Bygningsbevaring gik i fisk

Danmarks Akvarium: Se godt på billederne nedenfor. Sådan passer vi på vores kulturarv i Danmark. Sådan forvaltes bygningskulturarv på en af de fineste adresser i Kongeriget – i en af de mest ressourcestærke kommuner. Kig på billederne… Det ligner en forladt forstad i Østeuropa. Men vi er i Gentofte Kommune nord for København.

Hvordan kunne det gå så galt? Her på den smukke grund nedenfor Charlottenlund Slot – der i gamle dage rummede de kongelige stalde (parkeringspladsen har stadig samme mål som den gamle dronnings ridebane). Her i fredskoven overfor Charlottenlund Strandpark med udsigt til skov og til vandet.

Vores elskede akvarium

Den 31.oktober 2012 blev Danmarks Akvarium forladt. Siden 1939 havde “Akvariet” – som vi kaldte det i daglig tale – haft til huse i den smukke gennemførte funkisbygning.

Nu skulle der være plads til mere og andet. Man byggede “Den Blå Planet” i Kastrup og fremover var det her, man kunne se på fisk.

Det nye akvarium blev åbnet i marts 2013 – just i tide til, at vi kunne holde min søns 13 års fødselsdag derude i april 2013 med hele klassen. Vi skulle se på alt det nye – og markere, at vi kunne fortsætte med at se på de spændende fisk, også selv om der ikke længere var et akvarium lige her i vores baghave i Charlottenlund og Gentofte.

Min yngste søn havde haft en vane med at komme på “Akvariet” med sine bedsteforældre, hvis de gik tur uden os. Og han kendte derfor hver en krog af den gamle bygning og elskede særligt undervisnings-afsnittet, hvor man kunne ligge på knæ med hænder i vand og røre ved fisk. Følelsen af en skællet skrubbe mellem hænderne var uforglemmelig.

Det her er mere end en bygning. Det er kulturhistorie og minder. Danmarks Akvarium var en højt skattet kulturinstitution i den kommune, hvor mine børn er vokset op.

Gennemført funkis

Efter bygningen blev forladt, ventede vi fra nærområdet i spænding. Det skulle blive interessant at se, hvad man ville bruge den gamle bevaringsværdige bygning til.

Borgergrupper var fremme med ønske om et kulturhus

Efter lukningen blev der arbejdet intenst blandt lokale borgere for at redde bygningen. Nogle talte om et Øresundsakvarium. Andre om gastronomi og kultur. Initiativet KulturAkvariet foreslog allerede i 2013 at omdanne stedet til et lokalt kulturhus. Noget der i den grad mangler i Gentofte – der over årene har mistet flere teatre, biograf på Jægersborg Allé, danseetablissement ved Charlottenlund station og på Ordrup Jagtvej, værtshuse med mere. Her er blevet lidt kedeligt – og her mangler et kulturhus.

Andre lokale bevaringsstemmer – bl.a. professor i kulturarv, transformation og restaurering ved Institut for Arkitektur og Kultur på Det Kongelige Akademi – Christoffer Harlang, der bor og er vokset op i Hellerup. Han fulgte lukningen af bygningen tæt og advarede om, at bygningen ville blive tabt for eftertiden, hvis der ikke skete noget hurtigt.

Jeg har bedt ham om en frisk kommentar til den nuværende tilstand af Akvariet. Han siger:

Ulækker omgang med ressourcer

“Ud fra et kulturelt og bygningsbevaringssynspunkt perspektiv, så er det vi ser her jo ulækkert. Det er skandaløst, at vi smadrer bygninger i en tid med klimakrise og ressourcekrise – hvor de planetære grænser er overskredet. Vi skal passe på det, vi har. Vi skal ikke forbruge nyt og nyt og nyt.

Pinligt og begrædeligt

Det er pinligt og begrædeligt, at det kan se ud som om, der her har været en forretningsmodel om intentionelt at lade bygningen forfalde, så det kan frigøre en ”byggeret”. Bygningen blev oprindeligt solgt med henblik på en transformation, der kunne opretholde bygningens bevaringsværdier og historie. Man får det indtryk, at ejeren fra 2013-2024 med vilje har ladet ejendommen forfalde. Vinduerne har stået åbne og hullede. Der har været træer i tagrender. Bygningen har ikke været opvarmet og har stået ulåst i perioder. Det er meget, meget ærgerligt at det ”bevidste forfald” er blevet en forretningsmodel”.

Harlang fortsætter: “Jeg er kommet i bygningen altid. Også da den lige var forladt. Vi har haft nogle projekter derude. Der var nogle problemer med bygningen fra start – med at få bygningen til at blive egnet til scenekunst og kultur, men det kunne løses. Man – ejerne – fandt så ud af at det var for besværligt. Og man valgte tilsyneladende en strategi med det bevidste forfald. Det handler om: Man lader en bygning med en meget god beliggenhed – fredet eller bevaringsværdig – stå åben og udsat for vind og vejr gennem en årrække. Og så kan man tjene store penge på, at bygningen kan rives ned og man kan få ret til at bygge nyt på en ubetalelig grund”.

Smadremænd

Harlang fortsætter: – “Man får det indtryk, at ejerne bevidst har tjent mange penge på at købe en bevaringsværdig bygning og lade den forfalde.

