Bæredygtighed

Bevar eller forklar – handler især om kvalitet

Hvad er op og ned når vi taler om “Bevar eller forklar” – og arkitektoniske kvaliteter?

Kære alle sammen,

Den dag, jeg på mine kanaler meddelte, at jeg stillede op til Folketinget, skrev jeg “I har fulgt mig i tykt og tyndt og vi har oplevet mange sjove og skæve ting sammen” (26.februar) og jeg bad jer om at tage med på en ny rejse. Mod politik. For jeg ville se om jeg kunne tage en for holdet og komme ind og ændre noget politisk. Især på bygningsbevaringsområdet – efter i mange år at have kæmpet nedefra som grøn græsrod og klimajournalist. Her er vi nu. Jeg kæmper for at vi skal bevare flere gode bygninger af god kvalitet i Danmark under overskriften “Bevar eller forklar” (jeg har ikke fundet på termen). Fordi det er ekstremt klimabelastende at rive gode materialer ned og bygge nyt og fordi vi ikke passer på kulturarven for kommende generationer.

Der er svar, jeg må give

Jeg har deltaget i de interviews og debatter, jeg synes var nødvendige i den aktuelle sag. Undervejs er der opstået nogle spørgsmål til dispositioner, jeg selv har truffet gennem tiden. Dem vil jeg nu svare på, før jeg lukker fuldkommen ned for denne sag.

Skulle der være enkelte ting i opslaget, som I har brug for at få opklaret, så kan I som altid skrive til mig nedenfor.

Sommerhusnedrivning?

Der er fornyet interesse for at jeg den 1.november 2013 var ansvarlig for at rive et 1960-sommerhus på 40 m2 ned. Det lå på den grund, som jeg havde erhvervet i sensommeren 2013. Nedrivningen blev filmet og bragt på TV2. Formålet med formidlingen af denne case var at sætte fokus på (manglende) bevaringsværdier – og hvordan vi bør bygge mere holdbart.

Nedrivningen af dødsboet blev vist i bedste sendetid på TV2 i mine programmer om at bygge bæredygtigt.

Programmerne blev bragt første gang i foråret 2014 på TV2’s hovedkanal og igen flere gange siden og er først for et par år siden fjernet fra TV2-Play.

Sommerhuset er kommet til at lyde som et bevaringsværdigt palads i pressen. Lad mig derfor tage ordet, for at forklare helt faktuelt, hvad principperne for “bevar eller forklar” egentlig betyder.

Jeg kæmper for, at flere gode bygninger bliver stående i Danmark

Vi river alt for meget kvalitet ned. Vi bygger alt for meget nyt i klimabelastende materialer som beton (altså de ikke biobaserede materialer).

Denne form for nybyggeri belaster de planetære grænser og står for over en trediedel af vores fossile udledninger.

Nybyggeriet gør, at Danmark har en meget tidlig Overshoot Day – vi trækker over på naturens ressourcer ved at forbruge glas, stål, beton, cement og metaller i nybyg.

Det selvbyggede sommerhus indendørs.

Arne Jacobsen bør bevares – klamphuggeri kan godt få nedrivningstilladelse

Hvis et hus er grundlæggende god kvalitet – som fx Arne Jacobsen Klubhuset i Gentofte, som er bygget i røde sten, som er nyistandsat i 2025 for millioner (af borgernes penge) og som indeholder arkitektoniske kvaliteteter (hvad et bevaringsværdigt Arne Jacobsen-hus unægteligt gør, de er fx alle totalt fredede i Sverige), så bør det ikke kunne rives ned. I følge den fremtidige lovgivning, som vi arbejder på – og som står i regeringsgrundlaget.

Man har lignende regler for at undgå at miste kulturarv i næsten alle de lande vi normalt sammenligner os med. At indføre principper om at bevare ressourcer og kulturarv er gammeldags sund fornuft.

I sagen med Arne Jacobsen-klubhuset burde det være svært at forklare, at man ønsker at nedrive, sådan som flertallet i kommunalbestyrelsen fremfører ønsker om.

Her handles imod de råd, kommunen har fået fra egen forvaltning (dygtige arkitekter, som har skabt tegninger, der viser hvordan klubhuset på over 1000 m2 kan integreres i et kommende sportsanlæg).

Politikerne i Gentofte følger ikke egen arkitekturpolitik og vil rive bevaringsværdig kulturarv ned
Arne Jacobsen Klubhuset. Originalt interiør i knastfrit træ. Alt er kategoriseret bevaringsværdigt. Foto Signe Wenneberg.

I sådan et tilfælde, hvor en god og sund bygning, bygget af gode materialer kommer i fare, her burde der være lovgivning, som tager hånd om bygninger, som ikke kan tale selv. Her må vi have en lovgivning, der passer på vores bygningskulturarv. Så vi ikke fjerner bygningskulturarv – og gode ressourcer – som vi har til låns fra kommende generationer.

Kan der være tilfælde, hvor det er helt ok at rive ned? Naturligvis

Det har jeg altid sagt.

Det er faktisk det, der ligger i “bevar ELLER forklar”.

Selvbyggersommerhuse fra 1960erne

Tilbage til sommerhuset, som havde tilhørt en lidt sørgelig skæbne. Han havde bygget i 1968. Og havde boet fast i sommerhuset til sin død sammen med en stor sort hund.

Der var også en lille ramponeret pool. Den var nem at fjerne fordi den havde bløde sider af plastik.

Grunden og dødsboet havde været til salg i halvandet år

Jeg kunne godt se, at det lille selvbyggede sommerhus på 40 kvadratmeter var noget medtaget. Men jeg gav alligevel et bud, som var indenfor mit budget. Hele processen er velbeskrevet i min bog “Byg bæredygtigt – med træ, genbrug og nøjsomhed” som udkom i 2014 og stadig kan findes på biblioteket.

Fra klamphuggeri til kvalitetsbyggeri

Straks efter overtagelsen konsulterede jeg forskellige arkitekter. Jeg håbede, de ville kunne finde kvaliteter i huset. Det gjorde de ikke. Huset var ikke beboeligt af mange årsager. Men grunden var fin.

Jeg tænkte, at jeg måske kunne have en skurvogn på grunden – eller bygge et lille bæredygtigt hus i genbrugsmaterialer. Og så gav jeg mig til at finde ud af, om der dog ikke var noget, fra det eksisterende hus, som ejeren selv havde bygget i 1968, der kunne genbruges. Og hvordan man kunne bygge mere holdbart og i bedre kvalitet, end denne selvbygger havde gjort i 1968.

Det viste sig at huset var klassisk klamphuggeri. Her var udelukkende brugt tidens dårligste materialer (1968). Eternit. Asbest. Flamingo. Våd glasuld. Masonit. Væggene var af tynde mdf-plader og fugtige masonit plader. Opvarmning var nogle el-radiatorer og en gammel kakkelovn. Elinstallationer var hjemmelavede. Vinduesruder punkterede. Toilet, afløb- og kloakforhold ikke i orden. Der var råd og svamp og fugt.

Copyright / Foto Signe Wenneberg
Copyrigtht / Foto Signe Wenneberg
Ledninger for sig. Brædder for sig. Hårde hvidevarer (der ikke virkede) for sig.
Nyheden som den så ud i Se & Hør i 2013.

Gode træer

Da jeg fandt grunden i Holløse, som ligger mellem Vejby og Tisvildeleje, havde ingen kigget på den i meget lang tid. Den var helt overbegroet – hvad jo ikke skræmmer mig – og jeg faldt for, at ejeren havde plantet virkelig gode træer og buske på grunden og der var et godt lysindfald.

Jeg elskede alle fuglehusene, der jo vidnede om, at her havde boet en dyreven. I et forladt bassin i haven fandt jeg frøer og også en stor rød levende karpe, som havde overlevet halvandet år uden fiskefoder (jeg fik senere bragt den til en større karpedam på et slot, hvor den kunne nyde sit otium).

