Æblekage from Signe Wenneberg on Vimeo.

I morges var jeg i Go Morgen Danmark – hvor jeg talte lidt om kastaniedyr, frost og græskar.

Det, at sætte sig rundt om et bord med en flok unger og en kande te og lave kastaniedyr er frem for alt hyggeligt. Det er en fin tradition. Det er en måde at fejre at nu er det denne her årstid – efteråret. Og det er så nu, der er kastanier, som vi kan finde på efterårsture i skoven, og bagefter gå hjem og være lidt kreative med. Der er ikke mere i det end det. Og det er også nok. Kastaniedyrene på billedet er lavet af Cirkeline, Sophia, Clara, William og Noah. Et lille tip: Børnene brugte alt muligt andet end tændstikker til at lave disse kastaniedyr. De brugte perler, knappenåle, slik (ulækkert), fjer, garn, frøstande med mere.

Græskar er noget, der dyrkes mere og mere i Danmark – og det er selvfølgelig Amerikas skyld. Derovre er græskar det store hit (det har det været helt tilbage fra Indianernes tid). Der dyrkes græskar. Spises græskar. Og pyntes frem for alt op til Halloween med græskar. Herhjemme er der koldt nu. Så alle dem, der har græskar i haverne tager dem ind, for de kan ikke tåle frost – men skal derimod ind i varmen og tørres (helst i et fyrrum ved 25 grader), så stænglerne ikke rådner. Alle os andre, der ikke lige fik plantet græskar (eller plantede nogen, som vi glemte at vande, fordi vi tog på sommerferie) kan heldigvis købe dem billigt. Her hjemme hos os  skæres de ud til farlige hoveder. Kødet kan bruges i suppe og kage. Kernerne kan efter de lige er renset i kogende vand, ristes på max varme i en varmluftsovn med olienolie og salt, tag dem ud når de bobler op og er lysebrune. De smager godt. Læs mere om græskar ved at søge lidt rundt på www.havenyt.dk. Eller i min bog Barndommens Have – hvor dette billede er fra.

Frost. Det er så surt, men det er sandt. Der er frost i haverne nu her i uge 42. Og derfor skal knolde fra georginer graves op nu, pelargonierne skal ind nu, tomaterne i drivhuset skal plukkes, selv om de er grønne (grønne tomater er heldigvis gode i mad), græskar og squash skal ind og så videre og så videre. Hvis du har sarte træer og planter kan du dække med fiberdug, lagner og granneg – eller måske en bunke blade.

Lets fight the filth with forks and flowers - Richard Reynolds

Jeg har lige delt en masse stokrosefrø med en overlæge, der ligesom jeg, er guerrilla gartner. Vi sår frø der hvor vi synes der skal være blomster. Men ikke nødvendigvis der hvor der gerne må være blomster.

Det med Guerrilla Gardening taler jeg (om det går som planlagt) lidt om i TV-avisen fredag aften (09.10.09) kl.21.00.

Guerrilla Gardening er en bevægelse for havemennesker uden have. For gartnere i byer. For mennesker, der har en grøn holdning til urbanitet og æstetik. Guerrilla gartnere gør oprør mod en byggestil i byerne, der giver for lidt rum for det grønne. Og så planter de! Som et oprør mod at ingen andre gør det. Du kan sige, at Guerrilla Gardening er en form for civil ulydighed. Det er selvfølgelig strengt taget ulovligt at plante træer, hvor der ikke må være træer, at drysse rundt med frø i jord, der ikke er din jord, og at plante tulipanløg i rabatten. Men nogle gange må man jo give sin mening til kende. Med blomster.

Som jeg ser det, er Guerrilla Gardening er et udtryk for en megatrend. Der handler om, at der er sket i paradigmeskift i måden vi anskuer alt fra kommunikation til have. Nu handler det om “sharing”. Om fællesskaber. Om at dele med andre. Haven, blomsterne, træerne – alt det grønne vi elsker – er til deling.

Når Michelle Obama anlægger en biodynamisk køkkenhave ved Det Hvide Hus, handler det om, at hun anerkender, at hun og hendes familie er rollemodeller for en nation, der spiser for lidt grønt, laver for lidt grøn mad selv og spiser for meget importeret/ transporteret mad. Hun tænker haven ind i en kontekst. Ligesom i øvrigt Eleanor Roosewelt gjorde under 2.verdenskrig hvor hun gik foran med sin “Victory Garden”. Det endte med at 42 procent af Amerikas fødevarer blev produceret i baghaverne – og det var det, der var meningen, for at sikre nationens overlevelse.

Der er mange andre store damer, der har være vilde guerrilla gartnere før der var noget, der hed sådan. En af dem var Isabella, en gammel dame, jeg mødte for ca 20 år siden. Hun er mit guerrilla-forbillede – hun fortalte mig hvordan hun smed frø fra toget så hun på den måde såede et blomsterflor på jernbanestrækningerne rundt om i Danmark (dengang kunne vinduerne åbnes i toget). En anden var Karen Blixen, der anlagde blomsterhaver (med svingende held) i Afrika og med stort held på Rungstedlund (husk, at se stauderne, når du er deroppe). Blixen rev hegnet ned, så alle kunne få glæde af synet af haven fra Strandvejen (og Rungstedlund er uden hegn den dag i dag).

Hvis du vil have et guerrilla-nummer og være med i den voksende globale protest-bevægelse, kan du melde dig under fanerne her: www.guerrillagardening.org

Og du kan læse mere i blandt andet disse bøger:

On Guerrilla Gardening – a handbook for gardening without boundaries, Richard Reynolds. Bloomsbury.

Guerrilla Gardening – A manualfesto, David Tracey, New Society Publishers.