I alle de år der er gået siden jeg som nogle-og-tyveårig udgav min første bog (det var en antologi) har jeg sendt signerede bøger med posten. Det har været et hyggeligt ritual og en god måde at være i kontakt med nogle få særligt dedikerede læsere. Rundt om i byen genkender jeg de bygninger, hvor der engang var hjemlige postkontorer. Med skranker. Med mange mennesker i kø. Med søde medarbejdere i røde uniformer. Med lille legeområde til børn, der ville lege postkontor. Jeg har trasket rundt med bogpakker til ventende læsere i hele landet under mine børn i barnevogn og klapvogn. Jeg har haft masser af bogpakker i cykelkurve. Jeg har kørt rundt med bogpakker. Særligt op til jul og op til sæsonstart i haven har jeg pakket pakker.
Jeg kan huske en bestemt medarbejder på postkontoret ved Søerne på Nørrebrogade, en anden yndlingsmedarbejder i det store posthus i den hvide bygning ved Charlottenlund Station og endnu en medarbejder i Dronningens Tværgade, hvor jeg kom dengang jeg havde først arbejde og siden butik i nærheden. Alle tre postkontorer er for længst forsvundet. Ligesom det flotte postkontor ved siden af stationen hjemme i Haslev. Jeg elskede den bygning.
De senere år har jeg afleveret pakker i den lokale Meny. Det var… lidt noget andet. Man skulle selv putte frimærkerne på. Så skulle man selv skrive en kode. Og man skulle selv tage pakken hen til buret. Der var nul service tilbage. Til gengæld kostede det en formue at sende en bog.
Men det gik da. Bortset fra, når pakkerne ikke kom frem. Det skete oftere og oftere. Og da jeg jo egentlig har travlt med alt muligt andet, og ikke har tid til at sende bøger og stå i kø, så bliver det lidt meget at skulle sende samme pakke to gange. Noget andet er den tid det ofte tog for en pakke at nå frem. Det kunne godt tage tre uger eller mere at komme fra Sjælland til Fyn. Det blev nogle folk meget vrede på mig over. Hvorfor får vi ikke sms’er? Hvorfor kan pakken ikke trackes? Hvordan kan pakken være så forsinket. Jeg fik helt ondt af netbutikkerne, der må opleve det her hver dag.
Og det var jo lidt svært at have med at gøre, når man ikke er en netbutik, men bare en forfatter, der har indvilliget i at sende en signeret bog. Den sidste pakke jeg sagde ja til at sende var både meget længe undervejs og da den kom frem, så havde pakken været på en voldsom rejse. Det forstyrrede modtageren så meget, at få en bog med en lille skade på det ene hjørne, at hun blev mere end almindeligt vred på mig (og også på studentermedhjælpen) over det. Og så fik jeg nok.
Jeg skrev inde på min gamle hjemmeside, at jeg desværre ikke længere sender pakker med bøger – det er især havebøgerne folk efterspørger – men jeg fortalte, at jeg sælger dem ved bagdøren (også bagdøren af bilen når jeg holder foredrag rundt om i landet). Dermed så spares portoen også. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis folk ville købe bøgerne i en rigtig boghandel. Men det er kun få af mine bøger, der stadig bestilles fra forlagene (du kan stadigvæk bede om ”Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven” og ”Den første have – et nyt liv udendørs” plus vist også Hønsebogen).
Kort efter, jeg opgav at sende bøger, meddelte Post Danmark at de lukker sig selv. Det forstår jeg godt. Det fungerer jo ikke. Men hvordan endte det så galt? I gamle dage var Postvæsenet tegn på civilisation på fjerne destinationer. Post og jernbaner. Det er et kulturtab og en stor sorg, at vi har mistet vores postvæsen.
Det skulle aldrig have været solgt. Vi skulle have passet på vores postvæsen, postkontorer, postbude og postmedarbejdere (jeg var engang selv en af dem der sorterede breve om natten) i tide. Det er en del af sammenhængskraften.
Jeg holdt fast som kunde i lang tid. Nu må vi ty til forskellige bude – med evindelige overkommunikerende sms’er om pakkens rejse – hvis vi vil have noget bragt. Det er sådan en skram. For vi havde engang noget der virkede og som vi ejede i fællesskab – og kom ikke og sig, at ingen sender breve mere. Folk sender pakker og modtager pakker. De er bare ikke længere fra mig.
Serviceoplysning. Her er listen over de bøger, jeg ikke længere sender – dem med * er på lager her hos mig:
Bogliste – udvalg af titler (ikke fyldestgørende liste)
- Nordkysten – bidrag. L&R. Oktober 2020
- Min barndom i 1970erne (bidrag). L&R, november 2017
- *Hvad jeg ved om høns, Rosinante, april 2017
- *Grønne Hverdagstips, Rosinante, september 2016
- *Byg Bæredygtigt – med træ, genbrug og nøjsomhed. Lindhardt & Ringhof, 2015
- *Altanen – din have i højden, udgivet november 2013
- Floras Blomsterbog, udgivet med Statens Naturhistoriske Museum, maj 2013
- *Hønsebogen – en lille pixibog om hønsehold, for WWF, 2013
- *Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven, Gyldendal, 2012 (årets bog om mad 2013)
- Haveterapi. Politikens forlag, 2009
- Barndommens Have – sådan skaber du en god have til dine børn, 2007
- Morgenfruer og løjtnantshjerter – havehuskebog uge for uge. Politikens forlag, 2007
- Komsammen – spis sammen, Politikens forlag, november, 2005
- Heldige Kartofler – fortællinger fra havelivet, elkjaeroghansen, november 2003
- *Den Første Have – et nyt liv udendørs, Gyldendal, maj 2002
- *Skrivehåndbogen – grundbog, har skrevet alle afsnit om kulturjournalistisk genrer, Gyldendal 2000
- Borgerlige Ord Efter Revolutionen, Gyldendal, 2000.
- Kære far og mor – skilsmissegenerationens voksne børn fortæller, Aschehoug 1997.