Solskin, frihed og en lille blomst
Det er ved at blive efterår. I disse dage skinner solen – og ingen himmel er vel smukkere end septembers himmel.
Men i mandags var det møgvejr. Sort. Mørkt. Regnfuldt. Blæsende. Koldt. Jeg tændte lys indendørs – og tændte op i brændeovnen for første gang i lang tid. Tænkte på, at der er et halvt år til det bliver forår igen – og så kom andre triste tanker væltende.
Jeg ved godt, hvordan jeg kommer på andre tanker: Jeg skal ud. Så jeg gik ud for at se lidt til hønsene og deres gule kyllinger, det tredje hold i år. De er fantastisk søde og ser meget… ubekymrede, selvtilfredse og livsglade ud som de går der mellem høstanemoner, nedfaldsæbler og sankthansurt. Jeg gravede lidt i jorden og hønseflokken jublede over regnormene. Jorden var let at grave i, så jeg kom straks til at tænke på, at det måtte udnyttes: Det er jo snart tid til at lægge forårsløg. Så gik jeg i ly for regnen i drivhuset, hvor der er modne druer, smukke basilikumblomster, chilier og mange, mange røde og grønne tomater. Jeg satte mig derude en stund med et tæppe og min fede kat Alfred og spiste af de hindbær, der har sået sig selv inde i drivhuset. De er røde, søde og modne nu og hedder Autumn Bliss. Efterårs velsignelse.
putte i munden. Varmen er endelig kommet og døre og tagvinduer står åbne. Drivhussengen er solgt – og en ny sæson begynder, hvor vi skal sidde og spise friske grønsager og frugter inde i drivhuset, der aldrig har været mere fyldt end i år. Blomster, chilier, tomater, basilikum, hindbær, vin og så videre slås sammen med tomaterne om pladsen. Men tomater er nu det vigtigste.
