Find det mest bæredygtige juletræ

Opdateret// Tro ikke på alle de anbefalinger af plastikjuletræer, der på mystisk vis har fundet vej til mainstream-medier her i december. Plastik er olie. Plastik er fossilt forbrug. Et plastikjuletræ er hverken bæredygtigt eller hyggeligt.

Så er det igen blevet den tid på året. Mørket har sænket sig. Julepynten findes frem. Adventskransen gøres klar. Og hvert år kommer der spørgsmål om juletræer og i år er ingen undtagelse. Så jeg har fundet forskelligt fakta om juletræer.

Først: Er det i grunden bæredygtigt, at fælde et træ, sætte det ind i stuen, kun for at smide det ud igen?

Her skal vi efter min mening kigge på det store billede og ikke være for puritanske. Livet skal leves. Selvfølgelig med omtanke i alt hvad vi gør og i alt hvad vi forbruger.

Det er hyggeligt at holde jul. Det er rart med traditioner. Det er kultur, som binder os sammen. Derfor går jeg ind for, at vi holder fast i traditionen med juletræer. Jeg har dog kun juletræ de år, hvor jeg har mange gæster og samler familien. De andre år springer jeg over. Således også i år.

Hvad ville gro derude i stedet?

Juletræer er en “afgrøde” i vores landbrugsland. Og her må vi ikke være blinde for, hvad der ville være på markerne, hvis der ikke var juletræer. Jeg ved godt, hvad fuglene og musene og insekterne helst vil have, hvis de skal vælge mellem en rapsmark med foder til svin (en ørken for insekter) eller en mark/plantage med opvoksende juletræer (med levesteder).

Nåletræer er meget dygtige til at binde CO2 – endnu en kæmpe fordel ved at dyrke juletræer fremfor hurtige afgrøder til at fodre Danmarks 33 millioner svin (årligt).

At dyrke økologiske juletræer er en meget bedre ide for biodiversiteten end at dyrke monokultur raps, sukkerroer og hvede. Vi skal have flere træer.

Giftfri træer fra dansk jord er bedst

Det mest bæredygtige valg er et økologisk + naturplejende juletræ, dyrket i Danmark, hvor træet har bundet CO₂ i 8–12 år. Når træet dyrkes uden sprøjtegifte og med biodiversitetszoner, så er klima- og miljøaftrykket markant lavere end importtræer og plastiktræer.

Hvad er så det mest bæredygtige?

Det mest bæredygtige indkøbte juletræ er et lokalt, danskproduceret træ fra naturplejearealer eller økologisk dyrkning — helst en rødgran.

Rødgran (Picea abies) er generelt det mest bæredygtige valg, fordi:

1. Det er hjemmehørende i Norden → kræver mindre vand og færre ressourcer end importarter.
2. Det vokser hurtigere end fx nordmannsgran → kortere dyrkningstid = lavere klimaaftryk.
3. Det kræver langt færre sprøjtegifte end nordmannsgranen, som ellers dominerer markedet og kræver intensiv monokultur.
4. Det er billigere og dyrkes ofte af mindre, lokale producenter.
5. Det indgår bedre i naturlige skovøkosystemer og kan faktisk fungere som naturpleje, når det kommer fra tyndinger i eksisterende skov.
6. Udleder 3-5 kg C02 ink. fældning og transkort – til sammenligning: Det samme som 3-4 importereder (giftige) roser fra Sydamerika eller Kenya, hvor vi ofte får dem fra om vinteren.

Bonus: I H.C.Andersens historie om “Grantræet” var træet naturligvis Rødgran.

Hage ved det: Rødgran stikker mere. Men dufter dejligt af gran.

Hvad er det næstbedste?

Et økologisk dyrket nordmannsgran fra Danmark – men kun hvis du vælger en producent, der arbejder med biodiversitetsstriber, ingen pesticider og lav jordbearbejdning.

Nordmannsgran er dog aldrig helt så bæredygtigt som rødgran fordi:

Længere produktionstid – 10-14 år

Udleder 8-12 kg C02 pr år
Tungt pesticidforbrug i konventionel dyrkning
Store monokulturer med lav biodiversitet

Vælg træer fra små producenter, der dyrker uden kemi – gør en tur ud af det

De mest bæredygtige træer kommer fra små, økologiske producenter, naturplejearealer eller kommunal pleje af skov og læhegn. Her gavner træerne lokal biodiversitet, binder CO₂ og giver indtægt til lokale landmænd i stedet for store områder med monokulturer.

Tag en tur på landet. Gør en tur ud af det. Få et fint træ med hjem. Eller kig efter mærket på træet – og sørg for at det er dansk og øko – hvis du køber træet i byen.

Er økologi vigtigt?

Jeg har hørt nogen fremføre den påstand, at økologi er ligemeget, når det kommer til juletræer, for de skal jo ikke spises. Men du kan tro, at økologi er vigtigt her.

