Fremtidsforsker ser positive tendenser i ungdommens Kenya

Her kommer et interview med Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og som er taget til Kenya på en måneds arbejdsrejse som digital nomade. Hun undersøger tendenser og innovation på det kontinent, der har en stor overvægt af unge, hvor en veluddannet Generation Z gør oprør mod den aldrende magtelite i Nairobi og hvor den digitale revolution synes ustoppelig.

Du arbejder her fra kysten syd for Mombasa for tiden, hvorfor?

Jeg er taget til Kenya, hvor jeg aldrig har været før, fordi jeg er blevet nysgerrig på hvad det gør ved et kontinent at have så mange unge. Det må jeg undersøge nærmere. Både Asien og EU lider under ungdomsårgange, der bliver mindre og mindre og en omvendt befolkningspyramide. Hvad gør det ved os derhjemme – jeg sidder i rådet for et Aldersvenligt Danmark – at vi har få unge og mange gamle?

Det, som jeg kan se er i gang her, er spændende, det er et nybrud og på mange måder positivt: Der er en kæmpe iværksætterånd og de unge arbejder på en ny måde med en række af opgaver samtidig. De sammensætter en portefølje af mange jobs.

Næsten alle unge benytter sig af mobiltelefoner og AI – som er billig og stillet til rådighed af kineserne her. Kina har været hurtige her på kontinentet, til at søge indflydelse både i forhold til råstoffer og i forhold til viden. Så mens vi ser, at kineserne er helt fremme med at tilbyde alt fra solcelle-drevne tuktuk’er til AI her, så har Silicon Vally lukket sig om sig selv og er ikke til stede.

Hvad oplever du, at det betyder, at de unge nemt kan skaffe sig viden via Internettet og via AI?

De er ekstremt motiverede her og sultne efter at søge viden, blive dygtigere og være entreprenante. De er også hårdt prøvede på grund af fattigdom, høj ungdomsarbejdsløshed og massive klimaforandringer. Men de unge vil virkelig frem i verden. Den vigtigste prioritet og investering for en familie i Kenya er at investere i børnene og de unges uddannelse – der tales om uddannelse overalt og hele tiden – og 90 procent af børnene i Kenya kommer faktisk i skole, også i de landlige områder. Og langt hovedparten af børn og unge i hovedstaden Nairobi er under uddannelse. Det betyder også vækkelse og at de unge får en fornemmelse af demokratisering og giver sig til at stille krav.  

Over 70 procent af befolkningen er under 35 år

Ungdommen har en hurtig evne til et tilgå teknologi. Et eksempel er betalingsløsningssystemet, der var en forløber for MobilePay – det hedder E-pesa – gør mikro-betalinger mulige og alle har dermed mulighed for at starte deres egen virksomhed. Fordi alt er båret af teknologi, apps og mobiltelefoner, så kommer tillid og digitale rating til at fylde meget mere ende de traditionelle hierarkier. Men det skaber også kolossale muligheder for dem, der er dygtige. De unge har en god nok AI og de har for første gang alle muligheder for at få information og så er de er top-motiverede. De har alt at vinde og intet at tabe. Det skaber en eksplosion af kreativitet og mikro-forretninger.

Generation Z gør oprør med stærke symboler

Du nævnte demokratisering og de unges oprør før, hvad oplever du af tendenser her?

De unge – Generation Z – er i gang med et ungdomsoprør, som virkelig tog til i styrke i 2024-2025 – det fylder meget her. Og det er en stor hovedpine for regeringen kan vi se på forsiderne af aviserne hernede.

De unge er veluddannede og fordi de har haft adgang til samfundsviden, så stiller de krav. De vil have gennemsigtighed i forhold til politik, korruption, boliger, jobs, sundhed, fordeling af goder.

Det er en ny form for aktivisme skabt gennem de sociale medier, som vi slet ikke set i samme grad i Europa. De kan mobilisere sig lynhurtigt. Vi ser et markant symbol – et piratflag (som stammer fra den japanske animerede serie One Piece) og det flag ses fra Madagaskar til Nairobi – men også helt til Nepal og Indonesien – og er den ikke-privilegerede ungdoms symbol på oprør.

Det handler om frihed. Om at være imod undertrykkelse. Om modstand mod korruption og uretfærdighed. Solidaritet blandt svage og marginaliserede. Og det er også en ungdomsmodstand mod eliten, der giver privilegier videre til deres nepo-babyer (nepotisme). De unge er trætte af det! De bruger sociale medier som Discord til at mødes i optøjer. De gamle politikere og politiet kan slet ikke følge med og kan slet ikke aflæse de unges hastige kommunikation på de sociale medier. De slår hårdt ned på dem – men de fortsætter alligevel. Og de er rigtig mange.

Er der andre vigtige tendenser, du vil pege på?

Ja, lad os tale om transport og energi. Jeg tror, at vi her kan se noget, vi også kommer til at bruge mere i Danmark. Her satses på effektiv kollektiv trafik. Der er hvad jeg vil kalde ”decentraliseret mikrotransport” – og nu også med solceller, der kan repareres lokalt (se tuk-tuk på el overfor). Jeg har også været inspireret af at se alle de små kunstfærdigt udsmykkede ”Matatu”-busser, som kan rumme fra 14 til 25 passagerer (ofte presset sammen) og som kører i byer og ud til de allermest fjernt liggende egne og er meget billig transport. Kommer vi til at se den slags små busser på Lolland? I stedet for rutebusser? Jeg tror på, at vi også får mere “mini-bus on demand” og det vil være en stor fordel.

Investeringer i kollektiv transport

Jernbanerne har været udbyggede siden briterne satte inderne på tvangsarbejde her – og nu er det kineserne, der har investeret i et nyt hurtigtog mellem Mombasa og Nairobi – som jeg glæder mig til at prøve på søndag, hvor jeg tager turen med SGR (Nairobi Standard Gauge Railway). At have satset så stort på at effektivere togdriften her i Kenya er inspirerende. Og det vil betyde:

A. Reduceret rejsetid og forbedret mobilitet mellem to af landets største byer.

B. Styrket turisme – det går gennem smukke landskaber, herunder nær Tsavo National Park, så du også er på en slags tog-safari.

C. Øget transport-effektivitet for både passagerer og gods (folk vælger toget frem for biler, busser og fly).

D. Økonomisk udvikling i byer langs ruten, fordi den nye jernbane har skabt job og forbedret logistik

Hvad ser du af tendenser i forhold til energi?

Der er en tendens her, som jeg vil kalde ”decentral energi”– det er meget mere driftssikkert, at man har sin egen energi lokalt. Her er lokale Grids. Solceller. Og en generel elektrificering af samfundet. Og der er en form for andelsbevægelse omkring det. Du har ikke en fast el-regning her– men betaler ”pay as you go” – det du bruger hen ad vejen. Eller du tjener “as you go” – det du bruger eller leverer af strøm.

Noget vi skal holde øje med, er hvad der kommer til at ske med magten over de råstoffer, som bruges til den energi- og transportsektor, som vi gerne vil have skal være grønnere. Solceller kræver udvinding af sjældne jordarter, som både findes her og som udvindes her. Det bliver spændende at følge: Er det USA eller Kina, der vil vinde kampen om at overtage ressourcerne her i Kenya og hvad vil ungdommen sige, hvis deres præsident sælger arvesølvet. Det er noget vi skal observere.

Du nævnte også, at du er overrasket over forbuddet af plastikposer og meget begejstre for det?

Det var helt fantastisk at komme hertil for første gang og opdage, at plastikposer og plastiksugerør er forbudt. Det blev forbudt i et hug. Det løfter kvaliteten og folks genbrugsvillighed, at der ikke er plastikposer og ikke affald overalt modsat fx i Indien. Nogle gange er det en regulering der skal til: En beslutsomhed ovenfra – og så sker der store forandringer. Det er interessant ”keep it simple” og bare gør det. Synlige regler i stedet for nudging.

Ja – og et andet eksempel på det med, at være beslutsom er den nationale miljødag og nationale træplantningsdag. Det har jeg skrevet lidt om her på kanalen. Det, at der bliver taget initiativer til at gøre landet grønnere, er jo også godt for den turisme, som jeg ved, at du ser et stort uudnyttet potentiale i her? Vil du forklare?

Potentiale for bedre økonomi med bæredygtig turisme

Du spurgte mig, hvad jeg var blevet mest overrasket over, ved at komme her for første gang og jeg svarede ”den brede hvide strand med talkum-sand”. Det var jeg ikke forberedt på. At her var så fantastisk, øde og rent.

Jeg ser, at der er et enormt uudnyttet potentiale her – som kunne tilvejebringe meget nødvendig kapital til regionen udefra. Jeg taler ikke om masseturisme, som vil smadre kysten – men om kurateret luksus-turisme til stadigt mere købestærke verdensborgere, der ønsker andre oplevelser.

Her er de mest fantastiske kyster og en meget rig og spændende kultur med dybe rødder. Og der er mennesker globalt, som gerne vil komme og opleve ekstraordinære luksusoplevelser i natur, koralrev, uberørte strande, bæredygtig turisme. Det vil kunne tiltrække nye stakeholders og investorer til landet – og det er der virkelig ekstremt brug for her.

Kysten ud for Kenya i det indiske ocean har et fantastisk koralrev med alverdens fisk, skildpadder, blæksprutte, delfiner og hvalhajer – det er bedre end great barrier reef og lige så smukt som i Rødehavet. Det er virkelig værd at opleve, beskytte og passe godt på.

Jeg har spurgt mig omkring og opsøgt kilder, for jeg begriber ikke, at der ikke er flere turister her. Men folk rejser ikke hertil i stor stil, hører jeg, fordi Afrika har et ry for tørke, kriminalitet, oprør og pirater. For sker der noget her, en terrorhændelse eller lignende – så hænger det fast på alle medieplatforme. Modsat i USA, Paris eller i Tyskland hvor folk hurtigt rejser til igen.

Fakta er, at der er mere sikkerhed her nu – takket være overvågning og ratingøkonomien. Alle kan se, at det er en dårlig investering ikke at behandle turister og rejsende godt – det er ikke godt for business, når dårlig opførsel udskammes (på nettet). En kilde jeg har talt med, Andrea Anelli, som er general manager på to barfods-luksus-steder Nomad Beach Resort og Chale Island Resort (en lille ø ud for kysten, som jeg har besøgt på en dagsudflugt) sagde direkte, at er der én dårlig historie fra Kenya, så bliver den spredt ud over alle medier, der elsker at gentage de dårlige historier om Afrika. Sker der noget i EU eller i USA så er det glemt et par uger efter.

Det minder mig på sin vis om Lolland, hvor jeg har sommerhus, her er det også de dårlige historier der deles og huskes, så der er lavet en love-storm modbevægelse. Det kunne man også godt bruge her.

Desuden har det været svært at komme ovenpå igen efter Corona her i Kenya. Alle tager til Thailand. Men der er en stor positiv gevinst her for os europæere som rejsende.

Kun to timers tidsforskel

Der er kun to timers forskel – det betyder enormt meget at rejse (og arbejde) uden jetlag. Vi er to timer foran her, så det er geniale arbejdsdage, tidligt op og træne og god tid til at nørde og blive klar – danskerne møder ind kl 11 min tid – og så tidligt i seng kl 22, hvor himlen er kulsort. Der er ekstremt hurtigt, billigt og velfungerende Internet her, der gør det ideelt, at arbejde herfra som digital nomade. Det, som Bali har været for Asien – kan Kenya blive for europæerne: Et inspirerende fristed og et digitalt arbejdssted.

Det lyder som om du kommer tilbage hertil?

Passer godt til vores mentalitet

Jeg kommer helt sikkert tilbage og følger denne udvikling. Jeg føler, at jeg har fundet et hjem udenfor hjemmet og her er alle ingredienser til den perfekte hverdag. Alt er samlet i en Melting Pot. Her er der en dejlig blandet landhandel af lokale (fra byerne) og internationale turister – i Asien er alt delt meget op – du møder ikke lokale fra storbyerne på hotellerne. Her er rigtig hyggeligt og minder om vores sommer-destinationer derhjemme, hvor alle møder alle.

Det er virkelig rart, at man også møder lokale kenyanerne overalt her på restauranter og på hoteller – det er meget i øjenhøjde og passer godt til vores mentalitet, tror jeg. Det er ikke forbeholdt de hvide og privilegerede fra andre kontinenter at holde ferie her. Her er det meget lige. Noget jeg har noteret mig, når jeg har rejst i Asien er folk stille og diskrete og du hører dem ikke – og de er underdanige. Her fylder folk! Snakker. Spørger. Deltager. Er med til fælles sportsaktiviteter.

De er ikke en undskyldning for sig selv. De er ofte overuddannede i forhold til det de laver og de vil gerne diskutere og udveksle. Så alle de unge her er vildt spændende og det bliver jeg nødt til at følge fremover som fremtidsforsker. De har en autenticitet og de har historier og logikker, som de vil dele.

Man kommer jo ikke her for at blive serviceret af usynlige mennesker, man er jo på rejse for at lære noget nyt, der hvor man er. Derfor tror jeg, at Kenya passer bedre til vores mindset end mange andre destinationer.

Momentum med de mange unge

Her er momentum – med så mange veluddannede unge, som har adgang til teknologiske løsninger. De kan skyde genvej til nye måder at arbejde på, nye måder at skabe energi og mobilitet på, nye måder til bæredygtighed og cirkularitet – og en ny bæredygtig turisme i øjenhøjde – de får det tænkt rigtigt fra start. Det er en case med masser af forandringspotentiale, som jeg altid er på udkig efter.

***

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker, direktør i Future Navigator og har podcasten Supertrends hos Dansk Erhverv. Du kan stille opfølgende spørgsmål i tråden nedenfor – og så får jeg hende til at svare

Støt Den lille grønne avis – på MobilePay 580587

Eller som fast abonnent her eller:

Husk at skrive dig op til nyhedsbrevet her