Bygningsfredningsloven – som den her bygning end ikke er omfattet af (da den ikke er fredet, red.) – er meget svag hvad det her angår. Men der står dog en smuk formulering om at man skal holde bygningen tæt på ”fag og tag”. Slutter Christoffer Harlang.

Kommunen

Jeg har forhørt mig lidt rundt i kommunen. Det lader til, at gode unavngivne medarbejdere i forvaltningen er frustrerede over, at der ikke fra politisk side er blevet givet mulighed for at slå hårdt ned på ejerens misligholdelse af matriklen.

Det lader også til, at Planmyndigheden – Plan & Byg – har forholdt sig bevidst defensivt og passivt i denne dag.

Jeg fik fat i kommunens arkitekturrådgiver gennem en årrække (det, der i andre større kommuner hedder en Stadsarkitekt – og som arbejder tværgående) Christian Olesen arkitekt maa, der fortæller, at han er grædefærdig hver gang han går forbi bygningen og han har følgende kommentar:

“Det her hændelsesforløb og resultatet er i 100 procent modsætning til Gentofte Kommunes arkitekturpolitik”

Politikere istemmer

Marie Brixtofte, der er spidskandidat og borgmesterkandidat for Venstre i Gentofte og som dermed repræsenterer oppositionen til det konservative flertal, siger:

“Det er tragisk, at det tidligere Danmarks Akvarium har fået lov til at forfalde gennem 13 år – så meget, at bygningen nu ikke længere kan reddes. Det kunne være undgået, hvis man fra starten havde stillet krav til de skiftende ejere om at passe på bygningen og for eksempel sikre, at der blev holdt varme på. Det er uforståeligt, at man bare har set til, mens et stykke vigtig kulturhistorie forfaldt for øjnene af os”.

Helene Brochmann er spidskandidat og sidder i kommunalbestyrelsen for SF – hun siger:

“Det er helt uacceptabelt, at akvariet har fået lov til at forfalde på denne måde. Det er nyt for mig, at der er lovhjemmel til at stille krav til ejerne, og det undrer mig, at forvaltningen ikke har været opmærksom på dette, hvis det kunne være gjort her. Det kunne også have været relevant i andre, mindre påfaldende sager. Vi burde også have lovhjemmel til at påbyde ejeren at føre bygningen tilbage til dens bevaringsværdige stand. Ellers er muligheden for at give påbud jo ikke noget stærkt værktøj”. 

Begge politikere har siddet i Kommunalbestyrelsen siden 2021.

Konservative har i alle årene fra bygningen blev forladt i 2012 haft flertallet i kommunalbestyrelsen. Ved seneste kommunalvalg 2021 fik de 57 procent af de afgivne stemmer i kommunen.

Kommunen kunne have krævet varme på

Gentofte Kommune havde faktisk både lovhjemmel og mulighed for at kræve, at den tidligere akvariebygning blev passet på.

Ifølge Byggelovens §17 skal ejere holde bygninger i “forsvarlig stand”, så de ikke udgør fare eller forfalder. Det giver kommunerne ret til at udstede påbud om vedligeholdelse – fx at en bygning skal holdes tæt, frostfri og aflåst. I praksis betyder det, at kommunen kunne have krævet, at der blev holdt varme på, at taget blev gjort tæt, og at området blev sikret mod hærværk og indtrængen.

Andre kommuner – som København, Frederiksberg og Roskilde – har tidligere brugt denne bestemmelse aktivt for at beskytte bevaringsværdige bygninger mod forfald.

Gentofte valgte ikke at gøre noget. Selv om det var fuldkommen tydeligt for enhver forbipasserende, at ejerne ikke passede på bygningen, som betød meget for mange af os, der har haft børn, der har rørt ved skællede fisk derinde.

I stedet valgte man en passiv linje. Kommunalbestyrelsen så til fra sidelinjen. Der blev ikke stillet krav om vedligeholdelse eller midlertidig brug. Man førte ikke tilsyn.

Bygningen er registreret som bevaringsværdig i SAVE-systemet. Og i lokalplanen fra 2015 anerkendte man bygningens kulturhistoriske værdi. I lokalplanen 2015 blev det besluttet, at området skulle bestå af tyve procent kultur og ingen boliger.

Resultatet er tydeligt: Det vi ser her er en funkisbygning, der i løbet af 13 år er gået fra arkitektonisk ikon til sørgeligt symbol på politisk forsømmelse.

Forfaldet var ikke uundgåeligt – det var et valg jævnfør byggeloven §17. Man gav frit lejde til dem, der smadrer kulturarv.

Dem, som arbejder med den meget lukrative disciplin “at smadre for at rive ned”. De opkøber fredede og bevaringsværdige ejendomme med særdeles god beliggenhed for at ødelægge. Som her. Ud til Øresund. På en af Danmarks bedste adresser.

Bygningen stod åben. Alt blev ødelagt inde og ude. Graffiti-malere havde en fest.

Den engang bevaringsværdige og ikoniske bygning er nu solgt til nedrivning – og dermed med bygge-ret.

Kim Fournais fra Saxo Bank overtog i 2024 efter NPV Ejendomsudvikling A/S, der ejede bygningen fra 2013-2024. Pris 37,5 millioner kroner. Her skal nu være fitness- og folkehus forlyder det.

Fakta om bygningen

Husk at abonnere på Nyhedsbrevet. Tegn abonnement.

Støt meget gerne arbejdet her på Den lille grønne avis på 580587.