Hvad mon bierne bedst kan lide? Er der forskel på, hvad bier med lang snabel og kort snabel kan lide? Lang tunge og kort tunge?
Hvad vil sommerfuglene have? Og hvad har deres larver brug for i haven? Hvordan tilplantes de nye vilde bede? Sådan at der er en maksimalt fantastisk landingsplads for bierne og sommerfuglene? Og for de andre insekter, som menneskeheden har givet en hård tur alt for længe?
Hvad kan du gøre? For at gøre noget godt for de flyvende nyttedyr? På et oplyst grundlag? Læs med her. For dig – der ikke har tid til at læse langt – så kommer det vigtigste her:
Vigtigt: Plant meget forskelligt. Plant både buske og blomster. Plant den slags blomster som hedder stauder – det er blomster, de kommer igen og igen år efter år – modsat dem, man sår fra frø. Diversitet betyder ”mange” – modsat ”monokultur” hvor der kun er en slags, ligesom i en gul rapsmark, det er en ørken for bier og insekter og sommerfugle – og dermed for os, der har brug for en frugtbar sameksistens med små nyttedyr.
Vigtigt: Lad flot ukrudt stå – der må ikke kun være noget fra smarte gennemtænkte plantelister omme i baghaven og henne i den pæne forhave. Foruden pollen og nektar har insekter brug for planter der kan give ly og læ. Vertikalt og horisontalt. De har brug for værtsplanter. De har brug for jord, som ikke vendes hver år. De har brug for alt det mikroliv, der foregår nede i jorden, når vi ikke ødelægger livet i jorden, ved at røre for meget ved den. Insekter og sommerfugle har også – har også brug for, nej vent, det er et for svagt ord, det kan ikke leve uden – brændenælder, læhegn, stenbunker, kompostbunker, en bunke brædder og den slags rod.
Vigtigt: At prydplanter, som buske, træer og stauder, i have, by og park kan udgøre en pollen/nektar ressource for insekter.
Biodiversitetskrisen – derfor er det så vigtigt, at vi taler om det
Nu bliver det spændende. Og også en lille smule nørdet. Det med det nørdede ved hortonomerne godt. De elsker at nørde i bund. Jeg ved ikke noget bedre end at stå i udkanten af et hortonom-møde og høre dem tale hortonom-sprog tilsat have-latin.
Nu har en af hortonomerne skrevet til mig og ringet til mig. Julie hedder hun. Hun har forklaret, at hun er stødt på en del forskning, som hun mener, bør få et større publikum. Af hensyn til biodiversiteten og alt det, som folk kan gøre hjemme i deres egne haver. Derfor tog hun kontakt til mig som journalist. Så jeg kan forsøge at oversætte til hverdagshavesprog. Det er det, jeg er i gang med nu.
Vi hverdagsaktivister ved, at det største vi kan gøre – og det mest aktivistiske vi kan gøre – er, at dele vores indsigter om bæredygtighed og biodiversitet med mange. Så mange så muligt. Sådan at flere ved mere. Så flere kan gøre mere. Derfor hurra for Julie. Og hurra for jer, der læser med og måske deler det her. Del endelig.
Ingen krise er større end biodiversitetskrisen.
Den slår klimakrisen. Den slår sundhedskrisen. Biodiversitetskrisen slår alt. Vi kan ikke leve uden vores bestøvere. De er liv. De er mad. De er næste generations levebrød.
Det ensartede liv i landbruget
Vi har ladet stå til alt for længe. I landbruget med monokultur på en måde. Det er derfor en gul sennepsmark i virkeligheden ikke er spor pæn på Instagram (jeg postede den også engang og var glad for synet, indtil jeg kom på bedre tanker). Rapsmarken vidner om monokultur. Det er trist og tragisk. Den gule mark vidner om at nogen kommer til at sulte lige om lidt. Om at insekterne mister deres levested. Og at der dyrkes alt for meget af en slags i et alt for stort område og derfor er der kun mad i kort tid og ikke mad i lang tid derefter. Det kan ingen holde til. Heller ikke den hær af bestøvere, som vi og vores efterkommere har sådan brug for. Vi udsulter den hærenhed, der skal give os mulighed for at leve i fremtiden. Vi er ikke planter, der lever af sollys og vand. Vi lever af mad, der skal bestøves, og når vi spiser kød – hvad vi selvsagt skal begrænse i fremtiden – så har det dyr vi spiser, levet af mad, der er bestøvet. Vi kan ikke komme videre uden biodiversitet og en hær af bestøvere.
