Bæredygtighed

Krisen i Hormuz – betyder måske mere økologi i verden?

Krig og krise og en prop i Hormuz-strædet betyder at der er mangel på gift til verdens landbrug. Det spørgsmål vi bør stille er, hvorfor verden gjorde sig afhængig af gift

Bliver du også skør, hver gang en avis/journalist helt ukritisk og mikrofon-holder-agtigt fastslår, at manglen på pesticider/kundtgødning pga krisen i Mellemøsten betyder, at der nu ikke kan dyrkes mad i verden?

Kæmpe krise – der mangler kunstgødning

Medie efter medie gentager variationer af den samme historie uden at nævne det økologiske alternativ. Deres tilgang er ensidig: ”Mindre adgang til kunstgødning og pesticider er = fødevarekrise!”.

Men hvorfor ikke nævne, at man kan dyrke økologisk? At man kan dyrke regenerativt? At man kan arbejde med jordens mikroprocesser i stedet for imod?

Hvorfor accepteres præmissen om, at landbrug skal være afhængigt af kræftfremkaldende, skadelige kemiske input? Gift, som ødelægger vores kroppe og sundhed. Gift, som ødelægger jorden, mikrolivet, biodiversiteten og drikkevandet?

Hvorfor er der ingen, der nævner, at man faktisk kan dyrke jorden uden gift – og samtidig opbygge frugtbarhed til næste generationer?

Hvorfor er der ikke en mikrofon-holder, som siger noget om, spændende alternativer – som at AI jo har udviklet nye metoder til fx at scanne en mark med ukrudt (genkende det) og fjerne det med laser i stedet for gift? Hvorfor hører vi ikke noget om, at der er rigtig gode resultater med økologiske dyrkningsmetoder?

Herhjemme må småskala-bønder kæmpe ekstra hårdt og staten tjener mere på øko-varer end giftige varer. Vi burde støtte økologien i stedet. Vi burde hjælpe dem, der sørger for rene fødevarer og rent drikkevand + forsyningssikkerhed i Danmark.

Indien

I Indien har hundredtusindvis af bønder omlagt til “Zero Budget Natural Farming”, hvor lokale ressourcer, kompost og mikroorganismer erstatter kemikalier – og samtidig reducerer gæld og afhængighed. Man dyrker som man gjorde før.

Østafrika

I Østafrika arbejder småbrugere m agro-forestry og regenerativ dyrkning. Træer, afgrøder og jordliv spiller igen sammen (som før de hvide mænd kom). Resultatet? Mere robuste systemer, bedre jord – og mindre sårbarhed over for globale chok.

Europa

I Europa viser øko-landbrug, at man kan øge biodiversiteten, binde kulstof i jorden og producere fødevarer – uden syntetiske pesticider.

I Danmark har vi kæmpe problemer – fordi vi ikke længere er selvforsynende med frugt og grønt – og vores forsyningssikkerhed i tilfælde af krig og krise er helt til hest.

En mulighed

Krisen i Hormuz er skrækkelig. Men kan også være – et “window of opportunity” – for at omlægge til mere økologi for både store og mindre jordbrugere

Krisen har kastet lys på at verden har gjort sig afhængig af gift fra Rusland og Mellemøsten for at få mad og forsyninger.

Det her kunne være anledningen til at tænke nyt. Til at omlægge. Til at investere i jordens sundhed.

I Danmark bør vi aktivt støtte de landmænd, der vil dyrke jorden uden gift – fx ved at fjerne momsen på øko fødevarer. Lige nu er det dyrere og systemisk sværere at være økolog end at være konventionel.

Hvad tænker du om det? Kommenter endelig nedenfor

Støt Den lille grønne avis på MobilePay 580587 – alle donationer går til drift og studentermedhjælpere. Overvej også et abonnement, vi har gjort det nemt her.

4 kommentarer

  1. Enig, enig, enig! Håber du med dit mandat på Borgen kan sætte bæredygtigt landbrug og husdyrhold på dagsordenen!

  2. Meget mærkeligt, at ordene jorddyrkning, mad og gift hænger sammen! Lad os få alle de grønne dyrkningsmuligheder på bordet. I gamle dage brugte man ikke gift/kunstgødning, og det er vel fordi, at alt er blevet storlandbrug desværre.

  3. Fuldatændig enig, medierne, især DR-Nyheder, er slem, ukritisk, nævner stort set aldrig klimakrisen og den økologiske krise eller omsorgskrisen, men kører den sammen gamle konventionelle melodi. De mangler dygtige fagjournalister, som man habde engang. Tak for din grønne avis og dit politiske engagement i Alternativet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *