Ved denne tid har jeg tit skrevet og talt om tørre haver. Om ressourceknaphed. Om at spare på vandet. Om at vande med omhu. Men nu har vi nogle lidt andre vandproblematikker. Og så alligevel ikke.

Vi har oversvømmede haver og oversvømmede kældre. Klimaforandringerne er rykket helt ind på vores matrikler. Fornuftige haveejere ved, at det ikke er nok, at vi hver især er vores eget spildevands lykkes smed og hver især begynder at lægge haverne om til at optage mere vand, sådan som det har været fremme. Når det handler om vand, må man i den grad et spadestik dybere ned. Der hvor vi følger vandet ud fra vores egen grund – og ud i de fælles løsninger. Helt ned i kloakkerne. At have problemer med vand er en alvorlig sag – og det kræver, at kloakker renses (her kan vi gøre noget selv, men ikke alt) og at kloakker fornys og forbedres. Det kræver offentlige investeringer, men det er måske ikke så tosset i en tid med stigende arbejdsløshed?

Kloakkerne er måske noget underligt noget, at skrive om, når man interesserer sig for haver og blomster og den slags mere poetiske emner: Men grundlaget skal være i orden. Og det er det ikke nu. Lige nu lider mange haver i Danmark af oversvømmelser eller eftervirkninger af oversvømmelser. Det er ikke altid så sjovt, som når jeg kan konstatere, at det våde klima i skovbundsjorden bagerst i min have pludselig har muliggjort, at jeg er blevet champignon-avler, der leverer friske svampe til kvarterets køkkener og to kokke har, til min stolthed, også fået svampe fra min have. (Svampesporerne blev indført med et biprodukt fra champignonproduktionen ”Champost” som jeg jordforbedrede med for et par år siden).

Og hvad kan du så gøre hjemme i haven? Selv? Det sidder mange - i både Århus og Køge og tænker lidt over, mens de ikke må drikke deres drikkevand. Og hvor civiliserede er vi så, når vi ikke har rent drikkevand til vores børn i vandhanen? Andre må ikke bade ved stranden på grund af det min søn kalder ”cola-bakterier”. Mens andre igen tænker lidt over det, mens de, som jeg, ligger og skovler vand ud af kælderen om natten med fejeblade og spande.

Noget af det, vi kan gøre, er: A. At lægge ordentlige belægninger (undersøg hvordan de fliser og sten, du har i kikkerten, optager vand) med godt dræn. Det vil sige en grov stabilgrus under og meget af det. B. At dræne rundt om husene – og det kan gøres på mange måder og skal gøres ordentligt, for at virke. C. Indsamle regnvandet, når det er der – og bruge det senere til at vande vores haver (eller til at skylle ud i toiletterne). Det skal gøres systematisk og skal tænkes ind, når vi bygger til og om. Vi kan forsøge at undgå, at alle nedløbsrør fører ned i kloakker – nogle kan ende i regnvandstønder eller lede hen til en havedam eller andre begavede løsninger, vi før afskrev som ”morfar-agtige”.

Før vandet rammer tagrenden, rammer det taget. Tage kan optage vand! Hvis det er grønne tage. Heldigvis er der planer om at skabe grønne tage i København (læs mere her http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/GroenneOmraader/GroenneTage.aspx) og mange andre steder. Som nu i min baghave, hvor den tilbygning vi er i gang med at tegne, skal have et grønt tag med græsser og husløg. Ja, jeg har faktisk tænkt på også at have salat på taget. For mine søde overboere har en altan, hvor de spiser, lige ved mit tag, og det kunne da være smart, om de havde noget salat ved hånden. På taget.

Bonusinfo - mest for børn

Vand har været gået af mode i haverne. På en eller anden måde, er vandet forsvundet fra haverne de seneste tyve år. Havedamme er old-school, swimmingpools er totalt yt (klima un-cool), rislende vandløb er lidt “last century”. Men… Vand er noget af det mest sjove at lege med, når man er et barn. Derfor må der være vand tilgængeligt i alle haver for børn. Men hvordan?

