Til Folketingets åbning tirsdag den 7.oktober skulle man lede meget længe efter de gode grønne nyheder. Men der var en. Den vender vi tilbage til.
Lad os lige først huske det her: Regeringen er valgt på et klart klimamandat fra befolkningen.
Klima, natur, miljø har været de vigtigste temaer ved de seneste tre folketingsvalg – (sammen med sundhed efter pandemien). Befolkningen er – det viser alle undersøgelser – stadig optaget af klima og bæredygtighed i stort tal. Og ønsker, at deres folkevalgte tager affære. Lad os lige huske det.
Alligevel, så træder klima, miljø og biodiversitet mere og mere i baggrunden af oprustning, hybridkrig og opfordringer til vækst/forbrug
Naturen er i alvorligt dårlig tilstand – til vands og til lands. Vi har mindst vild natur i Europa.
En ny rapport fra Aarhus Universitet om biodiversitets-tragedien, der blev fremlagt for regeringen og Folketingets partier onsdag den 8.oktober viser, at der er en enorm tilbagegang af arter og naturtyper, som vi risikerer at tabe, hvis udviklingen ikke bliver vendt. Læs mere hos Danmarks Naturfredningsforening her.
Klimaminister, transportminister og miljøminister fra hele tiden alvorlige anmærkninger og kan nu heller ikke dokumentere, at de penge, der er sat af til klimainitiativer og grøn omstilling i deres ministerier bruges til klimainitiativer.
Der skete noget alvorligt i denne uge
Statsrevisorerne kom med en “skrap kritik” af hvordan særligt Klimaministeriet (Lars Aagaard) og Transportministeriet (Thomas Danielsen, det er ham der har skåret kraftigt i den kollektive transport og sat priserne op med to-cifrede procentsatser) ikke har styr på klimaindsatser. Specifikt – hvordan man forvalter + måler på klimaeffekten af de knap otte milliarder (7,9 milliarder skatte-kroner) – der gennem puljer er sat af til, at vi kan nå vores klimamål. (Læs mere her)
Man kan ikke dokumentere at pengene er brugt til grøn omstilling i ministerierne.
Det hele sejler. Vandet stiger. Temperaturen stiger. Biodiversiteten falder.
Biodiversitetslov – hurra!
Derfor er det værd at bemærke følgende lille positivie passus, der kom ud i bulletin om Lovarbejdet for Folketingsåret 2025/2026 fra Statsministeriet 7.oktober 2025:
“Lov om natur og biodiversitet (Feb II)” – med formål “at indføre en lov om natur og biodiversitet … [der] sætter rammerne for virkemidler til at opnå … beskyttede og strengt beskyttede områder”… regeringen vil “lave en lov for beskyttede og strengt beskyttede områder, så vi kan få mere natur og mere biodiversitet”.
Det haster med fokus på klima, miljø og biodiversitet
Det lille grønne lys i oktober-tusmørket vækker begejstring – men naturligvis også forventninger – hos de mange eksperter, forskere, grønne organisationer, der i årevis har kæmpet for fokus på biodiversitet.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding siger til Den lille grønne avis:
– “Det er utrolig glædeligt at vi nu kan se natur- og biodiversitetsloven på lovprogrammet. Nu starter kampen for at gøre loven ambitiøs. I 2030 skal vi have 20% beskyttet natur i Danmark og på længere sigt 30% beskyttet natur, helt i overensstemmelse med de internationale mål. Samtidig skal definitionerne være skarpe. Det skal være slut med at tælle golfbaner, parkeringspladser og majsmarker med som beskyttet natur, hvilket Danmark jo hidtil har gjort. Jeg glæder mig til at komme i gang“.
Og Maria Reumert Gjerding fortsætter med henvisning til Aarhus-rapporten og tab af arter:
– “Naturen fortsætter sin tilbagegang, og det går stadig kun den forkerte vej. Vi er EUs mest naturforarmede land – med mindst beskyttet natur, og tilsvarende mest landbrug. Den balance skal selve ændres – og derfor har vi brug for en biodiversitetslov”.
Forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand, peger på behovet for at skærpe rammerne, så loven bliver et reelt værktøj og ikke blot symbolpolitik og siger til Den lille grønne avis:
– “En biodiversitetslov kan blive et vendepunkt for biodiversiteten i Danmark. Vi ved hvad der skal til; meget mere beskyttet og sammenhængende plads af høj kvalitet for biodiversiteten. Hvis loven hviler på forskningsbaseret viden og sætter langsigtede og bindende mål for beskyttelse og genopretning, kan vi vende tabet af biodiversitet til fremgang. Dermed skaber vi grundlaget for, at de kommende generationer kan opleve en rig og mangfoldig natur“
Og Signe Normand siger videre på LinkedIn:
– “Det er positivt, at forslaget om en biodiversitetslov er sat på til februar. Det betyder, at man starter arbejdet med loven op her i efteråret. Det vidner om, at man gerne vil prioritere natur og biodiversitet.”
OBS: Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan – ligesom Etisk Råd – der rådgiver regeringen og Folketinget om at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang. De har anbefalet, at Danmark får en mål- og rammesættende biodiversitetslov. Loven skal fastsætte bindende mål i overensstemmelse med EU og FN. Der skal løbende følges op på, hvordan målene nås. Jeg havde lejlighed til at være moderator på Biodiversitetsrådets konference på Christiansborg i vinter
Du kan læse alle anbefalingerne til en dansk biodiversitetslov her:
De planetære grænser er overskredet
Hvis vi ikke har en sund jord, rent drikkevand, et godt havmiljø – og hvis der ikke er artsrigdom og bestøvere til fødebrugsvarer i fremtiden, så er der ikke rigtig noget at kæmpe for med alt det kommende krigs-materiel, vel?
Med EU’s Biodiversitetsstrategi blev det for længe siden besluttet, at 30 % af naturen i EU skal være beskyttet. 10 % af naturen skal være strengt beskyttet inden 2030. EU’s nye naturgenopretningslov stiller krav til, at medlemslandene genopretter vigtig natur inden 2030.
Men danske regerninger har længe hængt i bremsen. Allerede tilbage i 2020 forsøgte flere folketingsmedlemmer at stille forslag om den biodiversitetslov, som efter alt at dømme kommer nu. Det er alt for sent. Men det er værd at bemærke.
Støt Den lille grønne avis
på MobilePay 580587 eller med abonnement – på forhånd tak. Den lille grønne rebelavis og nyhedsbrevet finansieres udelukkende af læserne.