Jeg har brugt en del tid i denne uge på at læse nye uvelkomne nyheder om den havstrøm – AMOC – som de menneskeskabte klimaforandringer er ved at skabe ravage i. Hvilket kan betyde, at vi vil kunne få vintre som Sibirien i Danmark. Minus 35 grader vil gøre livet her meget ufrugtbart og meget besværligt, vores infrastruktur og rørføring er slet ikke bygget til ekstremt vejr. Nedbør vil komme i store mængder eller slet ikke.
Og somrene vil blive meget varme og tørre – og dermed også ufrugtbare. Sådan bliver livet rigtig svært at opretholde. Det er ikke opmuntrende læsning, men der er stadig noget vi kan gøre.
Det har længe været kendt, at den globale opvarmning svækker den havstrøm, som kaldes AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation). På dansk kaldes det også den transatlantiske termohaline cirkulation eller en del af det store system af havstrømme i Atlanten, som bl.a. inkluderer Golfstrømmen.
AMOC-strømmen transporterer varmt havvand fra de subtropiske egne i Golfen videre nordpå, hvorefter det bliver kølet ned igen. Det varmere vand, der presses nordpå, påvirker temperaturen på vores breddegrader (The New York Times).
Nu viser et nyt studie så, at det er mere realistisk end tidligere antaget, at systemet helt kan kollapse (Science Advances). Det er slemt.
Vi er forbi det punkt, hvor vi kan bremse klimaforandringerne. Men det betyder ikke, at der ikke er meget at gøre.
Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget. Og jeg beslutter derfor, efter en travl uge, hvor jeg nu er nået til fredag, at jeg i det mindste lige må bruge lidt tid på at få denne information ud til jer læsere. Det bliver ikke fyldestgørende, men det er mig magtpåliggende, at få lidt information ud. Så læs videre via links nederst.
Katherine Richardson
Jeg har aftalt at ringe til en af de klogeste mennesker jeg kender, Katherine Richardson. Som er professor i biologisk oceanografi. Hendes forskning fokuserer på betydningen af biologiske processer i havet for optagelsen af CO2 fra atmosfæren, og hvordan havets biologi, herunder diversitet, bidrager til havets funktion i Jordsystemet. Katherine er også en kerneudvikler af Planetary Boundaries-rammen (de planetære grænser, som jeg ofte refererer til) der forsøger at identificere et sikkert driftsrum/råderum for menneskeheden i dets indvirkning på globale natur-ressourcer.
Jeg sidder på mit kontor i Folketinget – og er mellem møder – da jeg efter aftale får fat i travle Katherine Richardson.
Oceanografi galore
Jeg har sendt spørgsmål på forhånd, men dem kommer vi slet ikke ind på. For det er magtpåliggende for Kathrine, som jeg kender i forvejen, at give mig et dybdegående perspektiv. Hun indleder derfor med at tale uafbrudt i 20 minutter på et meget højt akademisk niveau – mens hun går fra en forelæsning til sit kontor med raske skridt – og mens jeg sidder og grifler. Og selv om jeg både optager samtalen og tager noter, skal jeg virkelig holde tungen lige i munden her, hvor det handler om AMOC. Massefylde. Isbjerge, der smelter. Saltvand. Ferskvand. Vand sydfra. Grønland, der smelter. Hul i havet, der fyldes ud. Golfstrøm. Vigtige elementer, som Katherine er optaget af, at jeg forstår til baggrund.
Jeg er overvældet over hendes generøsitet og omtanke for, at det her skal formidles ud. Jeg vil her forsøge, at give de vigtigste pointer videre.
Sagen er, at jeg har bedt Richardson om en kommentar om ny viden og nye rapporter om AMOC-havstrømmen, som jeg har læst om her i ugen. Det ser værre ud en vi troede muligt. Det går hurtigere den forkerte vej, end vi troede muligt.
I Island betragter man det her som en national sikkerhedstrussel
I Danmark taler vi om at sætte priserne ned på fossile brændsler, lempe flyafgifterne og bygge en masse i beton – noget vi ved vil forværre den menneskeskabte klimakrise, som netop har forårsaget de klimaforandringer, som AMOC-havstrømmens krise er en del af. Hvad mener Danmarks førende klimaforsker?
Det er alvor! Siger Richardson. Og fortsætter:
El Nino vil gøre det rigtig varmt i år – måske allerede fra maj. Vi har fået et kæmpe nøk opad i temperatur i forhold til FN’s Klimapanels værste antagelser. Og nu ser vi nye rapporter om AMOC’en.
Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at menneskeheden skulle være så uansvarlig at se bort fra den massive viden, vi har om, hvor vigtigt det er at gøre noget nu.
Og det er da helt utroligt, hvis et oplyst og rigt land som Danmark ikke skulle gå foran, ikke? Vi ved hvad vi ved. Videnskaben er klar. Og jeg ser en løsning i at vi som nordiske lande samarbejder på tværs. For dette er et fælles nordisk problem.
Og nu til AMOC’en – fortsætter Richardson:
Ja det her er noget, der optager mig meget, som du ved. Jeg var en af de 40 forskere, der skrev til Arktisk Ministerråd med budskabet om, at vi bliver nødt til at tage risikoen alvorligt. Vi har muligvis allerede ramt et “tipping point”, men jeg vælger at tro, at hvis vi sætter massivt ind nu, at vi kan forhidre, at det her kommer til at ske. Vi er usikker på om og hvornår AMOC’en tipper, men den usikkerhed, skal betyde, at vi må gøre alt for forhindre katastrofen og tage fakta alvorligt.
Det gør de jo i Island – hvor AMOC betragtes som en national sikkerhedstrussel. Men i Danmark får man indtryk af, at man skal vide med sikkerhed, at det vil ske før man tager risikoen alvorligt. Forskningen nu har kortlagt en meget større (og uacceptabel) risiko forbundet med en AMOC tipping point!
Beredskab – strategi – scenarier
Risikoen i sig selv burde få os til at gøre alt det, vi kan for at standse klimaforandringerne! Vi burde være i nationalt alarmberedskab. Jeg har spekuleret meget over, om forskellen mellem Danmark og Island er, at de på Island er vænnet til at håndtere risici (jordskælv, vulkanudbrud osv.), der er karakteriseret med en forholdsvis lav sandsynlighed, men med enorme konsekvenser. Det er vi jo ikke i Danmark.
Vi må skabe “coalitions of the willing” – vi i de nordiske lande må danne en sammenslutning. Vi må rotte os sammen. Vi må undersøge hvad der vil ske? Hvad kan komme til at ske? Hvordan kan vi foreberede os på de værst tænkelige scenarier? Hvad skal vi gøre? Hvad med risikohåndtering? Hvad er vores plan? Hvad er vores beredskab?
Vi må gøre alt hvad vi kan for at få mere viden og forberede os. Det nytter ikke noget, at vi ikke er forberedte på det værste
det værste
Vi kan ikke ignorere, at mange undersøgelser (her er der tryk på ordet mange) – nu viser, at der er en meget større risiko end vi tidligere har troet, at vi rammer AMOCs tipping punkt. Vi er simpelthen nødt til at forholde os til fakta.
Her henviser Katherine Richardson til et website, der er godt at følge med på realclimate.org – hvor Stefan Rahmstorf, som Richardson kalder for Mr. AMOC opdaterer på situationen.
Fotosyntese
På dette tidspunkt i samtalen, kommer Katherine Richardson, den store internationalt anerkendte oceanograf og klimaforsker ind på noget, som vi alle sammen lærer i biologi i 3.klasse i grundskolen, som hun siger. Fotosyntese.
Hun siger: Fotosynteser holder livet i gang. Alle fødekæder starter med fotosyntese. Det er barnelærdom. Vi står mellem valget mellem fotosyntetiske produkter og fossile produkter. Biogene kulstoffer. Bio økonomi. Vi ved alle sammen, at fotosyntese er begrænset. Når 1/3 af den energi, der var til rådighed for alle levende organsimer, herunder os mennesker ved den industrielle revolution nu bruges af os mennesker, så bliver der mindre energi til rådighed til resten af livet på jorden. Til biodiversitet.
Det hele handler om balance, at vi ikke tager mere fra naturen end naturen kan regenerere.
Derfor anser jeg også det nu overståede folketingsvalg for at være et klimavalg – for det handlede om drikkevand, om svineproduktion, om landbrug. Det er klima! Der er energi!
Vi har en akut klimapolitisk og geopolitisk situation
Vi må arbejde dag og nat på at de dystre forudsigelser vedrørende AMOC-strømmen ikke bliver til virkelighed.
Alt omkring bæredygtighed er et kompromis. Det handler om omstilling. Fra en ikke hensigtsmæssig model baseret på fossile brændsler og sort forbrug. Til en bæredygtig balance. Vi har virkelig brug for lovgivning her baseret på videnskaben. Vi kan tage udgangspunkt i The Circularity Gap-report. Hvor vi jo ser, at byggeriet er en kæmpe klimasynder. I Danmark genanvender vi 4% og under 1 % fra byggerier – i Holland er tallet 25 %. Der er en grund til at vores Country Overshoot Day ligger før så mange andres – og det handler bl.a. om byggeriets belastning, som vi har talt om før.
Vi må renovere grønt i det byggede miljø, fortsætter Katherine Richardson, mens jeg sidder her på mit nye kontor på Christiansborg Slot helt alene og nikker og skriver så hurtigt jeg kan.
Hun fortsætter: Men det er jo umuligt ifølge den nuværende lovgivning. Vi kan ikke engang få lov til, hvis vi gerne vil, at genanvende materialer fra en ombygning eller et andet byggeri, hvis vi flytter materialerne, så gælder nye skøre regler og genanvendelse bliver gjort ulovlig. Hele vores narrativ – også i lovgivningerne – er baseret på en sort økonomi, på forbrug og vækst og på at vi ved bedre end naturen. Politikerne kommer med teknokratiske svar og formulerer løsninger, som at “vi skal suge CO2 ud af atmosfæren i fremtiden”. Men vi skal have løsninger nu. Og de ligger lige for. Vi kan faktisk godt ændre adfærd og lovgivning, der understøtter en mere bæredygtig adfærd og en mere effektiv ressourceudnyttelse.
Viden er magt og vi ved hvad vi ved. Vi har teknologier, der kan hjælpe, men vi kan ikke basere det hele på teknologier, der endnu ikke er opfundet eller har vist sit værd.
Jeg tror ikke på, at vi kommer til at være så uansvarlige, at vi sætter det hele over styr nu. Det handler jo om LIVET, siger Richardson med undertryk, om at livet skal fortsætte, som det har gjort i millioner af år. Vi er nødt til at omstille til cirkulær økonomi inden for det økologiske råderum. Det er ikke andre muligheder.
TAK
Nyeste artikel om sagen her – Kathrine Richardson nåede at sende den til mig før jeg selv fandt den. Læs her og bliv klog på det hele.
Det, der fik mig til at kontakte Kathrine Richarson, var, at jeg læste denne her artikel i The Guardian – som du også kan læse.
Nyeste udgivelse om Planetære Grænser: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458
Støt Den lille grønne avis – som altid går støtte ikke til løn, men til teknik – til at holde det hele kørende med webite og nyhedsbrev. Støt på MobilePay 580587. På forhånd tak!