Hvad er det vigtigste emne i valgkampen?

Kære Signe

Jeg ved godt, at du ikke fører valgkamp her på Den lille grønne avis. Men jeg har alligevel et spørgsmål til dig. Jeg prøver at finde hoved og hale i valgkampen. I 2019 talte alle om klimavalg. I år taler vi meget om grise, drikkevand, skat, skoler og alt muligt andet.

Jeg kan godt mærke, at meget står på spil: Hvad synes du egentlig er det vigtigste emne på valgdagen på tirsdag, når jeg skal beslutte, hvor jeg skal sætte mit kryds nede i stemmeboksen? Og held og lykke!

Kh
Heidi

Bæredygtighed – lad os nu huske, at alt det andet handler om det

Kære Heidi

Tak for dit spørgsmål – og for at engagere dig i vores demokrati! Jeg håber virkelig, at jeg bliver valgt til på tirsdag, men jeg ved også at det bliver rigtig svært.

Mit korte svar til dig er: Bæredygtighed. Det er Danmarks overshoot-day her den 20.marts. Og der er virkelig ingen tid at spilde i at vi får omlagt vores forbrug.

Jeg ved godt, at bæredygtighed det kan lyde som det mindst kontroversielle emne, man kan sige.

Det hele hænger sammen

Men hvis du begynder at folde det ud, så opdager du hurtigt, at det ikke er ét emne blandt andre. Det er rammen for dem alle sammen.

Svin? Det handler om, hvad jorden kan bære.

Drikkevand? Det handler om, hvad vi hælder ned i jorden – og om vi kan drikke det bagefter. Transport, byggeri, økonomi? Det handler om, hvordan vi indretter et samfund, der også fungerer om 10, 20, 50 år.

Vi har allerede svaret

Og her bliver det lidt vildt: Vi har allerede svaret!

Siden jeg som 19-årig læste Brundtlandrapporten, har pointen været den samme: Vi må ikke opfylde vores egne behov på bekostning af dem, der kommer efter os. Det er ikke ny viden. Det er gammel viden, vi har haft svært ved at handle på.

Vi har lavet planen – men vi har glemt den

Og senere har vi ovenikøbet lavet en fælles plan for det – verdensmålene. Jeg ved godt, at mange synes, de 17 mål er blevet lidt en oldsag. Noget, der hænger på vægge og i powerpoints. Det forstår jeg godt. Men jeg er faktisk ligeglad.

For det er stadig det mest gennemarbejdede fælles værdigrundlag, vi har i vores tid. En global aftale om, hvor vi er på vej hen. Noget, vi har skabt sammen – og som i mange andre dele af verden stadig bliver brugt aktivt. Herhjemme er det, som om vi har glemt det. Ligesom vi har glemt Parisaftalen. Vi har lavet rammen for hele vores samfund – og så opfører vi os, som om den ikke findes. Videnskaben siger det meget klart: Vi er ikke på vej i mål. Ikke engang tæt på.

Så vi står i en ret mærkelig situation, hvor vi både har planen og advarslerne – og alligevel fortsætter vi som før!

Ikke havregrød og hørbukser

Noget af forklaringen er måske, at bæredygtighed er blevet gjort til noget lidt surt.

Som om det handler om afsavn. Om at leve et mindre liv. Det er jeg ikke enig i.

Jeg har brugt mange år på at formidle bæredygtighed på alle mulige måder – gennem bøger, blogs, tv, SoMe, podcast, foredrag og alt det midt imellem. Og hvis jeg har haft en skjult agenda, så har det været at vise, at det bæredygtige liv ikke er havregrød og hørbukser.

Det er et godt liv. Et smukt liv. Et liv med kvalitet, æstetik og nærvær.

Det egentlige spørgsmål på valgdagen

Så når du går ind i stemmeboksen, så prøv at stille dig selv et lidt andet spørgsmål end det, vi plejer:

Ikke bare: Hvad giver mest vækst?

Men: Hvad giver mening på den lange bane?

For vi kan godt blive ved med at vækste for vækstens skyld. Arbejde mere. Forbruge mere. Presse lidt mere ud af det hele.

Spørgsmålet er bare, hvad det er, vi bygger op – og hvad det er, vi efterlader. Vi har alting til låns! Og det her valg handler i virkeligheden om, hvad vi giver videre til dem, der kommer efter os. Ikke bare næste år. Men til vores børn. Og deres børn.

Så husk det, når du sætter dit kryds!