Brevkassen: Hvad siger vi til dem der flyver meget?

Her kommer ugens spørgsmål som passer virkelig perfekt til en anden historie, jeg bringer i denne uge om at rejse bæredygtigt. Og det er et spørgsmål jeg meget ofte har fået på Instagram – nu kom det her til brevkassen og jeg vil være glad for at svare. Og jeg tror, at mit svar vil være ret overraskende for mange.

Læser går lidt i stykker af at høre om alle de flyrejser

Kære Signe
Tak for din inspirerende og utrættelige indsats på klimaområdet. Her kommer et spørgsmål, som har rumsteret i mig længe, og som jeg kæmper meget med at finde svar på. Måske du kan bidrage til at kvalificere mine reflektioner. Det handler om:

Hvordan håndterer jeg, at de mennesker, jeg holder af, flyver åndsvagt meget?!
Jeg har selv ikke fløjet i to år, jeg har ingen aktuelle planer om at sætte mig ind i et fly, og det fortæller jeg gerne, når folk spørger, hvad jeg skal i sommerferien.

Dialogen lyder typisk: 

Hvor skal I hen i sommerferien?

Vi skal til Sverige/Østrig/Paris – vi vil helst køre – svarer jeg.

Er det pga klimaet? 

Ja. Svarer jeg. Og så stopper den der.

Jeg går i stykker indvendigt af konstant at høre om alle folks flyrejser – jeg ved ikke hvad jeg skal svare, for jeg har ikke lyst til at være den frelste, bedrevidende type, som belærer folk om, hvordan de skal leve.

Ikke så meget, fordi det ødelægger stemningen, det skal jeg nok klare – men værre: fordi jeg ikke tror på, det rykker noget.

Jeg tror ikke rigtigt på skam som en strategi, jeg tror på at inspirere andre og vise, at det bæredygtige liv er et godt liv. Det rykker bare ikke rigtigt noget, folk vil stadig helst til Thailand, åbenbart.

Jeg kender alle modargumenterne – der skal strukturelle løsninger til, vi kan jo ikke holde op med at udforske verden, flytrafikken er kun en lille andel, Danmark er et lille land der ikke fylder så meget i det store billede – og til det har jeg bare at sige: Beregn dit eget klimaaftryk og gør så op med dig selv, om du synes, du vil putte et halvt ton CO2 oveni på en tur til Mallorca.

Men så er vi tilbage til at gå og skælde ud på folk, og får det dem overhovedet til at ændre adfærd?

Hvad mener du?

Bedste hilsner og jeg glæder mig meget til dit svar – fra Togdamen

Kære Togdame

Jeg er virkelig glad for dit meget velformulerede spørgsmål – som gengiver masser af læseres frustrationer, som jeg har hørt gennem tiden.

Jeg har for længe siden selv taget en beslutning om ikke at shame privatpersoner for deres ofte ret skøre forbrug – kloge mennesker, der ikke ser en sammenhæng mellem at rive ned, bygge i beton, spise masser af bøffer, rejse otte gange til udlandet med fly om året (ja, det er en ting). Jeg har besluttet mig for, at jeg går efter det jeg ofte har kaldt:

Magthavere og miljøsvin – altså kæmpe miljøsvin

Dog har jeg engang for et par år siden forsigtigt foreslået på Instagram, at alle holder op med at dele feriebilleder fra fjerne egne. Solbeskinnede strande. Vidunderlige udsigter. Lækre hotelværelser. Flyture. Fordi ALLE der er på sociale medier er influencere, alle er publicister, det er vores nye medievirkelighed. Om folk har 120 følgere, 1200 følgere eller 120.000 (ægte) følgere som jeg har.

Uha, det gik ikke godt med den opfordring. Folk blev meget sure. Og en stor kanon af en influencer gav sig til at skrive om hvilken idiot jeg er og at det i øvrigt er klimabelastende at have to børn, som jeg har. Nuvel.

Vi ved, at ingen reklamer fungerer bedre end anbefalinger på sociale medier fra nogen vi kender eller kender til. (Derfor har sådan en som mig med mange følgere også et enormt ansvar – og det er jeg bevist om).

Alle der udgiver feriebilleder har et ansvar for ferierejseforbrug

For man skal bare kaste et enkelt blik på tråden under de lækre feriebilleder og vi vil se spørgsmål som “hvor har du købt rejsen?” – “aj det gad jeg også godt” – “må afsted” – “hvad hedder hotellet?”. Folk er meget købsparate på en regnvejrsdag i Danmark og glemmer klimakrisen. Den glemmer vi ofte, når det handler om forbrug.

Men tilbage til det du spørger om – skal vi ødelægge stemningen?

Hvad gør jeg? Jeg holder min kæft fuldkommen, når arbejdskolleger, familie og venner taler om næste flyrejse. Eller om en rejse de netop har været på.

