Oh, hvilke salater man kan lave nu ud af de friskeste grønsager. Spæde rødbeder. Spiselige blomster. Bær. Salatblade. Spidskål. Nyopgravede kartofler. Dild. Fennikel. Løvstikke. Purløg. Persille. Timian. Rosmarin. Tallerkensmækkere. Hjulkrone. Tomater. Chili. Små knasende agurker. Spinat. Asparges. Ærter. Hvor heldig har man lov at være?

Hver aften siden sidste mandag, har vi spist i haven. I haven der aldrig er smukkere end lige nu sidst i juni med roser, der blomster overalt, bonderoser, stauder i flor, frodighed. Vi har siddet ved bål i haven til langt ud på natten med tæpper. Haft gæster. Grillet. Spist salater. Vi har været til Sankt Hans middag i nogle andres have. Hver eneste aften har budt på selskabelighed og sommermad. I aftes var der helt stille. Ingen planer. Hunden var varm og træt og vi cyklede ned for at aftenbade og tog os god tid. Da vi kom hjem var der gang i haven. Igen. De varme lejligheder får mine venner til at aflægge impulsive visitter i haven. Heldigvis. Per var i gang i køkkenet. Mikkel var ved at ordne grillen. Caroline dækkede bord. Louise hældte vin op. Jeg kunne byde ind med en rabarbertærte som gæsterne aftenen før ikke havde gjort kål på. Og salater fra haven.