Nu skal det igen handle om affald og ressourcer. Vigtigt, at vi bliver ved med at tale om det – fordi vi er ved at bruge de næste generatioers materialer, råstoffer og naturressourcer.
To nye analyser er udkommet med en uges mellemrum her i september (links nederst). Den ene viser, at Danmark satte affaldsrekord i 2024 (analysen er først kommet først nu). Den anden – fra Realdania – viser, at rekorden i virkeligheden er endnu værre, end den officielle statistik fortæller.
Sammen med et par ældre, men stadig gældende rapporter om Danmarks manglende cirkularitet tegner det et billede, der hænger sammen på en ubehagelig måde.
Vi ved godt, at vi skal genanvende. Vi gør det ikke. Slet ikke godt nok i hvert fald. Vi har mere spild af ressourcer og mere affald end man kan se med det blotte øje. Og det er i byggeriet størst mulighed for forbedring.
Her er tallene, kilderne bag dem, og hvordan de hænger sammen.
1. Rekorden: Danmarks affaldsregnskab for 2024
Energistyrelsen offentliggjorde i begyndelsen af september 2026 affaldsstatistikken for 2024. Der var ret meget om det i nationale medier. Den statistik viser en ny rekord:
Danmark producerede 12,96 mio. ton affald i 2024 – en stigning fra 12,5 mio. ton året før.
Historien bag tallet er todelt. Husholdningerne bevæger sig en smule i den rigtige retning fordi vi sorterer meget mere derhjemme end vi gjorde før: Affaldet derfra er faldet fra 3,57 mio. ton i 2020 til 3,19 mio. ton i 2024, og husholdningernes andel af Danmarks samlede affald er faldet fra 30 til 25 procent på fire år.
Det, der trækker rekorden op, er erhvervslivet – og især byggeriet, som i 2024 stod for 5,29 mio. ton affald, mere end nogen anden branche, og også en ny rekord for sektoren.
Det er værd at bemærke, at det er Energistyrelsen, der nu udgiver denne statistik – tidligere år, herunder 2023-opgørelsen, blev den udgivet af Miljøstyrelsen. Det forklarer noget af den forvirring, man kan støde på, hvis man sammenligner tal på tværs af år: Navnet på myndigheden bag statistikken har skiftet, uden at det nødvendigvis er tydeligt kommunikeret.
Affaldsregnskab 2024 – fakta
- Samlet affaldsmængde: 12,96 mio. ton (rekord, op fra 12,5 mio. ton i 2023)
- Bygge- og anlægsbranchen: 5,29 mio. ton (rekord, størst af alle brancher)
- Husholdningsaffald: 3,19 mio. ton (ned fra 3,57 mio. ton i 2020)
- Husholdningernes andel af totalen: 25 % (ned fra 30 % i 2020)
- Forbrænding fra husholdninger: ned fra 1.655.000 til 1.245.000 ton (2020–2024)
- Forbrænding fra virksomheder: op fra 1.333.000 til 1.550.000 ton (2020–2024)
- Kilde: Energistyrelsens affaldsstatistik 2024, gengivet af Brancheforeningen Cirkulær
2. Men det synlige affald er kun toppen af bunken
En uge senere, den 17. september 2026, kom endnu en analyse – denne gang udarbejdet for den filantropiske forening Realdania. Den stiller et ubehageligt spørgsmål: Hvor meget affald producerer byggeriet egentlig, hvis man ikke kun tæller det, der bliver registreret officielt?
Svaret: Omkring 7,5 mio. ton om året – ifølge en kortlægning af 17 forskellige materialestrømme fra bygge- og anlægssektoren. Det sammenlignes i analysen med et officielt tal fra Miljøstyrelsens nationale affaldsstatistik på omkring 4,5 mio. ton – en forskel på cirka 3 mio. ton, svarende til knap 70 procent oveni det registrerede.
