Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at DR og Egmontfonden i denne uge har sat fokus på skilsmisser og

børn med skilte forældre. Det sker under den, synes jeg, meget uheldige overskrift “Når hele børn deles”.

Grunden til, at jeg er blevet vred over DR’s dækning (se Facebook), er, at jeg synes, DR stigmatiserer det, de vedblivende kalder skilsmissebørn. For mig er skilsmissebørn et stigmatiserende skældsord og jeg anvender det ikke selv. Børn er bare børn.

Vi må lære vores børn, at slemme ting sker. Men at man kan komme videre. Skilsmisser er ofte slemme. Ikke altid. Men det kan lade sig gøre at komme godt videre. Som det hedder i buddismen: “Pain is inevitable, suffering is optional”.

Først i det nye år holder Mette Haulund og jeg et seminar, både i Århus og København, for alle der arbejder professionelt med børn og unge og gerne vil have gode værktøjer omkring sorg og skilsmisse. Send en mail, hvis du vil med allerede nu – jeg samler navnene.

Jeg sender ofte min bog om skilsmissekommunikation (LEV LIVET SELV), til nogen, der skriver efter den. Og i dag har jeg fået denne meget overskudagtige respons fra en læser, jeg ikke kender:

“Mange tak fordi, du sendte bogen. Jeg blev meget rørt over den, din hilsen indeni den samt frøene, der allerede er sået af min mindste pige og spiret og smagt på. Bogen er faldet lige der, hvor jeg havde brug for den, og jeg henter rigtig mange gode tanker og handlingsideer fra den. Jeg er sådan én, der tror, at jeg har set lyset og ved og har set og hørt det meste, men der var SÅ mange ting i din bog, der nærmest kom bag på mig, og som har ændret mit syn på mange ting omkring skilsmisser. Især er jeg glad for afsnittene omkring positive tanker/psykologi samt hvordan man skal opbygge sig selv. Dit afsnit om utroskab gav mig også indsigt i en side af sagen, som jeg ikke selv har set – men derimod været skyld i. Det var meget sundt at vende perspektivet også der. Ligeså synes jeg, du skriver rigtig godt om børnene, de er vigtige – det vidste jeg – men dine strategier i forhold til at gøre det godt for dem er meget brugbare og inspirerende. Så mange tak for alle dine kloge ord og empatiske indsigter. Jeg har straks anbefalet den til mine venner og veninder og håber, at de vil bruge den. Mange kærlige hilsner XX”.

Her følger en anmeldelse af min bog LEV LIVET SELV. Den er skrevet af Signe Hegelund og er fra Bogmagasinet. Du kan købe bogen af mig, jeg har et restoplag liggende, ved at sende en mail. Den første bog, jeg redigerede om emnet, hed Kære far og mor – skilsmissegenerationens voksne børn fortæller (1997). Den fås ikke mere. Men begge kan lånes på biblioteket.

Skilsmissegaven

For nylig var jeg til en middag, hvor en kvindelig gæst stille betroede nogle af værtsparrets andre venner, at hun denne gang

kom alene. Hun var nemlig blevet skilt, siden de sidst sås. Reaktionen var først tavshed; men så spurgte én: ”Hvad siger man? Kondolerer – eller lykønsker man?”.

Man siger selvfølgelig ”Tillykke!”. Uanset hvad. For når man lige er blevet skilt, er det ikke tyngde og tavshed eller medynk, man har mest brug for. Men opmuntring og hjælp til at tro på, at det ikke bliver ved med at gøre lige så ondt resten af livet.

Det ved Signe Wenneberg, og hun giver på en sober og frimodig måde sin læser kraft og  lyst til at komme igennem det. Hun har en smittende livsglæde, der strømmer ud af bogen – også når det er betændte emner som utroskab, der behandles. Hun fantaserer ikke om den lykkelige skilsmissefamilie, men taler om det gode, uperfekte liv. Det liv, hvor vi opfører os anstændigt over for hinanden, også når det  hele ikke altid er lige præcis sådan, som vi kunne ønske os.

Vi er i selvhjælpsgenren – men den begavede og velskrevne del af den. Her er gode råd til alle, lige fra man rammes af de første ubehagelige overvejelser om, hvorvidt det er det rigtige forhold, man lever i, og til man har etableret et nyt, velfungerende liv. Signe bruger sine egne erfaringer fra en barndom som skilsmissebarn, sine egne to skilsmisser og mange af sine venners og bekendtes brud. Og så kvalificerer hun sine råd med teorier om bl.a. sorgprocesser, positiv psykologi og retorik. Hele vejen gennem bogen er der et godt flow, og stilen er  ligefrem og brugsorienteret. Bl.a. er der en liste med gode råd om, hvilke regler man kan opstille for kommunikation med og om hinanden.

Ikke ét ondt ord om haver, men det er godt, at Signe her bruger sit indiskutable formidlingstalent og sin viden om den retoriske teori til glæde for alle de par, der skal lande en led livskrise fornuftigt. I disse år fejrer det juridiske system nye triumfer ved at påtvinge to mennesker, der selv har opgivet at samarbejde om deres barn/børn, fælles forældremyndighed. At det i praksis kan udvikle sig til et helvede for alle parter, ikke mindst børnene, er veldokumenteret. Derfor er der så meget mere grund til at vi, der har overlevet skilsmisser som børn og voksne, deler vores erfaringer og gode råd med de kvinder og mænd, der er helt uforberedte på at løse opgaven. Det gør Signe – og hun gør det godt! Nuanceret, uforfærdet, morsomt og ærligt.

Nyforelskede og nygifte skal have lov at nyde deres lykke uforstyrret. Men denne bog er en oplagt gave til alle, der blot så meget som overvejer at gå fra hinanden. Eller en skilsmissegave til dem, der har besluttet at tage skridtet! 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...