Mange oplever det. I alle byer. I hele landet. Jeg har kørt land og rige rundt som foredragsholder gennem de sidste 25-30 år. Der er byer og gader og bydele – ja hele byer – jeg ikke længere kan genkende. Jeg må slå GPS til – selv steder, hvor jeg er kommet meget. En ting er, at vi mister umistelig bygningskulturarv. Noget andet er, at vi ikke passer på det, vi har fået til opgave at passe på for de unge generationer og dem, der ikke er født endnu. Noget tredje er, at vi ved bedre. Vi ved, at vi står midt i en klima- og ressourcekrise. Vi ved, at vi intet sted belaster mere med vores forbrug end i byggeriet. Alligevel så bygges der løs som om vi havde fem jordkloder med ressourcer til rådighed. Selv forstandige politikere taler om at “vi er nødt til at bygge”. Vi er nødt til at spare på ressourcerne. Vi er nødt til at passe på det vi allerede har. Vi er nødt til at renovere i stedet for at rive ned. Det er hvad vi er nødt til.
Send et tip! Send gerne ejendomsmægleres fjollede annoncer hvor de skriver “her kan du bygge dit drømmehus” hen over en i øvrigt rigtig fin gammel ejendom. Send gerne kommunalpolitikeres underlige udsagn om, at fine bevaringsværdige bygninger er “noget gammelt lort”. Send gerne billeder af nedrivninger eller endnu bedre – send noget før der rives ned. Sådan at vi sammen kan lægge pres, så der ikke rives ned.
Bemærk: Jeg afslører aldrig mine kilder – heller ikke kilder til billeder
Vi mangler lovgivning i det her land. Men vi venter på lovgivning fra Boligministeriet, så kan vi i det mindste lægge pres på derude i kommunerne, hvor nedrivningstilladelser kan trækkes i en automat.
Til inspiration billeder fra nogle af mine Instatram-historier om at bevare, om at rive ned, om at passe på bygningskulturarv nedenfor.