Forklaringen på hullet er enkel og lidt absurd: Beton og tegl bliver ofte knust direkte på byggepladsen i stedet for at blive kørt til et modtageanlæg. Når materialet aldrig passerer et anlæg, bliver det heller aldrig vejet og registreret i affaldsdatasystemet. Ifølge analysens estimat drejer det sig om cirka 2 mio. ton beton og 817.000 ton mursten om året, der er usynlige for den statistik, myndighederne bruger til at planlægge den grønne omstilling af byggeriet.
Det er ikke det samme som at sige, at den eksisterende statistik er forkert – de tal, der er registreret, er retvisende for det, de dækker. Problemet er, at en stor del af virkeligheden aldrig når frem til registreringen.
Hvad sker der så med de 7,5 mio. ton?
Her bliver analysen meget interessant – og det er her, sprogbrugen bliver vigtig. Kortlægningen inddeler materialernes skæbne i fire kategorier, og de er ikke lige gode nyheder:
Byggeriets affald
- 1 % genbruges direkte – i sin oprindelige form, uden forarbejdning
- 23 % genanvendes reelt – knuses, sorteres og forarbejdes til et nyt produkt, f.eks. knust beton som tilslag i ny beton eller vejbelægning
- 64 % bliver “nyttiggjort” – en bred kategori, der dækker over to meget forskellige ting: dels materiale, der faktisk erstatter nye råstoffer (f.eks. knust beton som bærelag under en indkørsel), dels materiale, der ender som opfyld i kælderudgravninger og jordvolde “uden i nævneværdig grad at udnytte deres egenskaber” – analysens egen formulering
- 12 % bliver forbrændt eller deponeret
- Kilde: Analyse udarbejdet for Realdania, 17.9.2026
Når byggebranchen taler om høje “nyttiggørelsesprocenter”, er det ikke nødvendigvis udtryk for reel genanvendelse.
Det kan lige så godt betyde, at beton er blevet spredt i en jordvold eller under en ny motorvej i stedet for at blive kørt på lossepladsen – teknisk set “nyttiggjort”, reelt bortskaffet.
Kun de 23 procent, der bliver bearbejdet og indgår i nye produkter, er det, de fleste af os ville forstå som “genanvendelse”. Analysen vurderer selv, at der er potentiale for at genanvende eller genbruge yderligere op mod 2,4 mio. ton om året – hvilket ville mere end fordoble den reelle genanvendelse i forhold til i dag.
Et tons byggeaffald til hver – fra baby til olding
De 7,5 mio. ton byggeaffald svarer, fordelt på Danmarks 6.025.603 indbyggere (Danmarks Statistik, 1. januar 2026), til cirka 1,2 ton pr. dansker – fra byggeriet alene.
3. Danmark er langt bagud på cirkularitet
Zoomer man ud fra det enkelte affaldsregnskab, bliver billedet ikke lysere. Circularity Gap Report Denmark (som jeg har refereret til en del gange) har udarbejdet af den hollandske organisation Circle Economy og udgivet i august 2023, er stadig den mest citerede kortlægning af, hvor cirkulær den danske økonomi egentlig er. Svaret: 4 procent – mod et globalt gennemsnit på 7,2 procent.
Tallet skal forstås sådan: Af alt det materiale, der bruges i den danske økonomi, kommer kun 4 procent fra genanvendte kilder. De resterende 96 procent er ny, jomfruelig udvinding – metaller, sand, grus, fossile brændstoffer og biomasse. Rapporten peger på, at næsten halvdelen af materialerne i den danske økonomi i øvrigt er “låst fast” i langtidsholdbare bestande som bygninger og infrastruktur og derfor slet ikke er tilgængelige for genanvendelse lige nu – hvilket gør det endnu vigtigere, hvad vi gør, når de bestande engang skal skiftes ud eller rives ned.
Læs også denne tekst – om vores overforbrug af grus, som vi er ved at løbe tør for. Hvilket er usolidarisk overfor næste generationer.
Danmark forbruger 24,5 tons jomfrueligt materiale pr. indbygger om året
Det er markant over EU-gennemsnittet på 17,8 tons og det globale gennemsnit på 11,9 tons – og mere end tre gange det niveau, som rapporten vurderer er bæredygtigt: 8 tons pr. person.
Byggesektor: Ifølge rapporten står byggeriet for 31 procent af Danmarks samlede materialeaftryk og 17 procent af landets CO2-aftryk – den største andel af nogen sektor, både når man tæller udledninger inden for og uden for landets grænser.
Faktaboks: Cirkularitet i tal
- Danmark: 4 % cirkulær økonomi
- Globalt gennemsnit: 7,2 %
- Holland (til sammenligning): 24,5 %
- Dansk materialeforbrug: 24,5 tons/person/år
- EU-gennemsnit: 17,8 tons/person/år · Globalt gennemsnit: 11,9 tons/person/år
- Bæredygtigt niveau: 8 tons/person/år (Danmark ligger tre gange over)
- Byggeriets andel af Danmarks materialeaftryk: 31 % · af CO2-aftrykket: 17 %
- Kilde: Circularity Gap Report Denmark (Circle Economy, august 2023)
Det er værd at nævne Holland specifikt, fordi landet ofte fremhæves som et forbillede: 24,5 procent cirkulær økonomi, seks gange højere end Danmarks.
Men selv Hollands egen Circularity Gap Report konkluderer, at et af de fire vigtigste greb til at øge cirkulariteten yderligere er at begrænse eller stoppe nedrivningen af bygninger og i stedet bygge om byggemetoder, der handler om renovering og genbrug af materialer.
Med andre ord: Selv et land, der klarer sig markant bedre end Danmark, får at vide af sin egen analyse, at nedrivning er en del af problemet.
Ifølge den danske rapport kan fem samlede scenarier – herunder cirkulært byggeri – løfte Danmarks cirkularitetsmetrik fra 4 til 7,6 procent og samtidig reducere materialeforbruget med 39 procent og CO2-aftrykket med 42 procent. Det er en markant forbedring – men stadig langt fra en cirkulær økonomi.
4. Og vi lever ikke op til Parisaftalen
De to historier – affaldsrekorden og cirkularitetsgabet – hænger sammen med et tredje tal, som sjældnere bliver nævnt i samme sætning: Danmarks klimaregnskab, målt på forbrug.
Ifølge CONCITO og Klimarådet udleder en gennemsnitsdansker mellem 11 og 13 ton CO2-ækvivalenter om året, når man medregner udledningen fra alt det, vi forbruger – uanset om det er produceret i Danmark eller importeret.
FN’s klimapanel IPCC vurderer, ifølge UNEP’s Emissions Gap Report, at det globale gennemsnit skal ned under 3 ton CO2e pr. verdensborger i 2030, hvis Parisaftalens 1,5-graders-mål skal kunne holdes.
Circularity Gap Report angiver et lidt lavere, men stadig markant for højt tal for Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk: 11,1 ton pr. person, mod et EU-gennemsnit på 9,5 ton.
En koalition af seks danske miljø- og brancheorganisationer – Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Ingeniørforeningen IDA, CONCITO og Brancheforeningen Cirkulær – har samlet konklusionen i én sætning: Danmarks materialeforbrug er tre gange højere, end planeten kan holde til, og landets forbrugsbaserede CO2-udledning er fire gange højere, end forskningen anbefaler, hvis vi skal leve op til Parisaftalen.
Byggeriet er den store ballademager i det regnestykke
Beton- og teglproduktion er blandt de mest CO2-tunge processer i hele den danske økonomi. Selve byggeriet er ansvarlig for 17 procent af landets CO2-aftryk – og det betyder hver nedrevet og bortskaffet bygning, at en del af den regning skal betales én gang til, næste gang der bygges nyt.
Det byggede miljø – bygninger og byggebranchen – står globalt for omkring 39 procent af de energirelaterede CO₂-udledninger. Når der ofte nævnes et tal på omkring 40 procent belastning fra bygge og bolig – så er det inklusiv drift.
Det er det her, jeg så ofte taler om – og hidser mig op over i opslag på sociale medier og her, når jeg viser de mange unødvendige nedrivninger.
