Welcome! This is my blog in Danish. I’m an urban farmer, foodie and author from Copenhagen. Working as a speaker, journalist and communication strategist

Velkommen til min side. Her kan du sige ja tak til mit nyhedsbrev om kommunikation og grønne tendenser. Du kan få fat i mig som foredragsholder, tekstforfatter eller kommunikationsrådgiver. Du kan følge med i min blog, mine rejsebreve og i mine bøger (som du kan købe via mig). Kontakt mig endelig, hvis der er noget du ikke får svar på her.

Posts Tagged ‘bæredygtighed’

Solskin, frihed og en lille blomst

Written by Signe Wenneberg on . Posted in bog, debat, foredrag

Det er ved at blive efterår. I disse dage skinner solen – og ingen himmel er vel smukkere end septembers himmel.

Men i mandags var det møgvejr. Sort. Mørkt. Regnfuldt. Blæsende. Koldt. Jeg tændte lys indendørs – og tændte op i brændeovnen for første gang i lang tid. Tænkte på, at der er et halvt år til det bliver forår igen – og så kom andre triste tanker væltende.

Jeg ved godt, hvordan jeg kommer på andre tanker: Jeg skal ud. Så jeg gik ud for at se lidt til hønsene og deres gule kyllinger, det tredje hold i år. De er fantastisk søde og ser meget… ubekymrede, selvtilfredse og livsglade ud som de går der mellem høstanemoner, nedfaldsæbler og sankthansurt. Jeg gravede lidt i jorden og hønseflokken jublede over regnormene. Jorden var let at grave i, så jeg kom straks til at tænke på, at det måtte udnyttes: Det er jo snart tid til at lægge forårsløg. Så gik jeg i ly for regnen i drivhuset, hvor der er modne druer, smukke basilikumblomster, chilier og mange, mange røde og grønne tomater. Jeg satte mig derude en stund med et tæppe og min fede kat Alfred og spiste af de hindbær, der har sået sig selv inde i drivhuset. De er røde, søde og modne nu og hedder Autumn Bliss. Efterårs velsignelse.