• Lav en (frostsikker) udendørs vandhane med vask, hvor der er mest brug for den. Det er også godt for børn og for voksne at have adgang til rent drikkevand i haven. På den måde kan tørsten slukkes, og hænderne blive vasket uden at løbe ind i huset med beskidte sko.
• Lav et mudderkøkken til mindre børn. Et mudderkøkken er selvfølgelig noget svineri, netop derfor er det så sjovt. Det er sjovt at lave mad af mudder og bage kager i en gammel ovn og pynte med ukrudt. En af de aktiviteter som små børn kan bruge timer på.
• Om sommeren: Lav en glidebane på græsset – en pressening med vand kan gøre det.
• Hæld vand i baljer så ofte som muligt. Fyld gerne baljerne med vand i forskellig temperatur, et isbjørnebad er helt koldt, et flodhestebassin lidt varmere og krokodillebaljen helt varm, for at stimulere følesansen hos børn. Det er sjovt at lege med forskellige temperaturer.
• Lav et kunstigt vandløb – gerne med skodder og forhindringer (måske af træ). Noget af det bedste børn ved er at følge vandet, dette mysterium, der kan sejle blade på vandet, det kan standses med dæmninger, det kan lukkes ud, kan blive til is om vinteren…
• Lav af og til en stor gang sæbebobler (gå på Eksperimentariet, hvis du vil have ideer til store sæbebobler).
• Skab en dam eller behold en gammel dam. Hvis en voksen gider hjælpe med pasningen og med at afskærme behørigt, er det rigtig dejligt at have en lille fiskedam i haven. Da Harry Potter kom hjem i familien Wiseleys have første gang, syntes han, at det er en rigtig have, fordi der er en dam nede i baghaven.
• Haletudsebassin. Et eller andet sted i haven må der opsamles vand og være vand, sådan at tudser kan leve i haven. Haven har brug for frøer og tudser (der blandt andet holder balance i sneglebestanden) og haven har brug for, at der er vand tilgængeligt for fugle og andre dyr. Hvis ikke der er dyr, fugle, haletudser, frøer og så videre i haven er den et mindre sjovt sted at være for børn – og et mindre godt sted at være for alle andre. Alene af den grund må der være vand i haven. Vand giver jo også liv!
• Lær børnene at vand er guld! Lær dem at opsamle regnvand og spare på dråberne.

Bær smager fantastisk. Det har de altid gjort. Men nu er de hyper-moderne igen. De er supersunde og bliver kaldt for superfood. De er klimavenlige. De er lokale og de er nordiske – og dermed meget smarte. De får hele hjemmet til at dufte af vanilje og af mere - og får din kæreste til at føle, at du har gjort dig enormt meget umage med noget meget sexet forklædeagtig, old-school madlavning. Syltning er det nye sort.

Her er lidt tips til hvordan du får dine børn, din kæreste og dine venner til at spise mange bær – og hvordan du får brugt alle de gode danske bær på den bæredygtige husmormåde.

Alliancesyltetøj af blåbær, brombær, solbær og lidt hindbær

I en alliance-syltetøj er princippet, at tage de bær, der nu er i haven eller som man nu har lyst til at købe (eller som man kan få af farmor) og så blande dem på slump. I går tog jeg blåbær, solbær, brombær og hindbær fra haven. Der kunne også have været jordbær, ribs, rabarberstykker og endda lidt (frosne) hyldeblomster. Du skal bruge ca et kilo bær. Det sættes over ilden med røres op med en kop hyldeblomstsaft eller solbærsaft eller anden form for væde med smag, som passer til (vand, hvis du ikke har andet). Hertil mellem et halvt og et helt kilo syltesukker). Alt efter hvor sød en tand man har (syltesukker fås i alle supermarkeder). Tilsæt en masse vanilje – en-to stænger. Enten som opsprættede vaniljestænger, dem er jeg meget generøs med i øjeblikket, fordi jeg stadig har en stor pose tilbage fra da jeg var i Uganda tidligere på året. Men det kan også være med en-to spiseskefulde vaniljesukker (tag den økologiske, den er bedst). Læg tre tynde skiver øko-citron ved og lad massen koge op længere end man tror. Jeg plejer at lave syltetøj, hvor bærrene holder formen, men denne gang besluttede jeg mig for at forsøge en børnevenlig model. Og det blev meget vellykket. Kog bærrene i 20 minutter. Og rør med fladt piskeris alle bærrene i smadder. Sådan ender syltetøjet med at have en meget tæt konsistens og en rigtig god smag. Citronskiver og vaniljestænger bliver i – de kan pilles ud ved senere brug. Bær kan til gengæld ikke pilles fra af små pilfingre.

