Grønland efter krisen

Hvad gør størst indtryk på dig her i Grønland? Blev jeg spurgt. Jeg er sikker på, at hende, der spurgte, troede, at jeg ville svare naturen.

Men svaret er: At møde mennesker i Grønland, der fortæller om hvordan de har oplevet det seneste halvandet år. Med trusler fra USA og med frygt for invasion. De er rystede. De er stadig meget, meget mærkede. Det her kommer til at tage lang tid.

Jeg har hørt mere end een person fortælle om, ikke at have troet på at komme ud af det her i live. Det giver mig kuldegysninger også nu, hvor jeg skriver om det.

Jeg har tilbragt det meste af ugen i Grønland

Jeg har aldrig været der før. Jeg rejste med Grønlandsudvalget fra Folketinget – og før nogen når at tænke, om det nu er klimakorrekt, at flyve langt for at mødes, så vil jeg skynde mig at svare ja. I det her tilfælde var det helt nødvendigt, at vise det grønlandske samfund og det grønlandske politikere den respekt, at møde op personligt og lytte. Man kan ikke være grønlandsordfører og sidde i Grønlandsudvalget uden at have lettet måsen og have besøgt landet og grønlænderne.

Vi har været på en “kontorrejse” – og vi har virkelig forsøgt, det kan jeg sige på tværs af alle partier, at sætte os ind i hvordan grønlænderne har det og hvad der er behov for, her efter alt det der er sket.

Vi har holdt møder med den meget populære politiske leder Jens Frederik Nielsen (DEM) – formand for Naalakkersuisut – og resten af regeringen. Vi hørte på første hånd om den seneste tid. Vi har mødt alle partier og de fleste parlamentsmedlemmer. Vi har holdt møder sammen og vi har spist sammen om aftenen.

Nyt fængsel – med terapi

Vi har besøgt det nybyggede fængsel – hvor alle celler har fabelagtig udsigt (og vi ved fra forskningen, at det er helbredende og beroligende, at kunne se langt og se natur, det har jeg engang skrevet om i en bog). Der er et lidt andet system i Grønland – mange er idømt forvaring – og de fleste fanger er nu hjemtaget fra Danmark. Før sad de i Herstedvester og det var en ekstra straf at være væk fra sprog og kultur.

Der er ti gange så mange seksuelle overgreb i Grønland som i Danmark. Og vi mødte de professionelle, der står for at arbejde med dem, der er dømt i sædelighedsforbrydelser og hørte om det svære arbejde. Det er svært for alle – også for fangerne selv, der skal lære at se på egne traumer fra barndommen og forstå omfanget af deres egne forbrydelser.

Vi har besøgt Rigsombudet – som er den højeste danske myndighed i Grønland. Og vi har hørt, hvordan man var klar til at forsvare flaget “til det sidste”.

Vi har besøgt Arktisk Kommando og talt med chefen generalmajor Søren Andersen. Det er fortroligt, hvad der blev sagt her – men jeg kan godt sige, at jeg var rystet og meget taknemmelig for vidnesbyrd, også som forsvarsordfører. Jeg kunne ikke have fået denne indsigt via en briefing til København fra Nuuk. Der var i øvrigt stadig så travlt, så det ikke blev muligt at inspicere et af forsvares skibe, som vi havde planlagt. Den slags spas er der ikke tid til. Forståeligt.

Vi har været forbi Politiet – tilfældigvis samme morgen som der var sket et drab om natten, så der var hektisk stemning. Her fik vi fornem indføring i arbejdet af politidirektør Bjørn Tegner Bay. Og vi har hørt, igen og igen, hvor vigtigt det er, at der er dobbeltsprogede betjente, lokale betjente. Heldigvis er vagtcentralen i Grønland altid tresproget. Grønlandsk, engelsk, dansk.

Vi har været i retten i Grønland og fået fornem indføring i arbejdet af landsdommer Kirsten Thomassen.

Og på programmet var også besøg hos Datatilsynet, Fødevarestyrelse og Dronning Ingrids Hospital.

Der er stadig store problemer i Grønland – affald er et af dem

Vi kan tale om “almindelige” problemer nu hvor den kæmpe store krise for en stund er afblæst. Der er især et stort efterslæb med istandsættelser af boliger. Området blev hjemtaget, men der fulgte ikke rigtig penge med. Og da leveomkostningerne i Grønland er enorme, kan man ikke bare hæve huslejer og bruge pengene på istandsættelser. Der er rige mennesker – ja, også meget rige mennesker i Grønland – men det er storfiskere langs kysten, ikke dem, der bor i etagebyggeriet i Nuuk.

Jeg ser også et opmærksomhedspunkt på “arkitekturpolitik” som jeg talte med mange af de grønlandske politikere om. Og det er heldigvis noget, der er fokus på. Jeg ved fra mit arbejde i Østafrika, at der kan være god ræson i at holde fast i en kulturel egenart i byggeriet før man blive overmandet af betonbyggeri fra dem, der byder først og mest og størst. Det er vigtigt, at det sted, man bor, ligner sig selv.

Passe på ressourcerne – også i boligblokkene

Ved en tilfældighed mødte jeg en gruppe arkitekter fra Danmark, som var oppe for at se på muligheder for at “transformere” eksisterende boligblokke i stedet for, som man først havde planlagt, at rive dem ned. Også i Grønland skal der fokus på at bevare – og passe på de ressourcer, der allerede er spil i samfundet.

Vi talte også meget om affald (som jo, det siger jeg tit, er en ressource). Der er ikke affaldsindsamling og affaldsstrategi på plads i Grønland. I takt med at folk bliver rigere ude i bygderne (fiskeri) købes der mere og mere som er pakket ind i plast (og folk har en enorm tørst efter sodavand, lagde jeg mærke til) og plast og plastikflasker flyver rundt deroppe.

Ja, der er meget plads. Men der skal ikke være affald flyvende rundt i det smukke landskab.

Chokoladefabrikker – er ikke lækre

Alt fra kloakker håndteres via de såkaldte “chokoladefabrikker” ved vandet – også helt inde i Nuuk – og ja, det er biologisk affald, der hældes direkte ud i det reneste vand i fjordene. Det er nødvendigt, at tale om, hvordan vi kan finde på gode løsninger for cirkulær økonomi – indsamling af ressourcer, så alt fra metaller til plast til bio-affald, kan blive indsamlet og genbrugt. Men at sende containerskibe ud til 30 destinationer er ikke en løsning.

Så spørgsmålet er: Hvordan får vi styr på en bæredygtig affaldsstrategi for Grønland?

Tre timer fri i Grønland? Tip til kultur og natur

På den tæt pakkede tur havde jeg tre timer fri. Dem brugte jeg godt. Jeg løb i sne ned til Nationalmuseet i kolonihavnen, det måtte jeg bare se. Og det er virkelig et besøg værd. Jeg er fuldkommen blæst bagover over hvad grønlænderne har formået at skabe med deres hænder – dragter, perler, dukker, kajakker, telte – mens det har været utrolig koldt. Det er en helt ufattelig smuk oprindelig kultur.

Og jeg sluttede med at springe på et skib i industrihavnen – og sejle ud på tur i fjordene omkring Nuuk.

En uforglemmelig sejltur

Tilfældigvis var båden fyldt med arkitekter, som arbejdede med transformation og kommunikationsfolk, som arbejdede med demokratiseringsværktøjer. Så ikke alene fik jeg interessante uventede samtaler ombord – jeg fik også en af mit livs største naturoplevelser i sol og frost. Se her.

Tak fordi du læser med

Tak fordi du læser med på Den lille grønne avis. Støt avisen ved at dele artikler herfra. Også gerne nogle fra arkivet. Du finder dem ved at skrive i søgefeltet eller trykke på emnerne øverst. Hvis du ikke allerede abonnerer på nyhedsbrevet kan du gøre det her. Støt også gerne med et abonnement. Alle artikler er uden betalingsmur og støtte er frivillig – og går til driften. På forhånd tak!