Bygningskulturarv

Før og efter på Jasminvej

Kan du huske den her nedrivning? Nu er et nyt hus på vej. I beton naturligvis. Se med her

Bevar eller forklar! Her ser vi før og efter på Jasminvej på Frederiksberg.

Jeg bliver ofte bedt om at vende tilbage til nogle af de steder der er har været vist som ”dagens nedrivning” – I vil gerne se hvad der kommer i stedet. Så nu får I sådan et eksempel.

Læs historien fra juni 2025 om det fine hus her.

Billeder fra Jasminvej 2025 og nu 2026.

Her kan du se hvorfor det haster med lovgivning mod unødvendige nedrivninger – efter princippet om “bevar eller forklar”

Naboerne gjorde indsigelser. De har selv passet på deres gamle huse på vejen. De protesterede. Men lige meget hjalp det. Kommunen gav nedrivningstilladelse.

Huset er nu revet ned. Og det her er hvad naboerne har fået i stedet.

Vi gør vores byer grimmere. Vi passer ikke på bygningskulturarven

Vi bygger ekstremt klimabelastende i nye (jomfruelige) materialer – mens der er overtræk på naturens materialer.

Vi fratager unge og kommende generationer deres huse og kulturarv, som vi kun har til låns og skal passe på for dem, der kommer efter os. Når vi river ned, så fratager vi naboer, gader og byer deres særegenhed. Stedsansen. Udsigten. Minderne. Sammenhængen.

Vi fratager haverne, vejene og landskabet biodiversitet – fugle, insekter, flagermus, pindsvin og mange flere – mister deres muligheder for levesteder.

Gamle haver, gamle hække, gamle træer forsvinder samtidig med nedrivninger og nybyg. Vi ser det igen og igen.

Vi mister ressourcer i anvendelse hver gang vi river et hus ned og ”downcycler” mursten, tagsten, vinduer, døre og lader det blive til affald.

Læs også den nye artikel om affald fra byggeriet her.

Som en anonym nabo udtalte til artiklen som jeg skrev i juni 2025:

”Vi blev meget overraskede da vi hørte at de nye ejere ville nedrive i stedet for at renovere. Det virker helt skævt at ville erstatte en af kvarterets originale huse med nybyggeri. Nogen af os har boet i kvarteret i mere end 50 år, andre er flyttet hertil, fordi vi netop elsker historien og stemningen i de gamle villaer. Det er netop det særlige ved denne del af Frederiksberg.

Vi er mange i kvarteret, der har overtaget huse med lige så udfordrende tilstandsrapporter som på Jasminvej 4, men her i kvarteret er der heldigvis en lang tradition for at renovere. For det forpligter at købe et ældre hus med historie. Vi ved, at vi blot har dem til låns, før næste generation skal passe på dem”.

Støt driften af Den lille grønne avis på 580587 eller via abonnement. Al støtte går til drift… Tak på forhånd!

Tak for alle tips og fotos!

Del gerne!

7 kommentarer

  1. Jeg tror vi er mange, mange,. der er fortvivlet over det vi ses, som du viser så direk te.
    Hvem kan og vil, stoppe DET MARKVÆRK – (sjusket eller dårligt udført arbejde; bras)
    Vi menneskehed i vores TID – historisk, bliver ikke stimoleret / motivret / glædes i Ånden
    over den utolige bebyggelse der er hændt over hele Danmarks Jord.
    Det fattigt – grimt – ja rædselsfuldt – HVEM VIL BO I DET ????????
    Kun De TopTop Rige, der kun kender til FORBRUG _ FORBRUG

    Kan Du – Nu i din position – indenfor Borgen – der hvor magten udøves! – Stoppe Det!

    1. Flere skatter til de totorige. Så kan de gøre det de skræmmer med, nemlig at flytte til udlandet. Her i Syditalien talien er der masser af hvide firkantede huse i byggeklods-stil, som trænger til en ‘opgradering’. Det kunne måske lokke

    2. Flere skatter til de toptoprige. Så kan de gøre det de skræmmer med, nemlig at flytte til udlandet. Her i Syditalien er der masser af hvide firkantede huse i byggeklods-stil, som trænger til en ‘opgradering’. Det kunne måske lokke

  2. Jeg synes jo i princippet altid at det er en skam at rive et udmærket fungerende hus ned, blot for at bygge et andet. Den nye ejer kunne jo måske have fundet et hus der lige præcis passede hende. Når det er sagt, så er et lysserødt pessoirpudset hus heller ikke lige på min ønskeliste 🙂

  3. Tips til bekymrende nedrivninger på Krathusvej i Charlottenlund:
    På Krathusvej Charlottenlund er der nedrevet dels et bjælkehus fra ca 1925 ( nr 5) , og lige overfor dette også nedrevet et stort funkishus i gulsten På nr 5 bygges der nu et alt for stort hus i 2 etager med dyb kælder, og det er ovenikøbet lige ved siden af og skyggende for et hus af tegnet af Ole Rafn som er klassificeret som top klasse bevaringsværdigt .

    Den anden indtil videre nu tomme grund ligger lige ved siden af det store hjørnehus som tidligere var kunstnerbolig for Clara Pontoppidan og som nu er fint renoveret af ejeren hr Milner; man håber at det kommende byggeri på den tomme grund vil tage hensyn til den store gamle villa på hjørnet. Måske en sag det måske ikke er for sent at følge op på.

    1. Vildt! Du må meget gerne sende billeder. Hvis du har. Ellers kan jeg lige køre forbi. Men måske har du taget billeder undervejs. Send gerne på mail. KH Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *