I dag holder vi Grundlovsdag – for at markere vedtagelsen af den første danske grundlov, som blev underskrevet den 5. juni 1849. Grundlovsdag er derfor hvert år den 5 juni – hvor vi holder fri og holder taler – for at hylde Grundloven.
Vi fejrer demokratiet
Og der er virkelig noget at fejre for os her i Danmark. Uanset om man mener, at det blev en mudret parlamentarisk situation efter valget. Eller om man er utilfreds med, at den kongelige undersøger har været rekordmange dage om at sammensætte en regering, der kunne flyve, før hun kørte til Odense og besøgte Kongen på Kongeskibet og afleverede den kuvert, hvori der står, at en regering kan dannes.
Vi har en regering nu. Det er en stor glæde. Regeringen er baseret på nogle af de partier, som vi gav vores stemmer til ved det seneste demokratiske Folketingsvalg her i foråret. Det er vores alle sammens regering uanset hvad vi har stemt.
Der foreligger et solidt regeringsgrundlag på 77 sider – som er forhandlet igennem ikke bare med bidrag fra de fire regeringspartier. De to støttepartier, der danner parlamentarisk grundlag for den nye firkløverregering har også fået virkelig meget med og har holdt virkelig mange møder og skrevet virkelig mange ord. Ja, jeg har også fået meget med. Der er ord i regeringsgrundlaget, som nemt vil kunne genkendes som mine ord af jer, der kender mig og det jeg skriver om. At tænke sig. Sådan kan demokratiet også være!
Kun syv procent ægte demokratier i verden
Mens andelen af ægte demokratier skrumper verden over, så fungerer vores demokrati. Uanset hvad vi stemmer på, så er det virkelig værd at fejre og være lykkelige for i denne tid. Hvor vi internationalt oplever en voldsom klimaskadelig og socialt skadelig højredrejning og hvor vi ser anti-demokratiske bevægelser både i USA og Europa. MAGA-bevægelsen er meget, meget skræmmende (og nu skal dem, der angreb politifolk under stormen på Kongressen have skatteyderbetalte erstatninger! De var en direkte trussel mod folkestyret, mod demokratiet og de bliver nu belønnet).
Alt hvad der sker i Mellemøsten, er skræmmende. Respekt for menneskeliv, demokrati, empati, kvinderettigheder, menneskerettigheder, LGBTQ+-rettigheder er en by i Rusland. For slet ikke at tale om, hvordan Putins krigsmaskine hver dag ødelægger liv, hjem, byer og kulturarv i Ukraine.
I 2005 levede cirka halvdelen af verdens befolkning i demokratier. I 2025 er tallet faldet til blot 26 procent. Ser vi alene på de liberale demokratier – altså demokratier med frie valg, stærke rettigheder, uafhængige domstole og fri presse – er udviklingen endnu mere dramatisk. Her er andelen af verdens befolkning faldet fra 17 procent i 2005 til kun 7 procent i 2025.
Norge og Danmark har fortsat de mest velfungerende demokratier i verden ifølge professor Michael Bang Petersen (han holdt oplæg i Folketinget. Tallene stammer fra V-Dem (Varieties of Democracy) – verdens største forskningsprojekt om demokrati. Hvert år vurderer tusindvis af forskere demokratiets tilstand i stort set alle verdens lande).
En aktiv del af demokratiet
Så bare lige for at sætte scenen: Der er meget at være ked af i verden. Men vi er blandt de heldige få, der kan fejre vores demokrati og fejre fødselsdagen for vores grundlov.
I dag er en helt særlig demokrati-dag for mig. Det er første gang jeg fejrer den som folkevalgt.
Lad mig lige give dig et kig ind i en uge i det danske demokrati. For denne folkevalgte, som i februar – for kun tre en halv måned siden – rendte rundt og afdækkede tørke og klimakrise i det landlige Østafrika intetanende om, hvad det her forår skulle bringe af overraskelser.
Jeg stillede pludselig op til Folketinget, da jeg kom hjem. Fordi jeg var træt af at skrive og tale om klimakrise, menneskerettigheder, bygningsbevaring, dyrevelfærd osv. – uden at jeg følte, at der skete nok via hverdagsaktivismen. Jeg besluttede – ja, det var dagen før valget blev udskrevet – at jeg måske skulle se, om jeg ville kunne blive valgt og måske dermed: Om jeg ville kunne lægge lidt pres på indefra i stedet for udefra.