Drikkevandet under juletræerne skal gerne kunne drikkes af os og af næste generationer. Og lige nu forurener produktionen vildt – der bruges enorme mængder Glyphosat (før kendt som Roundup) i juletræsproduktionen, hvis den ikke er økologisk. Glyphosat er kræftfremkaldende og går ud over fertiliteten og nye studier viser, at det også medfører Parkinson – se min artikel om at vokse op på landet, ude blandt juletræsplantager og derude, hvor man får kræft af at være.

Juletræer, der er sprøjtede og som har været udsat for lidt af hvert fra den lille kemiker, er desuden heller ikke sunde at få ind i stuen eller sunde at røre ved for børn og voksne. Så gå med et usprøjtet træ.

Jokeren: Naturpleje-træer

Hvis du kan få fat i et (gratis) træ fra din have, din nabos have, fra kommunal naturpleje, skovtynding (som nedenfor på billedet), læhegn eller stormfald, er det det absolut mest bæredygtige valg uanset art.

Her fælder man alligevel — det vil sige stort set nul ekstra klimaaftryk.

Så det allermest bæredygtige er naturligvis, at fælde et træ, der står i vejen og skal fældes alligevel. Fæld det nu. Lad det ikke gå til spilde i en grenhakkemaskine. Det betyder ikke så meget om et vildskud er et ædelgran, normansgran, fyr, lærk eller hvad der nu er af stedsegrønt.

Det kan være helt hyggeligt, at juletræet har lidt særpræg og er skævt.

Giv træet et efterliv – den cirkulære del af historien

Det mest bæredygtige er at sikre, at træet genbruges i kredsløb:

– Hak top og grene af til dækmateriale i haven. Du lægger grene ud over sarte stauder og roser som en dyne som beskytter. Har du nåle og småkvas af gran, så læg det ved rhododendron (skovbund)
– Giv stammen til kvashegn
– Aflever træet til kommunal kompostering

Jo mere træet indgår i et kredsløb, jo lavere klimaaftryk. Det bedste er at beholde alt hjemme i haven.

Pottetræer – er IKKE en god ide

For nogle år siden var der en kæmpe SoMe-trend med et firma, som solgte juletræer i potter. Firmaet lovede, at de ville hente alle juletræer efter december og plante dem ud i januar og februar og på den måde lave store skove af gamle juletræer.

Folk kunne således have juletræ inde i den varme stue hele december og lune sig ved, at det var bæredygtigt, fordi træet ville leve videre senere. Problemet var bare, at det aldrig skete. Træerne døde. De blev aldrig hentet. Og der blev aldrig disse arealer med levende træer.

Greenwashing

Jeg er vokset op i en skov og har arbejdet ret meget med det grønne. Derfor var jeg straks skeptisk og skrev om det – for det var så tydelig greenwashing.

Et træ med store rødder kan ikke tages ude fra kulden og proppes ned i en lille bøtte med lidt lerjord, for at komme ind i varmen i en måneds tid til udtørring, for derfra at leve videre ude i kulden. Det dør af den behandling.

Så hellere fælde et juletræ og plante et nyt juletræ og lade træet blive til kompost i haven – hvilket stadig er bidrager positivt i carbon-aftrykket.

Der er dog undtagelser. Der er nogle havemennesker med meget grønne fingre, som kan finde ud af at tage et særligt træ fra haven ind hvert år i en stor potte – det kommer ind i tempi, så det kan akklimatisere sig – det kan ikke gå fra kulde til varme direkte. Det får også masser af vand og kærlighed. Men i stor skala, så kan det ikke lade sig gøre at alle mennesker på alle etager i alle byer har potte-træer, som lever videre.

Hvis du alligevel lejer et pottejuletræ, så bed altid om dokumentation for, at træet overlever og genplantes.

Undgå plastiktræet – det skal bruges i 20+ år for at “tjene sig hjem”

Plastiktræer er lavet af olie. Det er fossilt forbrug. De er ofte produceret i Asien. Et plastiktræ skal genbruges i 20–25 år – før de udligner deres klimaaftryk op mod et ægte træ. Alle 20-25 år skal være år, hvor du ville have købt et ægte grantræ (læg ferie-år og år, hvor du er ude til jul oveni de 20-25 år).

Plastiktræer udgør desuden et affaldsproblem, når de til sidst brændes som (måske giftigt) plastikaffald eller ryger i deponi.

Der kan dog være en undtagelse: Nogle mennesker har allergi overfor gran og er derfor glade for at have noget der ligner – men er lavet af plast.

Tak fordi du læste med!

Støt Den lille grønne avis – skriv dig op til nyhedsbrevet. Støt som abonnent. Eller på MobilePay 580587 – så kan vi fortsætte lidt længere.

PS.

Læsere med særligt god hukommelse vil huske, at jeg før har skrevet om juletræer – men i år har jeg valgt at skrive helt nyt. Den gamle artikel er her. Jeg har ikke genlæst den – fordi jeg gerne ville skrive noget helt nyt i år. Her er den gamle artikel Syv tips til det mest bæredygtige juletræ