Høns som del af dit hjemmeberedskab?

I mange år kiggede folk lidt overbærende på mig, når jeg begejstret gav mig til at tale om alle fordelene ved at holde høns.

Høns er jo fantastiske. De spiser rester. De giver æg. De er sjove. De bliver en hyggelig del af husstanden. Høns er ikke bare en flok, det er individuelle damer, med personligheder. Høns er god underholdning for børn – også helt små børn, der kan sidde i sele i barnevognen og glo på dem i lang tid når de er søvnige. Det er mere spændende end teletubbies, det lover jeg.

I den seneste tid er det som om der er lidt mere resonans, når jeg taler om fordelene ved høns. Folk – senest på Grundtvigs Højskole, hvor jeg var sangvært i denne uge for en fyldt sal – kommer hen til mig og siger: “Vi har høns i haven på grund af dig og vi elsker det!”.

Og så giver vi os til at tale om vores forskellige hønseflokke og deres særheder. Det er meget hyggeligt.

Næsten gratis æg – mens fødevarepriserne er skyhøje

I den seneste tid er der kommet nogle nye vinkler på høns (som egentlig var sådan man så på høns førhen). De kan være en del af et hjemmeberedskab og de kan lette madbudgettet lidt.

Høns i haven giver næsten gratis virkelig gode æg. For rester og lidt foder og lidt græs.

Fødevarepriserne stiger – æg er meget dyre – og et indblik i hvordan høns rent faktisk lever ude i de store fabrikshaller, har gjort, at forbrugerne har fået kvalme af at støtte den industri. Husk her på at “skrabeæg” – som har afløst buræg, som det billigste valg – ikke er fra høns der skraber i noget som helst, det er fra flokke på typisk 6000 høns, der lever indendørs på betongulve. Hvis du køber æg, så køb altid økologisk.

Ikke alle har en have, hvor der kan være høns, tænker du måske. Nej, men hovedparten af danskerne har adgang til en eller anden form for have – rækkehushave, gårdhave, landhave, villahave, sommerhushave (hvor det også lader sig gøre, hvis der er søde naboer og en rævesikker indhegning, det har jeg selv praktiseret), byhave og ja selv i en taghave på Østerbro er der høns. Det kan lade sig gøre for rigtig mange mennesker at have høns. Og sådan gjorde vi førhen.

Frem til 1970erne var det almindeligt (viser gamle fotos) at der gik høns rundt i gaderne også i større byer. Høns var helt almindelige – alle havde dem – før i tiden. Og så sluttede det og det blev pludselig meget kompliceret, svært, utilgængeligt, at omgive sig med høns – sådan som vi har gjort siden jernalderen.

Vi har altid haft høns. Hønsene kom til Danmark i jernalderen, hvilket gør dem til et af de sidste husdyr, der blev introduceret i landet. Høns blev først for alvor udbredt og almindelige i middelalderen.

Oprindelse: Alle tamhøns nedstammer fra den vilde Bankiviahøne fra Asien, som mennesker tæmmede for 5.000-8.000 år siden.

Dansk landhøne: Den brune landhøne er den ældste hønserace i Danmark og var for 100 år siden fast inventar i alle haver og på landbrugsejendomme.

Vikingerne havde et særligt forhold til høns. De spiste mange æg som en vigtig proteinkilde og havde høns med på togter. Jeg har læst et sted, at “lille dansk landrace” passede perfekt til skibsfarten. I England hedder æg den dag i dag “Egg” – et dansk ord som danerne tog med da de huserede.

Men må alle have høns?

Der kan være boligforeninger, som ikke tillader høns. Men alle kommuner tillader høns. Dog kun hane i landområder. Selv i byer må man have op til otte høns i en have.

Og her er det værd at bemærke, fordi jeg altid bliver spurgt om det her: Høns er meget, meget renlige dyr. Jeg kender ingen, der tager bad så længe som dem. Det er aldrig nogensinde høns, der tiltrækker rotter. Det er mennesker, der, hvis de lader mad ligge og flyde, kan tiltrække rotter. Jeg har haft rotteproblemer TO gange hele mit lange liv med høns. Det har været af andre grunde (opgravet kloak) og begge gange blev det hurtigt klaret (ja, med gift, via rottemand). Ingen grund til at frygte høns. Vores forfædre kunne håndtere høns, så kan vi også.

Vi lever i vilde tider – forsyningssikkerheden i fare

Høns kan nu pludselig i denne tid ses som en del af hjemme-beredskab.

Høns har før været en vigtig og anerkendt del af beredskabet

Det har jeg skrevet meget mere om i min bog “Hvad jeg ved om høns” (kan stadig købes og kan lånes på biblioteket) og jeg har også skrevet om det her “vores oldemødres bæredygtige byhaver”.

Under anden verdenskrig var vi en del af de allierede landes “Victory Gardens” bevægelse. Hvor man så haverne – og hønsegårdene – som en del af et beredskab, der kunne sikre selvforsyning og dermed forsyningssikkerhed. Alle dyrkede mad. Alle blev opfordret til at have høns. To høns per person i husstanden for at sikre proteinkilder fra egen baghave.

Under 2. verdenskrig var der således en udbredt opfordring til, at alle husholdninger – også i byerne – holdt deres egne høns for at sikre forsyningen af æg under rationeringen. Da fødevarer var rationerede, og æg var en mangelvare, opfordrede myndighederne til, at folk gjorde sig selvforsynende.

Husholdninger blev opfordret til ikke at spilde noget som helst køkkenaffald, men i stedet bruge det som foder til hønsene. Det blev populært at holde høns i baggårde og parcelhushaver i byerne som et led i “krisetids-husholdningen”

Måske er det værd at tage den gamle opfordring – som sås på plakater i gaderne – op igen.

Måske er det tid til at se høns som en del af hjemmeberedskabet i disse vilde tider.

Guide til høns i haven kommer her

Jeg har skrevet bog om at holde høns i haven – og jeg har skrevet mange artikler om det. Her kommer en grundig artikel, som du kan læse uden betalingsmur. Den hedder “Guide til høns i haven” og er fra 2018.

Hverdagsaktivistens guide kommer her

Under Corona-krisen skrev jeg en serie af artikler under overskriften “Hverdagsaktivistiens guide til krisetiden” – her skrev jeg selvfølgelig også om høns og haver – som vi kunne inddrage som en del af vores beredskab – og underholdning – mens der var nedlukninger. Her kommer det indlæg, som handler om have og høns.

Vil du spørge om noget, så skriv i tråden nedenfor.

Bonusinfo – Burhønsenes Befrielsesfront

Mange husker stadig Maggie og Burhønsenes Befrielsesfront, som jeg nedlagde efter missionen lykkedes: Vi fik udfaset buræg fra dagligvarehandlen.

Her er hvad man kan slå op på nettet om bevægelsen Burhønsenes Befrielsesfront, som jeg stiftede i 2012, sammen med Burhønen Maggie.

• Formål: Gruppen har gennem “grøn hverdagsaktivisme” arbejdet for at oplyse om burhønseindustrien og få forbrugere til at fravælge buræg.
• Maggie-effekten: Historien om hønen Maggie, der blev reddet fra et bur, mobiliserede tusindvis af mennesker på de sociale medier.
• Resultater: Bevægelsen har været en del af den større forbrugerbevægelse, der førte til, at produktionen af buræg blev forbudt i Danmark fra 2023.
• Signe Wenneberg: Initiativtageren er en kendt debattør og grøn aktivist, der har gjort kampen mod buræg til en hjertesag. 

Burhønsenes Befrielsesfront har arbejdet for at ændre dansk landbrugspraksis, hvor burhøns tidligere levede under meget begrænsede forhold