Kære Signe – tak fordi du har taget Den lille grønne avis over på website – jeg læser med glæde og har også skrevet mig op til nyhedsbrevet. Her er et spørgsmål baseret på den artikel, der var i nyhedsbrevet i sidste uge “Slik eller ballade”
Her skriver du, at vi kunne få skolemad til halvdelen af alle Danmarks skolebørn for de penge politikerne i stedet vil bruge på at gøre slik og kager billigere. Det er jo helt skørt! Jeg er selv enlig mor til tre børn og det ville virkelig være dejligt, at vide at
mine børn kunne få sunde, grønne, nærende måltider i skolen
Og som du skrev, så har det vist sig, at de svenske børn er blevet højrere, har fået længere uddannelser og en højere livsløn, hvis de har fået skolemad sammenlignet med dem der ikke har fået. Alle argumenter for sund skolemad har været der i årtier. Hvorfor gør danske politikere så ikke noget ved det?
Jeg håber du vil komme med et bud. Jeg ved, du har arbejdet med Madkultur længe. Tak på forhånd. Kh mor til skolebørn
Kære mor til skolebørn
Jeg har tænkt længe over dit spørgsmål. For det er så dejligt logisk at du spørger. Jeg må svare ud fra hvad jeg selv tror. Jeg tror, at danske skolebørn ikke har haft gode nok lobbyister og det er her en del af problemet ligger. Landbruget har haft gode lobbyister. Minkavlerne har haft særdeles gode lobbyister. Byggematerialeproducenterne har haft gode lobbyister. Men ikke børnene.
De stærkeste forældre presser ikke på, for de ser måske ikke helt problemet – det er jo hyggeligt at give madpakker med. De mest udfordrede familier har problemet – børnene får ikke altid mad med i skole og når heller ikke at få morgenmad (her er jeg farvet af at være barn af en folkeskolelærer, der fortalte, hvordan det var svært at undervise sultne børn, der ikke havde fået morgenmad). Så de stærke presser ikke. Og de svage har ikke overskuddet til at presse.
Der er naturligvis dem – organisationer med videre – der har arbejdet for skolemad. I årevis og i årtier. Det har jeg også selv gjort. Ja, jeg stillede endda engang op til Folketinget (2011) hvor skolemad var en mærkesag (jeg blev ikke valgt).
Vi har ikke været stærke nok. Vi har ikke haft ørenlyd nok, når der skulle fordeles penge på finansloven. Det har aldrig været vigtigt nok med skolemad til børn. Der sker nogle små forsøg nu. Der er på den nuværende finanslov sat penge af til at forsøge med skolemad i nogle kommuner, der er udtrukket efter forskellige principper.
Så må vi se! Hvis nu det går godt
Så kan det jo være, at politikerne lytter. Det kunne også være, at vi skulle blive ved med at råbe op om det.
Jeg taler i hvert fald gerne meget gerne om det – også selv om mine egne børn for længst er ude af skolealderen. Det er så vigtigt, at vi får fælles måltider til de børn, der går i skole og har travle liv med skærme og meget om ørene. Hvis de bare kunne få en rolig stund med grøn god mad og samvær midt på dagen… Og hvis det så også kunne lette de madpakke-smørende familier lidt. Så ville det være så godt.
Tak fordi du læser med her i brevkassen. Send endelig dit spørgsmål. Støt meget gerne Den lille grønne avis – hvis der er noget du kan bruge her. Støt på 580587 eller se den nye abonnementsløsning Nu er den her! Den efterspurgte abonnementsløsning