I den afblomstrede rapsmark er der heller ikke noget at spise for vores hær af bestøvere. For da man fik ”bugt” med ukrudtet, der blomstrede så fint, og da man fjernede læhegn og stengærder og hyldeblomst- og æblehegn, da fjernede man føde og levesteder for de meget vigtige landbrugsmedhjælpere, som har vinger.
Det ensartede liv i haverne
Men vi uprofessionelle jorddyrkere har også et kæmpe ansvar. Flere studier indikerer at byområder (by, park, have, kirkegård, kolonihaver) kan understøtte en betydelig mangfoldighed af pollen og nektar søgende insekter. Vi er uprofessionelle – altså amatører – vi har haver for sjov. Men vi har dyrket haverne på en måde, der har været ikke-sjove for sommerfugle, bier, insekter – og fugle og pindsvin. Vi har også ladet stå til alt for længe i haverne. Havemennesker er – ved jeg fra et langt liv, hvor jeg har skrevet om have og været i dialog med havemennesker – nogle virkelig søde og hjælpsomme mennesker, der elsker alt levende og kan lide at være udendørs. Derfor må det være ren og skær uvidenhed – der har ført til, at vi har fået nogle alt for ”pæne” haver, der ikke har været gode levesteder for dem, vi gerne vil være venner med udendørs. Vi har i for mange årtier ikke talt nok om hvor mad kommer fra og om at der er brug for levesteder og biodiversitet. Det er der heldigvis ved at være lavet om på. Og vi må fortætte med at tale om det.
Og vi må fortsætte med at være konkrete og forklare, hvorfor det er en virkelig dårlig ide, at gamle græsplæner – som engang ”tottede” og uregerlige var fyldt med kløver, følfod, bellis, mos og ærenpris – stadig graves op og erstattes med helt ensartet rullegræs, som ser ”pænt ud”. Det er en dårlig ide fordi vi nu ved bedre og nu må gøre alt for at skabe rum for mangfoldighed og biodiversitet. Alligevel kan man stadig se den slags haver få applaus i tv-programmer om have og bolig. Og man kan se den slags haver hos ellers moderne tænkende mennesker på Instagram. Og den slags haver får stadig masser af likes. Men der er ikke noget at ”like”. For der er intet at komme efter for bestøverne i den slags haver. Det er billeder af udsultning og masseudryddelse. Og derfor haver helt bestemt vigtige. Fordi de kan være små lommerparker. Små gemmesteder. Små spisekamre.
Lad os blive konkrete – hvad skal vi plante ude i haverne?
Hortonomen Julie, som jeg nævnte indledningsvist, har ved søgninger på ”biodiversitet, planter, flerårige planter” fundet 15 artikler om det med biodiversiteten. Og det er meget nørdet og der er mange kilder og mange forkortelser og meget latin. Hvordan skal almindelige mennesker – og nye haveejere – kunne finde rundt i det? Det kan de heller ikke.
Så derfor har vores kilde Julie – forsøgt at sortere nogle konklusioner ud til almindelige mennesker – som dig og mig – så det bliver nemt at forstå. Jeg har ikke sat kilder på her, som man gør, når man skriver akademisk med fodnoter. Vi vil gerne det gode og holder ikke nogen op på noget, så der er ingen grund til at fluekneppe, når det kommer til flere bier og insekter (den sætning har jeg det sjovt med, kan I nok høre).
Blomster af forskellig udformning giver adgang for forskellige insekter. Det er her, vi er tilbage ved udgangspunktet – de første linjer – for der skal være noget for både dem med den lange snabel og dem med den korte snabel eller tunge.
Derfor: Plant en lang række forskellige planter i haver.
Julie fortæller videre, at en del forsøg, fra nyere tids forskning viser, at flere blomster-ressourcer resulterede i flere insektbesøg.
Mængden af bestøvere og sammensætning af bestøvere varierer markant i mellem de forskellige bede med prydplanter. Der er forskel på både blandt plantearter og endda blandt plantesorter.
Der er nu bevis for, at prydplanter i den grad er til gavn for bestøverne. Det vil sige – kære havevenner – haver er vigtige! Prydplanter er vigtige!
Prydplanter bidrager med ernæring for honningbier, humlebier, vilde bier, svirrefluer og andre blomsterbesøgende insekter.
