Tak for alle de gode råd om London jeg fik inden turen via min nye side: www.facebook.com/rejsebreve

KEEP CALM AND CARRY ON. Det var, da jeg stod i endnu en kø, at jeg lagde mærke til det: Der lugter af prut i London. Fordi folk fiser. Og man kan lugte det, fordi der er utrolig mange mennesker i London. Hver eneste uge flytter flere og flere mennesker ind i London. Det er et urbaniseringsfænomen vi ser over hele verden. De store byer bliver større og større. Folk bor på mindre og mindre plads. Her er proppet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er at være turist i højsæsonen. Vi kom off-season. Vi var her fra 26-30 september. Efter OL. Og før juleindkøb.

Alligevel er her rigtig, rigtig mange mennesker. Overalt. Alle butikker har indrettet store områder foran kasserne til at køer kan sno sig. Der er tætpakket i undergrunden (og der lugter). Busserne er overfyldte. Og de mest kendte gader har fyldte fortove. Man bliver lidt stresset af det.

Det er der heldigvis råd for. For London består – takket være fredninger – stadig af 10 procent rolige, grønne åndehuller, hvor man lige kan komme sig over byens larm. Museerne er stille og guddommelige (intet mindre) og der er gratis adgang mange steder. Og når man først finder den lille rolige frokostrestaurant i en sidegade, så er der nok ikke noget bedre sted at tilbringe en lørdag end i London. Men man skal lede og man skal gøre en indsats for at komme væk fra alt det, der er frygteligt stressende og frygteligt modsætningsfyldt.

I London er der på trods af 11 års Labour-styre – et styre, som med Tony Blair i spidsen satte alt ind på at mindske de

Der er sket to sjove ting. I aftes lavede jeg en rejseside på Facebook. 

Jeg havde udlængsel. Og jeg lagde mærke til, at mange af mine venner statusopdaterede om rejser. Og alle deres svar havnede under deres spørgsmål… Og jeg tænkte, at det må vi da have samlet på et sted…

Der blev spurgt: Hvem kender et godt hotel i Berlin? Hvor skal vi bo med børn i Sri Lanka? Billigt hotel i Paris? Hvad med homexchange? Hvem vil med til Frankrig i efterårsferien?…

På min nye Facebook-side om rejseri kan vi dele det hele. Her kan vi få alle vores venners og deres venners og deres venners tips og historier om rejser, mad og steder. www.facebook.com/rejsebreve

Jeg har kaldt siden REJSEBREVE, fordi jeg håber, at den med tiden kan byde på alle de gode historier fra rejser: Rejsebrevene. De rejsebreve, som jeg altid har lyst til at skrive – og som jeg tit skriver her på bloggen – men som der ikke er noget fælles medie til. Ingen af os skriver jo til – eller læser rigtig længere – avisernes rejsetillæg. Vi lytter mere til vores venner på de sociale medier – på Facebook – og hører dem om, hvor vi skal tage hen. Derfor tænker jeg, at det er smart, at have et sted, hvor det hele er samlet. Med tiden vil jeg også lave en blog – hvor vi kan få det hele lidt mere i system. Alfabetiske rejsemål og den slags.

Det andet sjove, der er sket, er, at DECOR8 - en international blog om interiur - har rost min rodede livsstil. Holly Becker har fundet billeder på nettet. Fra da Nicoline Olsen var forbi her i sidste uge… Og nu skriver selveste Holly Becker, der er meget læst og står bag en bestseller om boligindretning altså, at mit rod er cool. Det er sjovt. Så nu kan jeg både rode og rejse… Siden Holly skrev har en anden blog også fundet det værd at skrive om mit hjem under overskriften Green and Urban. Jamen, jamen. 

Decor8: – “I’m so ‘over’ perfect interiors that look staged but then again, I don’t recall ever being into them, I just saw so many over the course of many years in magazines, books and catalogs that I became a bit bored by matchy matchy this and perfectly perfect that. I do not wish to live in a museum and I certainly do not have the time to polish, curate, dust and organize my home in the way that it would take to live the way that most high-end designers deem the ultimate lifestyle. Give me from the heart, eclectic, rooms built over time, loads of love, a little wonky, a little wrong, something ugly but really loved, a few things that were handed down and well, that’s enough for me”.