Der er overtræk på naturens ressourcer

Jeg kan huske, at jeg var meget indigneret den dag vi rev huset ned. Derfor har jeg lige siden husket datoen. 1. november. Det var ligesom, der var et før og et efter den dato.

Jeg var så vred på materialernes vegne. For hvis man i udgangspunktet – dengang i 1968 – havde bygget bedre, havde behandlet Moder Naturs materialer bedre, valgt bedre, sørget for bedre kvalitet, ja, så havde der været et hus på grunden, som jeg kunne renovere og som ville have holdt til flere generationer.

Denne indignation og vrede gjorde, at jeg kom til at nørde meget i bæredygtigt byggeri og nedrivninger i de næste mange år efter. Som mange vil vide.

I i første omgang nørdede jeg byggeri i forbindelse med det, jeg nu stod for at bygge på grunden. Jeg måtte trække min idé om at bygge et faldeværdigt skur i genbrugspaller tilbage (virkelig dum idé, men det fandt jeg først ud af da jeg satte mig ind i bæredygtigt byggeri). Sagen er, hvis jeg byggede det af skrammel-materialer, så ville jeg gøre mig skyldig i samme forseelse, som det der hidtil var sket her på grunden: Kort holdbarhed.

Bygge holdbart

Jeg måtte bygge noget, der kunne holde til mange generationer, hvis jeg virkelig ville bygge bæredygtigt. Det vil sige, at jeg måtte bygge i virkelig god kvalitet og i biobasede materialer. Jeg har skrevet alt om det i bogen “Byg Bæredygtigt” og i en masse artikler i Politiken og på en blog, dengang det stod på. Foruden at det jo blev til TV2-programmer, hvor jeg viste, hvordan man kan bygge bæredygtigt med nøjsomhed, med genbrug og med omtanke. Plus jeg holdt mange workshops med miljøstyrelsen efterfølgende. Så det her er virkelig bleve formidlet.

Her er det bæredygtige træhus på pæle (uden betonfundament), som jeg lod bygge i stedet. 98,7 % træ. Genbrugsdøre, genbrugsvinduer og alt i interiør inde i huset var genbrug. Træet var FCS-certificeret og nyt, fordi det således kan holde i mindst 150 år. Huset er tappet og dyvlet sammen, så det evt kan flyttes. Ingen skruer. En erfaren lokal tømrermester påtog sig opgaven – så han samtidig kunne lære unge svende op i gamle byggemetoder. Jeg ejer ikke huset mere. Foto: Copyright Ditte Isager fra bogen Byg Bæredygtigt.
Foto: Ditte Isager. Alt inde i huset var genbrug.
Huset er tappet sammen – og der er brugt dyvler. Foto: Ditte Isager til bogen Byg Bæredygtigt.
I samtale med Arkitekt Erik Juul, som er ekspert i bæredygtigt byggeri. Han tegnede Brombærhuset og fulgte processen i samspil med en lokal tømrermester. Foto: Ditte Isager.

Se, det var historien om, at jeg var med til at rive et sommerhus ned. Hvis der er mere du vil vide om nedrivningen og byggeriet, så kan du spørge nedenfor (i en god tone – jeg kommer ikke til at svare i tråde på sociale medier, så spørg nedenfor).

PS. Der er flere kritikpunkter af mig i pressen i disse dage. Her er nogle af dem:

1. Jeg har selv revet ned. Ja, det har jeg fortalt om her. Det har aldrig været hemmeligt. Det blev vist på tv og i artikler og bog.

Foto fra DR. Man kan stadig se programmet Jorden Kalder om nedrivning og bæredygtigt byggeri.

Bestyrelse

2. Jeg sidder i bestyrelsen for et nedrivningsfirma – ja, det har jeg ofte fortalt om og været åben om. Den dag jeg begyndte i bestyrelsen var tv-seerne også med. Det blev sendt i DR i programmet “Jorden Kalder”, hvor vi sammen satte fokus på, hvordan vi må bevare mere og rive mindre ned og med større omtanke.

