Nyhed: En rådgiver i nye medier og en medieforsker fra Syddansk Universitet har opgjort hvor meget forskellige journalister og medier bliver læst, fulgt, delt, kommenteret på de sociale medier. Jeg kom ud på den andenplads efter MTV. Det er ærlig talt ret vildt. Linket blev delt af Dansk Journalistforbund og jeg blev via Twitter opmærksom på det (26.nov.2013. Listen ændres og måden den åbnes på ændres også hele tiden. Jeg ligger højt på listen, der er sorteret efter Klout/dvs samlet social media gennemslagskraft).

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 12.22.14

Nederest i denne blog fortæller jeg lidt mere om hvad der ligger til grund for sådan en opgørelse.

Her er link, hvor ophavsmændende fortæller om listen.

Men først: Jeg ved, at der vil være folk, der (ofte fra gamle papiravisers spalter) rynker på næsen ad os/dem, der “bruger tid på de sociale medier” og “ikke har noget bedre at tage sig til” og “skriver lige lovlig meget” – så lad mig forklare, hvorfor jeg mener, at digitale medier med over 3.millioner brugere er interessante for mig som formidler. For mig er det lige så fint at udkomme på de sociale medier, som i de gamle medier. Og jeg holder selvfølgelig øje med mine seertal og læsertal ligesom jeg altid har gjort.

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 18.45.33

Dengang jeg arbejdede på en papiravis var der en ting, der gik igen til alle møder. Hver gang vi planlagde et nyt tema, hver gang vi lavede et tillæg, hver gang vi talte om hvad der kunne være godt at få med i søndagsudgaven. Vores fokus var: Vi ville have mange læsere. Vi ville have et stort publikum. (Og vi studerede læsertal og læserundersøgelser intensivt. Hvad virkede, hvad virkede ikke).

Dengang jeg arbejdede som redaktionschef på tv, var der en ting der gik igen hver gang jeg havde møder, planlagde programmer. Vi skulle have mange seere. Vi skulle have et stort publikum. (Og vi stod klar på minuttet, når seertallene ankom. Var vi lykkedes? Hvad havde vi været oppe imod?)

Dengang jeg arbejdede som direktør for et mediabureau var der også en eneste ting, der gik igen og igen. Vi skulle skaffe vores kunder størst mulig opmærksomhed, den bedste eksponering, flest klik, flest seere. (Og vi fik lavet masser af undersøgelser og analyserede og tegnede diagrammer og lavede infographics om det).

Hvergang jeg har arbejdet på en bog sammen med diverse forlag, har fokus været det samme: Vi skal have mange læsere, vi skal have et stort publikum. (Og man holder kontant øje med oplagstal).

Som journalist – og retoriker – er man sat i verden for at have et publikum, som man kan formidle sit

foto
stof til. Sådan har det været siden Aristoteles: Et stort publikum er af det gode, for har man et stort publikum, har man muligheden for at oplyse/ underholde/ begejstre/ aktivere/ engagere / inspirere flere… Enten til ganske små hverdagsting. Eller til at få tilhørerne med i den bevægelse / den forandring, man ønsker at se i verden (i amerikansk retorisk teori kaldes det at remme sine “mediators of change”). Det kan i mit tilfælde være bevægelser hen mod noget natur, noget øko, noget grønt, noget kvalitet, noget nordisk, noget dyrevelfærd, noget bæredygtigt, noget livskvalitet (rejser og mad og udendørsliv), noget med at tale pænt til hinanden (positiv kommunikation)…

Det er så simpelt som det. Man (jeg) skriver bøger, for at de skal blive læst og lånt ud på biblo og for at de skal gøre gavn blandt mange. Man (jeg) synes det er sjovest, at holde foredrag for fulde huse. Da jeg skrev i en avis, var jeg flittig, skrev meget, og havde vistnok mange læsere – var ganske tilfreds, når jeg “æggede til debat”, som min redaktør engang formulerede det.

Ligesådan har jeg det med sociale medier. Jeg er flittig som formidler. Det har jeg altid været. Jeg skriver og er aktiv på de sociale medier for at ramme mit publikum, som er dem, der læser mine bøger, blogs eller kommer til mine foredrag. Derfor er jeg glad, når jeg får fat i publikum – og jeg forsøger at give lidt af mig selv, være personlig, uden at blive privat. Og jeg oplever, at “mit publikum” gerne vil have daglige opdateringer om mine stofområder. Og det passer mig godt. Jeg kan lide at de sociale medier er fuldkommen demokratiske tilgængelige og at man ikke skal igennem en redaktør eller en planlægningsrunde, før man kan udkomme. Man kan bare udkomme. Jeg kan lide, at jeg bare kan skrive hvad jeg har på hjerte – og gøre det på alle tider af døgnet og fra alle tidszoner uden, at jeg behøver holde et møde om det først. Desuden: Jeg er født en smule introvert og tilbringer helst meget tid alene. At møde op (til hvad som helst) kræver ret meget af mig. Derfor  er de sociale medier således også er en god mulighed for at være ekstrovert uden at være det.