5. Hvordan hænger det hele sammen?
Sat sammen tegner de fire kilder ét sammenhængende billede, selvom de kommer fra forskellige år og forskellige afsendere:
- Danmark satte affaldsrekord i 2024, og byggeriet er den eneste sektor, der trækker den forkerte vej, mens husholdningerne rent faktisk forbedrer sig.
- Den registrerede affaldsmængde fra byggeriet undervurderer sandsynligvis det reelle billede markant, fordi store mængder beton og tegl aldrig bliver registreret.
- Af det affald, vi rent faktisk kender til, bliver kun en fjerdedel reelt genanvendt til nye produkter – resten er enten reel bortskaffelse forklædt som “nyttiggørelse”, eller decideret forbrænding og deponering.
- Danmark er markant dårligere end både det globale gennemsnit og et sammenligneligt land som Holland til at lukke materialekredsløbet – og byggeriet er den sektor, der vejer tungest i det regnestykke.
- Vores forbrug – herunder byggeriets forbrug af beton, tegl og andre materialer – betyder, at vi udleder tre til fire gange mere, end Parisaftalen tillader, hvis målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader skal nås.
De fire historier peger alle i samme retning: Jo mere vi river ned og bygger nyt, jo længere kommer vi fra både vores klimamål og en cirkulær økonomi – og jo mindre kontrol har myndighederne reelt med, hvor materialerne bliver af.
Det er nødvendigt at bygge noget nyt – sådan er det – selv om vi er nogen, der godt kunne ønske os et totalt byggestop. Men den her viden overfor må og skal vi tage med os – og arbejde meget mere med transformation, bevaring og genbrug.
Støt Den lille grønne avis – enten via MobilePay 580587 eller ved fast abonnement. Al støtte går til drift
Kilder kommer her
- Energistyrelsens affaldsstatistik 2024, gengivet i: Brancheforeningen Cirkulær, “Borgerne smider mindre affald ud, men virksomhederne gør det modsatte”, 10. september 2026. cirkulaer.dk
- Miljøstyrelsens affaldsstatistik (2023-data, forrige år): Brancheforeningen Cirkulær, “Danskerne sorterer mere – men problem i statistik viser fald i genanvendelse”, 23. september 2025. cirkulaer.dk
- Analyse udarbejdet for Realdania om bygge- og anlægssektorens materialestrømme: læs her
- “Millioner af ton byggeaffald går under radaren”, Dagens Byggeri, 17. september 2026. dagensbyggeri.dk
- The Circularity Gap Report – Denmark, Circle Economy, august 2023. circularity-gap.world/denmark
- The Circularity Gap Report – The Netherlands, Circle Economy, juni 2020. circularity-gap.world/netherlands
- CONCITO, “Danmarks globale forbrugsudledninger”. concito.dk
- Klimarådet, baggrundsnotat til Danmarks globale klimaindsats, november 2023.
- Brancheforeningen Cirkulær m.fl. (Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, IDA, CONCITO), “Sådan får Danmark bugt med sine store affaldsmængder og høje ressourceforbrug”. cirkulaer.dk
- Danmarks Statistik, befolkningstal 1. januar 2026 (6.025.603 indbyggere).
Bemærkning: Enkelte tal i denne artikel stammer fra kilder, der ikke selv er fuldt gennemsigtige om deres datagrundlags præcise årstal (særligt Miljøstyrelsens 4,5 mio. ton-tal, som citeres i Realdania-dækningen uden angivet årstal). Det er markeret i teksten, hvor det er tilfældet.
En bemærkning om tallene: det officielle sammenligningstal i Realdania-analysen, 4,5 mio. ton, er ikke identisk med de 5,29 mio. ton bygge- og anlægsaffald, som Energistyrelsen netop har opgjort for 2024 – de to tal ser ud til at stamme fra forskellige år eller opgørelsesmetoder, og jeg har ikke kunnet finde en præcis forklaring på forskellen. Pointen ændrer sig ikke af den grund: uanset hvilket officielt tal man bruger som udgangspunkt, viser Realdanias 7,5 mio. ton, at der er betydeligt mere byggeaffald i omløb, end nogen af de officielle opgørelser fanger.