Jorden er giftig og det blev jeg også

Kvinder der er vokset op på landet har større sandsynlighed for at få kræft. Hver gang jeg hører dette udsagn, får det mig til gyse. Jeg har haft kræft. Jeg er vokset op på landet. Jeg har en lang liste af følgeskader af radioaktiv behandling og operationer. Jeg er glad for at være i live. Men jeg er rasende over, at mennesker i det her land stadig skal udsættes for giftstoffer, fordi vores politikere og myndigheder vil tækkes et landbrug, der hellere vil bruge gift og forgifte befolkningen end sikre vores jord, drikkevand og sundhed ved at dyrke jordene og skovene forsvarligt.

Sommetider bliver jeg spurgt om, hvorfor jeg har skærpet tonen de senere år, når jeg skriver ”Den lille grønne avis”. Og jeg svarer næsten altid, at jeg i en tid med klima-, biodiversitets- og sundheds-krise finder det nødvendigt at gå hårdt efter ”magthavere og miljøsvin”. Jeg vil ikke tie stille om det her. Og hvis jeg kunne bestemme, så råbte alle højt om det her. Indtil vi får sikret et sundt miljø for dem, der er børn og unge nu.

Der er så yndigt ude på landet

Vi boede ude på landet. Selv nu, hvor jeg ved, hvad jeg ved, om at være vokset op på landet, så kan jeg få det til at lyde som ”det sunde valg” i mine egne ører.

Vi havde en have uden gift og en meget stor økologisk næsten selvforsynende køkkenhave ud mod markerne. Vi havde også engang bier i kanten af vores køkkenhave, men de døde af gift fra marken, og så havde vi ikke bier i skellet til haven mere. Vores matrikel havde marker foran sig – og skov bag sig – fordi det hus, vi lejede var en gammel skovridergård, der var ejet af godset Bregentved, som er meget stor jordbesidder på Sjælland. Godset er også storforbrugere af gift. Se dokumentation nederst.

Engang gik en mand i sikkerhedsdragt og sprøjtede lige uden for vores have. Min mor spurgte hvad han sprøjtede med.

”Jeg ved ikke hvad jeg sprøjter med. Men jeg fik at vide, at du skulle tage hunden ind”.

Sagde manden i sikkerhedsdragten. Hunden. Ikke børnene.

Nu viser talrige undersøgelser, at børn, der udsættes for tilladt gift på landet, har større sandsynlighed for at udvikle kræft. Ligesom det går ud over forplantningsevnen.

Vores vandboring blev lukket på grund af gift – men landbruget fortsatte med at sprøjte

Da jeg var teenager, viste et årligt rutinecheck af vores vandboring på gårdspladsen at den var forurenet med Roundup. Roundup/Glyphosat produceres af Monsanto/Beyer – en stenrig virksomhed, der er blevet dømt til at betale million-erstatninger til kræftramte i USA, fordi det er bevist, at Roundup/Glyphosat forårsager kræft.

Roundup/Glyphosat er også den gift, som Miljøminister Magnus Heunicke fandt det betimeligt, i november 2023, at rejse ned til EU for at stemme FOR (ikke imod) en forlængelse i ti år med stoffet i EU. Vi var den afgørende stemme. Vi havde, da Venstre ikke var med i regeringen og Lea Wermelin var Miljøminister ellers stemt IMOD en forlængelse. Men Partiet Venstre er jo økonomisk støttet af Landbrug & Fødevarer, så derfor skal vi borgere i Danmark nu leve med mere gift. Hvilket måske virkelig logisk for nogen. Men ikke rigtig er det for os, der har haft en hård tur med kræft og egentlig gerne ville have, at vores børn kunne bo i et land uden forgiftet jord og forgiftede vandboringer.

Jeg husker tidspunktet for hvornår Danmark stemte ja til ti år mere med Roundup uden at jeg slår det op. November 2023. For det var her jeg fik nok. Det var her, jeg skrev mit først opslag på Instagram, hvor jeg smed fløjlshandskerne og gik i kødet på en magthaver med navns nævnelse (det havde jeg ikke gjort før. Og nu gik det så ud over Heunicke, der med garanti var blevet sendt i byen, til Bruxelles, af Venstre, han har sikkert hadet alt ved det. Men han gjorde det. Han sagde ikke nok er nok).

Vores rene drikkevand

Nuvel. Vi havde aldrig brugt Roundup i vores have eller på vores gårdsplads. Alligevel blev vandboringen/vores brønd lukket.

Der blev gravet ud langs vores lange grusvej til at få lagt kommunalt vand ind. Der kom et plomberet dæksel over det forurenede vand som i flere hundrede år havde været en kilde til liv på denne lille gård med karle og piger og en stor husholdning på landet. Nu var brønden lukket for altid. Som så mange andre vandboringer i Danmark.

Over halvtreds procent af vores vandboringer er nu lukket for altid på grund af Roundup-forurening. Og alligevel sikrer vores regering og vores miljøminister en fortsat brug af det meget kræftfremkaldende stof. Andre kræftfremkaldende stoffer bliver også fortsat tilladt i stor stil i Danmark. Mens et stof lige er blevet trukket tilbage.

Det drejer sig om Asulam/Asulox.

I 31 år har den danske miljøstyrelse – under skriftende miljøministre – givet dispensation fra EU’s forbud mod Asulam/Asulox for at tækkes landbruget, der via stærke lobbyister, har fået vores Miljøstyrelse til at sætte vores sundhed over styr. Det koster liv og det koster livskvalitet, for alle os, der overlevede kræft, men som lever med senfølger af operationer og strålebehandling mod kræft.

Professor Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitets afdeling for miljø og sundhed kalder det en skandale, at Miljøstyrelsen i 31 år har givet dispensation til et hormonforstyrrende sprøjtemiddel og udtaler til Dagbladet Politiken (15.marts 2025):

”Vi har i mange år vidst, at vi skal tage de hormonforstyrrende effekter alvorligt. De kan blandt andet give skader på skjoldbruskkirtlen, på leveren og på de reproduktive organer, så det kan blive vanskeligere at få børn”.

Der er vitterligt – kan man se, når man slår det op – en betydelig toksikologisk evidens for, at Asulam påvirker skjoldbruskkirtlen negativt, hvilket kan føre til hormonforstyrrelser og potentielt øge risikoen for kræft i dette organ. Altså. Asulam giver kræft i skjoldbruskkirtlen.

Asulam gør det også en lille smule lettere at dyrke spinat og andre afgrøder. Hvis man ikke gider bøvle med at dyrke økologisk (giftfrit).

På grund af de potentielle sundhedsrisici forbød mange lande brugen af Asulam (Asulox) for tre årtier siden. I EU blev godkendelsen af Asulam trukket tilbage og medlemslandene blev pålagt at tilbagekalde tilladelser for produkter indeholdende Asulam. Det valgte Danmark at se stort på. Vores Miljøstyrelse fortsatte med at godkende. Helt indtil i år.

Ikke grundlag for dispensation

Men i marts skete der noget vildt. Et brev med denne ordlyd blev pludselig sendt til Landbrug & Fødevarer:

”Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for en dispensation til den ansøgte anvendelse af Asulox til ukrudtsbekæmpelse i spinat, skorzoner og morgenfrue”.

Intet var ændret. Bortset fra at man mærkede miljøaktivisternes fordømmelse inde i den Miljøstyrelse, som har svigtet miljøet og dermed borgerne og næste generationer af borgere i mange årtier.

Jeg er en af dem, der er blevet sviget af de danske myndigheder, der aldrig skulle have tilladt at der blev sprøjtet med giftstoffer, som gav kræft.

Nu kan vi så læse, at Miljøstyrelsen endelig ændrer praksis. Hvorfor?

Fordi Styrelsen er blevet stævnet af fire græsrodsorganisationer. Det er derfor man pludselig ændrer praksis.

Kjeld Hansen, som er journalist, økologisk gårdejer og som driver foreningen og bloggen Gylle.dk tog heroisk initiativ til stævningen og fik andre med. Han siger:

”Der er noget helt galt med godkendelsessystemet, når styrelsen efter 31 år finder ud af, at Asulox er alt for giftigt – og først når vi har stævnet dem. Det var nøjagtigt lige så giftigt før vi stævnede – som det er nu. Mennesker er blevet syge og er døde af, at Miljøstyrelsen har valgt at se stort på et helt nødvendigt forsigtighedsprincip”.

På mit spørgsmål om, hvad vi kan gøre nu, som borgere, som kræftoverlevere, som forældre – svarer Kjeld Hansen:

”Danmark har verdensrekord i kræft. Det har vi, fordi vores myndigheder blæser på forsigtighedsprincipper i forhold til skadelige kemiske midler. Hvis børn og biodiversitet skal have en god fremtid, så må vi simpelthen afskaffe alle disse kemiske midler. Det er muligt at dyrke økologisk. Det er muligt, at sikre vores vandboringer. Jeg håber, at din artikel kan være med til at starte en ”bevægelse” – hvor vi er bliver flere, der kræver at de danske miljømyndigheder rent faktisk giver os sikkerhed for rent miljø og ikke det modsatte”. Slutter Kjeld Hansen

Lad mig slutte denne tekst med en opfordring

Stå frem! Lad alle os, der er blevet ”uforklarligt” kræftsyge fortælle om det. Lad os skrive om det. Lad os dele det! Lad os smide fløjlshandskerne. Og lad os holde myndigheder, landbrug og lobbyister ansvarlige for deres ugerninger som miljøsvin. Miljøministre og Miljøstyrelse skal passe på vores miljø. De skal passe på os. De skal passe på landets borgere om vi bor på landet eller i byen. Gift er giftigt. Nogle af os blev udsat for gift som børn, unge og voksne. Vi blev forgiftet. Jorden blev giftig. Og det blev vi også.

Del gerne! Støt gerne Den lille grønne avis Abonnér på Mobilepay 580587

Baggrund – skovens giftstoffer

Jeg blev udsat for gift i 1980erne på landet ved Haslev. Jeg boede i en skov, som var ejet af Godset Bregentved. Jeg cyklede gennem skoven til skole med nabobørnene om morgenen, vi tumlede rundt i skoven med hunde og heste (og høns!). Vi var altid udendørs.

Her ses giftstoffer anvendt af Bregentved Gods nu

Disse pesticider anvendtes i dansk skovbrug i 1980erne:

I 1980erne blev flere forskellige stærkt giftige pesticider anvendt i dansk skovbrug. På det tidspunkt var pesticiderne primært beregnet til at bekæmpe skovskadedyr som insekter og svampesygdomme samt til at fremme væksten af skovplanter. De mest anvendte typer pesticider var:

Insekticider – bruges til at bekæmpe skovskadedyr som barkbiller og bladlus. Eksempler på insekticider, der blev anvendt, inkluderer: Chlordan (et organoklorid) – Chlordan er på listen over miljøfarlige POP-stoffer. Brugen er i dag forbudt eller begrænset i store dele af verden – har ikke siden 1981 været godkendt i Europa. Det mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan desuden forårsage migræne, fordøjelsesbesvær m.m.

Endosulfan (et organoklorid, der blev anvendt mod forskellige insekter) – forbudt i Danmark siden 1997.

Dursban (chlorpyrifos – en fosforforbindelse, som blev brugt til at bekæmpe insekter i skovbrug).

Fungicider – Anvendes til at bekæmpe svampeinfektioner, der kan påvirke skovtræer. Eksempler inkluderer:

Benomyl og Carbendazim (fungicider, der blev anvendt mod skovsvampe som f.eks. rodsvamp)

Thiophanate-methyl (bruges mod skimmel og svampeangreb)

Herbicider – Bruges til at fjerne ukrudt og andre konkurrerende planter, der kan hæmme væksten af de ønskede træarter. Eksempler:

Glyphosat (som blev anvendt til at reducere ukrudt i skovrejsningsprojekter – og blandt alle juletræerne og dem var der mange af i denne produktionsskov)

 2,4-D (et hormonelt herbicid, der kunne anvendes til at kontrollere bredbladede ukrudt)

I løbet af 1980erne blev der en øget opmærksomhed på de miljømæssige konsekvenser af pesticidbrug, og reglerne blev strammet i løbet af årtiet.

Baggrund

En ny amerikansk undersøgelse (2025) viser, at børn, som bor i områder med samtidig eksponering for flere pesticider, har øget risiko for at udvikle kræft. Risikoen for hjernetumorer steg med 36 % og leukæmi med 23 % i områder med høj pesticidbelastning. Forskerne analyserede data fra Nebraska, hvor pesticider som atrazin og metolachlor anvendes intensivt. Undersøgelsen tyder på, at den samlede pesticidcocktail er mere skadelig end enkeltstoffer. Forskerne opfordrer til skærpet regulering og mere fokus på kumulativ eksponering

En dansk undersøgelse fra 2023 påviser, at pigebørn af kvindelige gartnerimedarbejdere får oftere brystkræft.

En omfattende amerikansk undersøgelse offentliggjort i Frontiers in Cancer Control and Society 2024 analyserede data fra 3.143 amter og 69 pesticider. Resultaterne viste, at personer, der bor i områder med intensiv pesticidanvendelse, har en øget risiko for flere kræftformer, herunder non-Hodgkin lymfom, leukæmi, blære-, tyktarms-, lunge- og bugspytkirtelkræft. I nogle tilfælde var risikoen sammenlignelig med den, der ses ved rygning.

En undersøgelse offentliggjort i Science of The Total Environment 2024 fandt, at kvinder, der bor i landbrugsområder og arbejder i markerne, har en signifikant øget risiko for at udvikle brystkræft. Specifikt havde kvinder, der rapporterede at arbejde i marken, en 80% højere risiko for brystkræft sammenlignet med dem, der ikke gjorde.

En systematisk gennemgang af 63 epidemiologiske studier offentliggjort i International Journal of Cancer konkluderede, at der er tilstrækkelig evidens for en sammenhæng mellem pesticideksponering og visse kræftformer, især akut myeloid leukæmi og tyktarmskræft. Gennemgangen understregede behovet for yderligere forskning og politiske tiltag for at begrænse menneskers eksponering for pesticider.

En undersøgelse offentliggjort i Environmental Research2023 fandt, at personer, der bor tæt på landbrugsområder med høj pesticidanvendelse, har en øget risiko for kræft. Især blev der observeret en øget risiko for kræft hos personer, der bor i nærheden af områder, hvor pesticider anvendes intensivt.

En systematisk gennemgang offentliggjort i 2023 fandt, at visse pesticider kan spille en rolle som potentielle risikofaktorer for skjoldbruskkirtelkræft ved at påvirke skjoldbruskkirtlens morfologi og hormonbalance

En undersøgelse fra 2022 i Californien vist, at personer, der bor i nærheden af landbrugsområder med høj pesticidanvendelse, har en øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft.