Her er en rigtig god nyhed for alle os, der interesserer os for bæredygtighed i byggeriet – og i de rum, der ligger mellem bygningerne. Vi skal til Middelfart. Til et gammelt industriområde. Hvor landskabsarkitektfirmaet Schønherr i samarbejde med kommunen har skabt noget ret vildt og nytænkende, som jeg opdagede ved et tilfælde.
Genbrug af belægninger har været kendt længe. brosten og bordursten er uopslidelige også i danske gademiljøer. Helt tilbage til Rom og Athen har vi set, at belægningssten genbruges og lægges påny. I nye mønstre, i nye sammenhænge. Man smed jo ikke bare sten væk, man brugte dem igen og igen, fordi de repræsenterede håndarbejde og værdi.
Men i nyere tid er vi blevet ret skøre. Vi lægger belægninger som ikke kan genbruges – men som hele tiden går i stykker (asfalt i gader i byer, hvor det er lagt ovenpå de uopslidelige brosten – ret skørt).
Og vi lægger maskinfremstillede betonsten på fortorve, stier, torve, terrasser og udearealer. Vi er ikke nøjsomme og omhyggelige, men behandler nu beton-sten som brug-og-smid væk hver gang nogen vil have et nyt udtryk i private og offentlige uderum. Det bliver til mange kubikmeter og ton af spild af materialer hvert år, som kunne være undgået, hvis vi havde tænkt os om og det har længe været en kæphest for mig med alt det spild, vi ser fra befæstede arealer.
Men her ser vi noget nyt. Vi ser de “grimme” SF-sten, som normalt aldrig genbruges – men som tages op og knuses til “byggefyld”. Det vil sige, det “downcyclede” materiale, som man propper ned under byggerier af eksempelvis motorveje.
Selv grimme bygninger og grimme materialer kan genbruges kreativt
Ja, nu sker der endelig noget nyt her. Som vi alle sammen skal lægge mærke til. For det her er fremtiden. Vi kan ikke længere bare smide ud. Heller ikke når det er “grimme” belægninger. Alt repræsenterer de naturressourcer, som materialerne er udvundet af i tidernes morgen. Vi kan ikke sandsuge mere, vi kan ikke grave mere grus, vi kan ikke blive ved med at skabe nye jomfruelige materialer.
Derfor skal vi passe på alle materialer der allerede findes – i en tid med overtræk og dermed “overshoot day” og hvor det økologiske råderum ikke kan levere mere nyt.
Vi skal passe på alle de materialer der er i verden
Forleden hørte jeg til en forelæsning på Det kongelige Akademi, at mængden af menneskeskabte materialer i verden nu vejer mere end de naturskabte materialer. Det er sygt nok. Og derfor skal vi hele tiden tale om at genbruge de materialer, der er i verden allerede.
Interview med arkitekten bag
Nu tilbage til Gartnerstien i Middelfart. Jeg har spurgt arkitekt Sofie Yde fra Schønherr om projektet og tankerne bag. Og hun fortæller, på en knitrende forbindelse fra Amsterdam:
“Gartnerstien er åbningstrækket i udviklingen af Falstersvejkvarteret, som er et yngre industriområde i Middelfart. Det er et område der er præget af bygninger som vi plejer at kalde grimme, men kigger man lidt nærmere, begynder man jo at få øje på meget mere. Spændende historier som fortæller om områdets betydning for udviklingen af Middelfart, om innovationen, iderigdom, driftighed.
Men det er ikke kun områdets bygninger vi skal bevare”. Fortsætter Sofie Yde.
“Vi skal også finde nye veje til at genbruge de eksisterende belægninger, for eksempel med SF sten, som er en meget udskældt belægningstype som vi har tradition for nedknuse, når et område skal omdannes”.
Her prøver Schønherr og Middelfart Kommune at nyfortolke SF-stenen, ved at lægge den i forskellige, næsten strikkede mønstre blandet med teglgrus, som giver den et helt andet blødt og raffineret udtryk.
Det kræver samme omhu, som når man håndlægger en brostensbelægning, men vi er vant til at se brostene som værdifulde og betonsten som grimme og værdiløse.
Så vi er meget spændte på at se borgernes og grundejernes reaktion på testfelterne, inden hele Gartnerstien skal anlægges”. Slutter Sofie Yde.
Transformation, bevaring og cirkularitet
Det er ikke hver dag, at en kommune i Danmark tænker sig om to gange – når der skal bygges om i et industrikvarter. Det er ikke hver dag, cirkularitet bliver indtænkt. Derfor skal Middelfart Kommune også have stor ros. Jeg har spurgt byudvikler Tabita Nyby, som står bag projektet, om tankerne bag:
“Idéen om Gartnerstien udspringer af en udviklingsplan for det omkringliggende område, Falstersvejkvarteret, som Byrådet vedtog i 2024. Den kan ses her: Falstersvejkvarteret – Udviklingsplan
Falstersvejkvarteret er et gammelt erhvervsområde, som skal omdannes til et nyt blandet bolig- og erhvervsområde. Hvor alle eksisterende bygninger som udgangspunkt skal bevares eller transformeres og indgå i det nye byområde. Både af klimahensyn og for at sikre en særlig identitet i området.
En af udviklingsplanens strategier handler derfor om bevaring og cirkularitet. En anden strategi handler om byliv, herunder at vi tidligt i processen ønsker en sti igennem området (Gartnerstien). Som kan sikre gode forhold for cyklister og fodgængere, og som kan understøtte byliv, med små aktiviteter og pladsdannelser undervejs. Stien skal, i så høj grad som muligt, udføres i genbrugsmaterialer fra området (primært SF-sten som der er rigtig mange af) og afspejle områdets identitet.
Gartnerstien indgår som pilotprojekt i EU-projektet CirkleBIM, som handler om at understøtte cirkularitet via digitale materialeplatforme. Mere om CirkleBIM kan ses her: CircleBIM CircleBIM | Interreg North Sea
Folkene bag: Sofie Yde er associeret partner, Arkitekt MAA og Master i strategisk byplanlægning og hun har skabt Gartnerstien sammen med Camilla Vik, som er landskabsarkitekt. Fra Middelfart Kommune: Christian Hylgaard er Byudvikler, medvirkende på Gartnerstien + Tabita Nyby, Byudvikler, projektleder på Falstersvejkvarteret og Gartnerstien.