Så er jeg tilbage fra langt, langt ude i bushen - jeg har været i det nordlige Uganda. Helt oppe ved grænsen til Sudan. Derude hvor børnene kan finde på at råbe “mono, mono” (hvid, hvid), fordi de aldrig har set sådan en som mig før. Jeg har besøgt op til syv projekter om dagen. Jeg har besøgt marker, hytter, køkkenhaver, frøstationer, stalde 0g nyetablerede brønde. Jeg har mødt mennesker, der har fået sprængt benet af af landminer. Jeg har mødt “child-headed-households” - hvor der ingen forældre er tilbage til at tage vare på børnene. Jeg har set en skole, der blev tømt for elever, da alle børnene blev kidnappet og rekrutteret som børnesoldater, og hvad de ellers kunne bruges til ved fronten. Jeg har været i flygtningelejre / transition camps. Jeg besøgt Farmer Field Schools - og det er fremtiden (fantastisk at uddanne børn og voksne i Life Skills; at passe dyr, at dyrke jorden, at tage vare på og være solidariske som i vores Andelsbevægelse). 15-årige Jason fortalte mig, at han egentlig var droppet ud af skolen, men nu var kommet tilbage via dette projekt, han har nu lært, hvordan han kan være med til at bidrage derhjemme, han lærer sine søskende om at dyrke køkkenhaven, han bliver sundere fordi han spiser grønsagerne og han er stolt, fordi andre grønsager indbringer penge på markedet, så en mindre søster kan komme i skole. Nu drømmer Jason om at blive ingeniør. Jeg har besøgt Women-of-Africa-projekter for kvinder, der er driver “single-headed-households” fordi deres mænd er væk (døde af aids, ikke vendt hjem fra fronten, forsvundet, syge af TB eller andet). Jeg har besøgt skoler, børnehjem og spædbørnehjem (hvor jeg var med til at bede for lille tre måneder gammel dreng, David, der netop var død af aids - og hvor jeg forelskede mig i tvillingepigerne Paula & Pricilla på 9 måneder, hvis mor var død i barselsseng og far ikke havde meldt sig). Jeg har fået kæmpe stor respekt for Dansk Flygtningehjælps arbejde.

Kvinderne og børnene er Afrikas fremtid. Det siger alle, der ved noget om sagen - især de kloge, veluddannede ugandiske mænd, jeg mødte og som tolkede for mig eller var regeringsrepræsentanter. Som Mbonge Isa, regeringsgrepræsentant for West Nile provinsen, der sagde: “Men are men, they at busy being men! The women are the breadwinners here. There would be no households in Uganda, in Africa, if it were’nt for the women. Look at the women! They are doing all the work!”. Han og mange andre forklarede mig, at når en mand dyrker et stykke jord, så opfatter han det sådan, at udkommet skal gå til ham selv. Dyrker en kvinde et stykke jord går udkommet til mad til familien, salg på markedet, så der kan blive købt tøj, fornødenheder og måske blive betalt skolepenge. Projekterne gør det muligt, at kvinderne kan gå sammen 10 og 10. De låner så 500 $ tilsammen og hæfter solidarisk. Det giver meget stor ansvarlighed. Og det har betydet, at kvinder, har fået nye muligheder. En kvinde, Ester, som er enke, fortalte, at hun slet ikke ville have kunnet træffe mig for et halvt år siden, hun ville ikke have optrådt offentligt “jeg havde ikke ordentlig tøj på”, sagde hun. En anden, Rebecca, der er enke, forklarede, hvor ydmygende det havde været, at hun end ikke havde haft råd til sengetøj, så hun havde bare sovet helt bar. Nu havde hun købt lagner. En tredje, Agnes, som er enke, havde fået råd til TB-medicin til et af hendes børn (hun havde fem børn og havde taget tre andre forældreløse børn til sig). En fjerde, Paula, hvis mand er død af aids, forklarede hvordan hun før havde følt sig stigmatiseret i lokalsamfundet, flov over sin situation, men nu havde hun fået et tilhørsforhold i gruppen og ny selvtillid. Nu kunne hun klare sig sammen med de andre kvinder, som alle er enlige med børn.

