Hej Signe,
Må jeg spørge dig, hvad du gør for at du får rent drikkevand i dit eget hjem og hvad du eventuelt har fået installeret?
Jeg vil nemlig gerne selv have det, så vil høre hvad du anbefaler. Har du eventuelt også anbefalinger til luftrenser? Døjer med en del helbredsmæssige ting.
Håber det er ok at spørge.
På forhånd tak. Venlig hilsen Hanne
Hvem kan svare?
Kære Hanne – selvfølgelig er det ok at spørge. Og jeg tager dit spørgsmål med i vores brevkasse i denne uge, selv om jeg ikke selv har svaret. Somme tider lægger jeg et spørgsmål ud – og beder andre om at svare – fordi vi er et fællesskab her på Den lille grønne avis. Og læserne er kloge. Og har prøvet ting. Og ved ting.
Jeg burde naturligvis for længst have sat mig ind i, hvilket vandfilter jeg burde have derhjemme. Især, når man påtænker, at jeg jo faktisk har haft kræft og går ret meget op i ikke at få gift ind i kroppen.
Jeg hører, at det er billigt og rigtig godt, at bruge en løsning fra eu.Lifestraw.com (dem der også laver sugerøret til at rense vand i kriser, det er med vilje at linket ikke er aktivt, jeg vil ikke beskyldes for at reklamere). De laver også en kande, som renser for Pfas, microplast, klor, pesticid og alt muligt andet ulækkert. Måske er det værd at prøve? Jeg vil bestille en kande.

Det burde virkelig ikke være en opgave for os private husholdninger, at gå i markedet for at finde løsninger, der kan rense vores drikkevand. Fordi især landbruget – også andre – har ødelagt vores fine drikkevand. Det er en skandale, når man tænker over det.
Vi har jo kæmpet for rent postevand i årtier
Fun fact: Jeg kommer lige i tanke om… Jeg har engang – for længe længe siden været ambassadør for rent postevand hos Danmarks Naturfredningsforening. Jeg fandt lige billeder fra den kampagne (jeg kan ikke huske hvem der tog kampagnebilleder, jeg vil ellers gerne kreditere).

Luftrenser
For så vidt angår luftrenser. Så har jeg lige købt sådan en i julegave til min søn, der bor i en lillebitte lejlighed i Jægersborggade, hvor luften bliver lidt tung. Han har via AI fundet frem til, at den bedste var fra Siemens. Den har jeg så købt. Han siger den er rigtig god. Og jeg har overvejet at købe en til mig selv, til køkkenet.
Jeg har ikke emhætte – fordi jeg er fan af at åbne vinduet og få frisk luft ind – men nu tænker jeg alligevel, at jeg måske skal have noget sug. Her er jeg også åben for forslag. Jeg har dog ikke plads til en emhætte, men drømmer om en løsning, der sidder på væggen og suger måske med et kulfilter.
Hvem har gode ideer og gode erfaringer at give videre her i vores fællesskab?
Skriv meget gerne i tråden nedenfor. Også med links. På forhånd tak!

11 kommentarer
LifeStraw har jeg brugt i over et år nu, deres drikke dunke, både i hjemmet, på tur og på rejser. De er guld værd og man kan tydeligt smage og mærke forskel. Så stor anbefaling herfra🙌🏼
Godt at vide! Tak for tip
Min svoger sælger disse apparater: http://www.ioniseretvand.dk
Lidt dyre, men de er vidst ret effektive 🙂
Hej, jeg har for nogle år siden købt en Osmo Fresh vandrenser (omvendt osmose) hos High On Life. Den fjerner 98% af uønsket kemi og kalk og tilføjer så de mineraler vi har brug for. Det er en dyr investering men det hele værd synes jeg.
Tak for tippet!
Jeg har fået påsat et vandfilter på min vandhane, som fungerer rigtig fint. Jeg har haft det et års tid nu. Det er fra et danskejet firma som hedder aqwa aps og I kan bare google det. Man kan selv let montere det. Men min hane er meget lav og derfor er den dum når jeg har gryder m.m der skal vaskes for så er pladsen trang. Derfor har jeg købt et nyt som skal monteres under vasken når jeg forhåbentlig vil prioritere et nyt køkken. Jeg er godt tilfreds både med firmaet, deres kundeservice og filterets renseevne.
Venlig hilsen
Kære Signe
Mht rensning af drikkevand, så har jeg en stang af aktivt kul i min vand-karaffel.
Den er her fra: https://www.kulvand.dk/
Aktivt kul har brugt det i 10 år så godt
Suztain har en virkelig god hjemmeside, de sælger også vandfilter til køkkenarmaturet.
Iwater.dk har virkelig noget at byde på….på et niveau der rækker ud over kun at rense vandet
Hvis man går ind på Lifestraws hjemmeside, henviser de til NSF P473 standard for reducering af PFOA og PFOS. Hvad jeg kan finde af information, så er den standard sidenhen blevet indbygget i andre afhængig af formålet, i det her tilfælde NSF 53, som de også nævner for andre stoffer. Men slår man produkt certificeringen op inde på NSFs hjemmeside, er der ikke noget claim om at de fjerner PFOA/PFOS. Så noget er lidt misvisende.
Desuden fjerner aktivt kulfilter kun langkædede PFAS, og ionbytningsfiltre fjerner de forskellige PFAS i meget forskellig grad afhængig af det specifikke materiale.
Hvis man skal fjerne al PFAS, inklusiv de kortkædede, som er mere vandopløselige, så skal man bruge omvendt osmose.