GOD WEEKEND

I går skrev jeg en update på Facebook, der fik 400 likes på en time. 500 på to timer. 700 på tre timer. 800 på tre en halv time. Da vi nåede midnat var den liket 2100 gange… Nu til morgen 2200 likes. Den er delt 118 gange. Der er over 200, som har kommenteret. Det er ret spændende, hvis man interesserer sig for organisk spredning af nyheder og holdninger via de sociale medier…

Nedenfor skriver jeg om, hvad du og din virksomhed/organisation kan gøre, for at engagere mange mennesker på sociale medier. Det er noget, jeg har fokus på som formidler: Jeg underviser i strategisk brug af sociale medier (i fredags var det en flok præster, jeg underviste). Jeg holder foredrag om strategisk brug af sociale medier. Jeg bruger de sociale medier, når jeg er PR-rådgiver for mine kunder – og når jeg varetager mine kunders synlighed på web og sociale medier. Men her kommer først min update.

“Jeg siger det lige igen. På vegne af hele korpset af freelancere og selvstændige journalister og kommunikationsrådgivere. Vi lever ikke af luft. Vi skal have løn ligesom alle andre. Inden klokken 12 i dag har jeg fået tre henvendelser fra 1. et meget stort medie. 2. en meget stor kommune. 3. en meget stor virksomhed. Der alle sammen ville have mig til at arbejde gratis. Jeg skulle i et af tilfældene tage tre dage ud af min kalender, deltage i konference, lave en massiv presseindsats for denne begivenhed på alle tænkelige medier – også sociale medier og tv… (og det gør jeg gerne og det er jeg god til). Men der var altså desværre ikke råd til honorar for opgaven. Hvordan kan så mange få sig selv til at kræve så meget af andre – mens de selv får løn, pension og hævesænkebord? Tænk over det næste gang du “tilbyder” gratis arbejde til en freelancer/selvstændig. Vi spiser ikke luft. Du mailer jo heller ikke efter en vvs’er og tænker, at han kan lave dit toilet for sjov og uden at sende en regning”.

Bum. 400 likes. 500 likes. 600 likes. 700 likes. 2200 likes. Share, share, share. Og kommentarer. Og en artikel på journalisten.dk. En artikel på K-forum. Hvad skete der her?

1. Den retoriske situation. Karakteristika for “den retoriske situation” er her, at vi var i et forum af rigtig mange formidlere, selvstændige, journalister osv. Mine relationer på Facebook – 5000 venner og knap 2000 subscribers – er ofte fra den skuffe. Derfor talte jeg direkte til målgruppen med updaten. Og da den nåede ud i 118 andre netværk end mine egne – via shares – kan updaten have været læst af langt over 100.000 på en enkelt dag. Det, at andre går ind og deler et udsagn “blåstempler” udsagnet. Det er også derfor så mange kommercielle virksomheder (og mange politikere) gerne vil have “influentials” til at dele og blåstemple deres sider og produkter. Fordi det virker. Men der er bare den hage ved det, at det kun virker, hvis det virker autentisk… Det virker ikke når modtageren “lugter” at “en kendt” er betalt for at tale godt om et produkt på de sociale medier.

2. Genkendelse. Jeg talte om noget mange genkender. Fra sig selv eller fra deres relationer. Det virker.

3. Sprog. Sproget er frisk, ligetil og med kant. Tilpasset målgruppen og tilpasset mediet.

4. Uden frygt. Der var ikke noget sukkerlage og se mig elsk mig og tryk like, så er du sød, i denne update. Prop aldrig nogensinde dit budskab og dit produkt ned i halsen på FB-brugerne. Heller ikke via annoncer. Sælg varen uden sukker.

5. Tidstypisk. Vi bevæger os fra en mig-mig-kultur til en mere fællesskabs-orienteret kultur. Her er et eksempel på hvordan moderne “arbejdskamp” engagerer. Det engagerer fællesskabet. Og det tiltaler de nye fællesskaber.

6. Autenticitet. Jeg er autentisk som afsender og mit budskab er autentisk. Det virker.

7. Call-to-action. Jeg adresserer en bestemt gruppe og beder dem om at handle anderledes. Det virker også.

8. Kvalitet og kvantitet. Ja, den her fik 2200 likes. Men husk, at mange likes i sig selv ikke er et mål. Det er meget vigtigere at engagere de “rigtige”. Dem, der kan gøre en forskel (i retorikken kendt som “mediators of change”). Derfor anbefaler jeg heller aldrig konkurrencer og finurlige annoncer. Hvis der er tale om en side, der skal likes, så byg gerne langsomt op.