Hvad med sommerfugle?
Flere studier viser variation i hvilke insekter, der besøger hvilke planter. Det er ikke her undersøgt hvad årsagen er, men der henvises blandt andet til insekternes forskellige tunge længde. Generelt er Lavendel attraktiv for insektbesøg efter pollen/nektar. Spørgsmålet er så, hvad med Lavendel med hvide blomster. Det har man undersøgt. Og der var ikke effekt på antal insekter i blomsterne om blomsterne var hvide eller den traditionelle blå/lilla.
Foder-præferencer for honningbier og humlebier er ikke ens. Så der er umiddelbart ikke konkurrence mellem disse bi-typer.
Jeg har spurgt Julie, om det indlysende: Findes der lister – ikke bare damebladslister, men virkelig en vidensbaserede lister over ’insektvenlige’ haveblomster? Svaret er desværre, at der er lister – men at forskningen mener, at de er mangelfulde. Og nogle af studierne kiggede netop på lister, men finder at planter, der ikke står på listen kan være lige så gode, som nogle på listen. Men der er variation.
En yderligere vanskelighed ved lister – siger forskerne – er det faktum, at mange haveplanter har mange sorter, som kan variere meget i deres tiltrækningskraft for blomsterbesøgende insekter. For eksempel anbefales asters ofte som bestøvningsvenlig, mens der er hundredvis af sorter, der spænder fra meget attraktivt til ikke-attraktivt.
Nu til en god nyhed: Flerårige planter er lidt mere (halvanden gang) attraktive end enårige planter. Stauder er generelt kendetegnet ved højere niveauer af assimilerede ressource end enårige. Der er beviser for at visse bi-familier, Apidae (langtungebier), Megachilidae (bugsamlerbier), Anthophoridae (bi familie) er positivt forbundet med plantesamfund domineret af flerårige planter, i modsætning til enårige planter. Altså er konklusionen klar her: Vi skal plante mere permakultur – flere planter, der bliver hos os mere end en enkelt sommer.
Der har været et studie, hvor man har lavet nogle forsøg, hvor der er blevet tilføjet hjemmehørende vilde planter til en park. Her kunne det ikke påvises at hjemmehørende vilde planter havde indflydelse på insektmængden.
I studier af effekten på insekter af forædlede sorter. Der ses ingen effekt på insekt-besøgene, om planter var forædlet (forædlet med henblik på frugtsætning, brogede blade, sygdomsresistens eller ændret vækst). Men planter, hvor bladfarven var ændret fra grøn til røde eller lilla have afskrækkende effekt på bladædende insekt med 3-4 gange (kan hænge sammen med kemisk-sammensætning i de røde/lilla blade dvs. indhold af anthocyanin). Det vil sige, at disse sorter ikke understøtter insekters som fødegrundlag.
Forædlede sorter er altså ikke nødvendigvis mindre attraktive for støver-insekter – og i nogle tilfælde er forædlede sorter mere attraktive end tilsvarende vilde type.
Foruden pollen og nektar har insekter brug for planter der kan give ly, læ, værtsplanter og jord, som ikke vendes hver år. Her kan flerårige planter gøre en forskel.
Er det vigtigt hvor tit man klipper græplænen? Studie af forvaltningsstrategi for svensk park viste at høj intensitet af græsklipning gav tab af arter over tid, sammenlignet med græsarealer, som kun blev klippet et par gange om året. Sidstnævnte havde højere antal sommerfugle og mistede færre arter over tid.
Plant varieret, det vil sige mange forskellige planter
Plant flerårige planter
Plant en diversitet i planter, så der er blomster over stor del af sæsonen
Du kan godt bruge plantelister for insektvenlige planter, men brug ikke kun dem
Prydplanter, som træer, buske og stauder, i by, have og park kan også udgøre et pollen/nektar fødegrundlag for bestøver-insekter. Husk frugt!
Ovenstående er blevet til i samarbejde med Danske Planteskoler. Her har man gjort nogle fund, som man mente skulle bredere ud. Derfor tog de fat i mig – som journalist – og sendte mig billeder og en del tekst, som jeg er dykket ned i. Jeg elsker, at formidle nørderi og er ikke selv eksperten her. For fagspecifikke spørgsmål til kildehenvisninger henvises til Julie Schou Christiansen – www.hortiadvice.dk.
Danske Planteskolers arbejde med at få indblik i biodiversitet og planter er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.