Jeg har for længe siden besluttet, at jeg for min egen mentale sundhed og mit eget humør vælger mine kampe med omhu. Og jeg er ikke den, der sidder og shamer først den ene relation og så den næste relation. Jeg kan ikke holde til de samtaler. Jeg gør noget andet:

Jeg bruger så mange timer om ugen – hele ugen – også weekender på at tale og skrive om klimakrisen. Jeg formidler, fordi jeg håber på strukturelle forandringer.

Lige nu sidder jeg for eksempel og venter på et tog på Københavns Hovedbanegård og bruger tiden til at skrive dette svar.

Jeg håber hele tiden på de strukturelle forandringer

Så det ikke er op til den enkelte borger at tage ansvaret for IKKE at købe den billige flybillet til London. Jeg skriver. Og jeg har siddet og skændtes med Klimaminister Lars Aagaard og ja, også med Transportminister Thomas Danielsen i to forskellige aften-tv-programmer, fordi de ikke gør nok for den kollektive transport og fordi de flyafgifter som regeringen har lanceret – og som de lovede os til valget – er latterligt lave.

Jeg arbejder hele tiden utrætteligt med det her. For at nå så meget som muligt – og nå ud til så mange så muligt. Jeg tager ikke tørnen med at ændre adfærd hos mine relationer… De må læse med. De må oplyse sig selv. De må søge viden. De må konsultere deres egen samvittighed.

Har du cyklet til Afrika?

Ligesom jeg også selv gør. For jeg flyver jo også fra tid til anden.

Da børnene boede hjemme fløj vi på en planlagt og rigtig god rejse – ikke en af disse spildte rejser som er ligemeget – vi tog på et ægte eventyr hver 4.år. Sådan et eventyr vil jeg gerne kunne tage på hvert 4 år. Så køber jeg en masse skov og træer og genbruger og undgår andet fossilt forbrug – og det gør jeg jo ikke bare som kompensation. Men som en livsstil. Jeg er ikke flov over mit klimaaftryk. Omvendt kan det også blive meget bedre.

Jeg har ikke i over 20 år været på sommerferie i udlandet

Og så har jeg for mange, mange år siden taget den beslutning, at jeg ikke vil have dårlig samvittighed over vigtige arbejdsrejser. Jeg tænker mig om. Jeg har fx aldrig været på et COP-møde – ikke fordi jeg ikke har været inviteret, det har bare ikke været vigtigt nok. Jeg kører alt forbrug på et minimum efter nødvendighedens princip – også flyrejser – og bliver træt, når nogen på sociale medier spørger “har du cyklet til Afrika”.

Nødhjælp og fokus på det globale syd er så vigtigt, at jeg gerne flyver dertil for at skabe fokus. Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at have fløjet dertil, når jeg forsøger at “gøre godt” når jeg rejser ud som frivillig ulønnet journalist til især Afrika. Jeg gør det med mindfullness – med en samvittighed.

Tager på de nødvendige rejser

Jeg har aflyst arbejdsrejser, hvor der ikke var nok “kød på”. Og når jeg er væk, så forsøger jeg, som andre der arbejder med klima gør, at blive på den destination som mit arbejde har sendt mig ud på. Så tager jeg et par dage der og oplever noget, når nu flyrejsen er foretaget.

Det gjorde jeg fx for nogle år siden, da jeg var på en bestyrelsestur til Venedig. Alle andre tog hjem i hast. Jeg blev nogle dage, fordi rejsen var foretaget og det skulle udnyttes. Det kan jeg anbefale! Som en slags måde at tænke samvittighedsfuldt over de arbejdsrejser, man er på.

Og for sit eget gode humør, der kan man vælge sine kampe med omhu. Også overfor venner og kollger. Jeg tænker det somme tider sådan her: Ja, det er bare ikke nået til erkendelsen endnu. Der har været tider i historien, hvor folk har ignoreret de mest vanvittige fakta i en slags kollektiv massepsykose. Og ja, sådan er den menneskelige natur. Jeg håber, at jeg med mit arbejde kan blive ved med at fastholde at:

Klimakrisen er menneskeskabt – den er skabt af vores fossile forbrug

Så. Nu er jeg kommet ombord på toget til Aarhus og skriver videre herfra.

Det sidste jeg lige vil kommentere, at det du skriver med at inspirere til det bæredygtige forbrug. Ja! Hørt! Det er jo hvad jeg har forsøgt i årevis – jeg har ikke rigtig sagt, at det var hele projektet for mig ved at være på sociale medier, lave grønne bøger, lave podcast om jordforbindelse og tv om giftfri haver og bæredygtig byggeri. Men jeg har hele tiden haft denne ide om at give det bæredygtige liv god presse. Tale det op! Vise rejser i nærområdet. Vise sommerhusferie. Vise dejlig grøn mad. Vise det skønne liv i haven. Og jeg viser aldrig lækre billeder fra fjerne egne. Selvfølgelig ikke!

Håber du kan bruge mit svar! Skriv gerne om du har modtaget det.

Til alle andre: Husk at støtte Den lille grønne avis på MobilePay 580587 eller via bank.