Kære venner – jeg har lige været tre uger væk fra denne side, fordi jeg har været i valgkamp. Jeg forsøgte at komme i Folketinget for at ændre verden i en mere grøn retning derfra. Jeg fik mange personlige stemmer – tak for dem – men blev ikke valgt ind. Nu skal vi videre her på siden, som altid har været fri for partipolitik. Her handler det om haven. Om mine bøger. Om mine foredrag. Om mine rejser i tredje verden som velgørenhedsambassadør (det kommer du til at høre mere til). Om mad. Om dyr. Om urban farming og guerrilla gardening. Om grønt forbrug – som jeg arbejder med til daglig. Og oplevelser fra mit arbejdsliv som kommunikationsrådgiver. Om familieliv – ikke mit, men manges – når jeg skriver om familieformer og skilsmisser, som jeg gjorde i min seneste bog. Vi ses og skrives ved. Her. Tak for tålmodigheden!
Facebook kommentarer
Jeg skriver om alt det, der optager mig
og alt det, der gør mig glad: Natur, mad, have, søvn, rejser, ro, håndværk, dyr, medmenneskelighed, venlighed, bæredygtighed og hverdagsaktivisme. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe de forandringer, vi ønsker at se i verden. Kommentér endelig!
0 kommentarer