Jeg har siddet i bestyrelser siden jeg var i slutningen af 20erne. Og jeg har haft mange forskellige spændende kunder i min konsulentvirksomhed, der har rådgivet mange kunder om kommunikation og bæredygtighed gennem tiden. Her har jeg hjulpet nedrivningsfirmaet her med en transition til mere cirkularitet og grøn omstilling. I sidste uge vandt de en grøn gazelle for deres arbejde. Så langt så godt.

Fun fact: Jeg mødte i øvrigt nedrivningsfirmaet, fordi det var dem, der var bedst til at “miljøsortere materialer” og det var derfor dem, jeg havde hyret til opgaven med at nedrive sommerhuset i 2013.

Vi har nu nået de mål, som jeg satte da jeg indledte samarbejdet.

Vi har genåbnet Sankt Clara Mølle i Roskilde (lukkede i 1980erne) det er en socialøkonomisk genbrugscentral for byggematerialer – alt fra mursten til døre og vaske. Vi er nu tilmeldt Reduction Roadmap (at byggeriet vil overholde Parisaftalen). Vi ESG-rapporterer. Vi har seriøst fokus på tranformation. Jeg har derfor meddelt ejerleder og bestyrelsesformand, at jeg fratræder min post i bestyrelsen ved årets udgang og efter generalforsamling.

Da den første frost kom forleden. Mit drivhus fra maj 2023. Foto Signe Wenneberg. Copyright.

Drivhus

3. Jeg har et drivhus i min have som er 19,4 kvadratmeter stort. Dette drivhus er mit drivhus nummer fire i mit liv. Før i tiden skulle man anmelde drivhuse over 9.9 m2 og derfor var mit første drivhus netop lige under 10 m2. Men regeringen liberaliserede reglerne i 2018 (og jeg var fan af det), så man må have op til 50 m2 småbygninger på sin grund uden at anmelde.

“Reglerne for småbygninger (sekundær bebyggelse) på egen grund op til 50 kvadratmeter findes i Bygningsreglementet 2018 (BR18) under §§ 5, 180, 181, 182 og 183. Loven tillader opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser uden byggetilladelse, så længe de står på terræn, ikke bruges til beboelse og overholder byggeretten”. 

Den nye lovgivning fulgte jeg i 2023. Det viser sig dog, at jeg har forsømt at melde vores drivhus ind på husets BBR (det har jeg gjort nu, når man ikke går i salgstanker er det ikke lige noget man tænker over). Jeg er i dialog med kommunen om alle detaljer vedrørende mit drivhus lige nu, så det kan bringes i orden.

Jeg har medvirket i Genstart (optaget onsdag, sendt fredag) og i P1-debat torsdag om sagen i sidste uge. P1-orientering tegnede fredag eftermiddag et portræt af mig, med kun en kilde og de meddelte, at de havde rakt ud til mig og at jeg ikke havde ønsket at deltage. Dette er forkert. Jeg er IKKE blevet kontaktet på nogen måde.

Køkken

4. Køkkenrenovering: Kilden, en tidligere følger af min Instagram-kanal, kom i P1-orientering fredag eftermiddag med nogle nye anklager. Hun fremførte, at jeg har udskiftet et meget udslidt plastik-laminat-køkken fra 1984. Det gjorde jeg, da vi flyttede ind i vores nuværende hus for tre et halvt år siden. Dette havde hun set på Instagram. Hvor jeg igen havde brugt byggeriet som case og hvor jeg trin for trin havde gennemgået bevaringskvaliteter og det modsatte. Jeg forsøgte at gøre det illustrativt og at bruge projektet som eksempel, da jeg i efteråret 2023 sammen med et lille svensk firma byggede et gammeldags forrammekøkken i massiv FSC-træ. Jeg lavede i øvrigt også en reportage fra deres snedkerværksted i en svensk skov.