Denne uge i demokratiets tjeneste
Mandag. Jeg skulle have arbejdet hjemme, men må ind på Christiansborg, regeringsgrundlaget et ved at være på plads, alting syder og bobler. Jeg møder en unavngiven minister over frokost som siger ”det er fedt at få skiftet Venstre ud med Alternativet” og så griner han. Der er god stemning. Alle forsøger af få fat i viden og en kopi af udkast til regeringsgrundlaget.
Mandag aften – online møde – vores leder orienterer om forhandlingerne med regeringen, der nu afsluttes. Jeg kommer i tanke om, at bilen er smurt ind i insekter og støv fordi den har været på tur. Jeg vasker bil med haveslange og børste sent om aftenen, fordi vi skal på Marienborg næste morgen. Jeg ved bare, at det vil blive bemærket, hvis vi dukker op i en møgbeskidt bil. Mine pyjamasbukser bliver totalt gennemblødte og en hundelufter griner ude på vejen.
Marienborg
Tirsdag. Jeg opdager, at en af hønsene, den grå, som hedder Olga, har valgt at blive skruk lige netop nu. Jeg tænker, at jeg ikke behøver at notere det for at tælle dage, for jeg vil altid kunne huske denne dag. Jeg skal have fat i nogle små kyllinger til hende sidst på måneden, tænker jeg, mens jeg starter bilen.
Jeg henter en del af vores band nede på stationen og tager dem med i bilen. Som nu omdøbes til ”bandbussen”.
Vi ankommer koordineret med de andre i to biler (den anden er også nyvasket) og kører ind på Marienborg. Vi bliver filmet. En journalist råber ”det er Signe, der kører!”. Vi bliver hjerteligt modtaget af Statsministeren og de tre andre partiledere, som nu skal i regering. Mette fortæller de andre om vores fælles fortid i S – det er fint – det er der, vi kender hinanden fra. Jeg tilføjer, at vi også kender hinanden fra ”Nyt Europa” og det giver point hos Martin Lidegaard. De har alle fire overraskende god tid til at have besøg af os. Vi taler længe sammen omme på havesiden, hvor der er meget smukt med blomstrende rhododendron lige nu – og de kommer med mange rosende ord om vores overraskende pragmatiske og løsningsorienterede forhandlingsstil i Alternativet. I har været så ordentlige, siger en.
Demokrati er også diversitet. Vi er ikke alle sammen over 50 år, os der står her i haven ved Statsministerens residens. Der er også to unge nu tidligere aktivister i vores gruppe – de er 26 år og 27 år gamle – og de er valgt ind fra bevægelsen Jordskred. Det er endnu en sejr for det danske demokrati, at også de unge aktivistiske bliver en del af det parlamentariske arbejde (og vi har været heldige med dem – mere arbejdsomme, begavede, venlige unge mennesker skal man lede længe efter). Det kan man godt knibe sig lidt i armen over, mens de står her på trappen på Marienborg og taler med Lars Løkke, Mette Frederiksen, Martin Lidegaard og Pia Olsen Dyhr.
Vi får taget en masse pressebilleder sammen med regeringslederne. Jeg genkender en af fotograferne – sidst vi arbejdede sammen lavede vi tv-programmer om at bygge bæredygtigt. Nu har jeg fået bæredygtighed i byggeriet ind i regeringsgrundlaget.
Franciska og Torsten tager sig af pressemødet – mens vi andre ser med på telefonerne og venter ved et havebord på gårdspladsen. Vi har alle sammen lidt uro i nervesystemerne. Vi taler om, at vi godt kunne drikke et glas vin selvom klokken kun er henad 12. Men vi drikker naturligvis kun danskvand.
Jeg har ikke briller på og ser ikke, at jeg har lukkede øjne på det billede af os alle sammen, som jeg får postet under titlen ”Optur”. Det ser jeg først et par dage senere. Jeg bliver ved med at begå fodfejl, det stopper tilsyneladende aldrig. Vi kører direkte fra Marienborg til arbejde og møder i Folketinget.
Amalienborg
Onsdag: Optursstemningen fortsætter. Ministerlisten bliver offentliggjort onsdag morgen. Alle medier er i breaking.
Jeg vil ikke gå glip af at se regeringen træde ud på Amalienborg Slotsplads, så jeg tager derhen. Jeg ved også, at jeg får brug for billeder fremover til mit formidlingsarbejde. Billeder, som jeg selv har rettighederne til, så jeg ikke skal ud at købe billeder fra billedbureauer (økonomien her på Den lille grønne avis er helt til hest efter jeg ikke længere kan sponsorere avisen via betalte foredrag, samtidig med at vores tidligere webbureau bliver ved med at sende kæmperegninger).
