noget, der hed sådan. En af dem var Isabella, en gammel dame, jeg mødte for ca 20 år siden. Hun er mit guerrilla-forbillede – hun fortalte mig hvordan hun smed frø fra toget så hun på den måde såede et blomsterflor på jernbanestrækningerne rundt om i Danmark (dengang kunne vinduerne åbnes i toget). En anden var Karen Blixen, der anlagde blomsterhaver (med svingende held) i Afrika og med stort held på Rungstedlund (husk, at se stauderne, når du er deroppe). Blixen rev hegnet ned, så alle kunne få glæde af synet af haven fra Strandvejen (og Rungstedlund er uden hegn den dag i dag).

Hvis du vil have et guerrilla-nummer og være med i den voksende globale protest-bevægelse, kan du melde dig under fanerne her: www.guerrillagardening.org

Og du kan læse mere i blandt andet disse bøger:

On Guerrilla Gardening – a handbook for gardening without boundaries, Richard Reynolds. Bloomsbury.

Guerrilla Gardening – A manualfesto, David Tracey, New Society Publishers.