Der har været krige i bl.a. Uganda i 20 år - det hele har handlet om overlevelse, ikke så meget om at dyrke og blive klogere. Der har været kæmpemæssige tætbefolkede flygtningelejre, hvor man nu er ved at fjerne hytter, for at afværge “gender based violence” (voldtægt idømmes der nu hårde straffe for, dvs 7 år bag lås og slå - og fængslerne er proppede). Og når hyttene fjernes, så bliver jorden igen ledig til at dyrke. Og så kommer der mad! Og der kommer økonomi til at forbedre livet og drømme nye drømme. Men at dyrke jorden kræver viden - og det kræver såsæd. Det sidste kan vi hjælpe med at fremskaffe. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Albertines Frø har jeg lavet “Signe Spirer”. Frøpakker som sælges i fri handel fra den 30.marts. Du kan købe fire pakker gode frø for 50 kr og al overskuddet går til de mest trængende af de kvinder og børn, som jeg netop har besøgt i Afrika. Hvis jeg får solgt alle frøene i Danmark - kommer der næsten 250.00o kr til Uganda. For 20 kroner kan en kvinde eller et barn købe frø til at tilplante et areal på størrelse med en fodboldbane (1 acre). De frø du køber på denne måde spirer således, kan man sige, to steder i verden på een gang - i din køkkenhave og i de nødlidendes køkkenhaver. Du kan få en blomsterpakke og en grønsagspakke. Gode frø. Gode intentioner.

Tak til Albertines Frø fra Fyn - de har været en helt fantastisk samarbejdspartner. Tak også til DRC (Danish Refugee Counsil). Du kan støtte projektet ved at købe frø. Men også ved at sende en sms til “flygt100″. Så giver du 100 kr. Du kan også støtte på andre måder via www.flygtning.dk

Jeg taler om projektet i Go Morgen Danmark onsdag morgen d.17. marts - kl.ca 8.36.

I dag har jeg haft møder, man bliver klogere af: Fantastiske Maud fra DRC (Danish refugee council) har fortalt om situationen her i det centrale Afrika og på ambassaden mødte jeg en ekspert i landbrug (seeds, storing, agriculture etc). Han forklarede, at der ud over det store buzz-word “organic” (som der er arbejdet meget med) også arbejdes med “menneskerettigheder” i relation til landbrug. Det betyder, at det nu er muligt for donorer af fx penge til kaffeproduktion/vanilieproduktion at gå ind og kræve, at deres samarbejdspartnere arbejder aktivt mod omskæring af piger. Spændende perspektiver. Han fortalte også om, at det er vigtigt, at købe frø lokalt (så de lokale frøfirmaer ikke dør af at der kommer sponsorer et enkelt år), ikke ødelægge balancen, at frøene skal testes, så de kan give masser af afgrøder og at det er et problem, at 20 procent af høsten går tabt her, fordi der ikke er ordentlige lagringsmuligheder. Men der er masser af muligheder for at dyrke og få held med det og der er velfungerende farmer schools. Og så er mobiltelefoner blevet en vigtig del af landbruget. 60 pct har dem. Og via sms kan landmænd (som ofte er kvinder) får besked om sygdomme, vejr, køremuligheder, gødning…

Det er en grøn udsigt her. Troperegnen er kommet tidligt i år - det regnede helt vildt i det Nairobi jeg ankom fra i går. Og her er frodigt. Denne frodighed gør det jo til et paradoks, at disse smukke lande har haft så mange problemer med at brødføde deres befolkninger. De har kastet sig ud i krige, i industrialisering, i rivalisering, i larm og ballade, i stedet for at kaste sig over landbruget og forfine det. Det lader til at de udefrakommende kræfter også har gjort megen skade. Blandt andet ved at indføre afgrøder, som ikke er oprindelige her og som ikke giver nok proteiner og som har for lang modningstid. Nu arbejder man på at dyrke hirse osv osv. Men problemerne er mange - der er fuglene og ja, så er der også problemer med klimaforandringer, der gør, at man ikke kan regne med sin høst på helt samme måde mere… Jeg skriver om det når jeg kommer hjem.

PS. Butikken er lukket i denne uge - men åben i næste uge.

Og der er flere nyheder: Den lille pavillon er 200 år gammel og det mærkes. Den er fredet, fin, uisoleret, kold og ved at falde fra hinanden. Men nu sker der noget… Slots og Ejendomsstyrelsen har besluttet at nr. 15 - havebutikken - er det næste istandsættelsesprojekt efter Amalienborg :-) Jeg ved ikke hvornår renoveringen kommer til at foregå, men I hører mere.

