Welcome! This is my blog and page in Danish. I’m an urban farmer, foodie and author from Copenhagen. Working as a speaker, journalist and communication strategist

Velkommen til min side. Her kan du sige ja tak til mit nyhedsbrev om kommunikation og grønne tendenser. Du kan få fat i mig som foredragsholder, tekstforfatter eller kommunikationsrådgiver. Du kan følge med i min blog, mine rejsebreve og i mine bøger (som du kan købe via mig). Kontakt mig endelig, hvis der er noget du ikke får svar på her.

Posts Tagged ‘sommer’

Sommerens bedste salater

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog, fællesskaber

Oh, hvilke salater man kan lave nu ud af de friskeste grønsager. Spæde rødbeder. Spiselige blomster. Bær. Salatblade. Spidskål. Nyopgravede kartofler. Dild. Fennikel. Løvstikke. Purløg. Persille. Timian. Rosmarin. Tallerkensmækkere. Hjulkrone. Tomater. Chili. Små knasende agurker. Spinat. Asparges. Ærter. Hvor heldig har man lov at være?img_0475

Hver aften siden sidste mandag, har vi spist i haven. I haven der aldrig er smukkere end lige nu sidst i juni med roser, der blomster overalt, bonderoser, stauder i flor, frodighed. Vi har siddet ved bål i haven til langt ud på natten med tæpper. Haft gæster. Grillet. Spist salater. Vi har været til Sankt Hans middag i nogle andres have. Hver eneste aften har budt på selskabelighed og sommermad. I aftes var der helt stille. Ingen planer. Hunden var varm og træt og vi cyklede ned for at aftenbade og tog os god tid. Da vi kom hjem var der gang i haven. Igen. De varme lejligheder får mine venner til at aflægge impulsive visitter i haven. Heldigvis. Per var i gang i køkkenet. Mikkel var ved at ordne grillen. Caroline dækkede bord. Louise hældte vin op. Jeg kunne byde ind med en rabarbertærte som gæsterne aftenen før ikke havde gjort kål på. Og salater fra haven.

TOMATER

Written by Signe Wenneberg on . Posted in drivhus

I dag har jeg høstet mine første tomater af egen avl ude i drivhuset. Det er himmelsk! Små røde søde varme tomater lige til at image0011putte i munden. Varmen er endelig kommet og døre og tagvinduer står åbne. Drivhussengen er solgt – og en ny sæson begynder, hvor vi skal sidde og spise friske grønsager og frugter inde i drivhuset, der aldrig har været mere fyldt end i år. Blomster, chilier, tomater, basilikum, hindbær, vin og så videre slås sammen med tomaterne om pladsen. Men tomater er nu det vigtigste.

Tomater kan høste hver eneste dag i sæsonen. Og tomatplanter er ret nemme. I drivhus, på friland, i krukker, på altanen eller i køkkenvinduet på femte sal. På italiensk hedder tomater pomodora. Det betyder guldæbler. På andre sprog hedder tomaten noget, der er afledt af det mexicanske tomate. Tomaten kommer nemlig fra Sydamerika. Frøene til tomaten er kommet til Europa med Columbus i år 1498. Og i år tog vi vores egne tomatfrø med hjem fra USA.

Havebutikken holder sommerferie

Written by Signe Wenneberg on . Posted in blog

Den lille butik i Kongens Have har haft et stort år, har haft omsætningsrekord her kort før sommerferien og havde en helt vild vinter med åbent hver dag i december. Nu har vi fejret butikkens 1 års fødselsdag og nu trænger den til ferie. Amalie er tilbage i august og jeg er tilbage den 24.juli. Du kan ringe eller skrive hvis der er noget, som ikke kan vente, så ser jeg hvad jeg kan gøre.