Du behøver ikke købe 48 syltetøjsglas og et par liter atamon - eller bygge et fadebur - for at komme i gang med syltningen. Slap af og lav bare denne lille smule syltetøj til husbehov ad gangen. Fryseren er opfundet til alle de bær, der er til overs. Det meget store glas (som SKAL være kogt og rengjort med atamon) med syltetøj kan så stå i køleskabet og så kan du tage lidt ud i et mindre syltetøjsglas, der kommer på bordet, lidt ad gangen. Det har to fordele: Du skal ikke bruge så meget plads på syltetøjsglas, du slipper for at der bliver disse glas med mug i – som betyder spildte bær og spildt arbejde - og du minimerer risikoen for at et helt stort glas går til, når et barn har stukket en smør-kniv ned i syltetøjet… Hvis der kun er et lille glas på bordet ad gangen, er skaden til at overse.

Stikkelsbær

Stikkelsbærsyltetøj af røde eller grønne bær kan laves som beskrevet overfor – knus evt bærrene med en stavblender (men ikke for længe). Bland ikke stikkelsbær med andet, det har sådan en fin unik smag i sig selv. Men husk masser af vanilje. Stikkelsbærgrød og stikkelsbærkompot er også herligt lige nu – og serveres med tyk fløde og knasesukker. Du kan også bruge stikkelsbærkompot i en dessert, som hedder Gooseberry Fool på engelsk. Stikkelsbærfjols. Her tager du nogle virkelig gode makroner og knuser i bunden af et højt glas. Læg stikkelsbærkompot over – måske med lidt spiritus. Og så tyk flødeskum øverst. Gerne en lille klat gelé på toppen, hvis du har. Uhm!

Lagkager med alle de bær du kan finde i baghaven

Her er verdens nemmeste lagkage. Køb eller bag tre tykke lagkagebunde. De skal være af god kvalitet. Bland knap en liter øko-cremefraiche med en pose knuste makroner (af ordentlig kvalitet) og med flødeskum fra en halv liter øko-fløde, måske lidt mere. Du knuser makronerne i posen, før du åbner den. Denne blanding hældes i de tre lag lagkagebunde, der nu er placeret på et lagkagefad. Og så pynter du med blåbær, ribs, hindbær, solbær, jordbær, brombær. Det hældes bare over som en stor overflødighedskage.

Oh, hvilke salater man kan lave nu ud af de friskeste grønsager. Spæde rødbeder. Spiselige blomster. Bær. Salatblade. Spidskål. Nyopgravede kartofler. Dild. Fennikel. Løvstikke. Purløg. Persille. Timian. Rosmarin. Tallerkensmækkere. Hjulkrone. Tomater. Chili. Små knasende agurker. Spinat. Asparges. Ærter. Hvor heldig har man lov at være?

Hver aften siden sidste mandag, har vi spist i haven. I haven der aldrig er smukkere end lige nu sidst i juni med roser, der blomster overalt, bonderoser, stauder i flor, frodighed. Vi har siddet ved bål i haven til langt ud på natten med tæpper. Haft gæster. Grillet. Spist salater. Vi har været til Sankt Hans middag i nogle andres have. Hver eneste aften har budt på selskabelighed og sommermad. I aftes var der helt stille. Ingen planer. Hunden var varm og træt og vi cyklede ned for at aftenbade og tog os god tid. Da vi kom hjem var der gang i haven. Igen. De varme lejligheder får mine venner til at aflægge impulsive visitter i haven. Heldigvis. Per var i gang i køkkenet. Mikkel var ved at ordne grillen. Caroline dækkede bord. Louise hældte vin op. Jeg kunne byde ind med en rabarbertærte som gæsterne aftenen før ikke havde gjort kål på. Og salater fra haven.

Her er de salater, jeg holder mest af for tiden. Der er både kogte kartofler og let kogt spelt i nogle af dem, så det er ikke ren raw-food. Men rigtig gode salater. Nemme. Med god smag. Med råvarer som måske kan fås i en baghave nær dig.

Nye kartofler med timian og finthakket spidskål vendt i en dressing med ravigotte, citron, sennep, rørsukker, hvidløg, salt, peber og æbleeddike.

Rå asparges – hvide og grønne – gerne sammen med spændstige, syrlige tomater og krydderurter. Vendt i olie, citron, salt, peber.

Myntecreme – til kød, især god til grillet lam. Blandet af feta (blokfeta), græsk yoghurt, citron, salt, peber, hvidløg, hakket skalotteløg, tabasco. Røres med rigtig mange hakkede krydderurter – mynte, timian, rosmarin, salvie, basilikum (alt godt fra haven). Pyntet med lilla purløgsblomster og måske hornvioler.

Tomatsalat på alle måder. Med hyldeblomster. Med vandmelon. Med spæde rå rødbeder og rødebedetoppe og friske ærter. På den græske måde med feta og oliven. På den italienske måde med bøffelmozarella og store blade af basilikum.