Alt dette tænkte jeg ikke så nøje over, da jeg opdaterede. Jeg handlede bare på en autentisk følelse og skrev derudaf. Analysen kom først senere. Sammen med eftertankerne…

Jeg vil gerne takke for de mange kommentarer, de mange shares, de mange beskeder og den søde mail, jeg fik her til morgen om at komme gratis til konference som et plaster på såret. Jeg vil gerne takke de af mine kunder, der har tilkendegivet, at jeg skal holde fast. En sagde, at  det er godt nok, at jeg arbejder gratis cirka 20 procent af min tid – og her gør jeg det som græsrod og for velgørende formål (se mine blogs fra Afrika og Asien). Jeg behøver ikke arbejde gratis for store virksomheder, kommuner, organisationer og ikke mindst store medieinstitutioner. Nej vel?

Ring eller skriv, hvis du skal bruge en kommunikationsrådgiver eller foredragsholder. Jeg er ikke gratis. Og det er du jo heller ikke :-)

Læs evt mere her. Min baggrundsartikel på K-forum.

PS. Statusopdateringen er nu oppe på 2660 likes… Dette blogindlæg var delt 66 gange – men informationen forsvandt, da jeg opdaterede indlægget. Beklager.

Overlæge Bente Klarlund skriver i Politiken lørdag den 24.august 2012:- “Tak til Signe Wenneberg, der i sommerens løb inviterede mig til at deltage i et indslag om haveterapi i Aftenshowet. Jeg mente nok, at jeg kunne sige lidt om, at det er sundt at være ude og sundt at bruge kroppen i forbindelse med havearbejde, men da jeg begyndte at læse på lektien, blev det en øjenåbner for mig.

Der er faktisk en hel del dokumentation for, at haveterapi har en gunstig effekt, når det gælder forebyggelse og behandling af stress. Dermed kan havearbejde være med til at forebygge de sygdomme, der kommer i kølvandet på lange perioder med kronisk stress, f.eks. depression og hjerte-kar-sygdomme”.

Jeg holder ofte foredrag om HAVETERAPI og stress. Næste gang i Gladsaxe i oktober. Hvis du ønsker et foredrag til din kommune/virksomhed/medarbejdergruppe/gå-hjem-møde eller lignende… så kontakt mig.

- “Når Mangfoldighedsfesten Smag Verden inviterer til mad og mangfoldighed, bliver det med grønne fingre” – skriver der på Copenhagen Cooking. 

Og de fortsætter: – “I år har vi inviteret Signe Wenneberg, der er bogaktuel med Spis Din Have, til at lave en pop-up have ved Brorsons Kirke. 

I løbet af de to dage vil Signe lave workshops, fortælle om urbane haver og forklare hvordan man selv kommer i gang med at dyrke have midt i byen. 

Børneplantehold kl. 12. Kasse, kompost, jord og dyrke for voksne kl.14. Urban Farming-historien for voksne kl.16″.

Jeg siger tak for omtalen. Og håber, at så mange som muligt vil komme til Nørrebro (Rantzausgade) og være med – børn såvel som voksne.

Læs mere her – artikel i Politiken, hvor jeg er interviewet om festen og fænomenet.

Her er på opfordring online-version af min klumme fra Ugebladet Søndag.

Mit nærmeste supermarked – nede for enden af min vej – er et discount-supermarked. Her kommer jeg tit i en fart og køber økomælk, citroner og mærkelige tilbud. I køen står jeg og glor ned i de andre kunders indkøbskurve. Og det er ofte en klam oplevelse. Nogle gange tænker jeg, at indkøbskurvene er en generations selvudlevering af rungende uvidenhed. Af gastronomisk analfabetisme, som Claus Meyer så flot ville kalde det. Af, at vi – i modsætning til lande som Italien – bruger alt for få penge på ordentlig mad og alt for mange penge på hvad? Fladskærme? Charterrejser? Megamonstertilbud?

Det er som om, vi har mistet grebet om, hvad der er vigtigt. Mad er vigtigt, for vi bliver hvad vi spiser.

