Det er ved at blive efterår. I disse dage skinner solen – og ingen himmel er vel smukkere end septembers himmel.

Men i mandags var det møgvejr. Sort. Mørkt. Regnfuldt. Blæsende. Koldt. Jeg tændte lys indendørs – og tændte op i brændeovnen for første gang i lang tid. Tænkte på, at der er et halvt år til det bliver forår igen – og så kom andre triste tanker væltende.

Jeg ved godt, hvordan jeg kommer på andre tanker: Jeg skal ud. Så jeg gik ud for at se lidt til hønsene og deres gule kyllinger, det tredje hold i år. De er fantastisk søde og ser meget… ubekymrede, selvtilfredse og livsglade ud som de går der mellem høstanemoner, nedfaldsæbler og sankthansurt. Jeg gravede lidt i jorden og hønseflokken jublede over regnormene. Jorden var let at grave i, så jeg kom straks til at tænke på, at det måtte udnyttes: Det er jo snart tid til at lægge forårsløg. Så gik jeg i ly for regnen i drivhuset, hvor der er modne druer, smukke basilikumblomster, chilier og mange, mange røde og grønne tomater. Jeg satte mig derude en stund med et tæppe og min fede kat Alfred og spiste af de hindbær, der har sået sig selv inde i drivhuset. De er røde, søde og modne nu og hedder Autumn Bliss. Efterårs velsignelse.

Mandag den 27.september. Frederiksberg. kl.19.00. holder jeg foredrag om personlig gennemslagskraft fra Aristoteles til Anthony Robbins. I vore dage er vi alle sammen »talere«, kommunikatører og offentlige personer. Vi kan skabe forandring. Vi kan ændre den verden, der aldrig har været mindre . Vi opererer i nye medier, hvor alle kan

Har du æbletræer? Kender du nogen, der har æbletræer? Er der æbletræer langs de veje du kører på? Har din nabo et godt gammelt æbletræ? Er der nogle æbletræer ovre i skoven? Eller henne i hegnet? Så er det tid til æblerov! (Men spørg først om du må gå på rov). Lige nu er æblerne fantastiske. An apple a day – keeps the doctor away! Og det vil være virkelig tosset, hvis vi ikke spiser æbler hver eneste dag nu. Det skal være danske æbler, som smager surt-sødt-sprødt – fordi de har fået kulde og regn og blæst og sol og sommer og mange af dem har endda også fået havluft og havgus. Det smages.

Denne blog er en klumme i ugebladet Søndag. Mandag d. 6.september 2010.

Min næste bog handler om at spise sin have. Derfor prøver jeg at sætte mig ind i den svære kunst at dyrke grønsager – og det har fået mig til at tænke nøje over…  Kærlighed. Det, at dyrke noget biodynamisk, kan sammenlignes med kærlighed. Hvis det da ikke ER kærlighed.

Den biodynamiske inspirator Rudolf Steiner sagde, i et foredrag til landmænd i 1924, at ”i naturen påvirker alle elementer hinanden i en gensidig vekselvirkning. Det ene påvirker altid det andet”.

Det er ikke meget, der skal til. Lidt støv fra en blomst på en bi bestøver en anden blomst og der kommer en bedre tomat- eller æblehøst. Et kærlighedsbarn bliver til i et lille bitte svagt øjeblik og det er stor lykke. En smule velomsat organisk gødning – røllike og brændenældesnask – opblødt i regnvand spredes og skaber mirakler. En uventet berøring – eller blot et blik mellem en mand og en kvinde – kan afgøre skæbner. Man ved, hvad man ved. Der er ikke noget at gøre.