Speltkernesalat med finthakkede tomater, hakkede løg (forårsløg, salatløg eller skalotteløg), citrontimian, citronsaft, strimler af citronskal, hvidløg, rørsukker, temmelig meget god olivenolie, tabasco, salt, peber. En parboiled økologisk spelt skal bare have ti minutter i kogende vand med salt, men må meget gerne stå og trække i vandet i flere timer inden det koges op.

Skriv gerne dine yndlingssommersalater nedenfor denne blog, så vi kan udveksle…

Onsdag (Sankt Hans) talte jeg om stauder i morgen-tv (tryk på linket og se indslaget).

Stauder er blivende blomster, som kommer igen år efter år med et minimum af indsats. Man skal planlægge sit staudebed ordentligt fra start, så man slipper for at ærgre sig senere.

Mange mennesker tror, at det er nemmere med græs end med staudebede. Men det passer ikke. Hvis et staudebed er planlagt godt og tilplantet korrekt, behøver man (næsten) ikke at luge eller nappe ukrudt. Hvert efterår ser man staudebedet efter. Er der stauder, som er blevet for store og skal deles? De deles med en spade, og den tiloversblevne klump plantes et andet sted i haven eller byttes væk, men en, der har noget godt at bytte med. Sådan kan staudebedet hele tiden forny sig.

Sidste år hjalp jeg nogle venner med at omlægge et staudebed: Alt stod hulter til bulter. Dem til skygge og fugt stod sammen med dem til tørke og fuld sol (hortensier med lavendler). Der var potteplanter stukket ned (pelargonier), og gamle stauder som storkenæb mikset sammen. De lave stod inde bag de høje. Bedet var aldrig blevet anlagt, men havde bare været parkeringsplads for, hvad man nu var faldet for i supermarkedet eller på planteskolen. Det er godt, at du tænker over sagen, før du går i gang.

1. Tænk over, hvilke stauder du bedst kan lide (se dig omkring i parker, haver og i haveblade). Skriv navne i en notesbog, anfør også højde og krav til voksested.

2. Tænk over, hvilke blomster der minder dig om din barndoms/andre gode staudebede: Lav en liste.

3. Planlæg dit bed. Find nemme stauder i samarbejde med den lokale planteskole. Og hold igen! Tag ikke for mange slags. Det fortryder man.

4. Vælg stauder, der er gode at plukke af, og som afløser hinanden i blomstringen, sådan at bedet blomstrer hele sæsonen.

5. Find et solrigt sted i haven, hvor jorden er god (ellers må jorden skiftes). Der skal være god afvanding, men heller ikke for tørt. Et staudebed under en birk har det tørt, da birken sluger vandet.

6. Få alle stauder hjem på en gang og læg dem på det klargjorte bed for at få overblik. Husk at de kommer til at fylde meget mere i omkreds end nu. Plant dem med tanke på højde og omfang. Gerne på en regnvejrsdag. Der skal vandes meget den første tid.

7. Sæt lidt løg (tulipaner) og udplant frøblomster – for eksempel ærteblomster og tallerkensmækkere – i staudebedet. Sæt også krydderurter som salvie og oregano ind i staudebedet.

8. Sørg for, at de højeste er bagerst – eller i midten – og de små lave er forrest.

9. Lav meget gerne en sti (med belægning i en smal stribe) ind gennem staudebedet, sådan at det også bliver en slags urskov for mindre børn.

10. Hvis der er mange bolde i haven, hvis børn slår græs eller kører i motoriserede ting på græsset op mod staudebedet er det godt at lave en meget robust kant. Det kan være runde sten, mursten, brosten, eller det kan være en lavendel- eller buksbomhæk, der kan tegne en streg i græsset: Hertil og ikke længere.

11. Husk, at der også er mulighed for at lave dejlige bede med skygge eller halvskygge. Plant løvefod, sølvlys, hortensier og hosta, der fås i mange grønne nuancer og endda med striber på bladene og med fine violette og hvide blomster.

Det er mig egentlig imod at komme med navne på gode stauder, for det er jo så individuelt, hvad man kan lide, og mulighederne er så mangfoldige, at det er dumt, at jeg anbefaler nogle blomster frem for andre – og hvad bilder jeg mit ind, at vælge en frem for en anden? Alligevel nævner jeg her nogle af det bedste. Men lov mig at finde flere selv.

Min staudeliste

Akeleje – som så sig selv og er så smukke og gode i buketter hele sommeren. Asters til sensommer og helt hen på efteråret. Blå anemone til foråret, er tidligere end den hvide og gule anemone. Dagliljer er nemme og frodige fra det tidlige forår til november. Engletrompet trives i danske haver om sommeren, men er ikke vinterhårdfør. Floks – nem sommerstaude i mange nuancer. Gudeblomst – fin lille staude. Høstanemoner lyser op i skygge og klarer sig fint i sol, breder sig meget og er meget nemme også gode i buketter med roser – kan blive meget højre. Hjortetrøst, en fantastisk to meter høj staude, der er smuk i sensommeren. Julerosen blomstrer om vinteren – som regel senere en jul, er meget bemærkelsesværdig og til stor glæde, når der ikke er meget andet i staudebedet. Kattehale trives både i et sumpbed og et staudebed med en fugtbevarende jord, og den tiltrækker sommerfugle og andre insekter. Knopurt – stærkt lilla hårdfør sommerstaude med godt gråligt løv. Krybende læbeløs er en meget fin blå bunddækkestaude, som blomstrer i begyndelsen af maj måned. Kærminde og kærmindesøster – knaldblå blomster i april og maj, god i buketter, sol og halvskygge. Lammeører må der være i et staudebed, hvor børn kommer – de mærker på bladede og regner ud, hvor planten fik sit navn fra – fint gråligt løv og blomster. Lungeurt er en skovbundsplante, der blomstrer om foråret og er ideel i havens skyggefulde hjørne. Løjtnantshjerte – fine hjerteformede blomsterranker om sommeren. Løvefod kommer frem tidligt om foråret og står flot sommeren igennem. Det er glimrende bunddækkeplanter, som trives i næsten al slags jord. Margeritter er nemme og hårdføre kræver sol, gode i buketter. Martsviolen tiltrækker insekter og er så fin. Moskuskatost – i slutningen af juli står moskuskatosten i fuldt flor med sine hvide eller rosa blomster. Pragtrøllike lyser op i staudebedet med sine gule blomsterstande sidst på sommeren – glem ikke andre rølliker i hvide, rosa og røde nuancer. Primula er velegnet til skyggebede, altan og krukker. Pæoner er fantastiske – blomster i tre vidunderlige uger i maj-juni og så er det slut, skal stå i sol. Riddersporer er giftige og smukke, kan næsten ikke undværes. Sankthansurt blomstrer fra august og har læderagtige blade. Solhat trives bedst i fuld sol og er god i buketter. Stolt kavaler skal med alene pga navnet men også for sine fine blomster. Stokrose, nem og spiselig – skal have sol. Stjerneskærm er nem og god i buketter. Storkenæb er en favoritstaude der passer til at blande med roser, den vokser som skidt og fylder godt – er meget nem og fås i alle højder og nuancer. Sæbeurt – forstås mange steder som ukrudt, breder sig og bør begrænses, dufter dejligt. Treblad – fin lille hvid forårsblomst. Tidselkugle står fra midt juli til september med flotte runde blå blomsterstande. Vinca er den almindelige bunddække, der er stedsegrøn og har fine lilla blomster, skal holdes i ave. Violfrøstjerner til høje lilla pletter inde i staudebedet. Vinteradonis fortæller, at forår er på vej.

I dag har jeg høstet mine første tomater af egen avl ude i drivhuset. Det er himmelsk! Små røde søde varme tomater lige til at putte i munden. Varmen er endelig kommet og døre og tagvinduer står åbne. Drivhussengen er solgt – og en ny sæson begynder, hvor vi skal sidde og spise friske grønsager og frugter inde i drivhuset, der aldrig har været mere fyldt end i år. Blomster, chilier, tomater, basilikum, hindbær, vin og så videre slås sammen med tomaterne om pladsen. Men tomater er nu det vigtigste.

Tomater kan høste hver eneste dag i sæsonen. Og tomatplanter er ret nemme. I drivhus, på friland, i krukker, på altanen eller i køkkenvinduet på femte sal. På italiensk hedder tomater pomodora. Det betyder guldæbler. På andre sprog hedder tomaten noget, der er afledt af det mexicanske tomate. Tomaten kommer nemlig fra Sydamerika. Frøene til tomaten er kommet til Europa med Columbus i år 1498. Og i år tog vi vores egne tomatfrø med hjem fra USA.

· Når du dyrker tomater skal du huske:

· At plante dine yndlingssorter. Du får hvad du sår. Så flere slags og flere farver. Kodeord: Biodiversitet. Noget nyt hvert år.

· Ny jord. Jeg har prøvet at plante i plantesække. Jeg syntes det var bedre direkte i jorden. Det virkede sådan lidt plastikagtigt at have planter i en pose.

· Masser af vand. Vandingsanlæg kan hjælpe med drypvis vanding.

· Flydende gødning i vandet (eller økoløsningen hønselort i vand). Hvis man ikke gøder, smager tomater af vand.

· Lunt og solrigt voksested med læ. Jorden skal være over 15 grader (midt i maj og frem). Der må ikke blive over 30 grader i drivhuset. Så skal der skygges og åbnes. Ellers får tomaterne grønskjold.

· Klip sideskuddene og topskuddene på tomater, allerede før du planter. Alle sideskud skal nippes af, bare gør det med fingrene.

· Det kan lade sig gøre at spise tomater uden at være omhyggelig med at klippe. Men der kommer flere tomater, hvis man klipper og napper, når man alligevel går forbi. Pas på ’baby-grene’ og lad være med at såre planten unødigt. Klip i øvrigt topskud sidst på sæsonen, så planten kan nå at få de sidste tomater færdige inden frosten. Fjern de blade, der skygger for tomaterne.

· Bind dem op. Med snore, der ikke skærer i planten. Enten ad bambus, væg, espalier – eller op mod loftet i et drivhus.

· De sidste tomater, som måske er grønne, kan bruges til chutney, tomatpuré og de kan fryses.

· Tomatplanter er selvbestøvende. Ryst dem når blomsterne er udsprungne, så de kan få støv ned i støvfanget.

Spis masser af tomater. Tomater var oprindelig en dessert. Og de bliver meget bedre af et lille skvæt rørsukker – oven på de tynde tomatskiver i tomatsalaten – før den får en god olie, salt, peber og lidt balsamico.

GODE TOMATNAVNE

Elin, Flavorino og Aranka – gode tomater, der fås som planter overalt

Sungold – orange cherrytomat

Toftegaards mini blomme – lille 3 cm tomat med figen- og blommearoma

Piccolino – skøn kryddertomat

Brandywine – gammel bøftomat fra USA med vandmelonaroma (god til salat sammen med vandmelon)

Wild Goldy – gul vildtomat, på størrelse med glaskugler

Mere info på www.gartneri-toftegaard.dk, her kan du finde viden om tomat, chili og peberplanter (samt købe dem og komme til tomatforedrag og tomatsmagninger!)

Onsdag den 9.juni handlede mit indslag i Go Morgen om dyr i haven. SE INDSLAGET HER.

En have består af alt muligt levende: Planter. Træer. Bærbuske. Ukrudt. Blomster. Frøplanter. Grønsager. Og så videre. Men der er andet levende, som er lige så vigtigt i en dejlig have som planterne: Dyrene.

En have giver børn og voksne gratis adgang til at følge med i dyrelivet. Egern ser vi hver dag. Vi ser fugle, hvor nogle af dem har unger lige nu, og vi ser orme, sommerfugle, insekter, som hver især gør gavn. Men i vores lille have er der heldigvis mere: Der er hunden, Emil, som holder styr på det hele og kæmpekatten, Alfred, som ejer det hele. Der er de fem høns – tre brune og to hvide. Plus de fem adopterede kyllinger, som i et par måneder har spredt megen glæde. De går rundt i halen på deres stolte hvide mor, der slet ikke har opdaget, at hendes børn er brune. I morgen får den store hvide-skrukhøne, som længe har gemt sig bag en halmballe i hønsehuset, en flok sorte kyllinger. Det bliver en fest.

Dyr spreder glæde i haven. De er en daglig fornøjelse. De er ikke besværlige. De giver sådan set mere end de får, hvis man ser sådan på det. Det tager måske sammenlagt to minutter at passe en hønseflok om dagen, og det er et arbejde, der snildt kan passes af en meget stolt fem-årig. Foderet er ofte gratis: Gamle madpakker og middagsrester koster ikke noget. For den ringe indsats giver hønsene ikke alene de dejligste brune landæg hver dag. De giver også gødning til haven. Og de giver super underholdning: Små børn kan studere høns i timevis – de behøver ikke se Teletubbies eller Pingo, høns er nok. Større børn kan lave kunster med hønsene og forældre og bedsteforældre kan opleve en dejlig meditation i at sidde og drikke en kop te og følge lidt med i en hønseflok.

Høns kan være alene hjemme en weekend. Med vand- og foderautomat går det fint. Ved længere ferier kan naboer nok passe: Gevinsten er jo åbenbar, når der er friske æg til den der passer. Høns lugter ikke – det er renlige dyr og de skal bare have noget halm at rumstere i. Så høns er virkelig nemme, sjove og nyttige. Hvorimod kaniner måske er en lille smule kedelige. De giver god gødning og børn kan nogle steder knytte sig tæt til kaniner, især hvis de ikke har andre dyr. Men de henslæber altså en lang kedelig vinter i et lille koldt kaninbur – og det er rigtig trist at se på. Så kaniner har vi ikke længere i vores have – selv om der har været mange gennem tiden.

Forleden havnede jeg i en snak for og imod dyr og for og imod havearbejde. Det er en situation, jeg tit kommer i. En travl mor fortalte mig, at hun syntes at haven var vildt krævende og at hun ikke havde tid til den og at hun slet, slet ikke havde tid til dyr i haven. ”Når jeg har fri vil jeg jo gerne være sammen med mit barn og min mand!”. Sagde hun.

I sådanne situationer føles det som om jeg kommer fra Månen, mens andre mennesker kommer fra Mars. Eller også er det bare fordi jeg oprindeligt kommer fra landet, mens mange andre mennesker kommer fra byen.

For dyr og børn og familie og have behøver jo ikke være adskilte størrelser. Det er det på ingen måde hjemme hos mig. Man behøver ikke få sine børn passet for at passe sin have og dine dyr. Tværtimod. At være sammen med børn på en fornuftig måde kan jo meget, meget fint kombineres med det, at tage sig af nogle dyr. At gå en tur med en hund er rigtig god familie-terapi langt væk fra tv-skærme og computere. At ae en kat er afstressende. At holde høns er sjovt for børn.

Jeg vil anbefale dyr i en levende have.

PS. De små daggamle kyllinger (plus høns, kaniner og alt det andet udstyr) er fra Maxøe i Rødovre, det er et stort foderstoflager, hvor jeg altid køber alting til dyrene.

Dette blogindlæg er produceret i samarbejde med  stenfirmaet Lithos - som laver naturlige belægninger. Tjek det ud på: www.lithos.dk - http://blog.lithos.dk/

Onsdag aften var jeg i Go Aften Danmark. SE KLIPPET HER.

Onsdag morgen var jeg i Go Morgen Danmark - men her handlede det ikke om min nye bog - men om have. SE KLIPPET HER.

Onsdag dag udkom K-forum - webmagasinet for kommunikationsfolk - med en artikel på forsiden om Skilsmissekommunikation, som jeg har skrevet. LÆS ARTIKLEN HER.

Sidste mandag udkom ugebladet SØNDAG med interview med mig om bogen.

Fredag udkom bogen! LEV LIVET SELV - SÅDAN BLIVER DU LYKKELIG EFTER DIN SKILSMISSE.

Den er ude i alle boghandler i hele landet. 

Forlaget Gyldendal. 269,00 kr.

Du kan også bestille den her hos mig

Skriv blot en mail på signeSNABELAsignewenneberg.dk - så kan jeg sende den - og signere den til dig eller dem, du holder af.

…Og siden har jeg været med bogen i P1-debat og i P4-København.

Og den er på vej i Lorry. Helse. Osv…

Onsdag morgen kl.8.40 handler mit indslag i Go Morgen Danmark om køkkenhavekasser.

Nu er de her. Mine nye køkkenhavekasser. Mine fantastiske højbede, der skal gøre os næsten selvforsynende med grønsager i sommerperioden. Efter at have drømt om dem i lang tid, tog jeg mod til mig. Nu skulle det være. Derfor ankom der fredag morgen et stort læs jord, tre gæve gartnere og otte snedkererede kasser af lærketræ med fibertex indeni. Jord blev fyldt i kasserne hen over den regnvåde fredag sammen med ti trillebørfulde hønsemøg og en hel del hjemmelavet kompost. Kasserne er to en halv meter lange og toogfirs cm høje. De er så høje fordi jeg gerne vil skåne ryggen, fordi jeg gerne vil have meget plads nedad – og fordi hønsene ikke skal kunne hoppe op i kasserne og spise afgrøderne. Og hunden skal ikke kunne hoppe op og grave.

Lørdag hjalp Caroline mig med at plante alle kasserne til med planter fra det efterhånden overfyldte drivhus.

Og søndag såede jeg lidt mere salat, lidt flere bønner, ærter og morgenfruer, honningurt og hjulkrone. Og nu bliver kasserne vandet med rigeligt regn fra oven – og så mangler de bare noget varme.

Container gardening

Internationale trends taler om ”container gardening” og ”urban gardening” og ”grow what you eat”. Grønt er det nye sort. Kompost er hot. Klimavenlig selvforsyning er sejt. Det, at dyrke i kasser (containers), er således for de urbane gartnere, hvad cocktailkjolen er for pigerne i Sex in the City: Et ”must-have”. Som de fleste andre modestrømninger, er ”container gardening” et retro-fænomen. Set før. Jeg har således fundet min hippe mors gamle lasede eksemplar af Den Selvforsynende Have frem fra hylden. Bogen er en bibel. Og John Seymour er en guru. Intet mindre. Sådan var det dengang – i 1978, da bogen udkom - og sådan er det ved at blive igen. Selv Bonderøven fra DR2 har bekendt sig til John-guru’en. Der skriver:

”Medmindre man har et meget stort stykke jord til rådighed, er nøglen til succes i den selvforsynende have, at man er i stand til at dyrke en hel masse på et lille område. Efter min mening er dyrkning i højbede den vigtigste af de nye teknikker til dyrkning af grønsager på små arealer. Teknikken er udviklet i Californien af nogle amerikanere, nogle kinesere indvandret til USA samt en englænder ved navn Alan Chadwick. Metoden er en videre udvikling af nogle ældgamle teknikker, som har været praktiseret i Frankrig og Kina”. Seymour forklarer, at der virkelig slet ikke er noget dårligt at sige om at dyrke i højbede, gerne meget høje højbede, og at planterne kan stå så tæt, at de vokser nedad frem for i bredden – og at en kasse på ti kvadratmeter kan producere fire gange så store afgrøder som på friland og at en sådan kasse vil kunne give 100-200 kilo grønt på et år. Nok til at dække en persons forbrug af grønsager i et år. Wow!

Se, så er det jo bare om at komme i gang. Jeg vil nu sige, at jeg ikke ville være kommet i gang uden professionel hjælp. Og det skal lyde en tak til Mads Walbom og hans hold herfra. Nogle gange må man erkende, at man ikke kommer nogen vegne med de meget store opgaver i haven, med mindre man får noget hjælp fra professionelle. Jeg kan ikke anbefale det nok. Det er jo heller ikke alle opgaver inde i huset, man selv kan løse. Og for mig er belægning, træfældning, terrasser og nu bygning af kæmpebede – noget jeg beder om hjælp til.

Sådan gør du

Hvis du overvejer at dyrke i kasser – i store højbede – så skal du være opmærksom på følgende:

Sørg for at de har den rette højde. Har du dyr, så tag højde for det. Har du rygproblemer?

Sørg for at ingen kan trampe i dine kasser. Den jord der er i kasserne skal være blandet med kompost og gerne hønsemøg – og skal være en helt let hommus fyldt med regnorme og liv. Så let, at du bare kan stikke planterne ned næsten uden brug af håndskovl.

Sørg for at der hele tiden er næring nok i den jord, der er i kasserne.

Så salat hver anden uge hele sommeren.

Sæt dig ind i ”sædskifte”. Se hvilke planter, der har godt af at efterfølge hinanden i samme jord.

Hav blomster blandet med grønsagerne – gerne spiselige blomster – så insekterne kommer og bestøver.

Held og lykke med det.

PS. Mads Walboms gartnerfirma hedder Skov&Anlæg og kan på det kraftigste anbefales. Ring til Mads på 60133238.

Dette blogindlæg er produceret i samarbejde med  stenfirmaet Lithos - som laver naturlige belægninger. Tjek det ud på: www.lithos.dk - http://blog.lithos.dk/

Onsdag morgen er jeg i Go Morgen Danmark - ca kl.8.40 plejer det at være. Denne gang handler det om højbede.

Fredag er super-hurra-dag. Her udkommer min næste bog! Du kan se et lille klip, hvor jeg fortæller om bogen her.

Bogen sælges helt frisk fra trykkeri i min butik - og i alle boghandler - fra på fredag.

Og så holder jeg en lille reception for mine venner, kolleger og forretningsforbindelser fredag eftermiddag for at fejre bogen. Lad os håbe, det bliver solskin!

Køkkenhaven kommer om lidt. Der kommer nogle kæmpe trækasser (lærketræ) og der ligger en meget stor bunke jord ude på vejen, jord, som ankom i aftes. Jeg har været tidligt oppe for at flytte jordbær og høstanemoner. Og kan ikke vente med at få alle mine spirer fra drivhuset i jord i deres nye kasser - som er så høje, at høns og kyllinger ikke kan nå op i dem… I hører mere her på bloggen…