Endelig har der været et par uger med gode nyheder. Vi skal en tur i dyreriget – vi skal tale om “en lam and” og om farvel til “hurtige kyllinger” i dag.
Midtvejsvalg
Det har været svært at tørre smilet af og få armene ned i de seneste dage. Det amerikanske midvejsvalg blev en jordskredssejr til demokraterne – og det var næsten alle partier og politikere i det danske folketing meget meget lykkelige over.
Det her bliver en ny start. Nu skal vi bare udholde to år mere en præsident, der ud over at være en dikatorisk menneske- dyre- og naturhadende narcissist også er en “lam and”. Udtrykket “lame duck” betyder, at han er hæmmet i de næste to år, men det 80-årige barn kan naturligvis nedlægge veto (og det har han tænkt sig at gøre) og han kan gå agurk udenrigspolitisk (og det har vi allerede set ham gøre).
Dyrevelfærd i USA
Det kommer – og det taler vi ikke nok om – til at betyde vildt meget for dyrevelfærdsdagsordenen og omstridte amerikanske landbrugslove (minimumsplads for landbrugsdyr) at der nu ikke længere er republikansk flertal.
Hvad ellers? Svin, mink, kyllinger
Det går over stok og sten med dyrevelfærds-dagsordenen for tiden. Der er meget at være glad for. Jeg må sige, at jeg – efter at have plapret løs om det her siden Poul Schlüter var statsminister – er ret målløs i disse dage.
Mink – 23. oktober
Men før vi skal tale om kyllingerne, så skal vi først skal vi lige forbi endnu en minkhistorie. Den 23. oktober meddelte minister for Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen at han ikke ser nogen grund til, at søge forlængelse af en EU-dispensation, som Danmark hidtil har fået, sådan at vi stadig kan holde liv i minkerhvervet. Modsat alle andre EU-lande, der har udfaset pelstyravl.
Minkerhvervet blev IKKE eksproprieret – de fik bare enorme erstatninger
Minkerhvervet døde ikke – som mange tror – da “alle mink skulle slåes ned” under Corona-krisen. Læs meget mere her
Der blev talt meget om grædende vestjyske minkavlere og det var et på alle tænkelige måder uskønt forløb. Det var mere end det. Det var uretfærdigt over for alle de andre små selvstændige. Herunder også den grædende negledame på Vestegnen, som ikke fik nogen form for kompensation eller taletid i medierne eller besøg af ministre i den lukkede og konkursramte klinik. Vi lærte her en vigtig lektie: Mænd med mink skulle have milliarder. Alle andre små selvstændige kunne sejle deres egen sø.
De grædende vestjyske mænd spillede deres kort snedigt. På trods af at nogle af dem nu er dømte kriminelle (hvidvask og narko) sad de samme nu dømte med ved bordet og fik besluttet erstatninger til sig selv og eget erhverv. Har man hørt mage?
Dette medførte en helt urimelig, utilstedelig og unfair (over for alle andre klemte selvstændige i epidemi-tiden) kompensation på svimlende 30 milliarder kroner.
Rygtet på Christiansborg vil vide, at beløbet nu bliver endnu større. Og det er velbeskrevet – blandt andet af Zetland, som vandt Cavlingprisen for sin dækning og af forfatter Mathilde Walter Clark, der skrev en bestseller om miseren – at minkavlerne selv har fået lov til at prissætte deres erstatninger. Ud fra et fantasibeløb, de fik for deres skind i et jubleår 2008, men som de ikke har fået for deres skind siden. Også minkavlere, der ikke havde mink under Corona får erstatning, det kunne jo være, de havde tanker om at ombestemme sig. Også de bedrifter, som er i gang igen – ja de får også erstatning, kan vi læse i Zetlands dækning. Her er det så konerne til de minkavlere, der har fået erstatning for tab af erhverv, der holder gang i erhvervet på hjemmeadressen.
Minkavlerne får desuden fuld lønkompensation i 10 år uanset om de er i gang igen eller har fundet andet arbejde. De regler synes de selv er rimelige.
Kåber til kinesiske damer
Man kan virkelig undre sig over, at man ikke lukkede erhvervet en gang for alle – nu alle danskere skal betale så vanvittige beløb for at få erhvervet lukket.
Men anyways. Nu er det slut med at holde små vanddyr i bure for at kinesiske damer kan iføre sig bløde kåber.
Jeg har gennem tiden skrevet rigtig, rigtig meget om mink-sagen og jeg kan som nyvalgt dyrevelfærdsordfører naturligvis ikke styre min begejstring over at det endelig ser ud til at være slut. Efter 100 år med denne meget underlige “landbrugsvare”. Der er tale om små pelsdyr, som i virkeligheden lever vildt i Amerika, hvor de jager over store afstande.
Nu er det slut. Og nu kæmper vi videre. Der er stadig andre pelsdyr – chinchillaer – i bure. Det skal selvfølgelig også slutte.
Burhøns og turbokyllinger
Den 24. oktober lagde jeg et opslag på Instagram – som så mange gange før om høns, kyllinger, dyrevelfærd. Se nedenfor.
Jeg havde fra en kilde hørt, at der ville komme en ret vild afsløring i nyhederne på TV2, hvor der var sendt en mulvarp (lad os blive i dyreverdenen) ind på en bedrift, som havde filmet med skjult kamera.
Jeg tænkte, at jeg måske ville kunne udnytte det momentum afsløringerne ville afstedkomme til endnu engang at bede om at få udfaset den værste type af slagtekyllinger (dermed ikke sagt, at de andre “lidt bedre” typer ikke også er meget slemme).
Jeg bad mine følgere om at være med til at lægge pres for at få udfaset turbokyllinger? Jeg skrev, at det kræver et flertal i Folketinget.
Jeg må sige, at jeg på dette tidspunkt ikke havde de store forventninger. Jeg har diskuteret dyrevelfærd for høns/kyllinger i fire årtier. Og det er kun gået den forkerte vej. Men hold da op! Der sker ting og sager i øjeblikket…
Burhønsenes Befrielsesfront – Maggie
Maggie lærte os, at ”ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Og selv en lille burhøne, der var blevet smidt ud for at blive gasset – kan rejse sig og komme til at stå i spidsen for en bevægelse, som var med til at få udfaset buræg fra supermarkedskæderne (endeligt i 2015-2018). (Buræg findes stadig i mange produkter og det er en skandale).
Maggie var en kæmpe førerhøne, hun vandt priser, var i tv, var med ude til foredrag – hun var stor på Facebook, hvor hun havde 13.000 fans og hun lærte os, at vi skal behandle alle dyr ordentligt.
Det endte godt med Maggie
I nogle år har jeg – og mange rigtig gode folk i dyrevelfærdsorganisationer som Anima og Dyrenes Beskyttelse – så haft fokus på at få udfaset den såkaldte Turbokylling.
Turbokyllinger er ekstremavlede til at vokse ekstremt hurtigt. Brystpartiet er avlet voldsomt stort.
I Danmark anvendes turbokyllinge-racen Ross 308. Den vokser 5 gange hurtigere end en slagtekylling gjorde for 70 år siden. Fra 45 gram til 2 kilo på 33-35 dage.
Der er en negativ sammenhæng mellem vækst og evne til at gå. Flertallet af turbokyllinger har problemer med deres ben og med at gå. De skvatter sammen under vægten.
Den unaturlige vækst og kropsbygning belaster kyllingernes hjerte- og lungefunktion – vejrtrækningsproblemer, forvokset hjerte og hjertestop samt smertefuld væskeophobning i bughulen er kendte konsekvenser.
Danske konventionelle slagtekyllinger lever på mindre end et A4-ark. Det er endnu mindre plads end burhøns!!
Sådan skal en kylling, der har vokset naturligt se ud
Jeg ved ikke helt hvad der skete. Men pludselig var der flertal på Christiansborg – for at udfase turbokyllinger!
Jeg jubler – på den måde, hvor man ikke helt forstår, hvad der pludselig skete, man ved bare, at det er godt.
Derfor spurgte jeg alle de andre dyrevelfærdsordførere som nu går ind for at udfase turbokyllinger – om vi ikke lige skulle tage et billede med ministeren. Vi var alligevel samlet for at fejre det borgerforslag for et andet dyr – grisen – som jeg var med til at stille tilbage i januar og som fik over 100.00 underskrifer (tak for hjælpen). Der var høring om det borgerforslag i sidste uge i Folketinget.
Støt meget gerne Den lille grønne avis. Del artikler. Fortæl dine venner om nyhedsbrevet – og om at vi er fri af techgiganter og Instagram nu.
Støt Den lille grønne avis på MobilePay 580587 eller som fast abonnent.
På forhånd tak!
Bonusmateriale – hvis du har lyst til at høre om turbokyllinger i Genstart, så kan du lytte her
Hvis du har lyst til at læse hele historien om Maggie, så tryk her