Dagens nedrivning. Under denne overskrift deler jeg ofte historier om nedrivninger i hele landet på min Instagram-profil. Jeg deler, for at skabe fokus på det, vi mister og det, vi ikke har råd til at gå af med.
Vi mister bygningskulturarven
Vi fratager unge og kommende generationer deres huse og kulturarv, som vi kun har til låns og skal passe på for dem, der kommer efter os. Når vi river ned, så fratager vi naboer, gader og byer deres særegenhed. Stedsansen. Udsigt. Minder. Sammenhæng. Vi fratager landskabet biodiversitet – fugle, insekter, flagermus, pindsvin og mange flere -muligheder for levesteder. Gamle haver, gamle hække, gamle træer – levesteder – forsvinder samtidig med nedrivninger og nybyg.
Nybyg er klimaskadeligt
Og så har vi endnu ikke talt om hvad vi mister på den store skala – lad os gå fra lokale problemer i villakvarterer til de store universelle problemer med klimaforandringer, klimakrise, ressourcekrise. Vi mister ressourcer i anvendelse hver gang vi river et hus ned og ”downcycler” mursten, tagsten, vinduer, døre og lader det blive til affald.
Rekord i affald fra byggerier
Der er en grund til, at Danmark har en ikke-ærefuld topplacering på det årlige index for ”Country Overshoot Day” – det handler om vores forbrug af nye jomfruelige ressourcer i forbindelse med nybyg og vores kedelige rekord i ikke at kunne finde ud af at genbruge. Under 1 % genanvendes i byggeriet. I Holland er tallet 24,5 %. Nedrevne huse går fra at repræsentere en værdi, som ofte ret dyre huse, til at være… en affaldsbunke, som bliver til opfyld under motorveje.
Vi mangler lovgivning
Læg dertil, at vi (hvilket er helt ubegribeligt) stadig venter på, at regeringen og boligministeren (hvad venter du på Sophie Hæstorp?) får vedtaget en bevarende lovgivning. Der giver kommunerne mulighed for at sige nej til nedrivninger. Eller endnu bedre, slet ikke lægger ansvaret for nedrivninger i hænderne på lokale politikere der ofte har lidt for tætte relationer til developere eller blot ikke forstand på bygningskulturarv.
I dag er alle huse – også de meget velholdte, også de meget dyre, også de bevaringsværdige – i stor fare for at blive revet ned. De eneste huse, der ikke kan gives nedrivningstilladelse til i kommunerne, er dem, der er fredet som kulturarv.
Der er fire millioner huse/bygninger i Danmark og kun 7.100 er fredede
Derfor har jeg igen og igen foreslået lovgivning, der sikrer vores bygningskulturarv i hele landet mod nedrivninger (og mod kammerateri med rige husejere/developere, det er en ting).
Hvad i alverden venter landspolitikerne på? Hvorfor lytter de mere til developere, der vil bygge nyt og tjene boksen – end på befolkningen, der vil passe på klimaet og kulturarven og som brændende ønsker sig bevarende lovgivning, som findes i mange andre europæiske lande?
Nu til Frederiksberg
Ingen gider glo på nybyg. Ingen byer bliver beriget af nybyg. Naboerne på Frederiksberg er i oprør over, at de på trods af nabohøringer, højrøstet modstand og meget stærk argumentation ikke er blevet taget alvorligt af politikerne i Plan- og Miljøudvalget. På nær en. Ham vender vi tilbage til.
Dagens nedrivning er af et vidunderligt lille lyserødt hus fra 1923 på Jasminvej 4 i blomsterkvarteret på Frederiksberg. Købt for 8.7 millioner for nylig med henblik på ”udvikling”. Der er nu mere tale om ”afvikling” – man vil rive ned, bygge nyt, fælde alt, lave haven om til parkeringspladser. Det er klart, at naboerne – der går og værner om egne huse og renoverer og sætter i stand til glæde for hele kvarteret – er i oprør.
Kilde siger
En nabo, som foretrækker at være anonym, siger til Den lille grønne avis:
Vi blev meget overraskede da vi hørte at de nye ejere ville nedrive i stedet for at renovere. Det virker helt skævt at ville erstatte en af kvarterets originale huse med nybyggeri. Nogen af os har boet i kvarteret i mere end 50 år, andre er flyttet hertil, fordi vi netop elsker historien og stemningen i de gamle villaer. Det er netop det særlige ved denne del af Frederiksberg.
Vi er mange i kvarteret, der har overtaget huse med lige så udfordrende tilstandsrapporter som på Jasminvej 4, men her i kvarteret er der heldigvis en lang tradition for at renovere. For det forpligter at købe et ældre hus med historie. Vi ved, at vi blot har dem til låns, før næste generation skal passe på dem.
Vi er meget forundrede over, at politikerne ikke sætter en stopper for nedrivningslysten og sikrer, at flere huse bliver bevaret og renoveret i stedet for. Det går stik imod deres skåltaler om bæredygtighed og kulturhistorie, som man ellers ofte hører her i kommunen.
Modsvar
Jeg har bedt ejeren af Jasminvej 4, der nu kan nedrive og bygge nyt i beton og anlægge to parkeringspladser på grunden – han hedder Henrik Priebe Hold fra PH Invest – om en kommentar på mail. Men han er ikke vendt tilbage på min henvendelse.
Blomsterkvarteret
Jeg var i kvarteret forleden, fordi jeg var ude og besigtige et andet hus, jeg har skrevet om (Gustav Salvinas) og hørte således om nedrivningssagen. Siden er jeg blevet bestormet af læserhenvendelser fra naboer, genboer, folk i kvarteret og arkitekter og bevaringsfolk.
Politiker siger
Nikolaj Bøgh (K) har som den eneste politiker kæmpet for husets bevarelse. Han siger til Den lille grønne avis:
De gamle villaer er en meget væsentlig del af Frederiksbergs identitet og kulturhistorie, og selvom den enkelte villa ikke i alle tilfælde har høj bevaringsværdi vil den ofte være en del af et bevaringsværdigt kulturmiljø. Derfor bør det i alle tilfælde overvejes grundigt, om der bør gives tilladelse til nedrivning af en villa, eller ansøgningen skal afslås. Derfor har vi også netop stillet et forslag i kommunalbestyrelsen om, at alle tilladelser til nedrivninger af villaer skal behandles politisk og vi altid skal overveje alternativer til en nedrivning.
Sagen om nedrivning på Jasminvej 4
– blev første gang behandlet på et møde som en ‘meddelelsessag’ den 31. marts. Herefter fik Konservative overbevist udvalget om, at de skulle ud og kigge nærmere på kvarteret. Udvalget var ude og besigtige villaen og kvarteret den 7. april. På mødet den 26. maj skulle udvalget så tage stilling til, om de ville tillade nedrivning eller nedlægge et paragraf 14 forbud. Sagens dokumenter ligger i referatet her: Klima-, Plan- og Boligudvalget 2022-25 – Udvalgsværelse 1 (frederiksberg.dk)
Til information er medlemmerne af Klima-, Plan-, og Boligudvalget på Frederiksberg – dem, der kunne bestemme over nedrivningen af det lyserøde hus på Jasminvej følgende:
Rasmus Holme Nielsen (EL)
Anders Storgaard (K)
Lone Loklindt (R)
Thyge Enevoldsen (EL)
Malte Løcke (S)
Carina Høedt (K)
Nikolaj Bøgh (K)
Naboer har kæmpe for huset og haven
Naboer og genboere har sendt henvendelser til alle politikere i udvalget. Det kun de Konservative, som har kæmpet imod en nedrivning. Ingen andre har haft kommentarer eller har kæmpet for det fine hus på Jasminvej, som før var ejet af arkæologer – som har passet på det i en menneskealder og som har skabt den fineste have. En rigtig have ”rundt om huset” ikke en for- eller baghave. Alt fjernes nu.
Jeg har spurgt arkitekt Ditlev Rahbek, der bor i kvarteret og som jeg kender i forvejen, om hans tanker om nedrivningen. Han siger: ”Alle elsker at bo midt i historien – men det kræver, at nogen ikke river den ned. Et gammelt, slidt torv i Italien er altid mere levende og charmerende end et spritnyt torv i Herning. Det er ikke tilfældigt, at priserne på Frederiksberg er høje: Det skyldes, at kvartererne stadig bærer præg af deres oprindelige sjæl. I en rig kommune burde det være en selvfølge, at beboerne og kommunen værner om stedet – i stedet for at tillade spekulanter at rive ned og bygge generisk”.
…
Del meget gerne artiklen her med dine venner. Støt meget gerne Den lille Grønne Avis i det videre arbejde med journalistik på Mobilepay 580587.