Hver anden onsdag er jeg i Go Morgen Danmark – her giver jeg gode råd om noget med have og udendørsliv. I morgen tidlig kl. 8.40 skal det handle om kompost

Kompost er noget af det, jeg er kommet senest i gang med i haven. Jeg har selvfølgelig hele tiden haft et hjørne med afklip, afskårne blomster, planteaffald, god jord, overskudsmuld, hønsemøg, te og kaffe – guf, jeg bruger, når jeg planter om eller fylder op i et bed. Jeg har haft hegn af kvas, blade og planterester. Og bunker med varmt græsaffald. Men det at få lavet en ordentlig omgang kompost, har jeg været sen til. Nu har jeg et par gode kompostkasser – og en grenhakker. Og har på den måde minimeret det grønne affald på den gode måde.

Det er ikke svært at lave kompost selv. Du skal bare finde et skyggefuldt sted i haven, gerne i nærheden af køkkenhaven, og her kan du lægge planterester i en bunke, hvis det skal være helt enkelt. Mere praktisk og ordentligt er det at lave to-tre kasser af lærketræ på hver 1 m² i grundareal. Højden kan være 70-80 cm. Lav den, så de tre forsider kan tages af, eller undlad helt forsiderne. Kasserne skal stå på den bare jord, så regnormene kan komme op i bunken og ælte rundt.

Nu kan alle planteresterne fra haven smides i den ene kasse, efterhånden som de kommer. Det gælder tørt kvas fra staudebedet, græs, kaninbursaffald, hækafklip, kasserede potteplanter, buketter med mere. Selvfølgelig også indholdet af den grønne skraldespand fra køkkenet – den med kartoffelskræller, æggeskaller, frugtaffald osv. Det er vigtigt at få meget grønt skrald med ud i bunken. Det indeholder kvælstof, der hurtigere får bunken lavet til muldet kompost. Smid aldrig brød, kød og kogte madrester ud på komposten. Det kan samle rotter. Smid aldrig syge planter på komposten.

Når den ene kasse er fuld, vendes alt det grønne snask over i den tomme kasse med greben. Det kaldes omstikning. Så får massen lov til at stå i fred og blive til lækker kompost, der kan køres ud i haven på en gang. Den tomme kasse er man i mellemtiden igen begyndt at fylde. Hemmeligheden bag alt dette komposteringsvæsen, som de erfarne taler om, er, at man skal have to-tre kasser: En kasse, man fylder i, en kasse med kompost, der hviler sig, og en med færdig kompost. Komposten er det bedste jordforbedringsmiddel overalt i haven. Brug den til roser, stauder, skovbund, frugttræer og køkkenhaven.

Fra min bog “MORGENFRUER & LØJTNANTSHJERTER – en havehuskebog uge for uge” (Politikens forlag), 199 kr.

Det er nu det er nu.

Hyldeblomstsaft from Signe Wenneberg on Vimeo.

Saml mange skærme langt væk fra trafikos og hundetis. Blomsterskærmene skal ikke vaskes, men tjek, at der ikke er små sorte dyr i dem. Til 100-150 skærme skal du bruge 2 breve vinsyre/citronsyre, 8-10 usprøjtede citroner i halve eller skiver (smid enderne væk), 2-4 kilo rørsukker (efter smag) og kogende vand nok til at dække. Du skal bruge et fad/en spand af plastic eller emalje, da syren ikke duer sammen med en gryde af metal. Saften trækker i tre-fire dage. Hældes i omhyggeligt rengjorte flasker (kogende vand og atamon) med en par dråber atamon. Hyldeblomstsaft skal på køl og også helst i fryseren, da det ikke kan holde sig særligt godt. Du kan til gengæld have hyldeblomstsaft hele året, hvis du bare putter det i fryseren (i plastflasker – eller i glasflasker, der er ikke er fyldt op). Husk at si saften ordentligt (saftpose eller med viskestykke i si).