Vi lever i en tid præget af stor forbrugerisme. Det gælder alt fra mad, emballage, plastik, papir, tøj, sko, møbler, køkkener, badeværelser, dimser, flyrejser, biler, havegrej og ikke mindst el og varme.

Vi bruger løs. Vi valfarter til Black Friday. Vinterudsalg. Sommerudsalg. Førudsalg. Crazy Days. Alle disse events har ikke blot ædelt til formål, at give folk på et lille budget en rabat på noget, de har sparet sammen til. Men er selvfølgelig designet til at få store menneskemængder til at købe overflødige ting, vi ikke har brug for.

Vi køber. Vi bruger. Vi smider væk. Vi køber noget nyt. Og det er ikke spor harmløst. Fordi forbrugsræset belaster klimaet.

Dette indlæg er sponsoreret af SE Klima & Energi SE Klima & Energi, der har bedt mig sætte fokus på klima og forbrug, og på hvordan det er muligt på en nem og overkommelig måde at yde en indsats for klimaet i hverdagen.

Vi alle kan løfte i fællesskab og tage ansvar, og det er ikke spor svært eller irriterende frelst. Det ved jeg med sikkerhed.

Som du nok ved, så har jeg i mange år arbejdet med dette. Jeg har skrevet så meget om #hverdagsaktivisme, at jeg til sidst fandt på hashtagget, så mine læsere kan finde indlæggene ovre på Instagram. Ligesom SE Klima & Energi SE Energi & Klima nu har fundet på hashtagget #wtfgørvimedklimaet, så du kan finde indlæggene. Og for egen regning siger jeg lige: Gør dig den tjeneste at se de små klima-film med komikeren Magnus Millang, som findes under dette tag. Så sjovt og relevant.

Hverdagsaktivisme

Min motivation for at blive ved med at formidle grønne løsninger uden løftede pegefingre er tanken om, at mange bække små gør en stor å. Ingen kan gøre alt. Men alle kan gøre noget. Og hvis vi er mange, der gør noget… Så sker der måske mirakler.

Som Barack Obama har sagt:

”Vi er den første generation, der oplever konsekvenserne af klimakrisen og den sidste generation, der kan gøre noget ved det”.

Man kan blive helt svedt. For hvad skal vi gribe og hvad skal vi gøre, som helt almindelige hverdags-forbrugere? Jeg har altid ment, at man skal sætte ind der, hvor det har den største effekt. Både som formidler og som forbruger. Det er toppen at have fokus på altankompost, udfasning af plastiksugerør og blegede vatrondeller, bare for at nævne tilfældige små fine grønne tiltag. Men det har nu engang en meget større effekt at ændre grundlæggende indkøbsvaner, bo bæredygtigt og ændre ferievaner, så man flyver mindre og lader hele familien holde flere ferier i et feriehus i Danmark, der er koblet op på grøn dansk energi.

Her er mit bud på nogle af de ”syv gode vaner for klimaaktivister”, som gør en stor forskel, og som vi ret nemt kan føre ud i livet i en almindelig dansk hverdag.

1. Grønt er det nye sort. Gør dig så vidt muligt fri af fossile brændsler. Tjek din elregning. Brug udelukkende grøn strøm. Både i hjemmet, på kontoret og i bilen.

Danske forbrugere køber heldigvis grøn strøm i stor stil. Den ros skal vi have. 2017 sluttede endda med, at vi for første gang nogensinde producerede mere bæredygtig vindenergi, end vi havde brug for. Det er et kæmpe lyspunkt! Når vi producerer strøm med vindkraft, så undgår vi at slippe CO2 ud i atmosfæren. Det er virkelig godt for klimaet. (Se mere på www.se.dk www.se.dk).

2. Køb ikke noget, du ikke har brug for. Køb kvalitet. Køb genbrug. Reparer tøj og sko.

Mode og bæredygtighed er hinandens modsætninger. I dag bruges hvert stykke tøj få gange og smides ud, fordi det ifølge undersøgelser er nemmere at købe nyt, end at vaske. Det er en fordel for klimaet, hvis vi går tilbage til at købe få, men virkelig gode ting, sådan som vores bedstemødre. Håndstrik. Skræddersyet godt håndværk. Fairtrade. Tøj af god kvalitet, hvor vi kender oprindelsen. Vi må væk fra ”fast fashion”, hvor arbejdsvilkår og miljø sættes til side, for at tilfredsstille brug-og-smid-væk-markedet. Lad os stoppe med at købe skidtet. Lad os passe på godt tøj af god kvalitet. Lad os hænge uldtøj ud i frostvejr og sy det tøj, der er gået i stykker.

3. Værdsæt og re-cirkuler materialer.

Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på jordkloden, der alle har brug for huse, tøj, mad, grøn energi, transport og materialer. Vi kan blive bedre til at værdsætte de materialer, der er her allerede.

Vi må begynde med at erkende, at alt ikke skal være nyt. Heller ikke inde i boligerne. Vi må gå fra den lineære økonomi (brug og smid væk) til den cirkulære økonomi. Hvordan gør man konkret det?

Jeg har for et par år siden lavet det forsøg, at indrette mig udelukkende med gamle og brugte ting, som er fundet i kælderen eller til storskrald og købt brugt. Det kan sagtens blive rigtig pænt. Og der er en overset hyggefaktor i at genfinde gamle familie-ting, der har en historie og bruge andet, der har patina.

Også når det kommer til byggeri, kan vi med fordel være mere bevidste om cirkulær økonomi og bæredygtighed. Vores byggerier, vores boliger, vores kontorer (og andre bygninger), er der, hvor vi belaster miljøet mest med vores tilstedeværelse. Ja, det er der, vi belaster mest!

Vi kan sætte vores magt i gennem, der hvor vi er. Nogle er med i en andelsboligbestyrelse eller et vejlaug. Andre er med til at beslutte materialevalg for mange via deres arbejde. Alle kommer i løbet af livet til at tage beslutninger om byggeri og udskiftninger. Flere kan være med til at stoppe vanviddet med at smide gode materialer – som kernetrævinduer og dannebrogsdøre – ind i ilden på forbrændingsanlæggene. Og i stedet være med til at istandsætte og vedligeholde.

Mit nye hus. Med gamle vinduer – og A-energimærke.

4. Byg bæredygtigt. Byg med træ. Byg småt. Om du så bare skal bygge et lille hønsehus til de høns, du måske anskaffer dig, fordi de er verdens bedste til at forhindre madspild, så byg bæredygtigt og tjek FSC-mærket.

Måske ved du, at jeg for tre år siden byggede verdens første FSC-hus. Et hus af 98 procent træ. Træ, som er verdens mest bæredygtige byggemateriale. Jeg lavede noget tv og formidling om det, med det formål, at inspirere til at flere kan tænke over forbruget, når vi bygger og bor. Det er nemlig det sted, hvor vores forbrug har det største CO2-aftryk.

Det er selvfølgelig en noget radikal handling for en klimaaktivist, at bygge en Noahs Ark. Men det er en god historie på den måde, at vi alle sammen kan gøre noget selv for at bygge en mere bæredygtig verden.

Vi kan handle. Og når jeg kunne – en enlig mor med ondt i ryggen og en freelanceøkonomi – så kan alle (søg evt. på den meget inspirerende tinyhouse-bevægelse. Se også flere ideer på #wtfgørvimedklimaet. Og følg med på Pinterest, hvor jeg har lavet en opslagstavle med inspiration til dig, der vil bygge bæredygtigt).

En fiskehandler valgte forleden at forære varer til kunder, for at forhindre madspild inden en ferierlukning.

5. Vær med til at stoppe madspildet. På arbejdet, i køkkenet derhjemme og der, hvor du køber ind.

Der er meget madspild i private husholdninger, som vi nemt kan gøre noget ved, hvis vi planlægger lidt bedre.

Og så er der det store madspild i detailhandlen. Det må vi gøre noget ved. Helst politisk, så det ligesom i Frankrig bliver forbudt at smide ressourcer i skraldespande. Og indtil da, kan vi være med til at sætte fokus på vanviddet. Sidste vinter tog jeg for første gang med ud at skralde: Altså med ud for at samle og dokumentere madspild (se artikel her) – og nu er det blevet en vane. Derfor ved jeg, at der vitterligt stadig smides vilde mængder mad ud fra supermarkeder. Hver aften kan man i åbne skraldespande se læssevis af mad, kaffe, vin, øl, mel og også alt muligt ikke-spiseligt, som vaskepulver, nye dyner og ny makeup. Alt sammen noget, der smides ud, fordi der er nye varer på vej. Og ikke fordi det er for gammelt eller fejler noget.

Jeg har været med ude mange gange siden. Vi har fundet øko-æg i pallevis, som var holdbare i mange uger frem og øko-kartofler i tonsvis, som ikke fejlede spor. Det er en hån mod landmænds arbejde at smide brugbare madvarer ud. Og det er en hån mod klimaet. For det koster CO2 at frembringe mad. Det slider på Moder Jord. Og det går ikke, at vi statistisk set kun spiser 25 ud af 100 kartofler (Iflg. World Food Summit).

I fremtiden tror jeg, at vi kommer til at erkende, at det er en uetisk måde at forbruge på. Uden tilstrækkelig tanke på kommende generationer. Jeg tror, der kommer en tid, hvor vi igen forstår, at vores jordklode er vores alle sammens køkkenhave. Den giver os – og kommende generationer – mad, vand og liv. Og så det gælder om at passe godt på den og det, den giver.

6. Deltag i nye fællesskaber omkring klimabevidste livsstilsændringer – kogræsserlaug, kompost- og hønsehold i baggården, kødfri mandags-mad-klub, maritime nyttehaver, lokalt kyst-fiskeri, indsamling af vild mad, byhavelandbrug. Plant træer og køb land sammen med andre. Mange bække små gør en stor å.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Og sammen er vi stærkere.

Det kan være svært, at ændre vaner alene. Det er meget nemmere sammen med andre. Noget tyder på, at vi bruger sociale medier til at lave grupper, hvor vi søger sammen i grønne fællesskaber. Det kan handle om ”five-minute-plastic-change” – altså, at rense strande fri for plast. Eller om at få bierne tilbage til landskab og byer. Eller om lokale fødevarefællesskaber, hvor man deltager i arbejds-weekender og kender maden fra jord til bord. En nem ændring i livsstil kan være at beslutte kun at spise lokal sæsonbetonet mad fra vores eget land – kål, fisk, muslinger og ikke så meget kød – men det bliver nemmere at få fat i fødevarerne, hvis vi er i fællesskaber og indkøbs- og arbejdsfællesskaber med andre.

7. Begræns dit forbrug af plast og emballage. Herunder også engangskaffekopper fra to-go-kaffe og flasker fra flaskevand. Drik kaffe af kopper og postevand af glas.

Jeg bliver tit spurgt om at komme med mit allernemmeste bæredygtige fif. Og jeg har selvfølgelig altid lyst til at sige, at folk skal få høns og plante træer, men det kan jo godt være besværligt i en lejlighed. Så hvis jeg kun må sige en ting, så siger jeg næsten altid ”postevand”. Drik vand fra hanen.

Når vi drikker vand på flaske, så belaster vi klimaet helt unødigt. Vi køber vand, der er transporteret over lange afstande, som sikkert er pumpet op for længe siden, i et land langt væk herfra. Så er det hældt på en plastflaske, som det har krævet drikkevand (!) og energi at fremstille, og så er det kørt med dieselbil eller måske endda fløjet hertil. Er det ikke bare skørt?

At udfase vand i plastikflasker – både på farten, når der er gæster, og når du er vært ved møder – er det nemmeste klimatip. Og når du er i gang, så stop også brug af al anden engangsemballage, som to-go-kopper.

Vis dine praktiske hverdagstips!

Vi lever i en verden præget af forbrugerisme. Som jeg indledte med at sige. Men vi lever også i en tid, hvor dem, der går foran og viser, hvordan man ændrer vaner, har større mulighed for at trænge igennem med deres budskaber end nogensinde før. Vis hvad du gør! Vis dine praktiske hverdagstips på Instagram – et medie, der er særligt egnet, fordi det er et billedbåret og venligt sted. Lad os bruge det community til grøn hyggeaktivisme.

Brug de gode eksempler. Vis dem frem. Mod smitter. Og måske er det sådan grønne aktivister og hverdagsforbrugere kan give hinanden mod til at ændre verden nedefra? Fra græsrodsniveau?

Vi kan jo virkelig gøre meget. Hvis vi bare er mange nok.

Held og lykke med det! Lad os fortsætte under tagget #wtfgørvimedklimaet og #stopmadspild og #hverdagsaktivsme. Lur mig, om jeg ikke har lagt et lille tip på i denne uge og næste uge og næste uge. Se med på www.instagram.com/signewenneberg

******

Dette indlæg er sponsoreret af SE Energi & Klima , der gerne vil sætte fokus på klimaet.

Læs mere på #WTFgørvimedklimaet

Her kan du få et ”bæredygtigt tjek” af din elaftale.

FACEBOOK  og Instagram = www.instagram.com/sydenergi

Læs også gerne mere om #hverdagsaktivisme på min blog www.signewenneberg.dk, på www.instagram.com/signewenneberg og i min lille bog ”Grønne Hverdagstips” – kan lånes på biblioteket og købes her på siden.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...