Der er sort af mennesker. Min rådgiver angriber menneskemængden fra højre iført kamera. Jeg forsøger at komme ind bagfra med kamera. Det er næsten umuligt. Nogen siger ”det her er kun for presse”. Så jeg må hale mit 30 år gamle pressekort frem fra tasken. Jeg har ikke andre snore at sætte det fast i end den hvide fra Folketinget (man må gerne fortsætte sit hverv som folkevalgt, hvis nogen skulle tænke over dobbeltrollen). Jeg kommer nu frem i forreste række og hyggesnakker med andre pressefolk, mens vi venter på regeringen. Jeg møder også en vælger, Annette, som siger at hun har stemt på mig i Lyngby.
Stemningen er i top. Moderaternes og Socialdemokraternes ungdomsbevægelser synger og hujer. Jeg giver interview til TV2-liveblog og til DR. Endelig kommer regeringen ud! Sikke en fest. Maria Reumert Gjerding, ny miljøminister, og Monika Rubin, ny socialminister får øje på mig og vinker. Senere løber sundhedsminister Ida Auken og minister for beredskab Lisbeth Bech-Nilsen hen og giver et knus. Jeg siger til dem af ministrene jeg kender: ”Jeg tager en masse billeder og sender” (så de kan bruge dem til sociale medier). Da bilerne kører ud, råber flere fra de nedrullede vinduer at de glæder sig til samarbejdet. Det råber Pia Olsen Dyhr også. Jeg hilser på Christian Rabjerg, som er ny minister for dyrevelfærd, han siger også at han glæder sig til samarbejdet.
Samarbejde med mig. Mig, der jo bare er en lille myre nede fra syvogtyvende kartoffelrække (den selvopfattelse ændrer sig aldrig). Mig, der for få måneder siden var en lille ubetydelig civil person, som gik og blev frustreret over noget, der skal ændres i samfundet, og besluttede mig for at se, om jeg kunne søge indflydelse. Og nu siger nogen, at de glæder sig til at samarbejde med mig – som er ordfører for så mange vigtige områder. Det er helt tummelumsk.
Det er svært at få arbejdet og sorteret billeder og skrevet noget, når alting summer så voldsomt på Christiansborg. Så jeg foreslår mit team, at vi kører hjem til mig og arbejder videre og ser pressemødet kl.16.00 og drikker et glas champagne. Endelig blev der mulighed for at fejre.
Christiansborg
Torsdag er der gruppemøde på Borgen (dem har vi to af om ugen, tirsdagens blev aflyst). Der er så meget på programmet, at vi slet ikke når det hele indenfor de tre timer, der er sat af. Jeg er på mit kontor resten af dagen – her hvor jeg har så fin udsigt og smuk kunst, som jeg har lånt. Jeg holder møder med samarbejdspartnere og interesseorganisationer.
Den første, jeg har møde med, er Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse. Det er særligt for mig, fordi det var Dyrenes Beskyttelse, der spurgte om jeg – sammen med et par andre privatpersoner og nogle andre dyreværnsorganisationer – ville være med til at stille borgerforslaget om grise i januar. Det borgerforslag fik næsten 90.000 underskrifter og vi kan nu fejre, at vi fra Alternativet fik hele ordlyden og kravene med i regeringsgrundlaget. Britta fortæller, at hun lige er blevet interviewet til en udenlandsk avis, vistnok The Guardian, som var meget interesserede i nyheden om, at et borgerforslag kan finde vej til et regeringsgrundlag i Danmark.
Sådan er vores demokrati også. Der er virkelig meget at fejre i dag. Fredag. Hvor det er Grundlovsdag i en uge, hvor demokratiet har vist sig fra sin bedste side.
PS. I dag vil jeg særligt indtrægende bede de af jer, der har muligheden, om at støtte Den lille grønne avis. På MobilePay 580587. Al støtte, små og større beløb, er meget velkomne! Penge går til drift (aldrig til løn til mig) og lige nu går pengene til at dække de ekstra regninger, som vi har fået efter vi lavede lidt om i driften af avisen, for at gøre det hele lidt billigere på lang sigt, nu hvor jeg ikke er på landevejen mere. På forhånd tak for hjælpen.