Blog

Kvinder & Økonomi

I dag tager jeg hul på at skrive om et nyt stofområde: Økonomi! Kvinder og økonomi. Bæredygtighed og økonomi.

I dag vil jeg komme med et godt råd vedrørende sygeforsikring. Men først lidt baggrund.

Fire femtedele af verdens jord, guld, penge, aktier, obligationer, virksomheder og alle andre ressourcer er ejet af mænd. Mænd ejer verden – og har dermed magt til at ændre verden – det er det, der er interessant for os, der ikke synes, at det går hurtigt nok med bæredygtighed og grøn omstilling. Kvinder er statistik set mere optagede af bæredygtighed, etik og socialt ansvar. Kvinder ejer ganske lidt. De arver også ganske lidt, mærkeligt nok. Mænd har altid været dem, der har arvet gods, guld og grønne skove (selvfølgelig er der undtagelser). Kvinder har heller ikke magt over pengene i bankbestyrelser og andre bestyrelser (så ville meget se anderledes ud). De steder, hvor kvinder har adgang til bestyrelser og topledelser, er økonomien bedre end de steder, hvor der ikke er en bredere sammensætning. Et godt eksempel er Island, hvor man så, hvorledes de virksomheder og bestyrelser, der havde haft kvinder med, klarede sig efter finanskrisen, dem uden kvinder, havde været meget mere risikovillige og testosteron-drevne og derfor var alt håb ude efter finanskrisen. Det her er rigtig spændende. Fordi det, at begge køn er med til at bestemme over pengene i samfundet er en win-win for alle. Mænd og kvinder. Unge og gamle.

Det er lige præcis det der var grunden til, at jeg læste kønsstudier som sidefag på universitetet og efterfølgende havde ligestilling, økonomisk ligestilling og demokratisk lige adgang til der hvor der bliver udøvet magt, som mine stofområder. Jeg skrev om det indtil jeg på linje med rigtig mange andre, der har skrevet om disse emner, fik nok af at blive banket løs på af … mænd, der er sure over, at en kvindelig journalist skrev noget om det her.

Så har man hørt det med, vil du tænke, hvis du kendte mig dengang jeg var en ung livlig bartender (Annette er du med her?), der sjældent fik løn, fordi jeg skrev alt mad og drikke på regning måneden igennem.Og festede måneden igennem. Men ja. Det skal handle om kvinder og økonomi.

Jeg blev nemlig klogere med alderen. Det krævede rigtig mange lussinger. Selvfølgelig. Men klogere blev jeg.

Meget ofte, når jeg skriver om alt muligt andet, så bliver jeg spurgt om økonomi. Det fandt jeg meget mærkeligt i begyndelsen, og meget privat, nu har jeg vænnet mig til det. Og jeg erkender, at jeg også selv tænker “hvor kommer pengene fra” når jeg læser om en eller anden forfatter, der tager halve og hele år ud af kalenderen for at skrive (noget jeg altid har ønsket mig, og aldrig har haft råd til, fordi jeg altid har været enlig mor med blik på næste termin). Men det var meget underligt, at opleve, at det der interesserede alle mennesker allermest, da jeg byggede et hus – som var så spændende, synes jeg, på alle mulige fronter – man kunne spørge om alt muligt vedrørende klimabyggeri, træfiberisolering,