Vi har pludselig mistet det, vores formødre, der holdt hus og havde holdninger til deres husholdning, lærte fra sig. Vi har glemt, at buræg er billige, fordi de kommer fra

Loppemarked nu på søndag...Vi har ryddet ud her i sommer. Og vi sælger alt mulig godt fra haven.

“Spis din have” – min nyeste bog, er blevet anmeldt rigtig mange gange - både i aviser, magasiner og så især af bloggere. Tak for endnu en fantastisk anmeldelse. Den er fra i dag.

Stine Christensen, der skriver for Boligliv, har læst bogen. Se mere her…

- “Bogen er på samme tid en motivationsbog, en idébog og en overordnet kom nemt i gang med at bruge haven/altanen/terrassen/gårdhaven til noget andet og mere end pryd og pæne blomster – bog. Måske have høns hvis man har lyst og mulighed… (…). Bogen forærer læseren et væld af idéer til hvad JEG og DU kan lave og gøre, der støtter op om klimaet, istedet for at nedbryde det. På hverdagsmåden. Ikke på ‘nu-ændrer-vi-hele-vores-livsmønster-og-gør-livet-dræbende-besværligt-for-at-få-god-samvittighed’-måden. For så bliver det omtrent som ugebladenes ‘bikiniklar på 3 uger’; uopnåeligt og decideret umotiverende. Jeg giver den mine varmeste anbefalinger!”. 

Køb bogen af mig (signeret – jeg sender selv og lægger porto oveni). Send en mail, hvis du vil have bogen sendt – enten til dig selv eller til gave. 300 kr plus porto 65 kr.

Eller køb den her, så er den lidt billigere, men uden signatur.

I aften – tirsdag – er drivhuset for sidste gang med i Aftenshowet fra Kongens Have. TAK – det har virkelig været sjovt!

I aften handler det om det vigtigste overhovedet. I livet. I haven. Og i drivhuset. Det handler om fest og fællesskaber. Inden for det vi kalder ”urban farming” er fællesskaber også helt centrale. Det handler selvfølgelig om at gøre byen grøn og dyrke noget spiseligt, men det handler i høj grad også om at være fælles med andre om at  spise noget, man selv har dyrket… Det giver rigtig meget mening – for alle, og dermed også for alle dem, der bor på stenbroen, at finde ud af, hvor dejligt solvarme tomater smager og hvor godt, det er at plukke noget, man spiser et par minutter senere…

Mange mennesker ser havearbejde som en tung pligt, fordi målet med havearbejdet i virkeligheden er, at blive færdig med at skabe fin kulisse. Altså få det overstået. Haven bliver på den måde endnu et sted, man skal præstere. Men hvis man nu holder op med at sætte perfektion som mål, og i stedet skrifter målet med havearbejdet ud med noget mere… positivt, så vil havearbejde være sjovere. Processen er god i sig selv – meditativ og haveterapeutisk, som jeg talte om sidst (i programmet). Og så er det simpelthen skægt, at dyrke noget, man

SE INDSLAG HER

Der er drivhus i DR’s Aftenshowet igen i aften. De andre tirsdage har det handlet om urban farming, om havens store projekter (drivhus og høns og bede) og om skønne danske planter. Denne gang skal det handle om det vigtigste, der overhovedet er at sige om have: Vi får det bedre, af at være udendørs! Vi får det bedre af at være i kontakt med en have, med naturen, med træerne. Vi får det bedre af, tilbringe tid i drivhuse (lysterapirum), med hårdt fysisk havearbejde (gratis fittness) og ude i lyset (som også giver nødvendigt D-vitamin). Og nej, du behøver ikke have din egen have for være med her. Alle kan få adgang til haveterapi! I aften kommer den dygtige overlæge, Bente Klarlund (som du måske kender fra Politikens brevkasse), med i drivhuset og fortæller om, hvorfor haveterapi virker. Nedenfor har jeg skrevet om haveterapi for jer, der vil vide mere. Og min bog om haveterapi fra 2009 kan købes til 75 kr på tilbud via dette link.

”En have er den bedste alternative terapi”, siger Germaine Greer, australsk forfatter, feminist og haveelsker. Vi, der nyder sommerens arbejde i haven – og savner havearbejdet forfærdeligt om vinteren – må give hende ret. Mennesker får det bedre af at være aktive udendørs i vind og vejr.

Når mennesker får antidepressive midler, så er det serotonin-indholdet i hjernen, der