Jeg har for længe siden lavet mine egne dogme-regler for brug af sociale medier. De er enkle og der er så mange af dem, at jeg ikke skal trætte med at nævne dem alle. Men jeg har fx den regel, at jeg har mine stofområder, som jeg holder læserne orienteret om (ligesom når man arbejder på en avis). Men jeg mener ikke noget om alt (der er masser af debatter, jeg holder mig ude af, fordi de ikke hører under mine stofområder og den samtale om værdier og etik, der ofte finder sted på mine sider omkring fx Tal-Ordentligt, Maggie, dyrevelfærd, økologi, burhøns, mad, rejser, velgørenhed og så videre). På samme måde er jeg ikke på Insta for at vise Selfie-billeder. Jeg er der for at blogge visuelt – og forhåbentligt til inspiration – om mine stofområder og i øjeblikket. Instagram = Instant Telegram.

Og så som lovet baggrunden bag Klout og måden tallene er opgjort på i undersøgelsen. Klout

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 11.45.13
er en matematisk model (og supergrim side), hvor alle kan tjekke deres egen score på sociale medier. Den vil ligger mellem 0-99. Obama har den højeste score med 99 point, ikke overraskende. I USA går man iflg. Wired Magazine ret meget op i hvilken Klout-score man har i medie-erhverv. Det kommer simpelthen på CV’et.  Sportsfolk, musikere og ja, også journalister har typisk en ret høj score, fordi de har mulighed for at lægge mange små nyheder og meget stof ud. På twitter er det typisk (politiske) debatter og links til grønne tekster (for mit vedkommende) der deles. Men både aktivitet på Twitter, Linkedin, Instagram og Facebook tæller med i Klout-scoren. Der således er en mulighed for alle aktører omkring de sociale medier for lige at tjekke om den er læst eller påvirker andre via sociale medier. Der er god ræson i via Klout at tjekke fx ansøgere til jobs, hvor man skal kunne kommunikere digitalt.

Og så en personlig note om Klout-opgørelserne, som ligger til grund for

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 09.15.56
undersøgelsen: Desværre er Pinterest ikke kommer med ind i regnestykket endnu. Ligesom vi, der driver fansider med masser af aktivitet heller ikke får de læsertal med på Klout. Jeg er meget aktiv inde på Burhønsenes Befrielsesfront og har stor fornøjelse af Pinterest, men det tæller ikke med endnu. Twitter er ikke mit foretrukne medie – jeg bryder mig ikke om at det er et tekst-og-tegn-medie, jeg kan godt lide, det visuelle udtryk, der er på Instagram og Pinterest. Jeg er en smule træt af Facebook – mest pga en kombi af kværulanter og reklamer, men jeg anerkender, at det er et nødvendigt medie med 3.3 millioner brugere i Danmark. Og jeg ved, at det er gavnligt for min lille selvstændige virksomhed at lave PR for de ting, jeg arbejder med, via Facebook. 

PS. Jeg har dette efterår holdt 15-16 foredrag om strategisk brug af sociale medier. Hvis du har brug for sådan et foredrag i din virksomhed, på jeres lærerværelse eller på din redaktion, så ring endelig, så kan jeg lave et oplæg der passer præcis til jeres situation.

PPS. God kommentar til blogindlægget fra Christiane Vejlø på Fb nedenfor. 

Skærmbillede 2013-11-28 kl. 09.56.08

PPS. Listen ændrer sig hele tiden – og på tredjedagen ligger jeg nr.3, efter Lasse Rimmer og MTV. Det gør ikke dette blogindlæg mindre relevant. Men for god ordens skyld nævner jeg det lige.

http://ernstpoulsen.wordpress.com/2013/11/26/twitter-i-praksis-sadan-bruger-du-lister/

http://filip.journet.sdu.dk/twitterjournalister/?s=I#overblik

http://www.instagram.com/signewenneberg
http://www.pinterest.com/wenneberg/a-room-of-ones-own-a-diy-project/
http://journalisten.dk/er-rt-enighed#.UpSNt_dZyxo.twitter
Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...