Jeg er glad. Og stolt. For i dag er K-forum udkommet med en liste over de mest læste/kommenterede artikler fra 2012. Og gæt hvad? Jeg har skrevet tre ud af de ti der er på listen.

Når man skriver, så tænker man tit “arh, det er der vist ingen der læser det her”… I gamle dage, da jeg skrev i en avis, altså en rigtig papiravis, da blev jeg altid meget overrasket, når bordherrer, læserbrevsskribenter og venner havde en mening om noget jeg havde skrevet… Jamen, den avis, der havnede i min entre og i min mors entre, var det virkelig den samme, som den, der blev læst af alle andre? (Det var Politiken og dengang læste alle Politiken). Ja, det gjorde den. Jeg synes det var ret vildt.

Nu om dage, hvor det jeg skriver tit er blogs, da er det nemmere at se, hvem og hvor mange der læser, kommenterer, anbefaler, liker og så videre. Der er kontant aftegning. Der er statistikker. Analyser. Med det samme.

I gamle dag kunne man måske få respons i læserbrevsspalten nogle dage eller en uge efter en artikel havde været bragt i avisen. Nu sker det øjeblikkeligt. Det er ofte godt. Og sommetider skidt. Men mest godt. 

I dag er jeg så glad. For nu ved jeg, at nogen læser det jeg skriver – og det føles godt, som blogger, skibent og journalist, at lukke året med en viden om, at der faktisk er nogen, der gider læse og kommentere, det man skriver. Tak!

LÆS OGSÅ DEN NYESTE ARTIKEL PÅ K-FORUM. 

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at DR og Egmontfonden i denne uge har sat fokus på skilsmisser og børn med skilte forældre. Det sker under den, synes jeg, meget uheldige overskrift “Når hele børn deles”.

Grunden til, at jeg er blevet vred over DR’s dækning (se Facebook), er, at jeg synes, DR stigmatiserer det, de vedblivende kalder skilsmissebørn. For mig er skilsmissebørn et stigmatiserende skældsord og jeg anvender det ikke selv. Børn er bare børn.

Vi må lære vores børn, at slemme ting sker. Men at man kan komme videre. Skilsmisser er ofte slemme. Ikke altid. Men det kan lade sig gøre at komme godt videre. Som det hedder i buddismen: “Pain is inevitable, suffering is optional”.

Først i det nye år holder Mette Haulund og jeg et seminar, både i Århus og København, for alle der arbejder professionelt med børn og unge og gerne vil have gode værktøjer omkring sorg og skilsmisse. Send en mail, hvis du vil med allerede nu – jeg samler navnene.

Jeg sender ofte min bog om skilsmissekommunikation (LEV LIVET SELV), til nogen, der skriver efter den. Og i dag har jeg fået denne meget overskudagtige respons fra en læser, jeg ikke kender:

“Mange tak fordi, du sendte bogen. Jeg blev meget rørt over den, din hilsen indeni den samt frøene, der allerede er sået af min mindste pige og spiret og smagt på. Bogen er faldet lige der, hvor jeg havde brug for den, og jeg henter rigtig mange gode tanker og handlingsideer fra den. Jeg er sådan én, der tror, at jeg har set lyset og ved og har set og hørt det meste, men der var SÅ mange ting i din bog, der nærmest kom bag på mig, og som har ændret mit syn på mange ting omkring skilsmisser. Især er jeg glad for afsnittene omkring positive tanker/psykologi samt hvordan man skal opbygge sig selv. Dit afsnit om utroskab gav mig også indsigt i en side af sagen, som jeg ikke selv har set – men derimod været skyld i. Det var meget sundt at vende perspektivet også der. Ligeså synes jeg, du skriver rigtig godt om børnene, de er vigtige – det vidste jeg – men dine strategier i forhold til at gøre det godt for dem er meget brugbare og inspirerende. Så mange tak for alle dine kloge ord og empatiske indsigter. Jeg har straks anbefalet den til mine venner og veninder og håber, at de vil bruge den. Mange kærlige hilsner XX”.

Her følger en anmeldelse af min bog LEV LIVET SELV. Den er skrevet af Signe Hegelund og er fra Bogmagasinet. Du kan købe

I disse dage befinder jeg mig i USA. Jeg har været på arbejds- og studietur i Washington DC og er nu rejst videre med toget op gennem fem stater – og lige nu befinder jeg mig i Philadelphia. Overalt kigger jeg på URBAN FARMING projekter – og her er nok at se på, tage billeder af og blive inspireret af.

Philadelphia (og New Jersey området) er førende indenfor Urban Farming. I dag har jeg været vidt omkring og jeg har taget et hav af billeder og et hav af notater og glæder mig til at bruge det hele i mit arbejde derhjemme.

Måske skal jeg lige sige, at jeg hjemme i Danmark er selvstændig kommunikationskonsulent især med kunder indenfor forbrug, madkultur og fødevarer. Her bruger jeg min research dagligt. Og så holder jeg:

1. Workshops i min egen have både for børn og for voksne. 2. Workshops i institutioner eller på arbejdspladser. 3. På opfordring af flere af mine kunder samtidig holder jeg også arrangementer for medarbejdere eller sommerafslutnings-arrangementer, hvor jeg planlægger cykelture, grøn mad, kok i en have, mad i min have og information om urban farming. 4. Og sidst men ikke mindst: Foredrag om udviklingen indenfor grønt forbrug, grøn byudvikling og urban farming – og her kommer jeg også ind på haveterapi og hvorfor vi får det bedre af at være udendørs.