Vi ses i morgen - husk, gratis time-parkering på pladsen i Dr.Tværgade.

Mens butikken er lukket og frem til vi igen kan komme i jorden - skriver jeg en bog færdig. En bog  som jeg glæder mig vildt til at fortælle dig om. Når jeg har afleveret den, tager jeg en tur til Californien, hvor jeg skal undersøge nogle haver, som er langt fremme i skoene. Og når jeg kommer hjem, har jeg en masse foredrag, der skal holdes. Jeg skal tilbage til Go Morgen Danmark - for at fortælle om haven hver anden onsdag. Og så har jeg heldigvis også meget store arbejdsopgaver i mit lille kommunikations-firma, som ligger og venter. Jeg kommer til at arbejde fra butikken i Kronprinsessegade, så snart jeg er hjemme igen.

Jeg kan ikke vente til der bliver forår i havebutikken - jeg har bestilt de mest fantastiske frø til blomster og grøntsager, der kommer et læs havebøger, der kommer flere kompostspande (de blev jo revet væk til jul), der er gummistøvler nok til alle, der kommer nye havesakse (de blev udsolgt til jul), der er haveredskaber og havehandsker på vej og nye sjove ting. Plus selvfølgelig mere af den kinesiske forårste, som mange er ved at løbe tør for - og som vi er mange, der ikke kan undvære. Jeg glæder mig til vi ses!

Hvis du har fået en julegave, der skal byttes, så finder vi ud af det. Send mig en mail på signe@signewenneberg.dk.

Godt nytår fra Signe

Hver anden onsdag er jeg i Go Morgen Danmark - her giver jeg gode råd om noget med have og udendørsliv. I morgen tidlig kl. 8.40 skal det handle om kompost

Kompost er noget af det, jeg er kommet senest i gang med i haven. Jeg har selvfølgelig hele tiden haft et hjørne med afklip, afskårne blomster, planteaffald, god jord, overskudsmuld, hønsemøg, te og kaffe – guf, jeg bruger, når jeg planter om eller fylder op i et bed. Jeg har haft hegn af kvas, blade og planterester. Og bunker med varmt græsaffald. Men det at få lavet en ordentlig omgang kompost, har jeg været sen til. Nu har jeg et par gode kompostkasser - og en grenhakker. Og har på den måde minimeret det grønne affald på den gode måde.

Det er ikke svært at lave kompost selv. Du skal bare finde et skyggefuldt sted i haven, gerne i nærheden af køkkenhaven, og her kan du lægge planterester i en bunke, hvis det skal være helt enkelt. Mere praktisk og ordentligt er det at lave to-tre kasser af lærketræ på hver 1 m² i grundareal. Højden kan være 70-80 cm. Lav den, så de tre forsider kan tages af, eller undlad helt forsiderne. Kasserne skal stå på den bare jord, så regnormene kan komme op i bunken og ælte rundt.

Nu kan alle planteresterne fra haven smides i den ene kasse, efterhånden som de kommer. Det gælder tørt kvas fra staudebedet, græs, kaninbursaffald, hækafklip, kasserede potteplanter, buketter med mere. Selvfølgelig også indholdet af den grønne skraldespand fra køkkenet – den med kartoffelskræller, æggeskaller, frugtaffald osv. Det er vigtigt at få meget grønt skrald med ud i bunken. Det indeholder kvælstof, der hurtigere får bunken lavet til muldet kompost. Smid aldrig brød, kød og kogte madrester ud på komposten. Det kan samle rotter. Smid aldrig syge planter på komposten.

Når den ene kasse er fuld, vendes alt det grønne snask over i den tomme kasse med greben. Det kaldes omstikning. Så får massen lov til at stå i fred og blive til lækker kompost, der kan køres ud i haven på en gang. Den tomme kasse er man i mellemtiden igen begyndt at fylde. Hemmeligheden bag alt dette komposteringsvæsen, som de erfarne taler om, er, at man skal have to-tre kasser: En kasse, man fylder i, en kasse med kompost, der hviler sig, og en med færdig kompost. Komposten er det bedste jordforbedringsmiddel overalt i haven. Brug den til roser, stauder, skovbund, frugttræer og køkkenhaven.

Fra min bog “MORGENFRUER & LØJTNANTSHJERTER - en havehuskebog uge for uge” (Politikens forlag), 199 kr.

http://www.retorikforlaget.se/rhetorica/pdfz/Bitzer_RhS3_1997.pdf