Detalje fra min nabos fine køkken fra 1930. Det har aldrig været skriftet. I gennemsnit skiftes danske køkkener hvert 11 år. Jeg har læst et sted, at køkkener i de rige kommuner skriftes hvert 6 år. Men ikke min nabos. Vi skal sørge for at omgive os med kvalitet, så det kan holde til mere end en generation.

Det køkken vi har nu mimer det gode køkken, som min ældre nabo har – og som dermed passer til vores huse fra 1930. Min nabo har aldrig skiftet sit køkken. Desværre var de originale køkken her i huset revet ud og gjort meget mindre, og der var sat noget ikke så god kvalitet ind i 1984. Den fejl har jeg nu rettet op, så der i dag er et køkken, som kan holde lige så længe som min nabos fine køkken. Det er sådan vi må tænke. At passe på gamle huse kræver, at vi restaurerer, fornyer, tilbagefører, bygger med gode materialer – sådan at husene kan holde meget længe.

Køkkenet fra 1984 var i udgangspunktet ikke af en sådan kvalitet, at det kunne holde mere end 40 år. Materialer var af korttidsvarende kvalitet (plastik og laminat) og der var el-installationer og afløb som var problematiske.

Fremtiden må tilhøre køkkener som min nabos, der har holdt siden 1930.

Køleskabet fra det gamle køkken fungerer nu i kælderen, enkelte skabe er genbrugt, beslag er givet videre. Alt er sendt videre så godt som det nu kunne lade sig gøre (blandt andet til en med kolonihavehus). Der er nu toilet og håndvask, hvor der før var køkkenvask og afløb (før var der toilet i kælder og toilet på 1.sal, toiletrummet i kælder er nu et spisekammer). Der var ikke toilet på etagen før og det var der brug for, da etagen også fungerede som kontor/arbejdsplads (erhverv). Køkkenet har skiftet plads her i huset og er nu at finde i et større rum tæt på hoveddøren, så det er nemt at komme til.

De faktiske forhold ved indflytning. Med det gamle køkken. Køleskabet og bordet har vi endnu. Andet er givet videre.

Vi passer ikke på husene ved at lade stå til

5. Jeg kan læse i pressen om politianmeldelser. Jeg har ikke selv hørt fra politiet endnu. Min advokat står klar til at modtage eventuelle politianmeldelser.

Tak fordi du læser med her på Den lille grønne avis

Vi står midt i en klima- og ressourcerkrise, så der er nok, vi skal have taget fat på og nok at skrive hjem om.

Hvis der er noget du vil spørge om, så kan du skrive i kommentarfeltet nedenfor dette indlæg. Jeg svarer kun, hvis det foregår i en ordentlig tone

2 kommentarer

  1. Kære Signe. Jeg vil bare sige at vi er mange der bakker dig op. Det er så utrolig vigtigt at du sætter fokus på bæredygtigt byggeri og jeg synes du har taget de (meget hårde) slag fra sidste uge på en meget saglig og rolig måde. Vi SKAL kunne snakke om det her, uden at det bliver en diskussion om smag og ejendomsret. Vi SKAL insistere på at bevare kulturarv og bygge i gode materialer. Så tusind tak fordi du bruger din platform og dit politiske virke til at gøre en forskel – også selvom det her unægteligt har været en hård omgang. Bliv endelig ved og hold ud!

  2. Hej Signe jeg har ved forskellige opslag støttet dig i sagen, for fokus flyttede sig jo fra problemet du påpeger til personen. Desværre har du oplevet på den hårde måde at politiker er nemt bytte og ingen lytter til fakta. Vi bor nu i Gentofte og jeg ser fine flotte huse lade livet for sørgelige firkantet beton og glas rædsler. Og den samme tendens ser vi i vores kolonihave. Det er godt at høre i arbejder på lovgivningen det er der virkelig brug for. Ss Monica (tidligere ingelstrupvej)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *