Det gjorde de, fordi de har læst med i serien #dengrønneindkøbsrejse (en serie, jeg påbegyndte sidste sommer, uden at ane, at det ville ende med mere end halvtreds afsnit – og serien er ikke slut endnu. Du kan læse den ved at gå ind på Instagram – og anvende #dengrønneindkøbsrejse (der er desværre en jysk vvs’er, der har brugt hashtagget i håb om at få flere kunder, så du må lige sortere hans opslag fra :-))
Kommer serien Den Grønne Indkøbrejse herind? Her på Den Lille Grønne Avis. Ja, helt bestemt. Men det giver ikke mening, at lægge alle de gamle afsnit herind – selv om de stadig er aktuelle. Jeg lægger dog lige et par stykker over i denne periode med transition.
I går sad jeg i bilen og tænkte, at jeg kører meget mere rundt efter mad end jeg gjorde før. For et par år siden var der stadig en kvalitetssans i helt almindelige danskeres daglige supermarkeder: Der hvor vi bor. Hvor vi skal have et liv til at hænge sammen. Både når der kommer gæster og når vi bare skal lave noget hurtig, sund, grøn og ikke alt for importeret og ultraforarbejdet mad til hverdag.
Mange af os bor nu i madørkener
Der er mange grunde til, at det er gået galt i DK modsat resten af Europa.
Mange ikke fødevare-kvalificerede chefer fik magt i Fødevare-Danmark samtidig. I de store kæder. Det var uheldigvis nogen, der ikke interesserede sig for mad. Og ikke-vidste-hvad-de-ikke-vidste. Ikke havde en rutine m hverdagsindkøb + madlavning. Som havde blikket rettet mod regneark.
De tog fatale beslutninger. Værst gik det i COOP – hvilket er provokerende, fordi det er en Brugsforening, en forening med to millioner medlemmer, som man burde lave en medlemsbutikker til: Grønne, gode markeder, hvor folk ville kunne få adgang til at købe god mad uden dyre mellemled.
Det var sådan Brugsforeningen var tænkt.
Andre ledere uden madkundskab i andre kæder fulgte trop og gik discount-vejen. De kaldte det ”sund konkurrence” og ”profitmaksimering”.
Og hvis nogen sagde noget til de ekstremt høje priser i de meget rodede og underbemandede butikker, så fik vi en sang fra de varme lande om ”inflation”. Der er ingen inflation. Men en pakke øko smør koster stadig 36 kr. Den er ikke blevet reguleret ned i pris. Det er der ingenting, der er. En liter øko ad libitum mælk fra Thise, der før inflationen kostede 12 kr koster nu 19 kr.
Du har garanteret flere eksempler?
”Markedet ønsker discount” siger cheferne. Og giver os ekstremt ringe og meget dyre indkøbsmuligheder. MEget
Et marked er et sted hvor folk mødes om handel. Man vil gerne købe noget på et marked. Det skal helst være noget godt, til en ok pris, noget man ikke bliver syg af på kort eller lang sigt, ikke?
Hvad gør vi for at få grønne markeder i danske byer?
PS. Her kommer lige et tip: Der er Madens Folkemøde med mange stande med lokalt producererede mad og drikke (vi er der også med Botanisk Gin) i weekenden den 15-16-17 maj. Og der er Lyngby Madmarked (ved Stadsarkivet) lørdag den 21. juni 2025 (her er vi også).
Jeg deler gerne lokale markeder. Og har en lille plan om at være med til at starte et madmarked i den bydel, hvor jeg bor… Man bliver jo helt aktivistisk, når noget står så galt til, som det gør med danske supermarkeder (minus nogle få lyspunkter).